GL-nyt: Reform, årsafslutning og merarbejde, Konkurrence, Nedskæringer og Ungdommens Folkemøde

Nyhedsbrev til GL's medlemmer

Gymnasiereform

Så er det ved at være en lille måned siden, at regeringen indgik et bredt forlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en ny gymnasiereform. Vi har samlet information om reformen her. Har du brug for et hurtigt overblik, er der 'pixi-gennemgange' af de enkelte uddannelser her: stx, hf, hhx og htx. Vi har modtaget en række spørgsmål fra medlemmer, som vi har samlet svar på her. Ministeriet og uddannelsespolitikerne er gået på sommerferie, så vi forventer ikke at få afklaret mere før i efteråret.

 

Har du arbejdet for meget i år?

En del skoler har årsafslutning pr. 31. juli, og dermed er det tid til at sætte fokus på årets tidsforbrug. Reglen er, at merarbejde skal være pålagt af ledelsen eller have været en forudsætning for, at læreren kunne udføre arbejdet forsvarligt. Hvis du har arbejdet mere end 1924 timer, og du løbende har været i dialog med ledelsen om tidsforbruget, skal du - hvis du er ansat på en skole, hvor I registrerer arbejdstiden - senest ved årets afslutning give en skriftlig redegørelse for grundlaget for merarbejdet til ledelsen. Når du har indberettet merarbejde, og du har talt med ledelsen, skal ledelsen hurtigst muligt fastlægge godtgørelsen, hvis betingelserne for merarbejde er opfyldt. Ledelsen skal skønne konkret og individuelt, om betingelserne for at yde godtgørelse er til stede. Det er ledelsen, der fastsætter merarbejdets omfang. Du skal altså have en konkret, individuel og saglig begrundelse. I ledelsens skøn indgår, om arbejdstiden er anvendt efter ledelsens anvisninger og i overensstemmelse med skolens mål. Ledelsen kan ikke lave interne regler, fx en fast bagatelgrænse, så de ikke skal skønne dit merarbejde. Såfremt du er på en skole, hvor der er indgået en aftale eller en forståelse, kan der gælde andre regler, som du må tale med tillidsrepræsentanten om. Læs mere om merarbejde her.

Nedskæringer

Kvaliteten i gymnasieuddannelserne er presset, fordi regeringen fra 2016-2019 vil spare 5% på hhx, 8% på hf og htx og 11% på stx. De store nedskæringer rimer ikke på reform og kvalitet. Det vil GL igen i efteråret 2016 sætte fokus på. Men det er vigtigt, at alle medlemmer, elever, ledere og bestyrelser medvirker til at sætte fokus på, at man ikke kan gennemføre så omfattende nedskæringer, uden det har konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne. Når gymnasielærerne samtidig skal implementere en stor reform i 2017, knækker filmen. Vi håber derfor, at du vil hjælpe til at sætte fokus på nedskæringernes konsekvenser.

Konkurrence-illustration.png 

Konkurrence

For at få så meget fokus på konsekvenserne som muligt indbydes lærere og elever til at deltage i en konkurrence, hvor I senest fredag den 14. oktober  har offentliggjort en video på de sociale medier, fået offentliggjort et debatindlæg, gennemført streetart el.lign. Læs mere om konkurrencebestemmelserne her.

Vil du være debattør på de sociale medier for GL?

GL afholder et gratis kursus for medlemmer i september 2016, hvor du kan blive endnu bedre til at begå dig på sociale medier som Twitter, Facebook og LinkedIn. Oplægsholder er Benjamin Rud Elberth, som lover, at det bliver 4 timers workshop med hårdt arbejde, nyeste viden, hands-on-teknik og garanti for læring hos deltagerne.

Kursus 1 holdes i GL, Vesterbrogade 16, København, mandag den 5. september kl. 13 til 17.

Kursus 2 holdes på Hotel Best Western, Vestre Ringvej 96, Fredericia, torsdag den 29. september kl. 13 til 17. 

Der er begrænset deltagerantal, så skriv, hvilket kursus du ønsker at deltage i, og hvorfor du gerne vil deltage, til Lotte Hornholt, GL's sekretariat på lh@gl.org  (Først-til-mølle vil få stor betydning).

Møde om nedskæringer på din skole

I forbindelse med nedskæringerne på gymnasieuddannelserne opfordrer hovedbestyrelsen alle TR til at holde et møde med lærerne om, hvad nedskæringer betyder for jeres skole. Mødet kan ligge i elevernes spisepause eller efter undervisningen. I vil høre mere om mødet efter sommerferien, men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen den 28. september 2016.

Uddannelsesalliancen arrangerer demonstrationer igen i efteråret mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Hovedbestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at deltage, hvis de overhovedet har mulighed for det. Så snart vi ved mere, hører du mere.

Ungdommens Folkemøde

Torsdag den 8. og fredag den 9. september 2016 afholdes for første gang Ungdommens Folkemøde. Festivalen gennemføres i Søndermarken i København. 

GL står for lærerloungen, som bliver lærernes åndehul og et vandingssted under ungdommens folkemøde. Der vil i lærerloungen være varm kaffe på kanden og vitaminer for ørerne. Du kan møde GL's formand og diskutere gymnasiereform og nedskæringer, høre om det nye 'Karrierelæring' ved Caroline Vogelius Wiener, som er projektleder på Ørestad Gymnasium, Jonas Lieberkind & Jens Christian Nielsen, lektorer på DPU, sætter spot på Performance i uddannelsessamfundet, Lektor Janne Gleerup fra RUC drøfter fremtidens ungearbejdsmarked med deltagerne. Helle Raabøl Hansen, ekstern lektor på DPU og en af landets førende forskere i mobning,  sætter fokus på gymnasierne som en platform for digital seksuel mobning og fredag eftermiddag vil lærerbandet ’Recreation’ fra Frederiksberg Gymnasium lukke og slukke lærerloungen. Læs mere om ungdommens folkemøde.

God sommer!

Du ønskes en rigtig god, solrig og oplevelsesrig sommer. Har du brug for sekretariatet, er der åbent hele sommeren (telefonerne lukker dog kl. 14 til og med fredag den 5. august). 

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: GL nyhedsbrev
FOKUSOMRÅDER

 

 

Gymnasiereformen 2016http://sp2013.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspxGymnasiereformen 2016Overblik over reformen og GL's holdninger til reformen
GL-E kurserhttp://sp2013.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspxGL-E kurserTilmeld dig GL-E's kurser for gymnasielærere her
Er du blevet afskediget?http://sp2013.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspx, http://www.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspxEr du blevet afskediget?Vejledning og tilbud til medlemmer, som bliver afskediget
Om nedskæringerhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspxOm nedskæringerEt overblik efterår 2016
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/Nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, Information til nye gymnasielærereNy gymnasielærerInformation til nye gymnasielærere
Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?