Kampagne om fake news

I morgen lancerer GL kampagnen "Stol på uddannelse". Det gør vi på forsiden af MetroXpress og i Kroniken i Politiken, som Annette Nordstrøm Hansen har skrevet sammen med professor Vincent F. Hendricks. Kampagnen kommer i høj grad til at køre på Facebook frem til midten af maj, og kan også følges på Twitter og GL's hjemmeside. 

Med kampagnen understreger GL, at de vedtagne og planlagte nedskæringer i gymnasieuddannelserne er en forkert vej at gå. Penge til uddannelse er ikke udgifter, men investeringer i at udvikle fremtidens indsigtsfulde og kritiske unge, der er i stand til at bære det demokratiske samfund videre. 

Fake news-nyhedsbrev2.png 

Kampagnen tager afsæt i et højaktuelt tema: udbredelsen af fake news. Den konkrete anledning er, at en ny undersøgelse, som Megafon har udført for GL, viser, at halvdelen af alle danskere frygter fake news og manipulation.  

Budskabet er, at uddannelse er våbnet mod udbredelsen af fake news. Det er gennem uddannelse, at vi udvikler kritiske og selvstændige unge, der kan gennemskue, hvad der er sandt og falsk i det daglige bombardement af nyheder og informationer fra især internettet og de sociale medier. 

Desuden skal vilkårene for at levere uddannelse med kvalitet være til stede. Både for elever og lærere. Derfor skal vi ikke skære ned, men investere mere i uddannelsessektoren.

Vi håber, I vil være med til at bakke op om kampagnen, der kører frem til midt i maj. I må meget gerne dele budskaberne på Facebook og på Twitter og i øvrigt tage del i debatten.

GL har udviklet et kampagnesite og en facebookside, hvor vi lægger kampagnematerialerne.

Du kan se dem her:

 

www.stolpåuddannelse.dk

www.facebook.com/stolpaauddannelse

Emner: Nedskæringer
Interessent:  
Artikeltype: GL nyhedsbrev