Årsberetning 2010/2011

​GL’s væsentligste opgaver er at arbejde for, at de gymnasiale uddannelser har en høj kvalitet, og at lærerne har så gode løn- og arbejdsvilkår, at det fortsat er attraktivt at blive og at være gymnasielærer. Dette forudsætter, at skolerne har ordentlige rammevilkår og økonomisk råderum. Lærernes løn- og arbejdsvilkår skal fortløbende sikres ved en kombineret indsats fra GL centralt og decentralt på den enkelte skole. Samtidig skal medlemmerne have mulighed for individuel interessevaretagelse på et højt professionelt niveau.

Indhold

OVERENSKOMST

OK11

GL var forberedt!

Hårde forhandlinger der landede blødt

Et forlig medlemmerne sagde ja til

Også de lokale arbejdstidsaftaler er landet

Pædagogiske ledere og inspektorer er vigtige for GL

Overenskomster i nord og syd

Grønland

Sydslesvig

Plads til fastansættelser på VUC

Afskedigelser er heldigvis en sjældenhed

Attraktive Arbejdspladser er et must

Konference: Attraktive Arbejdspladser – hvad skal der til?

Attraktive Akademikerarbejdspladser

Fokus på arbejdsmiljøet

GL udbyder nu arbejdsmiljøuddannelsen

UDDANNELSE

Fra vogter af kvalitet til vogter af økonomisk bundlinje?

Ny struktur i undervisningsministeriet

Fra Monsterudvalg til Dialogforum

Skoleforankret udvikling af de gymnasiale uddannelser

Pædagogikum – stadig store udfordringer

Forhøjet tillæg for vejledning af pædagogikumkandidater

Lærerne får for lidt efteruddannelse

Fra gennemførelsesvejledning til fastholdelse

Færre og færre penge til gymnasieuddannelserne

Høje klassekvotienter giver faldende læringsudbytte

Elevtrivselsundersøgelser

GL’s internationale arbejde

GL

GL's organisation

Valg til TR og udvalg

Nyt Gymnasieskolen bliver godt modtaget af medlemmerne

Gymnasielærere i god form

 

OVERENSKOMST

OK11

GL's mål med OK11-forhandlingerne var med baggrund i projektet om Attraktive Arbejdspladser at forbedre arbejdsmiljøet på skolerne bl.a. ved bedre planlægning og mindre skæv arbejdsbelastning for lærerne. I en tid hvor den økonomiske bundlinje er fremherskende styringsfaktor, er det samtidig helt afgørende at fastholde aftaleretten for lærernes arbejdsvilkår.  

For arbejdsgiverne var det modsat markante ideologiske krav, de havde behov for at møde de gymnasiale lærere med. Der var grundet finanskrisen lagt op til overenskomstforhandlinger uden penge, men det afholdt ikke arbejdsgiverne fra skarpe krav rettet mod GL.  

"OK11-resultatet er nok den sværeste fødsel, jeg nogen sinde har været med til. Den mest komplicerede. Og den der har krævet mest taktik og strategi." Sådan udtrykte GL's formand sig på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, som GL holdt i marts 2011. Allerede tilbage i 2006 ved de store globaliseringsforhandlinger, sagde den daværende statsminister, at det var vigtigt, at ledelsen kunne råde over mere af gymnasielærernes arbejdstid. Man kan sige, at det var en grov overdrivelse at mene, at Danmarks globaliseringsevne og gymnasielæreres arbejdstid har noget med hinanden at gøre, men det siger lidt om, hvor vigtig regeringen og dens embedsmænd anser lærerarbejdstiden. Den er højt prioriteret for dem.

Ved optakten til OK08 sagde daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen, at et af de vigtigste succeskriterier var, at der blev gjort noget ved gymnasielærernes arbejdstid. Det kom der som bekendt ikke noget ud af. Og op til OK11-forhandlingerne havde arbejdsgiverne derfor valgt en yderst offensiv strategi over for gymnasiale lærere bl.a. med massivt angreb i medierne. I Finansministeriets hvidbog op til forhandlingerne blev 13 ud af 110 sider brugt til at udstille 10.000 gymnasielæreres arbejdstid. I staten er der godt 200.000 ansatte, så det siger lidt om prioriteringer og proportioner.

I september 2010 og igen i januar 2011 blev GL's formand og formanden for overenskomstudvalget inviteret til møde med finansministeren og undervisningsministeren sammen med AC’s formand. Mødet skulle markere, at denne gang gik den ikke. GL kom ikke 'af krogen'. Gymnasielæreres arbejdstid skulle ændres markant ved de forestående forhandlinger. Og arbejdsgiverne var klar til at gå hele vejen. I forlængelse af det første møde blev der etableret uformelle dialogmøder mellem Personalestyrelsen og GL's sekretariat. Drøftelserne her skulle sidenhen vise sig at have været nyttige.

Finansministeriet og Undervisningsministeriet levede således til fulde op til GL’s forventninger om et massivt angreb.  

GL var forberedt!

Hovedbestyrelsen havde forberedt sig på situationen gennem 2-2½ år. Strategien var at gå ind i overenskomstforhandlingerne med arbejdstidskrav på både det erhvervsgymnasiale og det almengymnasiale område. Kravene skulle kunne matche arbejdsgivernes krav, herunder at kravene på stx/hf skulle værne aftaleretten i forhold til forberedelsen. På erhvervsgymnasierne skulle aftaleretten søges etableret i forhold til forberedelsen, og der blev rejst krav om en central aftale om tid til opgaveevaluering. På den måde skulle kravene både kunne imødekomme medlemmernes ønsker til attraktive arbejdspladser og et bedre arbejdsmiljø samt være et værn mod arbejdsgiverangreb. 

Hårde forhandlinger der landede blødt

GL’s krav var dels lønkrav og nogle få (store) arbejdstidskrav med sigte på at forbedre lærernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet. 

Arbejdsgivernes krav var indeholdt i finansministerens generelle OK11-oplæg, herunder, at den enkelte medarbejder i staten skulle arbejde mere, og at en mindre del af lønnen skulle aftales centralt.  

Kravene til AC-fællesoverenskomsten (erhvervsgymnasierne) og til GL-overenskomsten (almene gymnasier) var stort set identiske. For gymnasielærere på det almengymnasiale område var kravet mere arbejde og væk med 60-årsreglen. Der skulle skaffes flere undervisningstimer. Der skulle være mindre tid til forberedelse, og ledelsen skulle bestemme, hvem der skulle forberede sig hvor meget. Alle centrale aftaler skulle fjernes. Aftaleretten skulle bortfalde. Kravene til de erhvervsgymnasiale lærere var parallelle til kravene på det almengymnasiale område. De indebar bl.a. også fjernelse af 50-timerspuljen, 17-årstillægget og 60-årsreglen.  

Selv om både arbejdsgiverne og GL hver i sær stillede nærmest identiske krav til henholdsvis GL’s selvstændige overenskomstområde (det almengymnasiale område) og AC fællesoverenskomstens område (det erhvervsgymnasiale område), forløb forhandlingerne helt forskelligt.  

For det første havde Finansministeriet, støttet af Undervisningsministeriet, besluttet, at presset på GL skulle lægges på det almengymnasiale område. For det andet havde hovedorganisationerne i CFU, bortset fra AC, besluttet stort set kun at rejse generelle lønkrav og ikke arbejdstidskrav. Det betød, at de organisationer, GL (og AC-organisationerne i øvrigt) skulle forhandle arbejdstidsaftale sammen med, var afvisende over for arbejdstidsforhandlinger. Det betød, at det var umuligt at komme i reelle forhandlinger med Personalestyrelsen om arbejdstidsspørgsmål på det erhvervsgymnasiale område.  

I GL og AC blev der derfor fokuseret på forhandlingerne om GL’s overenskomst på det almengymnasiale område. For at skaffe den fornødne opbakning i AC skulle der forhandles og udvises forhandlingsvilje. Det blev der både i forsvaret for aftaleretten og ved reelle tilbud til arbejdsgiverne.  

Som følge af de uformelle drøftelser og med CFU’s/ AC’s hjælp blev angrebet på aftaleretten og kravet om ændring af bestemmelserne om forberedelsestiden taget af bordet. Det gav et reelt gennembrud, og forhandlingerne på det almengymnasiale område endte med forhandlinger om en samlet pakke. 

Et forlig medlemmerne sagde ja til

80,1% af GL's medlemmer stemte ja til forhandlingsresultatet, mens 15,3% stemte nej (4,5% stemte blankt). I alt valgte 60,8% af GL's aktive medlemmer at tage stilling til resultatet:

På det almengymnasiale område blev der aftalt nye planlægningsbestemmelser, som skal medvirke til at sikre bedre arbejdsvilkår og modvirke skæv arbejdsbelastning. Reglen om ekstra forberedelse ('aldersreduktion') blev ændret til samme model som på erhvervsskolerne. Der blev aftalt funktionstillæg i en række fag i stedet for timer til apparatopstilling. Endvidere blev der aftalt nye bestemmelser om lærernes tilstedeværelse på skolen, og undervisningstillægget blev forhøjet. Det var afgørende for hovedbestyrelsen, at aftaleretten til forberedelsestiden var intakt, og at den nye overenskomst blev mere robust og fremtidssikret. 

Med det generelle (CFU/AC) overenskomstresultat blev de generelle lønændringer aftalt. Som forventet blev OK11-resultat et smalt økonomisk forlig, og rammen blev på 3,15 %, hvoraf der blev brugt 1,48 % til at betale 'gælden' fra OK08-forhandlingerne, Resten udmøntes 1. april 2012. Reguleringsordningen blev aftalt videreført. 

I GL-overenskomsten var det helt centralt at bevare aftaleretten – også til den lokale forberedelsestid. Det er tillidsrepræsentantens mulighed for at få balance i forhold til ledelsen og ledelsesretten. GL fik bl.a. indfriet krav om bedre planlægning, og den nye aftale lægger op til, at ledelsen skal tage sit personaleansvar alvorligt. Det var afgørende for arbejdsgiverne at få mere tilstedeværelse, men GL fik sikret, at der skulle være tale om meningsfuld tilstedeværelse. Arbejdsgiverne fik nye regler om aldersreduktion og apparatopstilling, mens vejledning som følge af lovændring blev taget ud af overenskomsten. Selv om nogle af de centrale akkorder blev vekslet, er det samlet set en tilfredsstillende aftale. 

På det erhvervsgymnasiale område skete der ingen ændringer og dermed hverken forbedringer eller forringelser. Det betyder, at arbejdsgivernes krav om bl.a. afskaffelse af 60-årsreglen, afskaffelse af 17-årstillægget og øget arbejdstid ikke blev gennemført.  

Status quo-løsning på det erhvervsgymnasiale område var under de givne omstændigheder nok det bedst opnåelige, og med et lille perspektiv om at kunne komme i dialog med Personalestyrelsen og måske næste gang få nogle ændringer med er det et acceptabelt resultat i den givne situation. 

Også de lokale arbejdstidsaftaler er landet

På langt hovedparten af skoler og kurser er der indgået en lokal arbejdstidsaftale mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant. Hovedbestyrelsen har kun kendskab til en håndfuld skoler, hvor der ved redaktionens deadline ikke var indgået en lokal arbejdstidsaftale. Men det betyder ikke, at det har været let at indgå disse aftaler. På en række skoler har der været voldsomt pres på for at minimere lærernes forberedelsestid. Det er tydeligt, at en række ledere ikke ønsker at udfylde deres ledelsesrum med reel ledelse, men hellere ser tælleløsninger og generel nedsættelse af forberedelsestiden med etablering af rektors 'cigarkasse'-timer i stedet for at skabe arbejdsfordelinger, hvor der i opgavefordelingen tages hensyn til fx nyuddannede lærere.  

Pædagogiske ledere og inspektorer er vigtige for GL

4 ud af 5 inspektorer og pædagogiske ledere er organiseret i GL.  Det er da også GL, som har aftaleretten for overenskomsten, som gælder for inspektorer og pædagogiske ledere i gymnasiet og hf, og det er et ansvar, som hovedbestyrelsen tager meget alvorligt. OK11 var som nævnt præget af, at der var meget få penge til rådighed, og generelt var forhandlingsresultaterne lig nul, men det lykkedes GL at skaffe et resultat, der er til gavn for inspektorer og pædagogiske ledere. Pædagogiske ledere, som er ansat i stillingsgruppe 2, får 1. august 2012 en lønforhøjelse på ca. 1.700 kr. om måneden.

Igen i skoleåret 2010/11 blev der holdt temadag for lederne om deres løn- og overenskomstforhold og årets tema var, om nye lederstillinger også medfører nye lederroller. Også i efteråret 2011 holdes seminar for pædagogiske ledere og inspektorer. 

Overenskomster i nord og syd

GL har medlemmer både i Grønland og Sydslesvig.

Grønland

I november 2010 blev der indgået forlig imellem De samforhandlende AC-organisationer, herunder GL, og Grønlands Selvstyre. Resultatet, der opererer med en periode på 2 år frem til ultimo marts 2012 og en ramme på 3,33 %, blev tiltrådt af GL’s medlemmer i Grønland ved urafstemning. Rammens størrelse afspejler, at finanskrisen også har ramt Grønland. Udmøntningen af resultatet er sket ved en regulering af skalaen pr. 1. april 2011 på 3,437 %. Herudover er GU-lærernes overtimebetaling blevet forhøjet. Det er tilfredsstillende for hovedbestyrelsen, at GL’s overtimeprojekt nu er afsluttet.

I juni 2011 sendte Selvstyret forslag om reform af GU, Grønlands gymnasiale Uddannelse, til høring. Forslagets essens er indførelsen af et enhedsgymnasium. Landstinget forventes at stemme om forslaget på sin førstkommende samling. Såfremt forslaget vedtages, bliver der behov for at indgå en ny arbejdstidsaftale for gymnasielærere i Grønland.

Sydslesvig

Overenskomstforhandlingerne i Sydslesvig førte i maj 2011 til underskrivelsen af henholdsvis en generel og en speciel overenskomst for gymnasielærere. Opdelingen er i henhold til tysk tradition. Overenskomsterne overfører i vid udstrækning de bestemmelser, der hidtil har været gældende i det hidtidige overenskomstkompleks, hvor GL indgik i et forhandlingsfællesskab med de lokale afdelinger af BUPL og DLF. Men der er også sket ændringer, oven i købet markante, som fx at lønsum fra Sydslesvigtillægget (som oppebæres af personer med bopæl syd for grænsen) fremover anvendes til kvalifikationstillæg efter dansk forbillede. Forhandlingerne, der på GL-siden fandt sted med deltagelse af GL’s to tillidsrepræsentanter i Sydslesvig samt medlemmer af de to magisterdriftsråd, medførte endvidere omflytning af ressourcer fra især opgaverettelse, idet den samlede lønsum er intakt.

Resultatet, der under indtryk af den økonomiske situation i Sydslesvig med indskrænkning fra delstatens side af tilskuddene til arbejdsgiveren, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, må betegnes som tilfredsstillende. Ved en lokal urafstemning blandt medlemmerne i Sydslesvig blev resultatet tiltrådt. 

Plads til fastansættelser på VUC

Da pædagogikumordningen blev ændret for nogle år siden, forventede hovedbestyrelsen, at antallet af midlertidigt ansatte ville falde. Dette har dog ikke været tilfældet. Den samlede mængde undervisning, som varetages af midlertidigt ansatte, er stort set konstant fra 2009 til 2010, ligesom antallet af midlertidigt ansatte næsten er konstant. Samlet dækker de midlertidigt ansatte på de almene gymnasier ca. 547 årsværk, svarende til 5,7% af arbejdsmængden.

Der er dog i samme periode sket en kraftig vækst i antallet af fastansatte på orlov. Især er der mange på barselsorlov. Disse stillinger bliver typisk dækket ind af midlertidigt ansatte, hvilket skolerne har ret til. Derfor kan GL ikke over for arbejdsgiverne hævde, at der er et generelt problem med omfattende misbrug af midlertidig ansættelse på de almene gymnasier.

På VUC er det til gengæld ca. 10% af undervisningen, der gennemføres af midlertidigt ansatte. Ansættelsesformen burde dog for en række af disse stillinger ændres til fastansættelse, evt. som deltidsansættelse. 

Afskedigelser er heldigvis en sjældenhed

I skoleåret 2010/11 er i alt 44 lærere blevet afskediget. Det er 15 færre end i skoleåret før. Det er under en halv procent af de fastansatte gymnasielærere. I en del af afskedigelserne er der indgået forlig med fratrædelsesordninger.  16 af afskedigelserne skyldes sygdom, 11 skyldes arbejdsmangel (heraf 5 på VUC og 5 på erhvervsskoler), 3 skyldes elevklager, 3 skyldes samarbejdsproblemer o.l., og i 11 tilfælde er der andre grunde, bl.a. 2 lærere i pædagogikum, der er opsagt, fordi de ikke gennemførte pædagogikum.

Fastansatte lærere, der bliver uforskyldt ledige og står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan få støtte fra GL's kollektive støtteordning med udbetaling af op til 5.000 kr. om måneden i et år.  ​

 

Attraktive Arbejdspladser er et must

Hovedbestyrelsen anser fortsat Attraktive gymnasiale Arbejdspladser for et centralt mål for at kunne rekruttere og fastholde de absolut dygtigste kandidater som gymnasielærere. Derfor fortsætter GL arbejdet med at følge op på projekt Attraktive Arbejdspladser i et konstruktivt samarbejde med lederforeninger, bestyrelsesforeninger og elevorganisationer.

 GL har afsat 6 mio. kr. over 3 år til konkrete skoleprojekter, der skal være med til at udvikle de gymnasiale uddannelser som attraktive arbejdspladser. Foreløbig har GL støttet 47 skoleprojekter til en samlet værdi af 2,3 mio. kr. Sidste frist for at søge om økonomisk støtte til skoleprojekter er 1. november 2011. ​ 

Konference: Attraktive Arbejdspladser – hvad skal der til?
GL inviterede sammen med Gymnasieskolernes Rektorforening, Lederforeningen for VUC og Danske Erhvervsskoler – lederne til præsentation af en række af de støttede skoleprojekter. Forud for konferencen havde Helle Hein, ph.d. ved Copenhagen Business School, interviewet 15 skoler om særlige udfordringer og perspektiver i projekterne, som blev præsenteret på konferencen sammen med offentliggørelsen af en rapport. I et videre sigte arbejder GL for, at Heins arbejde med skoleprojekterne kan danne grundlag for et større forskningsprojekt om bl.a. samspil mellem ledelse og medarbejdere i udviklingen af attraktive akademiske arbejdspladser.

Attraktive Akademikerarbejdspladser
Inspireret af og på opfordring af GL’s arbejde med Attraktive Arbejdspladser bad Akademikernes Centralorganisation (AC), Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Personalestyrelsen Ugebrevet Mandag Morgen om at gennemføre den hidtil største undersøgelse af det attraktive arbejdsliv for højtuddannede i den offentlige sektor. For gruppen af undervisere viser undersøgelsen bl.a., at underviseren er optaget af at skabe gode læringssituationer, brænder for sit fag og sætter pris på samværet med elever og kolleger.

Det store flertal af undervisere trives i jobbet; 73 % af de adspurgte ser deres job som et ønskejob. Når underviserne skal pege på forbedringer i jobbet, handler det om, at der ikke altid er tid nok til kerneopgaver, manglende anerkendelse og at lønnen, særligt for de yngre undervisere, ikke altid matcher indsatsen.

Fokus på arbejdsmiljøet

GL arbejder også i det daglige for at gymnasielærernes arbejdsmiljø forbedres. Stress er desværre fortsat et udbredt problem, og hovedbestyrelsen har derfor bl.a. sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø sammen med GL's arbejdsmiljørepræsentanter. Hovedbestyrelsen har endvidere aktualiseret retningslinjer for skolernes it-politik og har arbejdet med retningslinjer, der skal forhindre misbrug af de omsiggribende evalueringsredskaber. 

GL udbyder nu arbejdsmiljøuddannelsen

I efteråret 2010 afgik sikkerhedsrepræsentanterne ved døden og i stedet opstod arbejdsmiljørepræsentanterne. Det var en fornuftig lovændring, der tydeliggjorde, at arbejdsmiljø er mere end 'røg og møg', og at især det psykiske arbejdsmiljø er afgørende for medarbejderes trivsel. GL holdt i efteråret 2010 seminar for arbejdsmiljørepræsentanterne, hvor den nye lovgivning blev gennemgået. På seminaret efterspurgte arbejdsmiljørepræsentanterne, at GL udbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, så uddannelsen skræddersys til den gymnasiale sektor. GL greb bolden, og i samarbejde med lederforeningerne udbyder GL nu den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.


UDDANNELSE

 

Fra vogter af kvalitet til vogter af økonomisk bundlinje?

Ny struktur i undervisningsministeriet

Det danske uddannelsessystem har i løbet af det sidste årti undergået store forandringer. I perioden har der været fire undervisningsministre med forskellige personlige mærkesager, men grundlæggende har de forskellige initiativer peget i en fælles retning: Skolerne skal i stigende grad konkurrere indbyrdes, og eleverne kan vælge den skole de vil. Rammevilkårene gøres markedslignende, og ministrene ønsker mere brugerbetaling, som vi fx har set det på VUC-området. Der er øget fokus på nationale test og uddannelsernes almendannende formål er næsten glemt. Kun det, der umiddelbart kan bruges i arbejdet, er værdsat.

Den konkrete udformning af selvejet og taxameterfinansieringen har styrket et ensidigt fokus på bundlinjen uafhængigt af det faglige niveau. Derfor har vi bl.a. oplevet en fortsat vækst i de i forvejen alt for høje klassekvotienter.

Den seneste omstrukturering i Undervisningsministeriet afspejler denne udvikling. Faglighed og helhedstænkning bliver der mindre af. I stedet gennemføres der bl.a. en uholdbar adskillelse mellem uddannelsernes indhold og eksamen, som nu placeres i hver sin styrelse. 

Den politiske ministerbetjening styrkes, men adskilles fra den nye Uddannelsesstyrelse, der skal gennemføre de politiske beslutninger. Og gennemførelsen skal kontrolleres af en ny kontrolenhed, Styrelsen for kvalitet og tilsyn. Der bliver således en enhed, der bestiller, en der udfører og en, der kontrollerer. Tre enheder, der skal tænke uafhængigt af hinanden.

Samtidig med strukturomlægningen blev der sagt farvel til flere af de embedsmænd, der har faglig indsigt og var optaget af helheden i uddannelserne. En afspejling heraf så vi, da ministeren med brask og bram rankede gymnasierne ud fra elevernes afgangskarakter – det, der i ministerielt sprog hedder output. Det, ministeren glemte, var, at skoler med lavere karakterer godt kan være skoler, der har løftet eleverne mere end skoler med højere karaktersnit. Når man skal vurdere en skoles indsats, er det ikke nok at se på output, men det er nødvendigt at se indsatsen i forhold til input.

Antallet af fagkonsulenter har fortsat været faldende, og flere fag har nu fagkonsulenter, der ikke er uddannet i faget. Det har konsekvenser for fagenes udvikling og medvirker til, at det faglige niveau bliver mere og mere differentieret. Endnu et symptom på, at Undervisningsministeriet udvikler sig fra at være vogter af kvaliteten og den nationale standard til at være vogter af en økonomisk bundlinje. 

Fra Monsterudvalg til Dialogforum

Efter 23 møder og fire rapporter fra Monsterudvalget, der tilsammen dannede grundlag for 100 justeringer af 2005-reformen, blev GL, Rektorforeningen og Undervisningsministeriet i efteråret 2010 enige om, at der er nye muligheder i at udvide kredsen til et lidt bredere dialogforum for alle de gymnasiale uddannelser, der også drøfter udviklingsbehov, og hvordan ny faglighed og fagligt samspil kan styrkes. Lederforeningen for VUC og Danske Erhvervsskoleledere var med på ideen.

På grund af ministerskifte i foråret og omstruktureringen i Undervisningsministeriet har det trukket ud at få etableret det nye dialogforum, men både styrelser og departementet byder Dialogforumet velkommen.

Der er afholdt to møder, og følgende emner forventes drøftet i den kommende tid: Eksamenerne og evaluering af prøveformerne, det faglige samspil i studieretningerne, profilering og styrkelse af studieretningerne i de 3-årige gymnasiale uddannelser samt hf’s profil og målgruppe. Endvidere vil pædagogikum og lærernes kompetenceudvikling komme på dagsordenen.

Drøftelsen i det nye Dialogforum er et forsøg på at skabe en ny og fælles kvalitetsdagsorden som modspil til nedskæringsdagsordenen og den forsimplede bundlinjetænkning.  

Skoleforankret udvikling af de gymnasiale uddannelser

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen sagde i maj måned ja til, at der skal arbejdes videre med etableringen af et skolebaseret udviklingsprogram. Arbejdet tager udgangspunkt i det forslag, GL har præsenteret for ministeren. Den tidligere minister var også positiv, men gik af inden der blev sat arbejde i gang. GL forventer nu, at et skolebaseret udviklingsprogram langt om længe vil se dagens lys i efteråret 2011.

Det er lærerne, der ved, hvor skoen trykker, og de har masser af ideer til, hvordan vi kan få udviklet og styrket fagligheden og de relevante faglige samspil. Der er behov for at udvikle eksamens- og undervisningsformerne, så alle elever får de optimale faglige udfordringer. Undervisnings- og arbejdsmiljøet skal forbedres, og der er helt sikkert mulighed for at forbedre organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Der er spændende aktiviteter i gang, men et udviklingsprogram skal med ekstra midler stimulere aktiviteten, så uddannelserne bliver endnu bedre.  Lærere og ledere skal formulere de nye udviklingsprojekter, gerne i dialog med eleverne. 

Pædagogikum – stadig store udfordringer

GL har i sommeren 2011 evalueret pædagogikum via en spørgeskemaundersøgelse blandt 225 nyansatte medlemmer. Formålet med undersøgelsen var at få dokumenteret kandidaternes oplevelse af den pædagogikumordning, der blev implementeret i 2009. GL’s arbejde for et fælles pædagogikum på tværs af alle fire gymnasiale uddannelser bar frugt, og GL har deltaget i en følgegruppe til teoretisk pædagogikum for at øve indflydelse på, at teoretisk pædagogikum kommer til at hænge bedre sammen med den praktiske del af pædagogikum. Undersøgelsen viser, at kun halvdelen ansættes direkte i pædagogikum. 80 % af de resterende er fastansatte, der så må vente med at komme i pædagogikum. Der er i år et usædvanligt stort antal pædagogikumkandidater, og på nogle skoler giver det reelle problemer med kapaciteten til at uddanne alle nyansatte det første år. Antallet af kandidater, der må vente på pædagogikum, er dog bekymrende stort og må følges nøje.  Undersøgelsen viser, at knap 70% af kandidaterne er tilfredse med skolernes planlægning af pædagogikum. Der er dog stadig udfordringer med bl.a. udfærdigelse af uddannelsesplan, skolernes evne til at knytte an til det teoretiske pædagogikum og det oplevede udbytte af nogle kurser i teoretisk pædagogikum. Der må på skolerne arbejdes for, at uddannelsesplanen udarbejdes fra begyndelsen af ansættelsen, og at den giver den fornødne struktur på pædagogikumåret. Det vil endvidere være relevant at se på, hvad vejlederrollen kræver. En diskussion, der både bør tages på den enkelte skole og i forbindelse med indhold, omfang og udbredelse af kurser til vejledere og evt. tilsynsførende. Endelig kan det være fornuftigt at genoverveje tilrettelæggelsen af udvalgte kurser på teoretisk pædagogikum.

Forhøjet tillæg for vejledning af pædagogikumkandidater

GL har i 2010 på vegne af AC indgået aftale med Personalestyrelsen om at forhøje tillægget for vejledning af pædagogikumkandidater samt om at gøre tillæg og timetal for vejledning ens for vejlederne ved de gymnasiale uddannelser.  

Lærerne får for lidt efteruddannelse

For at fastholde et højt fagligt og pædagogisk niveau i gymnasieuddannelserne, er det afgørende, at lærerne kontinuerligt gennemfører efteruddannelse. Derfor arbejder GL for, at lærerne reelt får den nødvendige efteruddannelse. For at evaluere indsatsen har hovedbestyrelsen i foråret 2011 fået afdækket efteruddannelsesomfanget og -indholdet i 2010. Undersøgelsen viser, at lærerne gennemsnitligt har 5,8 dages efteruddannelse om året. Knap 6 dage i snit kan umiddelbart lyde meget pænt, men antal dage inkluderer også temadage og pædagogiske dage på skolen, konferencer og vejlederkurser (fx når en lærer for første gang skal vejlede en pædagogikumkandidat), læsevejlederkurser, master i gymnasiepædagogik mv. Alt er indregnet, og når gennemsnittet også dækker over store individuelle forskelle, er det desværre tydeligt, at der er alt for mange lærere, som får alt for lidt efteruddannelse. Således fik 14 % af de adspurgte lærere ikke efteruddannelse i 2010, og knap 40 % af lærerne havde max. 3 dages efteruddannelse. Dermed ser det ud som om, at de 78 mio. kr., der i forbindelse med gymnasiereformen blev afsat ekstra til lærernes efteruddannelse, er gået op i røg. Det ser hovedbestyrelsen med stor alvor på og har derfor taget problemet op over for Undervisningsministeriet, som har skrevet til skolerne.

For at sikre kvaliteten i uddannelserne for fremtiden, burde det være helt naturligt, at skolerne har en strategisk kompetenceudviklingsplanlægning, herunder kompetenceudviklingsplaner for den enkelte lærer. Desværre er det mere undtagelsen end reglen: Kun 18 % af lærerne angiver at have en kompetenceudviklingsplan. Det er stærkt problematisk, da individuelle kompetenceudviklingsplaner vil give et meget bedre grundlag for at sikre, at alle lærere får den nødvendige efteruddannelse.

Undersøgelsen viser også, at en stor del af skolerne ikke planlægger med tid til efteruddannelse fra årets start. Når planlægningen er mangelfuld, er arbejdspresset ofte en hindring for, at lærerne kan finde tid og energi til efteruddannelse. Med de nye planlægningsbestemmelser på det almengymnasiale område, som træder i kraft fra august 2012, skal skolerne sikre, at efteruddannelsens omfang er planlagt fra årets start.

GL vil i tage konklusionerne fra undersøgelsen op med Undervisningsministeriet og lederforeningerne, da det er essentielt, at alle har mulighed for at vedligeholde og udbygge deres kompetencer og få tilgodeset de individuelle behov. På GL's repræsentantskabsmøde i november 2011 vil tillidsrepræsentanterne drøfte hvilke barrierer, der er for at opnå den nødvendige efteruddannesesindsats.


Fra gennemførelsesvejledning til fastholdelse
De gymnasiale uddannelser er ikke længere – via lovgivningen – forpligtede til at tilbyde eleverne vejledning. I stedet skal skolerne udarbejde strategier og handleplaner for, hvordan de vil fastholde eleverne i uddannelse. Dermed kunne GL ikke opretholde de centralt fastsatte normeringsbestemmelser for studievejledningen i overenskomsten for stx og hf. Set i det lys udarbejdede hovedbestyrelsen et inspirationspapir, der peger på en række arbejdsopgaver, som kan defineres som uddannelses- og erhvervsvejledning i skolernes indsats for at fastholde eleverne i uddannelse. Papiret blev sendt til tillidsrepræsentanter og vejledere på stx og hf.

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at gøre status over konsekvensen af lovændringen for organiseringen og tilrettelæggelsen af fastholdelsesarbejdet på skolerne, herunder hvilke opgaver - og afsat tid til at løse dem – studievejlederne har fået. Men hovedbestyrelsen følger udviklingen tæt og foretager løbende koordineringer med vejlederforeningerne i ungdomsuddannelserne.

Færre og færre penge til gymnasieuddannelserne

Finansloven for 2011 var et smalt forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Finansloven var sammen med genopretningspakken dyr for de gymnasiale uddannelser. Den samlede finanslov for 2011 betød nemlig besparelser på over 430 mio. kr. samtidig med at uddannelserne optager flere elever end nogensinde før. Det betyder, at de ekstra elever skal finansieres af udbyderne selv og endda kun ud fra en forventning om elevtallet. Samlet set betyder det, at Undervisningsministeriets økonomiske ramme og dermed institutionernes ramme beskæres med 1,5 % i 2011. GL ser meget kritisk på dette skred over mod en rammestyring frem for en taxameterstyring, som dette er et udtryk for. For GL er det vigtigt at sikre, at taxametersystemet er omkostningsdækkende for de faktiske udgifter på det gymnasiale område.

Hertil kommer store forringelser af vilkårene for de studerende i form af nedsættelser af befordringstilskuddet, SU for hjemmeboende, SVU samt stigende deltagerbetaling for kursister på hf-enkeltfag.

Specielt VUC-området blev hårdt ramt med en samlet besparelse på 20 mio. kr. og en kraftig stigning på brugerbetalingen, hvor kursister nu skal betale 7.000 til 10.000 kr. for et hf-enkeltfagskursus. Stigningen i deltagerbetalingen vil få en negativ betydning for aktiviteten og dermed også mindske udbuddet for de resterende kursister primært i udkantsområderne.

GL mener ikke, at besparelserne harmonerer med målet om 95 % skal have en ungdomsuddannelse, uddannelse i verdensklasse eller livslang læring.

I forbindelse med Undervisningsministeriets revidering af taxametersystemet med virkning fra 2012 vil hovedbestyrelsen komme med forslag til en justering af den eksisterende taxametermodel. Et fokusområde er at sikre gymnasieudbuddet i alle dele af landet. Samtidig arbejder GL for, at institutioner med forskelligt elevgrundlag sikres mere lige vilkår gennem et læse-/skrivetaxameter.  

Høje klassekvotienter giver faldende læringsudbytte

GL's undersøgelse af klassekvotienter dokumenterer, at det ikke er tom snak, når elever og lærere klager over høje klassekvotienter.  I august 2010 var der i gennemsnit 28,9 elever i en stx-klasse, 29,4 på hf, 27,4 på htx og 30,3 på hhx.

Grafikken illustrerer UNI-c's opgørelse over udviklingen fra skoleåret 2004/05 til 2009-10.

De høje klassekvotienter er med til at svække kvaliteten af de gymnasiale uddannelser, fordi de stigende klassekvotienter er med til at mindske den tætte kontakt mellem læreren og den enkelte elev, ligesom der generelt bliver mindre tid til den enkelte elev. Høje klassekvotienter er dermed med til at mindske udbyttet af undervisningen for den enkelte elev.

Undervisningsministeriet offentliggjorde i august 2011 en undersøgelse, der dokumenterer, at sammenstuvning af mange gymnasieelever i samme klasseværelse især har negative konsekvenser for de elever, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse.

Hovedbestyrelsen arbejder vedholdende for, at der skabes politisk flertal for et loft over klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser.

1.       år

Skoleår

Gennemsnitligt elevtal pr. klasse

Klasser under 25 elever i %

Klasser med 25-28 elever i %

Klasser med over 28 elever i %

STX

2004/05

27

15

55

30

 

2009/10

28

9

31

60

HF

2004/05

27

12

58

30

 

2009/10

27

12

44

44

HHX

2004/05

30

9

16

75

 

2009/10

29

15

23

63

HTX

2004/05

25

40

31

30

 

2009/10

27

30

23

48

 

Elevtrivselsundersøgelser

De gymnasiale uddannelser har gennemført elevtrivselsundersøgelser. Faktisk har flere end 100.000 elever svaret på spørgeskemaer, og der er kommet mange interessante svar. Svarene siger noget om, hvordan de gymnasiale uddannelser klarer sig set med elevernes øjne, og hvordan eleverne trives på skolerne. Spørgerammen har fokus på dimensionerne: Undervisningen, underviserne, undervisningens organisering, det sociale miljø og de fysiske rammer.

Hovedbestyrelsen udsendte materiale til tillidsrepræsentanterne om, hvordan de kan forholde sig til elevtrivselsundersøgelserne, og hvordan de i SU/MIO kan få indflydelse på udformningen og brugen af undersøgelserne.

GL har fået foretaget en samlet kørsel af elevtrivselsundersøgelserne på landsplan, og den viser entydigt, at lærerne er altafgørende for elevernes gode vurdering af skolerne. Især lærernes faglige dygtighed opnår meget høj score. Det er en klar indikator på, at det giver rigtig god mening at investere i dygtige lærere.

Internationale undersøgelser afspejler ikke virkeligheden, men kildernes indberetninger

GL’s internationale arbejde

Der er to aspekter i GL’s internationale arbejde. Det ene er et solidaritetshensyn, hvor GL kan være med til at hjælpe andre, det andet er en deltagelse, der hænger snævert sammen med GL’s egen medlemsinteressevaretagelse. GL oplever i stigende grad, at regeringerne samarbejder og inspirerer hinanden og bruger eksperterne i EU og i OECD til at gennemføre undersøgelser, der anvendes i den nationale uddannelsespolitik. Der er blandt de vestlige regeringer en rimelig forståelse for, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at investere i uddannelser, men i krisetider er der et stigende krav om at få evidens for, hvordan disse investeringer giver den største nytteværdi.

GL har et tæt samarbejde med lærerorganisationer i de andre lande, så vi har mulighed for nuanceret at forholde os til de postulater, der fremsættes om andre landes uddannelser. Bl.a. kan hovedbestyrelsen via dette netværk dokumentere, at de enkelte lande indberetter forskelligt til bl.a. OECD's "Education at a Glance"-rapporter. Når landene fx indberetter lærernes undervisningstimetal sker det på forskellig vis, så en sammenligning ikke er mulig. GL's dataindsamling viser, at en oversigt over katedertimer ikke siger meget om lærerens samlede læringsindsats over for eleverne. Danske lærere underviser således som Folketinget har besluttet med Gymnasiereformen og bruger bl.a. en del tid på eksamen, som fx slet ikke findes i Sverige. Tilsvarende har gymnasiereformen lagt stor vægt på undervisning gennem projektarbejde, virtuel undervisning og løbende dialog mellem lærere og elever, der ikke er sammenlignelig med traditionel katederundervisning i andre lande.

Det er derfor vigtigt for GL at følge med i det analysearbejde, der sker i OECD og i EU samt i de politiske forhandlinger, der er mellem ministre og ministerier om nye initiativer på uddannelsesområdet.

Med nogle års mellemrum foretager hovedbestyrelsens udvalg studieture til nabolande for at indsamle grundigere oplysninger om lærernes arbejds- og undervisnings­vilkår, så GL er bedre rustet, når vi ved forhandlinger herhjemme mødes med påstande om, at ting gøres bedre eller mere effektivt i andre europæiske lande. Et eksempel på en sådan studietur var Arbejdspladsudvalgets studierejse i september 2010 forud for OK11-forhandlingerne til Holland og Nordtyskland, som er beskrevet i Gymnasieskolen nr. 17, 2010.

Ud over at GL løbende har kontakter og deltager i udvalg i det nordiske lærersamarbejde (NLS), i OECD og i EU-systemet, deltager GL i internationale konferencer arrangeret af den globale lærersammenslutning Education International, der repræsenterer 29 millioner lærere.

Education International holdt sin 6. verdenskongres i juli 2011. Det pres, som mange lande oplever på uddannelsessektoren og de offentligt ansattes vilkår under den økonomiske krise var i år med til at skabe en stor enighed om EI’s arbejdsprogram. Her vedkender lærerorganisationerne sig et medansvar for at fremme kvaliteten i uddannelsen. Det forudsætter, at der er den nødvendige dialog med lærerne, og at de sikres en ordentlig grunduddannelse og en fortsat efteruddannelse. Der er lande, hvor lærernes ret til at organisere sig ikke er en selvfølge, og selv i flere vestlige lande er lærernes forhandlingsret under angreb. EI spiller en væsentlig rolle, når fagligt aktive lærere skal beskyttes mod forfølgelse. EI er med til at overvåge de faglige rettigheder og kan iværksætte støttekampagner, når der sker overgreb.

 

GL

GL's organisation

I forlængelse af den medlemsundersøgelse hovedbestyrelsen gennemførte i 2010, har hovedbestyrelsen nedsat en organisationsudviklingsarbejdsgruppe, der har set på, hvordan GL's organisation bør udvikle sig. Helt centralt for arbejdsgruppen har været at få nedsat medlemskontingentet, og hovedbestyrelsen vil på repræsentantskabsmødet i november 2011 fremsætte forslag til ændringer af GL's love, så årskontingentet nedsættes med 1.000 kr. pr. medlem.

Herudover er der udpeget indsatsområder i forhold til TR-arbejdet, dialog med og inddragelse af medlemmerne, synlighed og kommunikation samt karriere- og kompetenceudvikling.

I forbindelse med indsatsområderne er bl.a. GL's tillidsrepræsentantuddannelse udbygget, så den nu udbydes som 3 modulers grunduddannelse og med et overbygningsseminar. I efteråret 2011 har 80 nye tillidsrepræsentanter og -suppleanter således deltaget i TR-uddannelsen. Det høje deltagerantal skyldes dels et begyndende generationsskifte i TR-kredsen, dels at flere TR-suppleanter har deltaget. Det finder hovedbestyrelsen rigtig tilfredsstillende, da man gerne ser, at TR og TR-suppleant fungerer som team.

Også kurser for medarbejderrepræsentanter i skolernes bestyrelser er blevet udbygget, da det er afgørende for lærerne, at deres repræsentanter er klædt godt på til bestyrelsesarbejdet.

Hovedbestyrelsen gennemførte i januar/februar en større kampagne med dagbladsannoncer, facebookside, film mv. En foreløbig evaluering viser, at selv om medlemmerne først blev spurgt over et halvt år efter kampagnen, kunne 8 ud af 10 lærere huske den, og kun få procent mente ikke, at det havde været en god ide at gennemføre kampagnen.

Et af resultaterne af sidste års medlemsundersøgelse var, at mange medlemmer gerne ville arrangere forskellige arrangementer for andre medlemmer. Derfor har hovedbestyrelsen besluttet at afsætte en pulje på 50.000 kr., hvor medlemmer kan få dækket op til 10.000 kr. til et arrangement for erhvervsaktive medlemmer af GL. Kriterierne for at få midler til et arrangement fremgår af GL's hjemmeside.

GL's sekretariat kan rådgive medlemmer om karriere- og kompetenceudvikling. Dette vil blive markedsført over for medlemmerne i den kommende tid.

Valg til TR og ​udvalg

Ved forårets valg til tillidsrepræsentantposten blev der på en række skoler gennemført kampvalg, hvilket kan tolkes som en stigende interesse for TR-rollen og GL som organisation.

I forlængelse af TR-valget skulle der vælges kandidater til GL's stående udvalg og til lokal- og områdebestyrelser. Der blev alle steder gennemført fredsvalg; dog med undtagelse af GL's pensionistvalg, hvor der blev opstillet to lister, som GL's knap 800 pensionistmedlemmerne måtte stemme om.

Nyt Gymnasieskolen bliver godt modtaget af medlemmerne
I februar 2011 havde medlemsbladet Gymnasieskolen gennemgået en forvandling. Nu udkommer bladet som temanumre og i et ny design. I en første evaluering har medlemmer og tillidsrepræsentanter taget stilling til det nye Gymnasieskolen, og 7 ud af 10 lærere mener, at det fungerer godt med temanumre, og at bladet er indbydende. Dog er der 4 ud af 10, der finder det svært at få læst alt i bladet, selv om det ser spændende ud. Der arbejdes på at opbygge et nyt nyhedssite, gymnasieskolen.dk. 

Gymnasielærere i god form

For fjerde år i træk trak medlemmer i GL's løbetrøjer og løb 5 x 5 km stafet gennem København, Århus, Ålborg og Odense. I alt løb der 113 hold á fem lærere, ligesom der var en række heppere til stede, så over 600 medlemmer har deltaget i den sociale GL-aktivitet med højt humør og løbeskoene snøret.

 

GL

Hovedbestyrelsen

Formand Gorm Leschly

Annette Nordstrøm Hansen, næstformand

Søren Kogsbøll, 2. næstformand

Gerd Schmidt-Nielsen, fmd. for uddannelsesudvalget

Ronald Karlsen, fmd. for overenskomstudvalget

Burkhard Sievers, fmd. for arbejdspladsudvalget

Jeppe Kragelund

Kasper Bøcher

Lis Vivi Fonnesbæk

Lone Kalstrup

Peter Madsen

Sigrid Jørgensen

Lisbeth Vedel-Smith

 

Netværks- og områdeformænd

Eik Andreasen, Københavns Kommune

Mogens Jensen, Frederiksberg

Inge Galsgaard, tidl. Københavns Amt

Søren Møller, Frederiksborg

Jørgen Kofoed, Roskilde

Thomas Lyngman, Vestsjælland

Ellen Sørensen, Storstrøm

Gert Flensberg, Fyn

Henrik Jessen, Sønderjylland

Jørgen Hegnsvad, Sydvestjylland

Egon Jensen, Vejle

Egon Kristensen, Ringkøbing

Kjeld Knudsen Jensen, Århus

Carl Otto Christiansen, Viborg

Jesper Nødgaard, Nordjylland

Lars Krogh, VUC

Erling Iversen, Områdebestyrelsen for private gymnasier

Knud Skovgaard Larsen, Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier​

 

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Årsberetning