Uddannelsespolitik

Fortsat udvikling af gymnasieuddannelserne er afgørende for Danmark. Centralt i udviklingen står gymnasielærerne. Derfor skal skoleudvikling være dialogbaseret, lærerne have uddannelse, lederne være dygtige ledere, og nye lærere skal have pædagogikum.

Indhold på siden

Pas på arbejdsbelastningen i pædagogikum

Skoleudvikling skal være skole- og dialogbaseret

Dialogforum – dialog og samarbejde med lederforeningerne

Serviceeftersyn

Læreren er vigtig, når undervisningen flytter på nettet

Elevtrivselsundersøgelser

Projekt: Ledelse af højtuddannede i gymnasieuddannelserne

GL-E

Pas på arbejdsbelastningen i pædagogikum

En ny evaluering af pædagogikum fra EVA viser, at pædagogikumforløbet opleves komprimeret. Det er helt afgørende for kvaliteten i uddannelsen og for de nye læreres arbejdsforhold, at skolerne ikke overbelaster de nye lærere.

Pædagogikumbekendtgørelsen fastlægger stadig kandidaternes opgavefordeling. Det betyder, at skolerne skal budgettere med, at kandidaten bruger ca. 1/3 af arbejdstiden på teoretisk pædagogikum, 1/3 på egenundervisning og 1/3 på undervisning og observation i vejleders klasser (praktisk pædagogikum).

Pædagogikumkandidater registrerer deres samlede arbejdstid i et komme-gå-system på samme måde som skolens andre lærere og bør ikke planlægges med arbejde ud over 1924 timer (inkl. ferie og fridage).  

Nye lærere skal behandles ordentligt. Nogle rektorer har postuleret, at det var OK11, der forhindrede, at nye lærere fik en rimelig arbejdsbelastning. Nu har rektorerne alle muligheder for at vise, at de mener, at nye lærere skal have en fornuftig arbejdsbelastning.

For hovedbestyrelsen er det afgørende, at de nye lærere behandles ordentligt. Arbejdsmængden skal kunne overkommes, og nye lærere skal ikke først prøveansættes som vikar eller på anden måde få udskudt deres pædagogikum. Pædagogikum er nye læreres introduktion til gymnasielærerjobbet og ikke noget, man først skal øve sig på med et eller flere års undervisning.  

Skoleudvikling skal være skole- og dialogbaseret

GL har i flere år arbejdet for et skolebaseret udviklingsprogram til videreudvikling af studieretningsgymnasiet. I 2012 udmeldte Undervisningsministeriet første fase af et udviklingsprogram og anden fase til implementering i 2013/14. I første fase tog skolerne især godt imod muligheden for at lave 'studietid' og give eleverne mulighed for at arbejde med skriftlige opgaver sammen med deres lærer. I anden fase er der bl.a. mulighed for at arbejde med klare studieretningsprofiler, klasserumsledelse og styrket formativ evaluering. 

Desværre er de muligheder, ministeriet har udmeldt for eksamensforsøg, meget begrænsede. Eksamen og undervisning hænger tæt sammen og bør udvikles sideløbende, og det er GL's holdning, at der fortsat mangler en ambitiøs ramme for udvikling af eksamen. Derfor afholder GL, Rektorforeningen og VUC-lederne i december 2013 en konference, der skal give input til det fortsatte arbejde for at udvikle eksamen. 

For hovedbestyrelsen er det afgørende, at skoleudvikling baserer sig på lokal dialog mellem ledelse og lærere. For at styrke den dimension har GL udmeldt en økonomisk ramme, som skoler har kunnet søge til udviklingsprojekter, hvor den lokale dialog er bærende for udviklingen. Skolerne arbejder bl.a. med øget uddelegering og med nye måder at organisere arbejdet på, fx ved brug af 'studietid'. 

Dialogforum – dialog og samarbejde med lederforeningerne

Dialogforum for de gymnasiale uddannelser blev etableret i 2011 af GL, Rektorforeningen, Lederforeningen for VUC og Danske Erhvervsskoleledere for gennem dialogen at skabe en ny og fælles kvalitetsdagsorden.

Eksamen er fortsat et vigtigt fokusområde for Dialogforum. Der er pres på ressourcen, og det er essentielt, at der i sektoren er en fælles forståelse af, at besparelser i eksamenssystemet let bliver til besparelser i sektoren, medmindre der arbejdes aktivt og strategisk på at anvende ressourcen. En konkret udmøntning af Dialogforums arbejde er en eksamenskonference, som afholdes i december 2013.

I efteråret 2013 afholdes desuden debatmøde om nye veje i ungdomsuddannelserne.

DE-lederne valgte desværre i forsommeren 2013 at træde ud af Dialogforum. GL's hovedbestyrelse fortsætter samarbejdet i Dialogforum samt bilateralt med DE-lederne.

Serviceeftersyn

Det er en del af regeringsgrundlaget, at der skulle ske et serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne. Første fase af denne proces resulterede i, at der i slutningen af juni 2013 blev udsendt nye uddannelsesbekendtgørelser for de 4 gymnasiale uddannelser med en række ændringer. Ændringerne i bekendtgørelserne skulle bl.a. gøre det muligt at få ekstra valgblokke i forløbet, og rektor skulle sikre, at eleverne normalt skal have en valgblok i 3.g. Dermed skulle eleverne sikres bedre mulighed for at vælge de nødvendige fagniveauer, som deres videre uddannelsesønske måtte kræve, så GSK-suppleringsbehovet kunne mindskes. I den forbindelse fik eleverne mulighed for at vælge matematik B i stedet for at vælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, fordi mange studier stiller krav om matematik B. GL har i Dialogforum med lederforeningerne drøftet behovet for fælles udspil med henblik på at forbedre uddannelserne. Alle er enige om, at man bør kunne kvalificere sig til optag på de videregående uddannelser inden for det normale gymnasiale forløb.

I de nye uddannelsesbekendtgørelser har man også efter forslag fra GL indskærpet skolernes forpligtelse til at vejlede eleverne om, hvilke konkrete videregående uddannelser de enkelte studieretninger giver adgang til direkte. 

I efteråret 2013 ventes regeringen at komme med udspil til anden runde af serviceeftersynet i forlængelse af regeringens udspil til en erhvervsuddannelsesreform, der skal få flere kvalificerede unge til at søge de erhvervsfaglige uddannelser. GL anerkender behovet for at styrke erhvervsuddannelserne og for at gøre studiemiljøet mere attraktivt. Det skal sikres, at eleverne får en bredt orienteret vejledning om alle ungdomsuddannelser, men disse tiltag må ikke hindre, at elever, der er motiverede for og som har de faglige forudsætninger for at tage en gymnasialuddannelse, fortsat kan få dette uddannelsesønske opfyldt.

Læreren er vigtig, når undervisningen flytter på nettet

E-læring er i vækst. GL følger udviklingen og har undersøgt forhold omkring VUC's brug af e-læring på hf i forhold til undervisningen, underviserne og kursisterne.  Det er der kommet 14 anbefalinger ud af og en meget velbesøgt konference i efteråret 2012, der stillede spørgsmålet "Hvad er god e-læring?".

Det er krævende at være kursist på et forløb, der er tilrettelagt som ren e-læring. Kommende kursister bør derfor have grundig vejledning om præmisserne forud for forløbet. For undervisningens kvalitet og evne til at fastholde kursister i forløbet er lærerens feedback og rammesætning central.   

For undervisningens kvalitet og evne til at fastholde kursister i forløbet er lærerens feedback og rammesætning central.

E-læring udvikles fortsat. Der bør være fokus på, at undervisningen matcher de krav, der stilles i fag- og uddannelsesbekendtgørelser, både fagligt og med hensyn til mundtlige kompetencer, studiekompetencer, sociale kompetencer mm., på samarbejde blandt kursister og på, at e-lærings kursister har mulighed for at møde deres lærer og få faglig og pædagogisk vejledning. GL ser E-læring som et supplement til tilstedeværelsesundervisning, ikke en erstatning.

Se GL's anbefalinger om e-læring

Elevtrivselsundersøgelser

Elever og kursister på gymnasieuddannelserne er glade for deres skole!

Hver fjerde elev giver skolen topkarakter (svarende til mellem 89 og 100). I gennemsnit giver eleverne deres skole 72 point ud af 100 mulige.

Elever og kursister i gymnasieuddannelserne er glade for deres skole.

Det viser en analyse, som GL har lavet på baggrund af elevtrivselsundersøgelser, foretaget på de enkelte gymnasieuddannelser i 2012.

Elevtrivselsundersøgelsen viser motiverede elever, der er glade for det sociale miljø. Gymnasieuddannelserne har gode undervisere, som er fagligt dygtige og velforberedte. 

GL opfordrer skolerne – ledere, lærere og elever – til at sætte skolens elevtrivselsundersøgelse på dagsordenen for at overveje og drøfte årsagerne til resultaterne, og hvordan man kan gøre skolen endnu bedre.

Læs mere om elevtrivselsundersøgelser

Ledelse af højtuddannede i gymnasieuddannelserne

GL, Gymnasieskolernes Rektorforening og Danske Erhvervsskoler/Lederne har fået 995.000 kr. i økonomisk støtte til udviklingsprojektet "Ledelse af højtuddannede i de gymnasiale uddannelser". Pengene er bevilget af et udvalg sammensat af statslige arbejdsgivere og lønmodtagere (APU), der råder over overenskomstmidler til bl.a. at fremme kompetenceudvikling og attraktive statslige arbejdspladser.

Formålet med projektet er at finde nye veje til at imødekomme udfordringer ved at lede højtuddannede, selvstændige medarbejdere i de gymnasiale uddannelser. Det gælder ledelse af lærere, og det gælder interne udfordringer i ledergrupperne.

Projektet falder i fire faser og følges tæt af forskerne og proceskonsulenterne Helle Hedegaard Hein og Kasper Warming. I alt indgår 6 gymnasier i projektet, tre almene og tre erhvervsgymnasiale skoler.     

I sidste ende er det målet, at projektet kaster resultater af sig, som forskerne kan formidle i inspirationsværktøjer til alle gymnasiale skoler i form af artikler, en kortfattet pjece og en større landsdækkende konference.

GL-E

GL-E har i det forgangne år videreført samarbejdet med de faglige foreninger,  IKV, Syddansk Universitet (det tidl. IFPR) og med DPU, Århus Universitet og udbygget samarbejdet med en række andre professionelle oplægsholdere for at sikre, at vi har kunnet tilbyde medlemmerne og skolerne de relevante kurser. Ministeriets udviklingsplan sætter fokus på lærernes kompetenceudvikling, og vi har i dialog med GL-E referencegruppen, hvor de faglige foreninger, IKV og lederforeningerne er repræsenteret, udformet kursustilbuddet, så de udbudte kurser og de skolebaserede kurser kan dække dette behov. Er der lærere, der savner relevante kurser, er de altid velkomne til at kontakte GL-E. 

 

GL-E's kurser evalueres generelt rigtig flot af deltagerne. En deltager skrev: "Underviserens engagement og professionalisme var en fornøjelse at opleve. Metoderne blev præsenteret gennem at udføre dem! Meget relevant for at opnå de dele af bekendtgørelsens mål, som handler om viften af personlige kompetencer hos kursisterne. Tiden blev holdt, alle 'farver' bolde var i luften hele tiden, men samtidig stram styring. En oplevelse i sig selv!"

GL-E har igen i år vundet et EU-udbud om at udbyde EU-kurser som gratis kurser for historie- og samfundsfagslærere. GL-E har både i 2012 og 2013 fået kontrakt med ministeriet om at stå for administration og budgetkontrol af de midler, som ministeriet giver til en række af de faglige foreninger, til udvikling af nye efteruddannelseskurser.  

Der lægges løbende omtale af andre relevante aktiviteter, der kan inspirere skolerne i nyhedssektionen på GL-E-kursussiden.

Emner: Uddannelse
Interessent: Tillidsrepræsentant
Artikeltype: Årsberetning