Sprog – en vigtig del af gymnasiale uddannelser

Da politikerne udformede gymnasiereformen, ønskede de at styrke naturvidenskab. De var også enige om, at det var vigtigt for studenter at komme ud af gymnasiet med sprogfærdigheder på et niveau, der var højt nok til, at de reelt kunne anvende det – vigtigere end at de havde mange sprog på lavere niveauer.

Reformmagerne havde ikke forudset, at de mange bindingskrav og nye regler for udbud og oprettelse af studieretninger og valghold medførte et så voldsomt fald i sprogaktiviteten på skolerne, som vi har set. Problemet var, at mange steder blev udbudte hold ikke oprettet.

De gymnasiale uddannelser skal levere kvalificerede studenter blandt andet til at opretholde en mangfoldighed af sprogstudier i de videregående uddannelser. De manglende holdoprettelser er et problem ikke blot for de elever, der havde søgt holdene, men et nationalt problem. Dør sprogstudier på universiteter ud, får vi som et lille land, der er afhængigt af samhandel med omverdenen, et problem. Erhvervslivet laver flere handler, hvis man taler samhandelspartnerens sprog og forstår landets kultur. Engelsk er ikke nok.

Reformen er nu justeret, så det er nemmere for sprogligt interesserede elever at vælge flere sproghold. Men der er stadig et presserende behov for at sikre en koordinering af udbuddet af sprogholdene, så man sikrer, at en større del af de udbudte sproghold faktisk etableres. I dag udbyder skolerne en masse hold uden koordinering, med det resultat at søgningen bliver så spredt, at for få hold bliver etableret. Derfor har GL foreslået Undervisningsministeriet og partierne, at der fastsættes krav om koordinering af udbud og oprettelse af forskellige fag og studieretninger, herunder sprogfag, i et samarbejde mellem skolerne.

Det er vigtigt med en mangfoldighed i sprogudbuddet. Vi kan konstatere, at der er kommet gang i de nye sprogfag – tyrkisk, arabisk og specielt kinesisk, hvor der i år er etableret 38 hold. Man må så håbe, at det lykkes for de skoler, der etablerer de nye sprogfag, at få dem integreret i studieretningsgymnasiet, så de fagligt også indgår i et samspil med resten af elevens gymnasiale uddannelse. Det skulle nødigt være hold, der blot udbydes for at profilere skolen med et nyt reklameparameter.

Gorm Leschly,
GL’s formand

Blad-nr.:06/2011

Emner: Fagene; Sprogfag; Studieretninger
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg