Institutioner

Skolerne har god økonomi, men forkert brug af undervisningstaxameteret og en større og større omstillingsreserve truer.

​​​​Indhold på siden

Omstillingsreserven går igen på finansloven

Undervisningstaxameter skal bruges til undervisning!

Hvordan gøres taxametersystemet mere rimeligt?

Krav om elevfordeling og samarbejde for alvor?

Klassestørrelser og GL's uddannelsespris

Omstillingsreserven går igen på finansloven

Siden vedtagelsen af finansloven for 2011 har gymnasierne fået besked på, at de i 2014 ville blive ramt af en omstillingsreserve på 2 pct. Denne reserve er varslet videreført år for år – senest med finanslovsforslaget for 2014 – hvor den fortsat er 2 pct. for 2014, stigende med 2 pct. pr. år frem til 2017, hvor 8 pct. af skolernes samlet tilskud lægges i denne reserve. Det svarer til, at de gymnasiale uddannelser får 1 mia. kr. mindre i elevtaxameter i 2017 end i år.

Med til historien hører, at det er hele statens område der er ramt, samt at omstillingsreserven fra undervisningsministeriets institutioner ikke hjemtages som besparelse, men forventes anvendt inden for ministeriets ressortområde. Det er derfor højt prioriteret for GL at arbejde for, at flest mulige resurser taget fra gymnasieuddannelserne også går til fortsat at sikre udviklingen og kvaliteten på disse uddannelser.

Ministeren har skriftligt svaret Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, at der endnu ikke er taget stilling til den konkrete udmøntning, men at det er regeringens udgangspunkt, at de enkelte uddannelser i 2014 får tilbageført det, de har bidraget med.  

Det er uvist, hvad omstillingsreserven skal anvendes til, hvilket er helt uacceptabelt. Ministeren har dog skriftligt svaret Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, at der endnu ikke er taget stilling til den konkrete udmøntningsmode, men at det er regeringens udgangspunkt, at de enkelte uddannelser i 2014 får tilbageført det, de har bidraget med. 

Udover stigningen i omstillingsreserven var både finansloven for 2013 og finanslovsforslaget for 2014 uden uventede ændringer i taxameteret – udover den uendelige historie om indkøbsbesparelser. I forslaget for 2014 er vi kommet til fase 8. Selv om at det primært er fællesudgiftstaksten, der bliver beskåret i den forbindelse, er det stadig vigtigt, at de samlede resurser pr. elev er omkostningsdækkende – især fordi de forskellige takster går ind i en stor samlet kasse. Det betyder, at urealistiske besparelser på fællesudgiftstaksten i sidste ende kan gå ud over undervisningen.

Samlet set betyder finanslovsforslaget for 2014, at de gymnasiale uddannelser får mellem 1000 kr. og 1600 kr. mindre pr årselev/kursist i 2014 i faktiske takster. Svarende til et minus på ca. 180 mio. kr. for sektoren samlet set.

Læs en mere detaljeret gennemgang af finanslovsforslaget for 2014 her

Undervisningstaxameter skal bruges til undervisning!

Den gode nyhed om skoleregnskaberne for de gymnasiale udbydere for 2012 er, at skolerne 'kun' har indhøstet et overskud i 2012 på 2,6 pct. af omsætningen mod 2,7 pct. i 2011. I kroner er tallet dog stadig større for 2012 med 573 mio. kr. mod 560 mio. kr. året før. Det samlede tal dækker over relativt fald i overskudsgraden for institutionerne med almengymnasial uddannelse, mens erhvervsskolernes er steget. På trods af det er overskudsgraden stadig størst på institutionerne for almengymnasial uddannelse. De samlede tal dækker over store forskelle skolerne imellem, men størstedelen af skolerne har en såkaldt 'sund økonomi' med en god likviditet, en stor egenkapital og overskud.

Der, hvor det virkelig går galt, er, når man ser på, hvorvidt institutionerne bruger deres undervisningstaxameter på undervisningen. Et meget forsigtigt skøn viser, at mindst 300 mio. kr. af undervisningsindtægterne på gymnasierne og hf-kurserne for 2012 ikke anvendes til selve undervisningen. Det er på niveau med gymnasiernes samlede overskud for året og svarer til 6,1 pct. af lærerlønningerne. Analysen er lidt mere vanskelig for VUC, men den viser, at minimum 100 mio. kr. af undervisningsindtægterne bruges til andet end undervisning.  

   Ca. 100.000 kr. pr. stx-klasse bruges ikke på undervisning, men på bygninger og administration, selv om midlerne er givet til undervisning. På hhx er situationen muligvis endnu værre. Penge til undervisning skal bruges til undervisning – velforberedt undervisning!

Ser man på enkeltinstitutioner, er der stor forskel, men flere institutioner bruger undervisningsindtægterne til overskud og til ekstra bygningsudgifter. Samme tendens ses i forhold til undervisningsindtægter og undervisningsudgifter på erhvervsgymnasierne, hvor GL dog endnu ikke har fået aktindsigt i tallene for 2012. Tallene for 2011 viser, at hverken undervisningsindtægterne for hhx eller htx anvendes fuldt ud til formålet. For hhx var der 50 mio. kr., der blev anvendt til andre formål eller uddannelser, og for htx var tallet 30 mio. kr. GL arbejder og vil fortsat arbejde for at synliggøre dette problem både centralt og lokalt.

Hovedbestyrelsen finder det dybt bekymrende, at skolerne ikke bruger undervisningsresurser til undervisningen, men i stedet bruger resursen til at bygge for. Overskud er ikke et udtryk for god skoleledelse, men en tikkende kvalitets- og udviklingsbombe, som skal afmonteres.

GL's detaljerede analyse af regnskaberne findes her.

Hvordan gøres taxametersystemet mere rimeligt?

Taxametersystemet har længe været et ventet fokusområde for regeringen. Det er hovedbestyrelsens forventning, at de kommer med en første melding i efteråret 2013. GL har haft tid til at forberede sig på den kommende debat. Et område, som GL har taget fat på inden sommerferien, er pædagogikumtaxameteret, der på nuværende tidspunkt delvist finansieres direkte via et pædagogikumtaxameter og delvist indirekte gennem den almindelige uddannelses-/elevtakst. GL, Rektorforeningen, Lederne for VUC og erhvervsskolelederne er enige om, at finansieringen giver visse institutioner en uhensigtsmæssig stor andel af kandidater i pædagogikum. Derfor er der rettet en samlet henvendelse til Undervisningsministeren, der har givet tilsagn om at se på et fuldt omkostningsdækkende pædagogikumtaxameter.   

GL's hovedbestyrelse mener, at pædagogikumtaxameteret skal dække omkostningen til pædagogikumuddannelsen. Derfor har GL taget initiativer for at få ændret taxameteret.

Der er flere umiddelbare problemstillinger ved det nuværende taxameter: Som skoleregnskaberne viser, er der en stor andel af undervisningstaxameteret på de gymnasiale uddannelser, der ikke anvendes til undervisning. Dette understøttes af det nuværende taxametersystem og bør ændres. Herudover viser analyser, at elevsammensætningen på den enkelte skole inden for de enkelte uddannelsestyper har stor betydning for frafald og resultater. Dette bør kunne afhjælpes resursemæssigt, i modsætning til nu hvor udviklingen måske endda understøttes. For at få en mere grundig analyse af det nuværende taxametersystem og mulige løsningsforslag har GL valgt at medfinansiere et projekt med titlen "Ny ressourcefordeling for ungdomsuddannelserne?" udført af Cevea. Resultatet af projektet kommer i efteråret 2013 og vil lægge op til debat om taxametersystemet – en debat GL hilser velkommen.

Krav om elevfordeling og samarbejde for alvor?

Selveje og taxametersystemet er med til at skabe konkurrence om eleverne imellem de enkelte udbydere af gymnasial uddannelse. Kravene om forpligtende samarbejde og fordelingsudvalgene, som nok mest af alt er et levn fra amternes tid, har derfor også været til debat i flere omgange. Senest i forbindelse med aftalen om det fleksible klasseloft på 28 elever. Som en del af aftalen blev analyse af fordelingsudvalgenes rolle og praksis udarbejdet hen over efteråret 2012. GL sad med i en følgegruppe, og analysens resultater faldt godt i tråd med GL's politik på området. De to vigtigste anbefalinger var for det første, at fordelingsudvalg og forpligtende samarbejde skulle sammenlægges for at styrke sammenhæng og beslutningskraft. Og for det andet at regionerne skulle sidde med i udvalgene som uvildig instans.

 

Trods tilfredshed i følgegruppen besluttede Undervisningsministeriet ikke at indskrive forslagene i institutionslovgivningen, men dog at udarbejde en vejledning om forpligtende samarbejder og fordelingsudvalg, indeholdende de fleste af analysens forslag. GL's høringssvar kan ses her.

I den kommende tid skal det vise sig, om skolerne og regionerne har taget godt imod opfordringen fra ministeriet. Et godt samarbejde om elevfordeling og studieretnings-/fagkoordinering bliver endnu mere væsentligt i en tid med faldende ungdomsårgange, der slår voldsomt igennem i visse regioner. Desværre udestår stadig at skabe et samlet samarbejde og fordelingsudvalg – med alle de gymnasiale uddannelser samt at sikre bedre mulighed for at regionerne kan styre kapaciteten samlet og dermed også på enkeltinstitutioner – vigtige tiltag som GL arbejder videre med.  

Klassestørrelser og GL's uddannelsespris

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) modtog GL's uddannelsespris 2012 på 25.000 kr. Prisen tilfaldt eleverne, fordi de i mange år har kæmpet ihærdigt for at få indført et klasseloft i de gymnasiale uddannelser. Det lykkedes i 2012, hvor regeringen og enhedslisten vedtog et fleksibelt klasseloft, der betyder, at der i gennemsnit ikke må sidde flere end 28 elever i klasserne.

Læs Gorm Leschlys begrundelse for prisuddelingen til DGS  

DGS fik GL's uddannelsespris 2012 for deres utrættelige arbejde for at få en fornuftig klassestørrelse.

Beslutningen om klasseloftet kunne da også ses med det samme på klassestørrelsesundersøgelsen, som GL har udarbejdet siden 2007. De nye gymnasiale elever der begyndte sommeren 2012 havde i gennemsnit under 27 klassekammerater. Gennemsnittet var både samlet for de gymnasiale, men også i gennemsnit for hver af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser – og alle var faldet fra året før. Dog viser undersøgelsen også, at der stadig er skoler, der uden synlig årsag stødte hovedet mod loftet – og der er skoler med en uhensigtsmæssig stor spredning i klassestørrelserne. Derfor er GL netop nu i gang med at indsamle klassestørrelserne for dette skoleår, da denne fokus har vist sig at kunne give resultater både fra centralt hold, men også på institutionsniveau i form at ekstra resurser mv.  

Emner: Institutioner
Interessent: Tillidsrepræsentant
Artikeltype: Årsberetning