Kommende opgaver 2016-2017

Repræsentantskabet vedtog GL's kommende opgaver for 2016-2017.

​​​​​Det er et givende, men krævende job at være gymnasielærer. Gymnasielærere er kompetente og handlekraftige akademikere, som påtager sig et stort ansvar, både for eleverne og for skolen. Gymnasielærere vil gøre deres arbejde ordentligt og sætter en ære i og trives ved at levere en god undervisning, som gør eleverne dygtige. For at gymnasielærere kan gøre det så godt som muligt, er ordentlige arbejdsforhold nødvendige. Arbejdsforhold, som er præget af tillid, retfærdighed og samarbejde, og hvor der er en rimelig tid til at udføre opgaverne i en ordentlig kvalitet, og at der er en attraktiv, akademisk løn.

For at komme tættere på ordentlige arbejdsforhold for alle GL's medlemmer er nedenstående centrale indsatsområder i skoleåret 2016/17. Indsatsområderne skal ses som de særligt prioriterede, og dækker derfor ikke alle de opgaver, hovedbestyrelsen herudover gennemfører:

Nedskæringer på gymnasieuddannelserne

Uddannelsesområdet er fra 2016 blevet omfattet af regeringens grønthøster. Gymnasieuddannelserne har fået knap 13 mia. kr. om året til at drive uddannelse for, men fra 2016-20 vil regeringen skære 1,6 mia. kr. Regeringen lægger i finanslovsforslaget op til, at der i 2017 skal skæres 2 pct. – kaldet omprioriteringsbidrag. De 2 pct. koster i 2017 gymnasieuddannelserne 250 mio. kr. Herudover rammes især stx af EUD-budgetaftalen i 2017, som koster stx 3,7 pct. ud over 2%-omprioriteringsbidraget.

GL vil alene og i samarbejde med lederforeninger, elevorganisationer m.fl. arbejde intensivt for at få fjernet eller mindsket nedskæringerne, da de vil skade kvaliteten i uddannelserne. Denne kamp sker dels via direkte kontakt til politikerne, dels via medierne, hvor GL blandt andet har tydeliggjort, at der allerede i indeværende skoleår er 1.000 færre lærere til at løfte undervisningen af det samme antal elever. I kampen mod nedskæringerne er skolernes synliggørelse af de konkrete konsekvenser afgørende.

I forhold til skolerne vil GL centralt understøtte det lokale arbejde med at afbøde konsekvenserne af nedskæringerne. Det er især vigtigt at sikre, at det bliver en kollektiv indsats, så det ikke bliver den enkelte lærer, som kommer til at betale effektiviseringen via en arbejdsintensivering.

Med de store nedskæringer skolerne står overfor, må det forventes, at flere lærere vil blive afskediget. GL vil fortsat støtte disse lærere bedst muligt ved at tilbyde karriererådgivning, psykolog- og coachhjælp, efteruddannelse og kollektiv støtteordning, hvor lærere, der står uden job, får 5.000 kr. om måneden i op til et år oven i dagpengene fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Ordningen evalueres sommeren 2017.

Samtidig vil GL arbejde for, at taxametersystemet bliver omkostningsdækkende og retfærdigt. For alle uddannelser bør en del af elevtaxameteret erstattes af et klassetaxameter, fordi skolens primære undervisningsomkostninger er bundet til klasserne. Det er vigtigt, at penge givet til undervisning anvendes til gymnasial undervisning. Endvidere vil GL arbejde for, at det sociale taxameter også skal gælde for gymnasialt enkeltfag.

 

Implementering af gymnasiereformen

Selv om GL i september 2016 har afgivet sit høringssvar til forslaget til lov om de gymnasiale uddannelser, er der fortsat behov for at påvirke udmøntningen af reformen.

Af lovforslaget fremgår det, at kravene til lærernes kompetencer sænkes. GL finder det problematisk, at en reform, der ønsker at styrke det faglige niveau, i samme moment sænker lærernes kompetencer i flere fag. Det er afgørende, at undervisning på gymnasieniveau varetages af lærere med kandidateksamen i ét eller flere gymnasiefag, suppleret med pædagogikum. Det vil GL arbejde for fortsat er gældende.

Almendannelse og dennes vægtning i uddannelserne har fyldt i forhandlingsforløbet. GL anerkender, at der politisk er lyttet til debatten, og at forliget endte med at vægte almendannelse højere. GL vil følge op på, at almendannelse afspejles og prioriteres i læreplanerne. Parallelt vil GL arbejde for, at pligt til at træne elevernes innovative og digitale kompetencer og arbejdet med karrierekompetence ikke mekanisk indarbejdes i samtlige fag. De konkrete kompetencekrav skal alene medtages, hvor det giver faglig mening. Især ser GL karrierekompetence som en fælles opgave for studieretningen.

GL vil fortsat arbejde for, at reformen ikke kommer til at svække elevernes skriftlige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at den nye timepulje primært anvendes til at sikre elevernes skriftlige kompetencer.

Tilsvarende er det vigtigt at følge udviklingen i elevernes sproglige kompetencer. Netop fordi sprog har været presset i gymnasieuddannelserne, har GL nedsat en sprogtænketank, som i efteråret 2016 afleverer sine anbefalinger til ministeren. Helt konkret er det nødvendigt at følge oprettelse af sprogstudieretninger og sproghold.

Lovforslaget indfører årskarakterer på hf i flere fag, hvilket er imod hf's dna. Årskarakterer vil ændre læringsmiljøet på hf, og GL opfordrer derfor til, at der findes en bedre løsning. GL har givet et konkret løsningsforslag.

Der er risiko for, at indførelsen af karakterkrav til gymnasieuddannelserne har en social slagside. Derfor er det nødvendigt at følge søge- og færdiggørelsesmønstre tæt.

GL har i sit 10 siders lange høringssvar en række forslag, som det er vigtigt at følge til dørs. GL vil derfor fortsat i forhold til uddannelsesordførerne og ministeriet arbejde for, at reformen udmøntes og implementeres bedst muligt.

Økonomien i reformen giver store bekymringer. Det er ifølge OECD yderst vanskeligt at implementere en reform uden tilførsel af ressourcer – og endda samtidig med nedskæringer. Den udskudte tælledag er især problematisk for de skoler, der yder en ekstra indsats for at undgå frafald ved skolestart. På hf er der ikke et grundforløb, og GL opfordrer derfor til, at man fastholder den nuværende tælledag for hf.

GL opfordrer til, at reformen følges nøje i den reformfølgegruppe, det er nedsat, og hvor GL deltager med formanden og uddannelseschefen, så der kan justeres til gavn for eleverne og uddannelsernes kvalitet.

På den enkelte skole er det vigtigt, at lærerne inddrages i implementeringsprocessen, så der er enighed om, hvordan der skal prioriteres, når de enkelte elementer af reformen skal udmøntes.

GL gennemfører i marts 2017 en uddannelseskonference om reformimplementeringen, hvor skoler med erfaringer fx inden for forkortet grundforløb, lærersamarbejde, hf-praktik mv. vil dele deres erfaringer.

Lærernes løn- og arbejdsforhold

Staten – med skiftende regeringer – ønsker i disse år ikke centrale, men lokale løsninger. GL arbejder fortsat for centrale løsninger, men arbejder samtidig for gode lokale løsninger. Det kræver på de enkelte skoler et samlet lærerkollegium, og en tillidsrepræsentant der kan udtrykke kollegiets vilje. Medlemmerne skal opleve et arbejdsklima, hvor de trygt kan udtale sig, så lærernes erfaringer bruges konstruktivt på skolen. Samtidig er det nødvendigt, at tillidsrepræsentanten og de øvrige lærerrepræsentanter (arbejdsmiljørepræsentant, PR-formand, bestyrelsesrepræsentanter, TR-suppleant med flere) samarbejder og har en tæt og stærk relation til det samlede lærerkollegium. De lokale repræsentanter skal have en relevant og kontinuerlig støtte i GL-centralt. Tillidsrepræsentanternes netværk er essentielle for videndeling og erfaringsudveksling, og netværkenes udvikling og funktion er derfor i fokus. Tilsvarende er TR-uddannelsen (herunder det årlige TR-seminar) af stor betydning for kontinuerligt at understøtte tillidsrepræsentanterne.

GL har i sommeren 2016 gennemført en medlemsundersøgelse, som viser, at medlemmerne oplever en række udfordringer. Manglende tillid og retfærdighed er et problem mange steder. I sær den manglende gennemsigtighed i opgavefordeling skaber usikkerhed og frustrationer hos mange lærere. Der er også udfordringer i forhold til samarbejde mellem lærere og ledere, og mange lærere oplever en for skæv arbejdsbelastning, som tærer. Overenskomstens bestemmelser, om at arbejdstiden opgøres enten via tidsregistrering eller efter aftale mellem ledelse og tillidsrepræsentant, fungerer ikke på en række skoler. Arbejdsgiver anerkender simpelthen ikke den indgåede overenskomst, når der arbejdes med 'ledelsesudmeldte akkorder' og manglende anerkendelse af retten til at indgå aftaler. Dette ser GL som et grundlæggende problem og forventer, at voldgiften om Risskovsagen kan medvirke til at ændre dette. Det er nødvendigt, at arbejdstidssystemet fungerer på alle skoler.

GL vil derfor intensivere fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø på den enkelte skole med henblik på lokalt at løse flest mulige problemer. Som et led i dette arbejde vil GL i vinteren 2016/17 udgive en pjece om arbejdsmiljø, som vil sætte fokus på kollektivets ansvar og betydning for arbejdsmiljøet, så det ikke bliver den enkelte lærer, som kommer til at opleve en massiv arbejdsintensivering, men at kollektivet bruges til at presse på for gode løsninger. Samtidig vil GL fortsætte indsatsen for at højne skolernes professionelle kapital.

Samtidig vil GL i forhold til de centrale overenskomstforhandlinger i foråret 2018 adressere de problemer, som der fortsat måtte være. Beslutning om GL's krav vil ske på repræsentantskabsmøde i foråret 2017.

En række af de udfordringer, GL ser, deler vi med de øvrige akademikerorganisationer, såsom respekt omkring samarbejdsudvalgets og tillidsrepræsentantens rolle. Disse problemer vil GL arbejde for, at organisationerne løfter sammen med henblik på at udbytte det fælles pres, alle akademikerorganisationerne – og gerne hele lønmodtagersiden – kan lægge.

Det samme gælder udfordringer med løn. Det nuværende lønsystem er mangelfuldt, og der er brug for en langsigtet strategi for et bedre lønsystem. Dette er en fælles opgave for alle akademikerorganisationerne. For GL er det afgørende at fastholde en attraktiv, akademisk løn for gymnasiale lærere. Dette indebærer bl.a. en forbedring af reguleringsordningen.

På erhvervsgymnasierne udmøntes der gennemsnitligt mindre i lokale løntillæg end på andre statslige arbejdspladser. Derfor gennemføres der sammen med Moderniseringsstyrelsen workshops i efteråret 2016 under overskriften "Anerkendelse af den gode undervisning – workshop om lokal løndannelse og anerkendelse i en uddannelseskontekst." Målgruppen er leder- og medarbejderrepræsentanter. Målet er at understøtte erhvervsgymnasierne i arbejdet med at bruge lokal løndannelse til at motivere, anerkende og belønne den gode undervisning. ​

Emner: Organisation; Repræsentantskabet
Interessent: Tillidsrepræsentant
Artikeltype: