Uddannelse

GL's debatoplæg om uddannelse, HF, FV15, uddannelsespris, SIP og faglige foreninger

Gymnasieuddannelser – danner og uddanner unge, der kan og vil

GL's hovedbestyrelse udgav i efteråret 2014 debatoplægget "Gymnasieuddannelser – danner og uddanner unge, der kan og vil". Det blev udsendt i forbindelse med den tidligere regerings udspil om et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser. GL's debatoplæg leverede politiske svar på de problemstillinger, der blev præsenteret i regeringsudspillet og de efterfølgende forhandlinger om serviceeftersynet. Debatoplægget blev umiddelbart efter udsendelsen drøftet på GL's ordinære repræsentantskabsmøde i november 2014.

 

Med debatoplægget vil GL overordnet:

  • Styrke studieforberedelse, faglighed og almendannelse
  • Fremme lige muligheder og optimale udfordringer for alle elever
  • Øge samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og omverdenen.


Særlige fokuspunkter i oplægget og de politiske forhandlinger i foråret 2015 blev spørgsmålene om karakterkrav til gymnasierne og det udbudte antal studieretninger.

GL mener, at alle, der kan og vil yde en indsats for at gennemføre en gymnasial uddannelse, skal have muligheden for at gøre det på gymnasieuddannelser med styrkede og tydelige studieretningsprofiler. Det er afgørende for GL, at adgangen til gymnasieuddannelserne ikke har en social slagside. Undervisningsministeriets beregninger viser, at karakterkrav rammer gymnasiefremmede unge langt hårdere end andre unge.

Forhandlingerne om serviceeftersynet brød sammen i foråret 2015, men GL fortsætter arbejdet for at fremme debatoplæggets synspunkter.

Se debatoplægget om gymnasieuddannelserne

Hf åbner muligheder for mennesker og lukker huller i uddannelsessystemet

GL's hovedbestyrelse udgav samtidig med oplægget om gymnasieuddannelserne et særskilt debatoplæg om hf. Her gav GL svar på særlige problemstillinger for hf og bud på,  hvordan det er muligt at skabe en endnu bedre hf-uddannelse. Debatoplægget om hf blev i lighed med oplægget om gymnasieuddannelserne sendt ud til medlemmer og interessenter. 

 


Hf løfter en vigtig opgave og giver unge og unge voksne mulighed for at tage en uddannelse, der er adgangsgivende til videregående uddannelse. Blandt hf'erne er der mange, der af den ene eller anden årsag ikke har taget den direkte uddannelsesvej. Hf tilbyder et særligt læringsmiljø med en tilgang til fagligheden, der er mere konkret og anvendelsesorienteret, og som tager udgangspunkt i den enkelte kursists forudsætninger. Det er vigtigt, at hf fortsat udbydes både som toårigt hf og som enkeltfag.

Hf har oplevet en tilstrømning af kursister, især blandt de yngre. Det 2-årige hf, udbudt på stx-skoler, er i dag en ungdomsuddannelse, men med en bredere aldersprofil end på stx. Hf udbudt på VUC som enkeltfag eller 2-årig hf har en ældre målgruppe.

I dag begynder godt halvdelen af hf-studenterne på en mellemlang videregående uddannelse, mens ca. 20 % begynder på en lang videregående uddannelse. Omkring 11 % går i gang med en kort videregående uddannelse, og 13 % på en erhvervsuddannelse. Se debatoplægget om hf.

Regeringens hf-udvalg: Anbefalinger fra sektoren om hf

Ved forhandlingerne om serviceeftersynet af de gymnasiale uddannelser nedsatte Undervisningsministeriet i december 2014 et hf-udvalg, der skulle udarbejde forslag til fremtidssikring af hf-uddannelsen. Hf-udvalget blev nedsat med repræsentanter for sektoren. GL har deltaget i Hf-udvalget ved Lars Krogh Petersen, formand for GL's VUC-udvalg.

Ud over at fremtidssikre hf-uddannelsen har udvalget haft til opgave at vurdere, hvordan snitfladerne til de treårige gymnasiale uddannelser kan gøres mere klare, og hvordan uddannelsens indhold og struktur kan styrkes.

Det fremgår af Hf-udvalgets anbefalinger, at "muligheden for optagelse på baggrund af optagelsesprøve, personlig samtale og uddannelsesparathedsvurdering bør spille en større rolle på hf i forhold til de øvrige gymnasiale uddannelser. Det skyldes dels, at mange hf-kursister ikke kommer direkte fra 10. klasse, og at karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve dermed kan afspejle et fagligt niveau, som siden er forbedret, dels at hf's særlige profil netop indbefatter uddannelsens rummelighed og evne til at løfte kursisterne".

GL støtter Hf-udvalgets anbefalinger med fokus på disse tiltag:

  • Der bør være mulighed for faste fagpakker målrettet videregående uddannelser
  • Der bør være vinteroptag på hf
  • Hf-uddannelsen skal styrkes fagligt
  • Kursisterne skal have krav på løbende feedback, herunder en angivelse af fagligt standpunkt
  • Fagene på hf skal være mere anvendelsesorienterede og udvikle kursisternes studiekompetencer 

Læs mere om udvalgets arbejde.

Se hf-udvalgets anbefalinger til en fremtidssikring af hf

Folketingsvalget 2015

Forud for valget til Folketinget havde GL planlagt en række spørgsmål om uddannelsespolitik, som eventuelt kunne blive bragt i spil på de debatmøder, der traditionelt afvikles på gymnasierne med lokale folketingskandidater.  Valgets  afholdelse 18. juni betød, at der ikke blev afholdt valgmøder for eleverne på gymnasierne. I stedet tog Gymnasieskolen tråden op og udfordrede uddannelsesordførerne med spørgsmål op til valget.

Læs mere

GL's uddannelsespris 2014

Lærerne på Viborg Gymnasium og HF modtog GL's uddannelsespris 2014 på 50.000 kr. Prismodtagerne har arbejdet med et mindset-projekt, der har fremmet en læringskultur frem for en performance-kultur med ensidigt fokus på elevernes karakterer. Projektets hensigt var at styrke elevernes fokus på læringsproces og feedback og derigennem indfri deres fulde potentialer.  Fokus i projektet var elevernes arbejdsindsats, deres evne til at overvinde modstand og villighed til at modtage feedback fra undervisere og medstuderende. Mottoet i projektet lød: "Vil du hellere se god ud på den korte bane end at blive bedre på den lange?" Projektet blev initieret på baggrund af lærernes ønske om at arbejde med elevernes motivation.

uddannelsespris-viborg-gym.jpg 

Hovedbestyrelsen besluttede i juni 2015 at gøre formålet med prisen bredere. Prisen skal i højere grad præsentere udviklingsprojekter fra forskellige områder i gymnasieskolen. Opmærksomheden bliver rettet mod projekter, der gør en indsats for at forhøje kvaliteten af de gymnasiale uddannelser og initiativer, der styrker lærernes arbejdsglæde og fokuserer på arbejdsmiljø, samarbejde, dialog, læring og kvalitet.

Skoleudvikling i praksis

Undervisningsministeriets initiativ "Skoleudvikling i praksis" (SIP) havde fokus på at skabe dialog på skolerne mellem ledelsen og lærerne om, hvordan skolerne kan styrke elevernes læring.

Undervisningsministeriet tildelte GL-E administrationsopgaven med at afvikle kurserne. Fire gange i løbet af året deltog 1000 lærere og ledere fordelt på 8 forskellige kursussteder i  SIP-aktiviteterne. Den afsluttende evaluering viste, at SIP fik betydning for, at en stor del af skolerne gik i gang med at søsætte nye initiativer til fremme af elevernes læring. 49 % af tillidsrepræsentanterne og 49 % af ledelsesrepræsentanterne vurderer, at SIP har styrket samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentanter.

Undervisningsministeriet søger at gennemføre et SIP 2 i efteråret 2015 og foråret 2016. Denne gang med fokus på dialogen mellem ledelse og lærere om, hvordan ledelsen kan styrke det faglige miljø i de enkelte fag. Læs mere om SIP, og se kursusmaterialer.

Samarbejde med de faglige foreninger – seminar for bestyrelsesmedlemmer

Sammen med de faglige foreninger arrangerede GL  et heldagsseminar for bestyrelsesmedlemmer i  de faglige foreninger med fokus på faglighed og udvikling af gymnasiet. På seminaret debatterede Mathilde Winther, fmd. DGS, rektor Poul Erik Madsen fra Fredericia Gymnasium og GL's formand Annette Nordstrøm Hansen det bebudede serviceeftersyn af gymnasiereformen.  Temaerne i debatten omhandlede bl.a. regeringens udspil om flere undervisningstimer, omlagt skriftlighed og eksamen.

Derefter gik deltagerne i workshops og drøftede aspekter af de faglige foreningers arbejde, bl.a. om udvikling af efteruddannelse og arbejdet med at udgive medlemsblade både elektronisk og på papir. Seminaret blev afsluttet af ph.d og adjunkt Thomas Albrechtsen med et oplæg om samarbejde og videndeling i faggrupper og faglige netværk.

Emner: Uddannelse
Interessent:  
Artikeltype: