Uddannelse

Om det kommende serviceeftersyn, erhvervsskolereform, pædagogikum, Skoleudvikling i praksis, GL's uddannelsespris og meget mere.

Studenterne fra 2008 - hvad blev der af dem?

GL har i foråret 2014 analyseret studenterårgangen fra 2008. Og konklusionen er entydig: Gymnasieuddannelserne løfter en vigtig samfundsopgave. De unge opnår en studentereksamen, de kan bruge til noget.

I 2012 var 72 % af eleverne fra de fire gymnasieuddannelser, der blev studenter i 2008, under uddannelse og 19 % i beskæftigelse. Kun 2 % var arbejdsløse, 4 % var uden for arbejdsstyrken, og 4 % er ukendte i statistikkerne.

Statistikken bekræfter også, at gymnasieuddannelserne bidrager til at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. 44 % af studenterne i 2008 kom fra hjem, hvor forældrene ikke selv havde gået i gymnasiet, men havde grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. På stx var det 34 % af eleverne. GL's undersøgelse af studenterårgangen 2008 kan ses her.

Det er ikke kun vores undersøgelse, der viser, at det kan betale sig at gå i gymnasiet. Vismandsrapporten fra Det Økonomiske Råd fra marts 2014 viser, at selv de studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, klarer sig godt. Så godt, at vismændene konkluderer, at der ikke er belæg for en generel begrænsning af optaget på gymnasieuddannelserne. Studenterne har højere beskæftigelse og livsindkomst end personer uden en ungdomsuddannelse. Herudover viser rapporten, at personer med en studentereksamen uden videre uddannelse opnår højere løn end tilsvarende unge med en erhvervsuddannelse 6 til 10 år efter endt uddannelse. Det Økonomiske Råd har dermed vist, at uddannelse bidrager til høj velstand. Det kan betale sig at investere i ungdomsuddannelserne; både for den enkelte – i form af højere beskæftigelse og erhvervsindkomst – og for samfundet. Læs mere om vismandsrapporten om studenterne her.

Produktivitetskommissionen, nedsat af regeringen, kom med deres rapport i december 2013. Der er flere tvivlsomme delundersøgelser i rapporten, men konklusionen i forhold til ungdomsuddannelserne er en anbefaling af et gennemgribende eftersyn af hele området. Eftersynet skal se på enkelte uddannelser og på samspillet mellem dem samt sikre at uddannelserne i højere grad giver eleverne de rette kompetencer. 

Ungdomsuddannelserne skal kigges efter i sømmene (serviceeftersyn)

Det er en del af regeringsgrundlaget, at der skal laves et serviceeftersyn af ungdomsuddannelserne. Den politiske debat i efteråret 2013 fokuserede på forhandlingerne om en erhvervsskolereform, men samtidig signalerede ministeriet, at der var en række områder, hvor man ville drøfte evt. justeringer på de gymnasiale uddannelser. GL har i det forgangne år drøftet disse punkter internt, har inviteret til medlemsmøder om de berørte temaer og drøftet mulige emner i Dialogforum, hvor GL – indtil Dialogforum blev nedlagt i foråret 2014 - har drøftet sektorens udfordringer med Rektorforeningen og de andre lederforeninger.

 

Blandt de temaer som ventes drøftet i forbindelse med serviceeftersynet er en evt. stramning af adgangskravene til gymnasieuddannelserne i lyset af, at erhvervsskoleforliget indførte et adgangskrav på 2 i dansk og matematik. Andre temaer kan være en opstramning af studieretningsniveaukravene, så man evt. ikke skal kunne lave en ABC-studieretning, men fx kun AAB, ABB eller AAC. Nogle politikere har foreslået, at matematik B skal være obligatorisk for alle elever på stx og evt. de andre treårige gymnasieuddannelser. Der er endnu ikke nogen udmelding om, hvad regeringen konkret vil foreslå i forbindelse med serviceeftersynet, og det ventes tidligst at ske i oktober 2014, hvorefter det bliver et åbent spørgsmål om tingene afklares inden et valg eller om temaerne kommer til at indgå i valgkampen. GL's hovedbestyrelse vil udsende et debatoplæg om fremtidens gymnasieuddannelser i efteråret 2014 for at drøfte med medlemmerne, hvordan GL skal byde ind med mulige justeringer af gymnasieuddannelserne.

Eksamenskonference

For at kvalificere debatten om eksamen i forbindelse med regeringens varslede serviceeftersyn, arrangerede Dialogforum en eksamenskonference i december 2013 i Odense. Det var markant, at parterne var enige om at ønske en fornyelse af eksamenssystemet, så man ved forsøg får afprøvet bedre måder at evaluere alle elevernes kompetencer og får udviklet prøveformen, så den bedre afspejler den læringssituation, eleverne oplever til hverdag fx med adgang til at bruge it. Det er dog afgørende at sikre at validiteten af evalueringen stadig er meget høj. Her oplevede parterne, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen var meget konservativ i holdningen til at afprøve nye former, og mødet opfordrede ministeriet til at sikre en hurtigere udvikling på området og tillade flere eksamensforsøg.

Temamøder om flerfaglig undervisning og eksamen 

I april 2014 afholdt GL to temamøder – ét i Aarhus og ét i København - hvor de fremmødte medlemmer drøftede med hovedbestyrelsen, hvordan GL skal forholde sig til det serviceeftersyn, som regeringen har varslet. Der var en god og engageret debat med bred enighed om, at det var godt at få lejlighed til at diskutere uddannelsespolitiske problemstillinger i GL-regi og på den måde være med til at præge debatten.

Debatten i Aarhus viste støtte til at bevare almen studieforberedelse (AT), og flere gymnasielærere udtrykte glæde ved det faglige samarbejde og de fagmetodiske overvejelser, fagsamarbejdet giver anledning til. Flere kunne se en mulighed i at knytte AT-prøven sammen med studieretningsprojektet, så AT kunne være en måde at knytte faglige metodiske overvejelser til fx et mundtligt forsvar af SRP. 

På mødet i København samlede formand Annette Nordstrøm Hansen op med en opfordring til Undervisningsministeriet om at turde lidt mere i forhold til udvikling af eksamen, og til at alle arbejder for at sætte gang i forsøg med nye prøveformer, der skaber bedre sammenhæng mellem undervisning og eksamen.

Konference om læring som kompleks størrelse

I september 2013 afviklede GL en konference, der satte fokus på læring. Konferencen inddrog resultater fra nyere hjerneforskning ved forsker Kjeld Fredens, der fortalte om, hvad der skal til, for at læring opstår, bliver meningsfuld og bliver gemt i elevernes hukommelse. Kjeld Fredens understregede, at tænkning er et komplekst samspil mellem omverden, krop og hjerne, og han lagde vægt på, at læring kun giver mening og bliver gemt i elevernes hukommelse, hvis den kan bruges i andre situationer end til blot at reproducere viden. Desuden præsenterede Videnscenter Om Fastholdelse og Frafald resultaterne i en kortlægning af internationale undersøgelser om klassestørrelsers betydning for elevernes læring. Endelig præsenterede ph.d. Susanne Murning, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, hovedkonklusionerne i sin ph.d.-afhandling "Social differentiering og mobilitet i gymnasiet – kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion".

Fremtidens kompetencer

I december 2013 holdt GL debatmøde om 'Unges kompetencer i fremtiden' i samarbejde med Rektorforeningen og lederforeningen for VUC. Mødet satte fokus på, hvilke kompetencer unge har brug for i dag for at begå sig i morgendagens samfund i en global og konkurrenceudsat verden, og hvordan vi indretter uddannelsessystemet, så viden, kompetencer og færdigheder anerkendes og udnyttes på alle niveauer uden omveje. På mødet blev det desuden diskuteret, hvilken rolle gymnasieuddannelserne skal spille i fremtiden. Gymnasiale kompetencer er i dag meget bredt efterspurgt, idet behovet for viden stadig øges i mange brancher. Gymnasiets arbejde med at bruge fagene i samspil blev også vurderet positivt.

Erhvervsskolereform i en gråzone i forhold til kvalitetssikring

Folketinget har vedtaget en reform af erhvervsuddannelserne. GL støtter reformens intentioner om at skabe attraktive erhvervsuddannelser, og GL finder, at indførelsen af eux merkantil kan være et godt tiltag. Det forudsætter dog, at eux merkantil i sin profil tydeligt adskiller sig fra hhx's profil. Desuden skal eux merkantil etableres som et tilbud, der holder samme høje faglige niveau som de eksisterende gymnasieuddannelser. Det er vigtigt, at eleverne får et reelt alternativ, hvor de ud over kompetencerne i erhvervsuddannelserne også får en reel gymnasial kompetence. GL har derfor advaret mod den del af reformen, der slækker på kravene til undervisernes kompetencer på gymnasialt niveau i eux merkantil. Slækkelsen sker ved, at lærere med HD 2. del (toårig diplomuddannelse på 120 ECTS) kan opnå undervisningskompetence i relevante gymnasiale merkantile fag på eux. Denne åbning bryder fundamentalt med den kvalitetssikring, der er kendetegnet for krav til lærerkompetencer i de øvrige gymnasieuddannelser.

Kvalificerede lærere i alle de gymnasiale uddannelser inklusiv eux

GL har i debatter om eux og gymnasiets fremtid lagt vægt på, at det er vigtigt at fastholde kompetencekravene til lærerne for at sikre høj faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen. Lærere i gymnasieuddannelserne skal kunne honorere bestemte faglige og pædagogiske kompetencer, før de kan få lov til at undervise i fag på gymnasialt niveau.

GL holder fast i, at man som lærer skal have erhvervet sig en kandidatgrad i den gymnasiale fagrække. For de erhvervsgymnasiale uddannelser gælder særlige krav på udvalgte erhvervsrettede fag. Her er hovedkravet relevant uddannelse af mindst 3 1/2 års varighed på universitet, handelshøjskole eller ingeniørhøjskole i kombination med 2 års relevant erhvervserfaring.

Kravene bygger på den forudsætning, at lærerne på et forskningsbaseret grundlag besidder høj faglig viden i dybde og bredde. Det er afgørende for, at lærerne kan honorere de bekendtgørelsesfastlagte faglige mindstekrav i de enkelte fag i den gymnasiale fagrække. Disse faglige mindstekrav garanterer på nationalt plan, at den enkelte lærer har erhvervet sig et fagligt niveau, der gør, at vedkommende kan løfte undervisningen i overensstemmelse med læreplanen for det enkelte fag på gymnasialt niveau. For eleverne er det samtidig en sikkerhed for, at de får undervisning af fagligt kompetente lærere.

Nye lærere skal i pædagogikum

Det kræver både teoretiske og praktiske værktøjer at blive klædt på til jobbet som gymnasielærer,og derfor skal universitetsuddannelsen suppleres med pædagogikum, når nye lærere fastansættes. Tal fra GL's beskæftigelsesundersøgelse viser, at ca. 40 % af de nye fastansatte lærere ikke kommer i pædagogikum.

GL gennemførte i 2014 en undersøgelse af pædagogikumkandidaternes arbejdstid, der viste, at nogle skoler skal være dygtigere til at justere opgaveporteføljen, idet 26% af kandidaterne har en ugentlig arbejdstid på mere end 45 timer, og 39 % af kandidaterne har en samlet, årlig arbejdsbelastning på mere end det pligtige timetal. Høj arbejdsbelastning er mest udbredt på hhx/htx og VUC og svækker kvaliteten i uddannelsen.

Reglerne på området er klare, og GL arbejder for, at de overholdes, så nye fastansatte lærere får pædagogikum, og opgaveporteføljen planlægges og justeres, så arbejdsmængden i pædagogikum svarer til et år på fuld tid.

For alle der vil og kan – adgang til gymnasieuddannelserne

Gymnasieuddannelserne er og skal være for alle unge, der vil og kan yde den indsats, der kræves for at gennemføre en almen eller erhvervsgymnasial uddannelse. Det er GL's politik i drøftelserne om, hvorvidt karakterer skal indføres som adgangskrav for at komme i gymnasiet.

Et karaktergennemsnit alene fortæller ikke, om et ungt menneske kan fuldføre en gymnasieuddannelse. Det gør derimod faglige forudsætninger, motivation og lyst til at ville lære noget. GL understreger, at unge, der ikke har toppet karaktermæssigt i folkeskolen, ofte blomstrer op og får mod på uddannelse i gymnasiet. Dels modnes de, dels bliver de inspireret af, at gymnasiet kan tilbyde en anden form for undervisning, end de har været vant til. Det er et godt udgangspunkt, som politisk ikke skal undermineres ved at udelukke disse unge fra gymnasieuddannelserne ved at afkræve dem et bestemt karakterkrav for at kunne komme ind. I stedet vil GL styrke uddannelsesparathedsvurderingen for alle elever i de ældste klasser i folkeskolen. Vurderingen skal sikre, at eleven har den nødvendige faglighed, modenhed og motivation til at gå i gang med en gymnasieuddannelse.

Efteruddannelsesindsatsen skal styrkes 

Nye elev- og kursistgrupper, politisk ønske om differentieret, elevtilpasset og anvendelsesorienteret undervisning og ny viden om virkningsfuld undervisning stiller nye krav til lærernes kompetencer. Derfor er der et stadigt behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af gymnasielærerne. Samtidig er gode muligheder for at vedligeholde og udbygge sine kompetencer centralt i forhold til at skabe attraktive gymnasiale arbejdspladser.

GL har i 2013 gennemført en undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse. Undersøgelsen viser blandt andet, at efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde, men også at mange lærere ikke søger efteruddannelse på grund af tids- og arbejdspres.

Efteruddannelsesindsatsen skal styrkes, og derfor bør efteruddannelse drøftes i MUS. Retningslinjer for kompetenceudviklingen på skolen udarbejdes i samarbejdsudvalget og skal være klare og kendte blandt lærerne. Tid til efteruddannelse skal fra årets start være planlagt i opgaveporteføljen.

Læs flere gode råd om efteruddannelse her.

Skoleudvikling i praksis (SIP)

I forlængelse af den uro som OK13 skabte på skolerne, kontaktede GL ministeriet og opfordrede til at ministeriet tog et initiativ, der kunne sikre, at skolerne fik genetableret en lokal dialog, der havde fokus på kerneydelsen – udvikling af den daglige undervisning. GL hilste derfor velkommen, at Undervisningsministeriet fik skaffet midler til projekt Skoleudvikling i Praksis (SIP), der netop havde dette fokus. I løbet af fire kursusdage i 2014 skulle et par ledelses- og et par lærerrepræsentanter (herunder normalt tillidsrepræsentanten) være sammen og drøfte, hvordan man i lyset af de nyeste forskningsresultater lokalt kunne arbejde med at udvikle skolens undervisning.

GL-E fik kontrakt med ministeriet om at administrere afviklingen af kurserne, hvor knap 1.000 kursister har været fordelt på otte forskellige kursusserier med de fire kursusdage afviklet regionalt. Kursusdagene er løbende blevet evalueret, så tilrettelæggelsen har kunnet tage højde for evt. kritikpunkter, men generelt har der være god tilfredshed med kursernes indhold og værdi til hjælp for det videre arbejde på skolerne. Læs mere om Skoleudvikling i Praksis på Emu.dk.

GL's uddannelsespris 2013

Haderslev Katedralskoles hf-team af lærere og ledere modtog GL's uddannelsespris 2013 på 25.000 kr. Sammen har prismodtagerne opnået gode resultater ved at ændre tilrettelæggelsen af hf-undervisningen, så den ifølge lærere, elever og ledelse bedre tager højde for elevernes forskellige faglige forudsætninger. Projektet er blevet til på initiativ fra lærerne inden for de udviklingsrammer, ledelsen har stillet til rådighed.

"Hvad er uddannelse uden dannelse?" – Deltagelse i Folkemødet 2014

For andet år i træk deltog GL på Folkemødet på Bornholm som en del af Akademikernes Hus. GL stillede selv op som medarrangør af to arrangementer. Det ene sammen med DGS og Gymnasieskolernes Rektorforening under overskriften "Hvad er uddannelse uden dannelse?". Debatten blev skudt i gang af CBS-professor Ove Kaj Pedersen og fulgt op af RUC's rektor Hanne Leth Andersen, mens Steffen Kretz, journalist i DR, udfordrede oplægsholderne og indbød de godt 70 fremmødte til debat.

Det andet arrangement gennemførte GL sammen med Dansk Magisterforening under overskriften "Hvad vil vi med samfundet og uddannelserne?". Her var oplæg ved Lars Goldschmidt, tidl. Direktør i DI og nuværende socialdemokratisk folketingskandidat, og Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea. Jes Stein Pedersen, litteraturredaktør på Politiken og tidligere vært på Deadline 2. sektion, udfordrede oplægsholdernes synspunkter og ledede debatten, som en stor del af de også her ca. 70 fremmødte engagerede sig aktivt i.

Derudover deltog GL's delegation i ca. 55 øvrige arrangementer, hvoraf en stor del handlede om gymnasierne kontra erhvervsuddannelserne med den underliggende præmis, at der går for mange unge på gymnasieuddannelserne og for få på erhvervsuddannelserne. I debatterne fik GL's udsendte deltagere mulighed for at markere GL's politik og nuancere en lang række af de synspunkter, der kom frem undervejs.    

Emner: Uddannelse
Interessent:  
Artikeltype: Årsberetning; Årsberetning 13-14