Kommende opgaver 2015-2016

Repræsentantskabet vedtog GL's kommende opgaver for 2015-2016.

Det er et givende, men krævende job at være gymnasielærer. Gymnasielærere er forskellige, kompetente og handlekraftige akademikere, som påtager sig et stort ansvar, både for eleverne og for skolen. Gymnasielærere vil gøre deres arbejde ordentligt og sætter en ære i og trives ved at levere en god undervisning, som gør eleverne dygtige.

 

For at gymnasielærere kan gøre det så godt som muligt, er ordentlige arbejdsforhold nødvendige. Arbejdsforhold, som er præget af tillid, retfærdighed og samarbejde, og hvor der er en rimelig tid til at udføre opgaverne ordentligt, og at der er en attraktiv, akademisk løn.

For at komme tættere på ordentlige arbejdsforhold for alle GL's medlemmer er nedenstående centrale indsatsområder i den kommende periode:

Nedskæringer på gymnasieuddannelserne

Budgetforliget kombineret med finanslovsforslaget vil medføre voldsomme nedskæringer på GL's område frem til 2019. Hvis ikke nogle af nedskæringerne bliver taget af bordet vil 3 ud af 4 gymnasier have røde tal på bundlinjen i 2017, og i 2019 vil det gælde for så godt som alle gymnasier. GL vil alene og i samarbejde med lederforeninger, elevorganisationer m.fl. arbejde intensivt for at få fjernet eller mindsket nedskæringerne, da de vil skade kvaliteten i uddannelserne, ligesom GL centralt vil understøtte det lokale arbejde omkring budgetter og regnskaber for GL's tillidsvalgte.

Samtidig vil GL arbejde for, at taxametersystemet bliver omkostningsdækkende, retfærdigt og med socialt hensyn. For alle uddannelser bør en del af elevtaxameteret erstattes af et klassetaxameter, fordi skolens primære undervisningsomkostninger er bundet til klasserne, og penge givet til undervisning skal anvendes til undervisningen. Det sociale taxameter skal også gives til gymnasialt enkeltfag og ift. antal udsatte elever.

Professionel kapital

Alle skoler bør have en høj professionel kapital. Derfor tilbyder GL skolerne at få afdækket deres professionelle kapital. Ligeledes tilbydes skoler, der afdækker professionel kapital deltagelse i et opfølgningsseminar, som kan understøtte den opfølgning, der bør foregå på den enkelte skole. Mere end 25 % af skolerne har indtil nu afdækket skolens professionelle kapital.

De foreløbige afdækninger viser en række sektorspecifikke problemstillinger, som skal følges op, såsom anerkendelse fra kollegerne og ledelsen, arbejds-privatlivskonflikter og søvnbesvær.

Opfølgning på OK 15

Ved forårets forhandlinger blev der aftalt to partsprojekter om henholdsvis dialog og samarbejde og om tidsregistrering.

Projektet om dialog og samarbejde skal udvikle forskellige veje til at fremme dialogen og samarbejdet mellem lærere og ledelse om pædagogisk praksis, skolens strategi mv. Målet er at fremme dialogen og give eksempler på god, lokal praksis.

Med projektet om tidsregistrering anerkender parterne, at overgangen til tidsregistrering er en stor omstilling for såvel lærere som ledere, og at der er behov for en løbende dialog om opgaver og prioritering. Parterne vil i samarbejde med Undervisningsministeriet og lederforeninger besøge 6-8 almene gymnasier/hf. Formålet er at øge de centrale parters kendskab til, hvorledes man lokalt har håndteret tidsregistrering. Erfaringerne fra projektet skal tjene som inspiration for parternes rådgivning til ledere og tillidsrepræsentanter. GL har aftalt med erhvervsskolelederne at gennemføre et tilsvarende projekt på erhvervsgymnasierne.

Arbejdstidssystemet – tidsregistrering eller aftaler

Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler. Jf. overenskomsten kan man på den enkelte skole enten vælge, at ledelse og tillidsrepræsentant indgår en aftale om, hvor lang tid der er til de enkelte opgaver, eller også skal lærerne registrere den faktiske arbejdstid, hvor lærernes tidsregistrering lægges til grund for opgørelsen af arbejdstiden.

Der skal arbejdes for at få både tidsregistreringsmodellen og det lokale aftalesystem til at fungere bedre. Uanset model skal diskussionerne tages lokalt blandt alle medlemmer, og presset på ledelserne skal ske på den enkelte skole. GL centralt vil understøtte tillidsrepræsentanterne til at få taget drøftelserne på skolen.

I foråret 2015 kom pjecen "Styr på tiden", og den vil få en søster "Styr på aftalerne" i foråret 2016. De to pjecer viser de to forskellige løsningsmodeller for, hvordan den enkelte lærer får arbejdsopgaver, opgaveløsning og arbejdstid til at hænge sammen.

På vej til OK18

GL vil frem mod OK18 sætte fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø samt den lokale lønudvikling. GL vil arbejde for, at det smalle resultat fra OK15 ikke gentager sig ved forhandlingerne i 2018.  OK15 var et angreb på centrale overenskomstbestemmelser og var præget af få konkrete resultater. Da GL ikke er alene om disse problemstillinger, vil GL bl.a. i Akademikerne (AC) løfte problemstillingen op med henblik på at få sat et fælles fokus på forhandlingsbilledet.

Som supplement til de centrale forhandlinger vil GL fokusere på det lokale arbejde, hvor medlemmer og tillidsvalgte kæmper for en god opgaveløsning, bedre arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. OK-forhold bør generelt tænkes som den daglige proces på den enkelte skole. Samarbejdet – eller kampen – om fx lokalaftaler og tidsregistrering – skal foregå i dagligdagen. Tillidsrepræsentantens og medlemmernes involvering, aktive og kvalificerede med- og modspil til ledelsen vil fremadrettet blive den helt afgørende faktor.

Løn

Gymnasielærerjobbet skal være ordentligt lønnet. Hovedbestyrelsen vil iværksætte en indsats for at fremme den lokale løndannelse for at fremme interessen og forståelsen for løndannelsen. Især for yngre lærere er lokale tillæg nødvendige for at opnå en ordentlig livsløn. 'Styr på lønnen' er en planlagt pjece, der skal lægge op til debat på lærerværelserne og i GL-klubberne om den enkelte skoles lønpolitik.

På erhvervsgymnasierne udmøntes der gennemsnitligt langt mindre lokale løntillæg end på andre statslige arbejdspladser. Det er ikke kun GL, men også Moderniseringsstyrelsen, der erkender, at der skal gøres en særlig indsats for at få styr på lønnen på erhvervsgymnasierne. Derfor er der workshops for ledere og TR i 2016 som følge af OK-forhandlingerne i foråret 2015. Målet er at understøtte erhvervsgymnasierne i at arbejdet med at bruge lokal løndannelse til at motivere, anerkende og belønne den gode undervisning.

GL som organiserende fagforening

Staten - med skiftende regeringer – ønsker i disse år ikke centrale, men lokale løsninger. GL arbejder fortsat for centrale løsninger, men arbejder samtidig for gode lokale løsninger. Det kræver på de enkelte skoler et samlet lærerkollegium og en tillidsrepræsentant, der kan udtrykke kollegiets vilje.

Målsætningen er, at medlemmerne skal opleve, at de bliver stærke af at være en del af fællesskabet – personligt opleve resultater ved at stå sammen. Og GL skal være rammen om det arbejdsfællesskab, hvor lærerne støtter hinanden og samarbejder om kerneopgaven.

Fællesskab omhandler samspillet mellem det centrale og det lokale, og om samspillet inden for de to niveauer. Den centrale indsats skal bestå i at styrke den lokale organisering, strukturelt og indholdsmæssigt. Rammerne skal være i orden, og derfor er især TR-uddannelsen (herunder TR-seminaret) under stor udvikling og forandring. Tillidsrepræsentanternes netværk er centrale for videndeling og erfaringsudveksling, og netværkenes udvikling og funktion er derfor i fokus, understøttet af GL centralt. Det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten og de øvrige, der repræsenterer lærerne – arbejdsmiljørepræsentant, PR-formand, medarbejderrepræsentanter, TR-suppleant med flere – samarbejder og har en tæt og stærk relation til det samlede lærerkollegium. Derfor arrangeres der regionale organiserende samarbejdsmøder.

Ytringsfrihed

For at modvirke en tendens til at lærerne pålægger sig selv en tavshedskultur samarbejder GL med Dansk Magisterforening om at sætte fokus på ytringsfrihed. Medlemmerne tilbydes at deltage i arrangementer med fokus på ytringsfrihed.

Gymnasieuddannelsernes fremtid og reformjusteringer

Folketinget vil i den kommende tid forhandle reformjusteringer for ungdomsuddannelserne, herunder gymnasieuddannelserne. GL vil arbejde for, at gymnasieuddannelserne fortsat er for alle de unge, der kan og vil knokle for at tage en studentereksamen. Det er afgørende for GL, at undervisning på gymnasieniveau – herunder eux – varetages af lærere med kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser, suppleret med pædagogikum. GL vil samtidig arbejde for, at lærernes efteruddannelse prioriteres, og at skolerne forpligtes til at inddrage lærere og elever i etablering af fora, der kan understøtte arbejdsfællesskaber. Hovedbestyrelsen vil bl.a. arbejde for, at eksamen og forskellige evalueringsformer udvikles, så der fx laves flere forsøg med nye evalueringsformer, herunder forsøg med øget brug af formativ evaluering. Hovedbestyrelsen vil desuden arbejde for, at AT samtænkes med SRP-opgaven.

Der er ikke fastlagt overordnede kvalitetsmål for gymnasieuddannelserne, men når Undervisningsministeriet udfører tilsyn, baseres det på kvalitetsmål. Da der er kvalitetsmål for andre uddannelser, må det forventes, at der også vil komme kvalitetsmål for gymnasieområdet. Hvis GL ønsker at påvirke, om der skal være kvalitetsmål for gymnasieuddannelserne og i givet fald hvilke, skal debatten tages i den kommende tid.

Samfundet har stor nytteværdi af, at gymnasierne leverer studenter, der er motiverede og kvalificerede til at læse videre. Der er en særlig efterspørgsel efter studenter med gode kompetencer inden for naturvidenskab og sprog. Men erfaringerne viser, at løsningen ikke er at kræve, at flere elever skal tvinges til at have fagene eller have fagene på højere niveauer. Derfor vil GL tage initiativ til to tænketanke, hvor tænketanken om at fremme sprog og sprogstudier igangsættes først. Repræsentanter fra lederforeninger, faglige foreninger, elevorganisationer, aftagere, DI og øvrige relevante ressourcepersoner inviteres til at deltage.

GL mener, at hf er en vigtig uddannelse for unge voksne og voksne, der har brug for en chance mere eller en alternativ vej til videregående uddannelse. Toårigt hf har sin egen klare profil og skal fortsat give fuld studiekompetence, idet kursisterne forventes at komme med flere erfaringer end niende klasse.

GL følger den uddannelsespolitiske udvikling i Norden, i EU og forholder sig til den relevante internationale uddannelsesforskning for at være på forkant i forhold til uddannelsespolitiske initiativer.

Emner: Organisation; Repræsentantskabet
Interessent:  
Artikeltype: Kommende opgaver