Ledelse i mørke eller differentieret opgavevaretagelse?

Hvis svaret er differentieret forberedelsestid — hvad er så spørgsmålet?

For mange er spørgsmålet: Hvordan bliver de unge lærere i stand til at klare undervisningen ”uden at gå ned med flaget”? Spørgsmålet er yderst relevant, og problemstillingen vigtig. Desværre er svaret forkert.

Differentieret forberedelse løser ikke belastnings- eller stressproblemer. Generel beskæring af forberedelsestiden og etablering af timepuljer er en dårlig løsning. Hermed beskæres jo alles tid til opgaven, og arbejdspresset øges for alle — uden skelen til opgavevaretagelsen. Men øvelsen er øjensynligt at give ledelsen mulighed for at fordele timer til for eksempel unge eller til at motivere enkelte lærere til at yde noget. Det er, hvad jeg vil kalde timetællerledelse eller ledelse i mørke. Det er ledelse, der ikke har øje for opgaverne og belastningen eller forståelse for motivation og lærernes evner og kompetencer.

Lærerarbejdet er på mange måder sammenligneligt med andet akademisk arbejde. Men i lærerarbejdet er der en usynlig og ikke direkte målelig arbejdstid, blandt andet forberedelsestiden. Herved adskiller lærerarbejdet sig, og arbejdet får meget lettere karakter af at være grænseløst.

Der har til alle tider været aftalt en gennemsnitlig forberedelsestid — ens for alle lærere og fag. Forberedelsestiden udgør den ramme, der skal modsvare et bredt undervisningsbegreb, forskelligartede undervisningssituationer og elevtyper. I det almene gymnasium og hf udgøres den ramme i dag af en forberedelsesfaktor på 1,33 til al undervisning. Og det, synes jeg, er fornuftigt at holde fast i. Det svarer til, at der på arbejdsmarkedet i øvrigt er aftalt en ydre ramme for den ugentlige arbejdstid.

Motivation og arbejdsglæde ligger i samværet med eleverne, ved formidling af faget og i det kollegiale samvær. Lærere er medarbejdere, der tager ansvar og selv er aktive i tilrettelæggelse af arbejdet og udfoldelsen over for eleverne. Motivationen ligger i jobbet, den fagprofessionelle frihed og gode rammer. Men gode rammer er ikke nok. Ledelsen skal evne at sætte fokus på medarbejdernes opgaver og tage ansvar for arbejdsbyrden. Ledelsen skal med andre ord være i stand til at differentiere opgavevaretagelsen.

Særligt i forhold til unge må ledelsen sikre, at der sker videndeling i faggrupper og team, samt sørge for, at de får undervisning, opgaver og klasser, de kan magte, og den hjælp og støtte, de har brug for. Arbejdet skal fordeles ud fra den enkelte lærers baggrund og kompetencer. Ledelsen skal kommunikere klare mål og forventninger og sætte grænser for det grænseløse arbejde.

Det er ledelse!

Emner: Arbejdstid
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; GL Mener