Overenskomst

OK15, Løn, Beskæftigelse, Ledere, Arbejdsmiljø og Grønland

OK15

Forberedelserne til OK15 blev gennemført i foråret 2014. Kravene blev koordineret med de øvrige akademikerorganisationer i efteråret 2014, hvor også forhandlingsaftalen blev indgået. Forhandlingerne blev gennemført i foråret 2015. GL stillede krav om generelle lønstigninger og bevarelse af reguleringsordningen. GL's øvrige krav handlede om bedre arbejdsmiljø og medindflydelse.

Hovedbestyrelsen inddrog tillidsrepræsentanter og øvrige medlemmer i debatter om overenskomstkrav og -temaer. Der blev udsendt debatoplæg, holdt møder med tillidsrepræsentanter og skolemøder med medlemmer. Forventningerne til OK15-resultaterne var på forhånd beskedne. Oplægget fra Akademikernes forhandlingsudvalg (AC-FHO) var en opfordring til organisationerne om at begrænse og prioritere kravene og skære ned på krav, der var forbundet med merudgifter. Vigtigst for organisationerne var at sikre reallønnen. For GL var de specielle krav rettet mod at få tidsregistreringen til at fungere på alle skoler.

Arbejdsgiverne havde meget få krav, og tidligt i forhandlingsforløbet stod det klart, at der ikke ville være noget at forhandle om. GL fastholdt i hele forløbet kravet om præcisering af bestemmelserne om tidsregistrering og merarbejde.

OK15 vil på det statslige område blive husket for den afsluttende fase, der også fik betydning for GL. Finansministeren kom med et udspil til en treårig økonomisk ramme, der lå langt under det forventede, og den blev forklaret med en "gæld", dvs. et løngab i forhold til den private sektor, som de offentligt ansatte  skulle tilbagebetale med lønnedgang. Den 6. februar 2015 blev der opnået enighed om et forhandlingsresultat for den fællesakademiske overenskomst samt for bl.a. GL-overenskomsten. Reallønsnedgangen blev undgået, men der måtte gives køb på reguleringsordningen med det såkaldte privatlønsværn.

Markant ved OK15 var, at der stort set ikke blev opnået specielle resultater, dvs. resultater for de enkelte organisationer. På GL's område blev resultatet et tilsagn om en revideret vejledning om tidsregistrering og to projekter; et om dialog og samarbejde og et om besøg på skoler for at hente inspiration til tidsregistrering. På undervisningsområdet blev der for erhvervsgymnasierne aftalt et projekt, hvor man igennem workshops om løn skal sætte fokus på løn og den gode undervisning.

Med et flertal (8 for og 5 imod) anbefalede GL's hovedbestyrelse medlemmerne at stemme ja til overenskomsten ved urafstemningen. Flertallet vurderede, at man med forhandlingsresultatet fik et klart signal til skolerne om, at lærernes tidsregistrering skal tages alvorligt. Mindretallet sagde nej til overenskomstresultatet, fordi aftalen ikke indeholdt skal-bestemmelser om tidsregistrering.

Ved den efterfølgende urafstemning blandt GL's medlemmer var der i alt 13.365 stemmeberettigede medlemmer, hvoraf 7.289 valgte at deltage i afstemningen. Det svarer til en stemmeprocent på 55. Heraf stemte 55 procent ja, 29 procent nej og 15 procent stemte blankt til overenskomstresultatet. 

 collage3.jpg

Styr på tiden

Som umiddelbar opfølgning efter OK15 besluttede hovedbestyrelsen, at der skulle sættes fokus på nødvendigheden af at få tidsregistreringssystemet til at fungere og udsendte derfor pjecen "Styr på tiden". En pjece, der er rettet mod det enkelte medlem. En tilsvarende indsats i forhold til aftaleskoler er i støbeskeen.

Den generelle vejledning om arbejdstid følges løbende op på GL's hjemmeside.

Merarbejde og tidsregistrering

Særligt det første år efter OK13 har været præget af diskussionerne om merarbejde. En lang række sager har været drøftet med skolerne. Enkelte sager er blevet videreført til diskussion med Moderniseringsstyrelsen, og nogle få sager er anlagt som voldgiftssager.

Et af de store problemer efter OK13 har været at få registrering af arbejdstiden til at fungere. Foruden at det blev det store tema ved OK15, var der forud for forhandlingerne ført drøftelser med Moderniseringsstyrelsen. Et konkret resultat af disse drøftelser var det fælles brev, som GL formulerede  med Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet om "Tid til dialog". Brevet er en præcisering og påpegning over for skolerne af, at dialog om arbejdsopgaver, tidsregistrering og løbende tilpasning af opgaverne skal tages alvorligt.

Løn

Lønseminar og GL's lønpolitik

Som forberedelse til repræsentantskabsmødet i efteråret 2014 blev der i september 2014 afholdt et lønseminar for hovedbestyrelsen og lokaludvalget med oplæg ved professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet under overskriften "Tendenser og udfordringer for lønudviklingen i den offentlige og private sektor". Desuden præsenterede DJØF og IDA tanker om og erfaringer med den lokale løndannelse.

På baggrund af gruppedrøftelser på lønseminaret planlagde hovedbestyrelsen workshops, som blev afviklet  på repræsentantskabsmødet i efteråret 2014, for at udvikle og revidere GL's lønpolitik. Overenskomstudvalget og hovedbestyrelsen har i det forløbne år arbejdet videre med tilbagemeldingerne fra de forskellige workshops på repræsentantskabsmødet. Perspektivet er, at GL's lønpolitik i en fornyet form kan vedtages på repræsentantskabsmødet i efteråret 2015.

Planlægning af løneftersyn

Hovedbestyrelsen har besluttet, at GL i efteråret 2015 gennemfører en kampagne for et 'Løneftersyn'. Det sker for at skabe bevidsthed blandt alle medlemmer om, at det er vigtigt løbende at være opmærksom på de lokale lønforhandlinger.

Køn og løn

GL har undersøgt lønforskelle mellem kvindelige og mandlige lærere i gymnasieuddannelserne. Overordnet viser undersøgelsen, at mænd gennemsnitligt tjener ca. 2% mere end kvinder, men stort set hele forskellen kan forklares med, at mænd gennemsnitligt har en højere anciennitet end kvinder, og at mænd har en lidt højere andel af fagtillæggene. Korrigerer man for dette, er lønforskellen fordelt på 5-års anciennitetsgrupper gennemsnitligt på 0,5% , heraf flere hvor kvinder gennemsnitligt får højere løn end mænd.

Grønland

I foråret 2015 blev der ført forhandlinger om overenskomstfornyelse i Grønland. GL indsamlede overenskomstkrav blandt medlemmer ved tre medlemsmøder i september 2014 i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq. Overenskomstkravene blev koordineret med de øvrige organisationer, som er med i et akademisk forhandlingsfællesskab. Organisationerne og selvstyret mødtes til forhandlinger, og der blev afholdt medlemsmøde på GU i Nuuk.

 Selvstyrets økonomiske problemer bevirkede, at den økonomiske forhandlingsramme var meget lille. Medlemsmødet gav opbakning til, at forhandlingsdelegationen skulle forsøge at gå efter en fireårig overenskomst med en økonomisk ramme på 3 pct. Forhandlingerne sluttede uden resultat. Henover foråret og sommeren har der været ført nye forhandlinger. I skrivende stund ser det ud til, at der er opnået et resultat, som nu skal behandles i de forskellige organisationer. I GL vil resultatet blive sendt til vejledende urafstemning blandt medlemmerne i Grønland.

GL har sammen med Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) medvirket i  at afdække det psykiske arbejdsmiljø blandt akademikere i Grønland. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til alle registrerede GL- medlemmer i Grønland og bygger på besvarelser fra de medlemmer, der har valgt at deltage i undersøgelsen.

Samlet set oplever 40 pct. af akademikerne i Grønland, at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 36 pct. har i nogen grad et godt psykisk arbejdsmiljø, og 24 pct. angiver, at de ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at antallet af akademikere med et dårligt psykisk arbejdsmiljø er højere i Grønland end blandt Akademikernes danske medlemmer.

GL anbefaler, at undersøgelsen tages op på medlemsmøder samt drøftes i de lokale samarbejdsudvalg 

Undersøgelsen findes på ASG hjemmeside.

Desuden har GL også i dette skoleår deltaget med en konsulent som underviser på ASG's uddannelse af de akademiske tillidsrepræsentanter i Grønland.

Beskæftigelse

Fastansættelse af vikarer  

GL's opfølgning på beskæftigelsesundersøgelsen fra 2014-15 skal ses i lyset af, at GL har ført en voldgiftssag mod Finansministeriet, der omhandler § 4 i GL-overenskomsten. Der er endnu ikke afsagt kendelse i sagen.

§ 4 og særligt cirkulærebemærkningerne regulerer tidsbegrænsede ansættelser, herunder hvornår man må og ikke må ansætte lærere tidsbegrænset.

Voldgiftssagen tog sit udspring i en konkret vikaransættelse, som GL mente var i strid med overenskomsten.

Sagen udviklede sig imidlertid, da Moderniseringsstyrelsen på et mæglingsmøde om en anden skoles tidsbegrænsede ansættelser - og sidenhen også i den konkrete voldgiftssag - indtog det standpunkt, at cirkulærebemærkningerne ikke er en del af overenskomsten. Det er ikke et standpunkt, der tidligere er fremført i  sager om § 4. Derfor blev sagen meget principiel. GL's opfattelse er, at forhandlede cirkulærebemærkninger er en del af overenskomsten, og som sådan kan de også påberåbes i voldgiftssager.

Sagen har medført, at GL's arbejde for at begrænse skolernes anvendelse af uberettigede, tidsbegrænsede ansættelser stort set har ligget stille for skoleåret 2014/15. Derfor er der også nedlagt påstand om bod for brud på overenskomst, idet Moderniseringsstyrelsens standpunkt har frataget GL muligheden for at sikre, at overenskomsten overholdes.

GL's årlige fokus på skolernes anvendelse af tidsbegrænsede ansættelser viser fortsat, at der er for mange vikarer ansat i den gymnasiale sektor. Dog ser vi et svagt tegn på forbedringer i forhold til tidligere år. Der er stadig rum for forbedringer, og det er fortsat GL's holdning, at arbejdet for at få flere fastansættelser skal have høj prioritet. Fastansættelser er en fordel både for lærerne og skolerne. Lærerne får kompetencer til at komme ordentlig i gang med lærerjobbet ved at begynde på pædagogikum i stedet for at opleve en årelang prøveperiode, hvor nåleøjet hedder fastansættelse. For skolerne er der ingen tvivl om, at det er en kvalitetssikring at have lærere med pædagogikum.

Beskæftigelsesundersøgelsen for skoleåret 2014-15

Beskæftigelsesundersøgelsen fra efteråret 2014 viser, at antallet af ansatte på stx er ca. 11.500, hvilket er stort set uændret i forhold til 2013. Nye fastansættelser udgør ca. 680, hvilket er et fald på ca. 30 % i forhold til 2012 og lidt større i forhold til 2013. Fratrædelser udgør ca. 575, det er en stigning på 17 %. Antallet af midlertidigt ansatte i 2014 er faldet med 100 personer og er nu på ca. 1.000 personer.

Ser man på den samlede mængde undervisning, som varetages af midlertidigt ansatte, er der et fald fra 6,2 % i 2013 til 5,7 % i 2014. Samlet dækker de midlertidigt ansatte på de almene gymnasier ca. 600 årsværk, hvor der sidste år var ca. 650 årsværk. Antallet af fastansatte på deltid er lidt højere end tidligere år. Mange af disse er ansættelsesretligt midlertidigt på deltid og giver derved også en objektiv begrundelse for midlertidig ansættelse af erstatningsarbejdskraft.

Anvendelsen af midlertidigt ansatte på VUC-området er noget større end på stx. Her er det ca. 10,5 % af arbejdet, som udføres af midlertidigt ansatte, svarende til ca. 165 årsværk. Procentvist er det  et fald fra tidligere år, hvor de midlertidig ansatte udførte over 12 % af arbejdet. Sammenligner man det totale antal af ansatte (1752) med antallet af midlertidig ansatte (273), svarer det til, at ca. hver 6. lærer på VUC ikke er fastansat. Dette kan sammenlignes med, at det på stx, hhx og htx er hver tiende medarbejder, som er tidsbegrænset ansat. Det er dog en forbedring fra sidste år, hvor det var ca. hver 5. lærer, som ikke var fastansat.

Beskæftigelsesundersøgelsen på hhx og htx viser, at midlertidigt ansattes andel af undervisningen udgør 5,8 %, svarende til ca. 185 årsværk. Dette er et fald fra 2013, hvor andelen var på 6,3 %.

Undersøgelsen viser videre, at andelen af fastansatte uden pædagogikum er svagt faldende på alle områder, men at det fortsat er ca. 60 % af de fastansatte uden pædagogikum, som er startet i pædagogikum. Nyansatte, der tilbydes pædagogikum ved ansættelsen, ligger på 25 % for stx, 13 % for hhx og htx, mens lærere på VUC stor set ikke kommer i pædagogikum det første ansættelsesår.

Ledere i GL
GL organiserer ikke alene gymnasielærere, men også inspektorer, pædagogiske ledere og vicerektorer. Sidstnævnte gruppe udpeger et stående udvalg for pædagogiske ledere, der rådgiver hovedbestyrelsen i forhold, der har særlig interesse for gruppen.

I november 2014 arrangerede udvalget en temadag for inspektorer, pædagogiske ledere og vicerektorer med titlen "Ledelse, arbejdsmiljø og samarbejde – Hvilke redskaber er på vej?" Her fortalte Tage Søndergård Kristensen om de gode erfaringer med skolers kortlægning af den professionelle kapital, og Helle Hein gennemgik en række resultater fra sit forskningsprojekt om ledelse af højtuddannede i gymnasiesektoren.

Det stående udvalg for pædagogiske ledere har i perioden udarbejdet en lønpolitik for ledere, som tager højde for, at de pædagogiske ledere selv har aftaleretten mht. løn. Formålet med lønpolitikken er at inspirere GL's ledermedlemmer til - sammen med den lokale rektor - at udarbejde en lønpolitik for skolens ledere som ramme for deres lønforhandlinger.

I april 2015 stod udvalget i spidsen for et gå hjem-møde for ledere, hvor der blev fokuseret på de centralt aftalte rammer for ledernes lønforhold, lønudviklingen for gruppen og erfaringsudveksling om lønforhandlinger.

Arbejdsmiljø

Kurser for samarbejdsudvalg

GL, Danske Gymnasier og Samarbejdssekretariatet har udbudt et fælles SU-grundkursus rettet mod gymnasiesektoren med deltagelse af såvel ledelse som medarbejdere. Hensigten er at skabe en fælles forståelse og platform for arbejdet i SU på skolerne for nyvalgte samarbejdsudvalgsmedlemmer. Der blev afholdt et endagskursus i efteråret og foråret.

Lovpligtig uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter samt opfølgningskursus

GL, Danske Gymnasier og Lederforeningen for VUC har i samarbejde med Worklife A/S (autoriseret arbejdsmiljørådgiver) udbudt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i foråret og efteråret for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyudpegede arbejdsledere. Formålet med uddannelsen er at give deltagerne et branchenært kursustilbud. Ligeledes har der i foråret været gennemført et kursus som følge af det lovmæssige krav om tilbud om efteruddannelse. Kurset havde fokus på det psykiske arbejdsmiljø og konflikthåndtering på skolerne.

Emner: Overenskomst
Interessent:  
Artikeltype:  
FOKUSOMRÅDER

 

 

Gymnasiereformen 2016http://sp2013.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspxGymnasiereformen 2016Overblik over reformen og GL's holdninger til reformen
Konkurrencehttp://sp2013.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspxKonkurrenceDeltag i GL's konkurrence
Er du blevet afskediget?http://sp2013.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspx, http://www.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspxEr du blevet afskediget?Vejledning og tilbud til medlemmer, som bliver afskediget
Om nedskæringerhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspxOm nedskæringerEt overblik efterår 2016
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/Nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, Information til nye gymnasielærereNy gymnasielærerInformation til nye gymnasielærere
Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?