Formandens mundtlige beretning 2015

I torsdags sprang champagnepropperne på Christiansborg.
Liberal Alliance glædede sig over en "bil-millard", Dansk Folkeparti havde fået Sigurd Barrett på finansloven, og de konservative sagde "grundskyld – grundskyld – grundskyld". Det, de og de øvrige forligspartier burde have sagt, var: "undskyld – undskyld – undskyld". Festen i den borgerlige lejr skal betales af forringelser i de unges uddannelse.

 

Med de besluttede og bebudede nedskæringer har vi nået punktet for politisk uansvarlighed over for eleverne og Danmarks fremtid. Da statsministeren i oktober holdt sin åbningstale, sagde han, at "hovedvejen til gode muligheder går gennem gode uddannelser til alle unge." Det kan man ikke se af finansloven for 2016.

Det er løftebrud af værste skuffe.

Nedskæringer

Gymnasieuddannelserne er fødekæden til de videregående uddannelser, både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. Derfor er det nødvendigt, at vi uddanner så dygtige studenter som muligt. Vi skal flytte hver eneste elev så langt, potentialet rækker. Det kan vi ikke, hvis nedskæringerne bliver realiseret.

Det er ikke uden grund, at erhvervslivets store organisationer samstemmende har advaret mod nedskæringer i uddannelse. Det er tydeligt, at vi som samfund får det svært, når regeringen vælger at udhule kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Det vil få følger for de videregående uddannelser, og Danmark vil snart stå svagere i forhold til den omverden, vi konkurrerer med.

Nogle skoler har opbygget en økonomisk stødpude. Den skal der nu tæres på. Andre skoler vender allerede i dag hver eneste femøre, og lærerne løber meget stærkt. Disse skoler står over for nærmest uoverkommelige problemer. Selv om undervisningsministeren siger, at skolerne kan spare det hele på administration, indkøb og sygefravær, ved vi godt, at det ikke holder.
Gymnasierne er ligesom resten af den offentlige sektor nået til indkøbsfase 9, så der er nok hentet de besparelser, der er mulige.
Gymnasielærere har traditionelt haft et lavt sygefravær, blandt andet på grund af en høj ansvarlighed over for eleverne. 4-5 dage om året pr. lærer – det er nok svært at sænke.
Administration og bygninger skal som resten af skolens forbrug gennemgås med tættekam.

Afskedigelser af lærere er sidste udvej

 Jeg er enig med ministeren i, at hver en sten skal vendes, før man begynder at afskedige lærere. Selv om vi ikke undgår afskedigelser i de kommende år, skal fyringer absolut være sidste udvej. Det nytter ikke at overbebyrde lærerne. Det er lærerne, der leverer kerneydelsen. Udmeldinger, om at alle nedskæringer skal finansieres ved lærerfyringer, er lige så absurde, som at det ikke koster lærerstillinger.

ANH-formandens-beretning-15.jpg 

Elevtallet vil falde i de kommende år. Med færre elever må man se på, om man har brug for alle bygninger. Det er også nødvendigt at se på, om der er mulighed for at minimere udgifter til administration. Nogle skoler har bygget for likvide midler; måske er det nu, der skal findes luft i budgettet ved at låne til det, man har bygget. Privat ville vi tage et realkreditlån, hvis vi ville udvide vores bolig. Det kan skolerne også gøre.

Der er i hvert fald brug for at tænke anderledes, for det er voldsomt store nedskæringer, vi taler om:

Store nedskæringer

 Taxameteret på en stx-elev er bebudet skåret med over 11 procent frem til 2019. For htx-elever og hf-kursister er udmeldingerne, at der skal skæres over 8 procent. Selv på hhx - som man politisk ville opprioritere med en stigning på taxameteret - falder taxameteret med knap 5 procent.

Der er allerede sparet

 Når ministeren siger, at skolerne har fået 31% mere de senere år, er det en sandhed med modifikationer. Skolerne har produceret tilsvarende flere studenter, og derfor har den samlede investering i ungdomsuddannelser været større. Til gengæld er tilskuddet pr. elev faldet, så den enkelte elev har skullet igennem uddannelsen for færre midler. Fra 2001 til 2010 faldt elevprisen – jf. Undervisningsministeriets tal – med 10,7 procent på stx. I 2012 fik skolerne en mindre kompensation for at indføre klasseloft på 28 elever, hvilket alene har betydet, at nedskæringen har været mindre, end ellers. Uddannelserne er således ikke blevet forgyldt. Der er sparet, selv om man kunne få det modsatte indtryk i den offentlige debat.

Konsekvenserne

 Udover det kommende fald i taxameter skal der spares 138 millioner kroner på fjernundervisning på VUC. Disse penge skal allerede findes 1. januar 2016, altså midt i et skoleår og få måneder efter, at nedskæringen meldes ud. Dermed risikerer man at ødelægge et godt tilbud til de elever, hvor fjernundervisning er vejen til uddannelse.

Så store nedskæringer kan ikke undgå at få konsekvenser for kvaliteten i uddannelserne og for eleverne.

Finansloven i 2008 tog penge fra ungdomsuddannelserne til et fængselsforlig. Med finanslov 2016 skal vi finansiere et politiforlig. Selvfølgelig skal Danmark have et både velfungerende politi og fængselssystem, men skal det ske på bekostning af ungdomsuddannelser?

Hvis regeringen ønsker at bekæmpe kriminalitet, bør den investere i ungdomsuddannelser. Statistikken viser, at jo mindre uddannelse, desto større risiko er der for at havne i kriminalitet. To tredjedele af de kriminelle er arbejdsløse, halvdelen har ikke en uddannelse, og en tredjedel har ikke 9. klasse. Massive nedskæringer i gymnasieuddannelserne fører ikke til mindre kriminalitet eller til flere veluddannede borgere.

Over de seneste 10 år er antallet af unge, der tager en gymnasieuddannelse steget. Både hf, hhx, htx og stx har haft elevfremgang. Stx er med sin tilgængelighed over hele landet klart den største. Denne stigning har mange set sig vred på. Økonomiske nedskæringer og høje karakterkrav skal være med til at fjerne elever fra gymnasieuddannelserne.

Gymnasier og erhvervsuddannelser

 Hvis politikerne tror, at fordi man ødelægger gymnasierne, vil de unge strømme til erhvervsuddannelserne, så er det en fejlslutning. Der findes ikke en naturlig vippe, der vipper eleverne fra gymnasier til erhvervsuddannelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop meldt ud, at restgruppen vil stige fra de nuværende 16 procent til 20 procent af en ungdomsårgang, hvis der gennemføres nedskæringer og et karakterkrav på 4. Det kan vi ikke være bekendt over for de unge. Det er hvert femte unge menneske, som ikke vil få en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. De vil højst sandsynligt lande i systemet med sociale ydelser. Det skaber hverken vækst eller fremgang i det danske samfund.

Det er ikke antallet af gymnasieelever, der er succesen. Gymnasieuddannelserne er en succes, fordi de løfter mange forskellige unge. Vi skal ikke have flere i gymnasierne. Eleverne må gerne vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasieuddannelse. Men det skal være et positivt tilvalg.

I GL mener vi, at erhvervsuddannelserne også skal være attraktive, men det kræver bl.a., at erhvervslivet skaber de nødvendige praktikpladser. Når erhvervslivets organisationer kritiserer gymnasieuddannelserne for et stort optag, er det ikke gymnasieuddannelsernes skyld, men i høj grad selvforskyldt. Hvis der ikke er sikkerhed for at få en praktikplads, er erhvervsuddannelsen ikke et reelt alternativ.

De løsninger, der tegner sig i øjeblikket med adgangsbegrænsninger og ødelæggende nedskæringer, er forkerte.

Lige muligheder for alle

 Frisørens søn og professorens datter skal have lige muligheder for at vælge en god uddannelse. Dermed ikke sagt, at alle skal have en gymnasieuddannelse, men alle, der kan og vil, skal have muligheden. Og eleverne skal ikke lades alene. De skal have den støtte, de har brug for. Der skal ikke igen sidde 35 eller 37 elever i klassen. Det vil især ramme elevernes fra de gymnasiefremmede hjem, når der ikke er mulighed for den særlige indsats.

Klasseloftet

 Derfor er det også helt afgørende, at klasseloftet fastholdes. Rektorernes forening har været imod klasseloftet fra dag et, men lærere og elever ved, at det har virket og givet et langt bedre læringsmiljø. Og Undervisningsministeriet har undersøgt betydningen af klasseloftet i rapporten "Klassekvotienter i gymnasiale uddannelser":

Her fremgår det, at 60 procent af stx-klasserne i skoleåret 2009/10 havde mere end 28 elever i klassen. På hhx var det endnu flere klasser. Undervisningsministeriet har konstateret, at klassekvotienten påvirker elevernes eksamensresultat. Elever, som kommer fra et gymnasiefremmed hjem, får en dårligere eksamen, hvis der sidder for mange elever i klassen. Klasseloftet har således været med til at skabe grundlaget for flere mønsterbrydere.

Faktisk kan vi i 2015 fejre, at der aldrig før har været så mange mønsterbrydere som i år. Det har gymnasieuddannelserne været medvirkende til at sikre. Det er yderligere en begrundelse for ikke at ødelægge gymnasieuddannelserne med store nedskæringer og fjernelse af klasseloftet. 

Stå sammen og tal sammen

 I disse uger er man på hver eneste skole i gang med at få enderne i det kommende års budget til at hænge sammen. Det kan blive svært mange steder, og næste år bliver det endnu sværere. Hvis ledelsesrummet er åbent og transparent, vil GL anbefale lærerne at indgå i dialogen om, hvordan man bedst skaber gode løsninger til gavn for eleverne og skolen.

Vi har set eksempler på skoler, hvor der er en rigtig god proces, hvor man i fællesskab mellem lærere og ledere finder de bedst mulige løsninger. Det betyder ikke, at det ikke gør ondt, men det betyder, at det er det bedst mulige, man når frem til. Men der er også bekymrende mange steder, hvor ledelsen ikke giver lærerne indsigt, og hvor der er tendens til, at lærerne spilles ud mod hinanden. I en krisetid, som vi står overfor, er det endnu mere nødvendigt, at lærerne står sammen. Ellers bliver det den enkelte lærer, der bliver sorteper.

Jeg vil opfordre til, at man på alle skoler går til den svære opgave i åbenhed og med intention om samarbejde lærere og ledere imellem. Alt skal ses igennem – og det er hele skolens organisation, man er nødt til at kigge på. Det er tidskrævende, men skolen må finde tiden til det – også til tillidsrepræsentanten. På skolerne har man et fælles mål – og et fælles ansvar. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ledelsens større ledelsesrum også indebærer et større ledelsesansvar. Det medfører, at ledelsen skal inddrage lærerne i en åben dialog.

I GL vil vi gerne dialogen og samarbejdet. Derfor indgik vi ved OK15-forhandlingerne aftaler om dialogprojekter, der har til formål at fremme dialogen og samarbejdet på skolerne. Projekterne er ved at komme i gang, og 21 skoler skal konkret være med. Vi glæder os til at resultaterne af disse projekter. Jeg tror, at der er behov for inspiration på tværs af skolerne.

Professionel kapital

 For nylig faldt jeg over en artikel på rektorernes hjemmeside, hvor en organisationsforsker meget præcist rammesætter den problemstilling, vi står med. Han mener, at problemet i gymnasierne i dag er et uklart ledelses- og samarbejdsrum. Det medfører, at mange lærere mister motivation og engagement. Det rammer gymnasielærerne direkte i deres dna. Handlingsanvisningen er - ifølge forskeren - fokus på selve opgaven, på relationer og på at skabe psykologisk ro og strategisk retning. På den måde får man opbygget tryghed, skabt prioriteringsmuligheder og effektivitet.

Det er vi i GL enige i. Det er bl.a. derfor, vi tilbyder skolerne at afdække deres professionelle kapital, som netop giver mulighed for et godt samarbejde med kerneopgaven som omdrejningspunkt. Det første år har mere end 25 procent af skolerne afdækket professionel kapital, og evalueringerne viser, at det giver mening. Flere rektorer har givet udtryk for, at dialogen om afdækningen har sat et godt fokus på sammenhængen mellem kerneopgaven og arbejdsmiljøet. De siger videre, at professionel kapital passer fortrinligt til gymnasiesektoren og er et fantastisk værktøj. Det er medvirkende til, at hovedbestyrelsen har besluttet at gøre professionel kapital til et fast tilbud til skolerne, og næste deadline for tilmelding er 1. februar 2016.

En reform på vej?

Med så omfattende nedskæringer i vente, er det ikke det letteste tidspunkt at gennemføre en reform. Der er bred politisk enighed om, at man gerne vil gøre gymnasieuddannelserne endnu bedre. Det vil gymnasielærere også gerne. Men det er pseudopolitik på samme tid at tale om kvalitetsforbedringer og fjerne det økonomiske grundlag. Sporene fra en ufinansieret folkeskolereform er tydelige – og skræmmende.

Et af de politiske svar, vi hører, er, at et karakterkrav vil gøre det billigere for skolerne, for så skal de ikke forholde sig til mønsterbrydere. Det er godt nok ikke sådan, det præsenteres, men det er i praksis det, der bliver konsekvensen. Det er kortsigtet at udelukke unge fra uddannelser, og karakterkrav giver ikke et kvalitetsløft.

Danmarks Evalueringsinstitut fremlagde tidligere på året en rapport, hvor de påviste, at elevernes motivation er afgørende for, hvordan de klarer sig i gymnasiet. Det er tankevækkende. Umotiverede elever kan sagtens komme med pæne karakterer, men det gør dem ikke egnede til en gymnasieuddannelse. Men til gengæld ved vi, at motiverede elever – også med lidt lavere karakterer – kan få en pæn eksamen.

Det, vi har brug for, er at øge vejledningsindsatsen, så de unge udfordres i deres valg. Den besparelse, man har gennemført på vejledning, er kontraproduktiv. Hvis elever, der har opnået karakteren 4, ikke skal have vejledning til at vælge ungdomsuddannelse; hvordan vil disse elever så få øje for, at en erhvervsuddannelse kunne være det rette valg for dem? At det måske er som tømrer- eller snedkerlærling, at motivationen for at lære genfindes?

Fag og faglighed

 En anden tilbagevendende diskussion er, om det er fag-faglighed eller flerfaglighed, der giver højst kvalitet. Det er en meningsløs diskussion. Begge dele er nødvendige i et komplekst samfund. GL har tidligere i år fejret 125 års jubilæum.

For 125 år siden var kultusministeren bekymret for, at den lærde skole var ved at udvikle sig til en fagskole. En fagskole matchede ikke industrialiseringen, demokratiseringen og den videnskabelige udvikling. Derfor satte han almendannelsen på dagsordenen. Det var ikke tilstrækkeligt, at samfundets lærde var fagligt dygtige. De skulle også være alment dannede. Og behovet er ikke blevet mindre siden. Det er senest aktualiseret af de tegn, vi ser på en øget radikalisering. Det er unge mennesker, vi også møder i ungdomsuddannelserne. Her er demokratisk dannelse et helt afgørende våben. Iveren for at effektivisere og gøre gymnasiet endnu mere målrettet videregående uddannelser må ikke ske på bekostning af almendannelsen. Det er mikset af de forskellige fag, samarbejdet mellem fagene og anvendelsen af fagene, der er med til at skabe almendannede studenter.

Det moderne dannelsesbegreb fordrer, at fagene kan bruges. Almendannelsen er med til at gøre Danmark til en 'overlever' i det globale samfund og er dybest set en del af studieforberedelsen. Det er et af de indspark, GL vil bidrage med i de kommende forhandlinger om fremtidens gymnasium.

Evaluering

 Et andet input fra GL er, at man bør gøre op med performancekulturen. Der er en stigende tendens til, at eleverne går så meget op i karakterer, at det blokerer for læring. I stedet for at give karakterer for hver eneste danske stil eller matematiksæt, bør eleverne have en mere formativ evaluering. Det vil sætte fokus på læring, og flere skoler er allerede i gang med forsøg, især i 1.g.

Samtidig bør man udvikle prøveformerne, så de i højere grad understøtter den brede faglighed. Vi mener, at den nationale eksamen er nødvendig. Den medvirker til, at gymnasierne kan bevare det høje faglige niveau. Der er skåret i antal eksaminer. Det nuværende antal og vægtningen mellem mundtlige og skriftlige eksaminer, mener vi, er rigtig. Det, der er nu brug for, er, en bedre sammenhæng mellem den undervisning, eleverne møder gennem de tre år, og selve eksamenen. Det sætter vi fokus på ved en eksamenskonference 30. marts næste år.

HF

Det sidste jeg vil nævne i forhold til en reform, er hf. En undersøgelse fra DEA viste her i efteråret, at hf er bedre end andre ungdomsuddannelser til at løfte kursisterne fagligt og socialt.  Det er især hf's anderledes studiemiljø og undervisningsformer, der motiverer og tiltrækker kursister, som ellers ikke ville have gennemført en ungdomsuddannelse.

Det ved vi godt i sektoren: Hf varetager en særlig rolle. Hf løfter de unge, der lidt senere i livet går i gang med en ungdomsuddannelse. Hf'ere har ofte anderledes forudsætninger for at komme godt igennem et uddannelsesforløb. Og rigtig mange kursister kommer godt igennem. Derfor er det afgørende at fastholde, at hf med de rette fag skal give adgang til alle uddannelser. Der er ingen grund til at lukke døre for hf'erne. HF-udvalgets rapport, som blev udarbejdet af Undervisningsministeriet og sektoren i fællesskab, har en række gode forslag til at styrke hf's profil – dem støtter GL fuldt og helt op om.

Styringsbaseret virkelighed

 Jeg vil vende tilbage til rektorernes organisationsforsker, som meget præcist beskriver, hvordan vi er gået fra en styringsbaseret til en styringsfikseret virkelighed. En virkelighed, hvori konkurrencestatens værdier med pointgivning, individualisme og ulighedsformer ikke harmonerer med velfærdsstatens værdier. Det beskriver det dilemma, gymnasieuddannelserne står overfor.

Som uddannelsesinstitution skal man ikke bare skabe en bundlinje, men man skal forholde sig til mange forskellige elever. Man skal tage hånd om eleven med særlige behov, og man skal sørge for, at også de dygtigste elever bliver løftet optimalt. Man skal danne og uddanne. Det er ikke alt sammen målbare, kvantitative krav, og hvis man tror, man kan måle sig til alt, forvrider man i stedet for at udvikle.

Selvfølgelig skal man diskutere kvaliteten i uddannelser, men hvad er det for et samfund, hvor man tror, man kan måle alt? Det kan man ikke. Men man kan sætte rammerne for kvalitet og måle på, om de holder. Det kan give god mening. Fx er undervisning kerneydelsen på et gymnasium. Derfor giver det mening at måle, om de ressourcer skolen har fået til undervisning rent faktisk bliver anvendt til undervisning.

Under alle omstændigheder bør mål formuleres i samarbejde med sektoren, og på den enkelte skole nytter det ikke, at ledelsen ser på data og omsætter det til firkantede tiltag. Hvis man vil udvikle kerneopgaven, må det ske i tæt samspil med lærerne og eleverne.

Tak for godt samarbejde

 Til sidst vil jeg gerne sige tak til jer tillidsrepræsentanter. I yder et fantastisk stykke arbejde. I har haft en voldsom stor arbejdsopgave, siden implementeringen af OK13 begyndte for to år siden, og den kommende tid bliver ikke lettere med de voldsomme nedskæringer forude. Jeg håber, I kan klare presset, og jeg håber, at medlemmerne står bag jer – og står sammen! I må ikke på skolen være en enmandshær, men skal være en del af et samarbejde med bestyrelsesrepræsentanterne, arbejdsmiljørepræsentanten, PR-formanden, SU-medlemmerne med videre. Jeg håber, at der er respekt om jeres arbejde. I fortjener det! Både lærere og ledere har brug for jer, mere end nogensinde.

Jeg vil også gerne kvittere for samarbejdet med jer, som sidder på de forreste rækker. I løbet af året har vi mange gode drøftelser og meningsudvekslinger. Heldigvis får vi også udrettet meget ved en fælles indsats.

Med det pres der er på sektoren, er det vigtigt, at lederforeninger, bestyrelsesforeninger, elevorganisationer og GL står sammen om at forsvare gymnasieuddannelserne. Og på hver enkelt skole er der brug for, at ledere og lærere i fuld åbenhed taler om, hvordan skolen bedst overlever det økonomiske pres.

For GL er det afgørende at varetage gymnasieuddannelsernes og medlemmernes interesser. Derfor arbejder vi både lokalt og centralt for at styrke kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Gymnasielærere skal have mulighed for at give eleverne en god undervisning. Investering i gymnasieuddannelser er vigtig for Danmarks fremtid.

Med disse ord vil jeg ønske jer alle et godt repræsentantskabsmøde!

 

 

Emner: Organisation; Repræsentantskabet
Interessent:  
Artikeltype: Formandens beretning
FOKUSOMRÅDER

 

 

Gymnasiereformen 2016http://sp2013.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspxGymnasiereformen 2016Overblik over reformen og GL's holdninger til reformen
Konkurrencehttp://sp2013.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspxKonkurrenceDeltag i GL's konkurrence
Er du blevet afskediget?http://sp2013.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspx, http://www.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspxEr du blevet afskediget?Vejledning og tilbud til medlemmer, som bliver afskediget
Om nedskæringerhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspxOm nedskæringerEt overblik efterår 2016
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/Nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, Information til nye gymnasielærereNy gymnasielærerInformation til nye gymnasielærere
Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?