Til kamp for fagligheden

Undervisningsministeriet reducerede sidste år endnu en gang antallet af fagkonsulenter, der skal bistå ministeriet med viden om de enkelte fag samt fungere som bindeled mellem ministeriet og skolerne. Det forringer fokus på kvalitet, fag og faglighed til skade for de gymnasiale uddannelser.

I år fyres 16 procent af de ansatte i Undervisningsministeriet. De fyrede er primært folk med viden om indhold og kvalitet i fagene. De tilbageværende vil fortrinsvis være jurister og økonomer.

De nødvendige kvalifikationer til, at man i ministeriet kan tænke kvalitet og sammenhæng, er for alvor svækket, selvom departementschefen i forbindelse med oprettelse af to nye styrelser har givet udtryk for det modsatte – at formålet har været at styrke faglighed og sammenhæng i uddannelserne. Det er en kendsgerning, at den gamle gymnasieafdeling som følge af den seneste strukturændring er opløst. Centrale medarbejdere i den i forvejen lille afdeling er enten fyret eller ”genplaceret” rundt i ministeriet, samtidig med at eksamenskontoret er udskilt og henlagt til den nyoprettede kvalitets- og kontrolstyrelse. 

De seneste års udvikling i ministeriet er et snigende opgør med ministeriets rolle som kvalitetens vogter – i stedet er det kun bundlinjen, der skal vogtes. Der er god grund til at råbe vagt i gevær mod denne udvikling, som virkelig truer faglighed, national ensartethed og kvalitet i de gymnasiale uddannelser. 

Fagkonsulenternes rolle er og bør være central. Det ved lærerne. Det ved GL. Og det ved ministeren forhåbentlig. Ellers kan han blot kigge på sit ministeriums hjemmeside. Her fremgår det, at fagkonsulenterne blandt andet skal følge med i og medvirke til styring af fagenes udvikling og indhold samt undervisningens tilrettelæggelse og kvalitet, sikre faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling og have tilsyn med undervisning og prøver samt rådgive og vejlede inden for fagene. Det er centrale opgaver. Ikke mindst i en tid, hvor uddannelse skal sikre vores velfærd i en globaliseret verden.

Derfor er den nuværende situation for fagkonsulenterne stærkt bekymrende. Den tid, fagkonsulenterne har til rådighed, er skåret gradvis over de seneste 10 år. Nu har vi nået smertegrænsen. Der er eksempler på fag, der ikke har en fagkonsulent, dette gælder for dansk på hhx og fransk på stx. Andre fag har en fagkonsulent, som ikke er uddannet i faget. For eksempel har en fagkonsulent, der er uddannet cand.mag. i engelsk og billedkunst, ansvaret for både engelsk, billedkunst, design, kinesisk, japansk og AT. Andre eksempler er italiensk, fransk og drama på stx, der også varetages af fagkonsulenter, der ikke er uddannet i fagene. 

Fagkonsulenterne gør, hvad de kan, men de har ikke rimelige vilkår. Enhver ved, at man ikke kan undervise i et fag, man ikke er uddannet i. Hvordan skal man kunne sikre faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling i et fag, man ikke er uddannet i? Med hvilken pondus kan man rådgive og vejlede inden for faget?

Faglige foreninger for fag uden en fagkonsulent, der er uddannet i faget, fortæller mig, hvordan de alene må stå for den faglige udvikling af faget, og at de fagdidaktiske kurser, hvor fremtidens undervisere uddannes, må klare sig uden fagkonsulenten som gennemgående person. Det er et spændende arbejde for de faglige foreninger. Men det er ikke et stykke arbejde, de selv har valgt at engagere sig i, ikke et arbejde, de lønnes for, og ikke et arbejde, de nødvendigvis føler sig kvalificerede til.

Og selvfølgelig skal fagkonsulenterne som dem, der fører tilsyn med kvaliteten i fagene, være engagerede, lønnede og kvalificerede, således at der sikres et højt fagligt niveau på tværs af skoler og fag. Konsekvensen af den hidtidige udvikling er, at fagkonsulenterne bliver administratorer af fagene frem for kvalitetsgaranter og udviklere af fagene. Færre fagkonsulenter og mindre tid til den enkelte fagkonsulent betyder, at flere beslutninger lægges ud på skolerne med en deraf følgende større differentiering af det faglige niveau.

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard anerkendte i sin tid, at ”fagkonsulenterne spiller en vigtig rolle både for driften, udviklingen og kvaliteten af de gymnasiale uddannelser”, men tog ikke konsekvensen: at styrke fagkonsulenterne. Hendes forgængere, Ulla Tørnæs og Bertel Haarder, gjorde ligeså, men tog heller ikke konsekvensen af synspunktet. Tværtimod, som ovenstående eksempel belyser.

Så kære minister: Der er grund til, at du går til kamp for fagligheden og vender denne sørgelige udvikling. Sørg for, at alle fag har en fagkonsulent, der er uddannet inden for faget. Stands udviklingen med at lægge mange fag ind under én fagkonsulent. Det er et landsdækkende højt fagligt niveau, det gælder.

Gorm Leschly, formand for GL.
Gerd Schmidt Nielsen, formand for GL’s uddannelsesudvalg
Gymnasieskolen nr. 12/2011

Emner: Fagene; Uddannelsesbekendtgørelser; Udvikling; Fagkonsulenter
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; Pressemeddelelse; Brev til ministeren