Hvad er uddannelse uden dannelse?

Og hvad skal man kunne, hvis man vil have fast plads på fremtidens arbejdsmarked? GL, DGS og GR inviterer til livlig debat på Folkemødet på Bornholm.

​Debatten finder sted fredag den 13. juni. kl. 16.00-17.00 på gårdspladsen i Akademikernes Hus, Kirkegade 4 (Turistkontorets gård, K30), Allinge.

Dannelse er en stor del af gymnasiets DNA. Men hvilken rolle skal dannelse spille i ungdomsuddannelserne fremover og har dannelsen i uddannelserne forandret sig og mistet betydning uddannelsespolitisk i de senere år? Skal dannelse som begreb udvikles og revitaliseres i ungdomsuddannelserne? Og hvad er det for kompetencer, unge skal tilegne sig for at fuldføre videre uddannelse og få fast plads på konkurrencestatens fremtidige arbejdsmarked?

Sidste år på Folkemødet debatterede gymnasielærerne, eleverne og rektorerne engagement i gymnasieuddannelserne. I år inviterer organisationerne til debat om, hvilken rolle dannelse skal spille i ungdomsuddannelserne fremover.

Mød op og tag del i debatten. Den skydes i gang af konkurrencestatens far, CBS-professor Ove Kaj Pedersen, og følges op af RUC's rektor Hanne Leth Andersen. Slagets gang styres af Steffen Kretz, journalist i DR.

Debattens form, indhold og rammer er stærkt inspireret af Speakers' Corner i det nordøstlige hjørne af Hyde Park i London.

Alle er velkomne, og vi håber på et stort fremmøde og en ivrig debatlyst.

Yderligere oplysninger:

Phillip Dimsits Lerer, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Mobil: 50774801

Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Mobil: 26247104

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening
Mobil: 30229573 

Emner: Folkemødet; Folkemødet 2014
Interessent:  
Artikeltype: Arrangement; Pressemeddelelse