Ny direktør i GL

Ny direktør i GL pr. 1. april 2017.

​​Da GL's direktør gennem knap 19 år, Endre Szöcs, går på pension med udgangen af februar 2017, har GL pr. 1. april 2017 ansat Marianne Brinch-Fischer som ny direktør.

Marianne Brinch-Fischer er uddannet cand.scient.soc. fra RUC og kommer fra en stilling som afdelingschef i Kommunernes Landsforening, hvor hun har været siden 2012. Inden da var Marianne Brinch-Fischer afdelingschef/kontorchef i Moderniseringsstyrelsen, hvor hun stod i spidsen for overenskomstforhandlingerne med GL i 2011.

Marianne Brinch-Fischer.jpg 

Marianne Brinch-Fischer har lang erfaring fra forhandlingsverdenen, og Marianne Brinch-Fischer har altid lagt vægt på at have et godt netværk og en konstruktiv dialog – også på tværs af partssystemet.

GL glæder sig til at byde Marianne Brinch-Fischer velkommen.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Pressemeddelelse