Årsberetning 2009/2010

Indhold

Attraktive Arbejdspladser 2

GL afsætter 6 mio. kr. til skoleudvikling. 2

Det skal være attraktivt at være gymnasielærer. 2

Overenskomstforhold. 3

Vigtigt at der er penge i den lokale løn. 3

Lønkommissionen dokumenterer, at lærere og ledere er enige om behov for centrale arbejdstidsaftaler  3

Hvordan kan skolerne planlægge bedre?. 4

Brede løn- og arbejdstidskrav ved OK11. 4

Fokus på pædagogiske ledere og inspektorer. 5

GL skaffede 25 vikarer fast job. 6

Uddannelse. 7

GL sikrer, at tid fra eksamen bliver til elevtid. 7

Skoleforankret udvikling af de gymnasiale uddannelser. 7

Ny viden om gymnasielærerroller. 8

Vejledning hindrer frafald. 8

Øget indsats for efter- og videreuddannelse. 9

GL-E. 9

Fælles pædagogikum for de gymnasiale uddannelser. 9

Nye lærerroller - kursusudvikling. 10

Pædagogisk og metodisk brug af it i undervisningen. 10

Internationalt arbejde. 10

Studietur til Stockholm.. 11

GL’s solidaritetsarbejde – Uddannelsespolitik i Sydafrika. 11

Lærere og elever betaler for effektiviseringer 11

152 mio. kr. mindre at drive gymnasiale uddannelser for. 12

Nu også udkantstilskud til erhvervsgymnasier. 12

Alt for mange elever i klasserne. 12

Almene gymnasier kan købe deres bygninger. 13

Uacceptable store overskud for 2009. 13

GL.. 14

Øget kendskab til GL giver øget tilfredshed. 14

Rådgivning og støtte til medlemmerne. 14

GL’s tillidsrepræsentanter udgør GL’s nervesystem.. 15

GL og sikkerhedsrepræsentanterne. 16

Valg til hovedbestyrelsen. 17

Hovedbestyrelsen besøger skoler. 17

Gymnasielærere er glade for at løbe. 17

Ny hjemmeside. 17

 

 

GL’s væsentligste opgave er at arbejde for, at de gymnasiale uddannelser har en høj kvalitet, og at lærerne har så gode løn- og arbejdsvilkår, at det fortsat er attraktivt at blive og at være gymnasielærer. Dette forudsætter, at skolerne har ordentlige rammevilkår og økonomisk råderum. Lærernes løn- og arbejdsvilkår skal fortløbende sikres ved en kombineret indsats fra GL centralt og decentralt på den enkelte skole. Samtidig skal de medlemmer, der har brug for en individuel interessevaretagelse, have denne på et højt professionelt niveau.

 

Attraktive Arbejdspladser

GL iværksatte i 2008 projekt Attraktive Arbejdspladser og inviterede lederforeninger, bestyrelsesforeninger og elevorganisationer til et samarbejde herom. Dette har udviklet sig til et velfungerende samarbejde, og der er organisationerne imellem enighed om målet med, at gymnasiale arbejdspladser skal være attraktive, og at lærernes engagement er altafgørende.

 

GL afsætter 6 mio. kr. til skoleudvikling

For at følge op på projekt Attraktive Arbejdspladser har GL over tre år afsat 6 mio. kr., som skolerne kan søge til udviklingsprojekter.   

 

I første runde kom der 20 ansøgninger, hvoraf 15 fik støtte til et samlet beløb på 674.000 kr. Flest projekter handler om "organisering og planlægning” og ”indflydelse og kommunikation". Desværre var der ikke mange, som i første runde ville sætte fokus på "arbejde og fritid” og ”administrativt arbejde". 

 

På GL’s hjemmeside findes en nærmere beskrivelse af de støttede projekter. GL følger projekterne og ser frem til at høre mere om de opnåede resultater, som vil blive formidlet på forskellig vis til brug for andre skoler.

 

Det skal være attraktivt at være gymnasielærer

Generationsskiftet i de gymnasiale uddannelser er i gang og vil fortsætte en del år endnu. 27 % af gymnasielærerne forventer ikke at være i sektoren om 5 år. En prognose baseret på forventet kandidatproduktion og rekrutteringsbehov viser, at efterspørgslen i de naturvidenskabelige fag kan overstige udbuddet. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi i de kommende år kan fastholde lærere. Hvis vi ikke kan fastholde de dygtige lærere, kan vi heller ikke rekruttere de dygtigste kandidater, og det er helt afgørende, at der kan rekrutteres nye, dygtige lærere. En vigtig forudsætning er, at sektoren har et godt image for at kunne tiltrække unge. Det nytter ikke, at regeringen taler sektoren eller lærernes arbejde ned – den skulle hellere værdsætte den store indsats, der dagligt sker på alle skoler. Hidtil har det for langt de fleste været: Én gang gymnasielærer, altid gymnasielærer. Sådan er det ikke mere. Det er godt, at gymnasielærere er attraktive for det øvrige arbejdsmarked, men det skal bare være lige så attraktivt at blive i eller søge et gymnasielærerjob! Det arbejder GL for. 

GL mener fortsat ikke, at fx et bachelorniveau er et tilstrækkeligt fagligt fundament for en gymnasielærer. 

GL har etableret et samarbejde med universiteterne om særlige arrangementer, der oplyser studerende om arbejdet som gymnasielærer.

 

Overenskomstforhold

I skoleåret 2009/10 har GL’s medlemmer, tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelse været igennem en grundig proces med henblik på at fastlægge GL’s krav til overenskomstforhandlingerne i 2011. Samtidig er der arbejdet målrettet med den lokale løndannelse.

Vigtigt at der er penge i den lokale løn

Med baggrund i den store udskiftning i lærerkollegierne er det særlig vigtigt i disse år at sikre en velfungerende lokal løndannelse, hvis lønnen for gymnasielærere fortsat skal være sammenlignelig med andre akademikeres. Et vigtigt input hertil er tillidsrepræsentantens gode kendskab til lønforholdene på egen skole og i landet som helhed. Det har derfor været prioriteret at støtte tillidsrepræsentanternes arbejde med at få udarbejdet lokal lønstatistik ved sekretariatsdeltagelse i netværks- og områdemøder.

På repræsentantskabsmødet i efteråret 2009 var der en workshop om problemstillingen med oplæg i plenum fra bl.a. Rektorforeningens formand efterfulgt af oplæg og erfaringsudveksling i mindre grupper om konkrete erfaringer med arbejdet for at sikre den lokale løndannelse.

 

Lønkommissionen dokumenterer, at lærere og ledere er enige om behov for centrale arbejdstidsaftaler

Hovedbestyrelsen har med interesse fulgt arbejdet i Lønkommissionen, der blev nedsat i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2008, og som bl.a. skulle udrede lønrelationer inden for den offentlige sektor og udvikle metoder til at sammenligne lønforhold. Lønkommissionen afleverede sin betænkning i maj 2010.

Der er udarbejdet analyser af udvalgte grupper på det offentlige arbejdsmarked, herunder lærere i det almene gymnasium. Analyserne viser, at gymnasielærernes løn ligger på linje med en række andre akademikergrupper, og at forskellene mellem akademikere og andre offentlig ansatte ikke er store. Hovedbestyrelsen er i den forbindelse bekymret over, at uddannelse pt. ikke lønmæssigt belønnes tilstrækkeligt i den offentlige sektor. Det kan bl.a. give problemer i forhold til de rekrutteringsudfordringer, de gymnasiale uddannelser står over for. 

Lønkommissionen har endvidere analyseret ledelses- og arbejdsvilkår på en række områder, herunder de almene gymnasier. Hovedbestyrelsen noterer sig, at Lønkommissionens analyse på gymnasieområdet dokumenterer en klar enighed mellem lærere og ledere om behovet for flere centralt aftalte arbejdstidsvilkår. Det er samme budskab, som blev tilkendegivet i GL’s Attraktiv Arbejdsplads-undersøgelse.   

Hvordan kan skolerne planlægge bedre?

Attraktiv Arbejdsplads-undersøgelsen viste, at mange lærere oplever dårlig planlægning, skæv og uforudsigelig arbejdsbelastning, unødige administrative arbejdsopgaver etc., selv om overenskomsterne indeholder bestemmelser om, hvorledes arbejdet planlægges og tilrettelægges. Derfor tog GL problemstillingen op i ’Monsterudvalget’, og pba. de planlægningskonferencer, som udvalget foranledigede, har forskere fra Copenhagen Bussiness School udgivet rapporten ”Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen”. Rapporten var på dagsordenen på forårets repræsentantskabsmøde, og hovedbestyrelsen ser på baggrund af erfaringerne fra planlægningskonferencerne frem til resultaterne fra et nyt projekt i forlængelse af ”monsterarbejdet” i det kommende skoleår.

Projektet - ”Ledelse og organisering i gymnasiet”- vil gå dybere ned i ledelses- og organiseringspraksis på udvalgte gymnasier og VUC’ere. Konkret er der i foråret 2010 etableret tre videndelingsnetværk blandt udvalgte skoler, der ønsker at udvikle egen praksis i samspil med andre skoler. Projektet understøttes af et team af forskere. Erfaringerne fra netværkene skal i foråret 2011 videreformidles til interesserede kurser og skoler.

Hovedbestyrelsens arbejdspladsudvalg har besluttet at kortlægge problemerne med overflødigt administrativt arbejde. Det er planen at danne fokusgrupper med deltagelse af tillidsrepræsentanter, så man kan komme tættere på en identifikation af, hvad der er overflødigt, og hvordan man kan fjerne det. Som tidligere nævnt har hovedbestyrelsen bevilget økonomisk støtte til en række skoleprojekter, der skal fremme bedre planlægning og organisering af lærerarbejdet.

Endelig har medlemmerne, hovedbestyrelsen og repræsentantskabet opstillet en række krav til OK11 om forbedring af de lokale arbejdsvilkår og præcisering af bestemmelserne om planlægning.

 

Brede løn- og arbejdstidskrav ved OK11

På repræsentantskabsmødet i november 2009 blev forventningerne til OK11 drøftet, blandt andet på baggrund af den offentliggjorte medlemsundersøgelse om Attraktive Arbejdspladser. Formålet var, at den fælles drøftelse på mødet skulle danne baggrund for afklaringen på den enkelte skole af, hvilke krav man ønskede fremsat ved OK11.

For GL vil der være to dagsordener ved OK11, én om arbejdstid og én om løn. Det er forventningen, at OK11 vil finde sted med baggrund i en ganske anderledes presset samfundsøkonomi, end det var tilfældet ved OK08. Samtidig kan GL konstatere, at situationen internt i AC er ny, blandt andet med IDA’s udtræden, hvilket har konsekvenser for erhvervsskoleforhandlingerne.

Medlemmerne har i projekt Attraktive Arbejdspladser fokuseret på en række problemstillinger om løn, arbejdstid, organisering og planlægning i lærerarbejdet. På denne baggrund besluttede repræsentantskabet, at GL’s hovedstrategi ved OK11 er, at GL på såvel det almengymnasiale som på det erhvervsgymnasiale område fremsætter brede centrale løn- og arbejdstidskrav, der sigter på at skabe gode rammer på skolerne.

Kravene skal danne udgangspunkt for forbedringer af lærernes arbejdsvilkår, og kravene om arbejdstid skal samtidig matche eventuelle krav fra Finansministeriet om lærerarbejdstid.

Efterfølgende har der vinteren igennem været afholdt en række regionalmøder for tillidsrepræsentanterne, hvor blandt andet projekt Attraktive Arbejdspladser er gennemgået med henblik på efterfølgende diskussioner på skolerne om udtagelse af krav. Der har endvidere været møder på de skoler, der har ønsket det, med deltagelse af medlemmer af GL’s overenskomstudvalg.

De indkomne krav er behandlet i overenskomstudvalget og i hovedbestyrelsen, hvorefter de er vedtaget af repræsentantskabet, som samtidig gav hovedbestyrelsen fuldmagt til at indgå i AC’s forhandlingsaftale om OK11.

Samtlige krav er gennemgået i AC, således som det sker for alle organisationer, der ønsker at forhandle sammen under AC’s forhandlingsaftale. Herefter er der i AC opnået enighed om, hvilke krav der indgår i AC’s forhandlingsaftale, dvs. hvilke krav der skal fremsættes over for arbejdsgiverne, når forhandlingerne om OK11 starter. Alle GL’s krav er med i forhandlingsaftalen. AC-organisationerne har underskrevet AC-forhand­lingsaftalen i august 2010.

 

Fokus på pædagogiske ledere og inspektorer

Gymnasiereformen og overgangen til selveje har sammen med skolernes mulighed for at overgå til de nye bestemmelser om pædagogisk ledelse betydet ændrede vilkår for mange inspektorer og pædagogiske ledere. Sekretariatet har i den forbindelse ydet rådgivning og støtte til mange af disse ledere.

Hovedbestyrelsen besluttede i efteråret 2009 at holde en temadag for ledere, der er medlemmer af GL. Temadagen indeholdt dels fagforeningsrelaterede emner som information om vilkårene ved overgangen til pædagogiske ledelse og lønvilkårene for pædagogiske ledere og inspektorer, dels eksterne oplæg om god ledelse og ledelse af fagprofessionelle medarbejdere.

GL har desuden deltaget i Tænketanken for professionsfaglig ledelse, som Mandag Morgen initierede. Projektet skulle skabe debat og øget opmærksomhed om nødvendigheden af nytænkning i de professionsdominerede offentlige institutioner. Tænketankens arbejde mundede ud i en række artikler i tidsskriftet ”Mandag Morgen”, en surveyundersøgelse om holdninger og praksis blandt ledere i en række offentlige institutioner, herunder på gymnasier, og en høring, hvor bl.a. lokaludvalget og GL-medlemmer med ledelsesopgaver var inviteret.

 

GL skaffede 25 vikarer fast job

I januar 2010 var ca. 650 GL-medlemmer tidsbegrænset ansat, og ca. 200 arbejdsløse. Det samlede antal vikarer og timelærere er større, idet en række vikarer enten er uorganiserede eller medlem af en anden AC-organisation.

Med de nye pædagogikumregler fra august 2009 var det hovedbestyrelsens forventning, at antallet af vikaransatte på stx/hf ville falde markant. Beskæftigelsesundersøgelsen i efteråret 2009 viste imidlertid kun en marginal tilbagegang i antallet af vikaransatte, selv om der nu kan fastansættes, uanset om læreren har pædagogikum eller ej, og selv om overenskomsten på stx/hf fastlægger klare grænser for muligheden for at ansætte tidsbegrænset.

Derfor har GL været i kontakt med en række skoler med mange vikarer for at få oplyst, hvorfor så mange var tidsbegrænset ansat. Nogle vikaransættelser var velbegrundede, mens der i andre tilfælde enten var tale om uvidenhed om reglerne eller en lemfældig administration af dem. GL fik sikret 25 vikarer fastansættelse som følge af GL’s kontakt til 10 skoler.

Hovedbestyrelsen og lokaludvalget har løbende drøftet vikarsituationen, ligesom GL har været i kontakt med Undervisningsministeriet, Personalestyrelsen og lederforeningerne om de mange vikaransættelser. GL vil i efteråret fortsætte arbejdet for at sikre, at ingen uretmæssigt bliver ansat som vikar.

 


Uddannelse

GL sikrer, at tid fra eksamen bliver til elevtid

Dialogen mellem Undervisningsministeriet, rektorerne og GL i ’Monsterudvalget’ er fortsat, efter forligspartierne i april 2009 vedtog en række justeringer af gymnasiereformen. I det forgangne år har udvalget meldt tilbage til forligspartierne på spørgsmål om eventuelle justeringer og initiativer om brugen af blandede studieretninger, elevernes fravær og anvendelsen af ressourcerne fra reduktionen i antallet af prøver.

I den fjerde rapport fra ’Monsterudvalget’ nåede Rektorforeningen, GL og Undervisningsministeriet til enighed om, at det på den ene side skulle indskærpes over for skolerne, at reformens intentioner er et meget begrænset brug af muligheden for blandede studieretninger, men at reglerne på den anden side suppleres, så det gennem øget fleksibilitet bliver lettere at indplacere fremmedsprog, naturvidenskabelige fag og musik på A-niveau i studieretningerne. Tilsvarende opfordres skolerne til at gøre begrænsning af fravær og frafald til et topprioriteret indsatsområde.

GL har arbejdet for at sikre den frigivne ressource fra reduktionen i antallet af prøvebegivenheder, og det lykkedes at opnå enighed om, at elevtiden til skriftligt arbejde skulle øges, at der skulle etableres en særlig pulje timer til en indsats over for elever med særlige talenter og med særlige behov og til elever med behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning.

Forslagene blev fulgt af forligskredsen, og alle justeringerne i reformen er nu udmøntet i nye undervisningsbekendtgørelser.

 

Skoleforankret udvikling af de gymnasiale uddannelser

Forud for gymnasiereformen var der et levende forsøgs- og udviklingsarbejde på mange skoler. De seneste år har energien mest været brugt på at implementere reformen og de efterfølgende nødvendige justeringer. GL har drøftet behovet for et udviklingsprogram med den nye undervisningsminister og betonet nødvendigheden af, at der afsættes midler hertil. Det sker for at sikre - inden for reformens rammer - at de gymnasiale uddannelser fortsat udvikles, så læringsudbyttet kan styrkes.

Ministeren udtrykte stor interesse for ideen, og GL har udarbejdet en skitse til et udviklingsprogram, som skal drøftes med ministeriet og partierne i løbet af efteråret. Programmet bygger på lærernes visioner for, hvordan man kan udvikle de gymnasiale uddannelser. Det kan ske inden for forskellige indsatsområder, bl.a. fornyet faglighed og udvikling af det faglige samspil, udvikling af undervisningsformerne i forhold til udviklingen af elevmålgruppen og videreudvikling af arbejdet med organiseringen af undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. I takt med at tankerne om et udviklingsprogram konkretiseres, vil de faglige foreninger blive indbudt til dialog herom. 

Ny viden om gymnasielærerroller  

Som led i arbejdet med at følge implementeringen af gymnasiereformen, har GL - sammen med Undervisningsministeriet - finansieret forskningsprojektet ”En undersøgelse af nye lærerroller i de gymnasiale ungdomsuddannelser efter 2005-reformen”, som Syddansk Universitet har udført over fire år med afslutning i 2009. Selve afslutningen blev markeret med en konference på Syddansk Universitet i marts 2010. 

 

Fire delrapporter og en sammenfatning er offentliggjort og kan ses på GL’s hjemmeside. Det omfattende, empiriske materiale viser bl.a., at de nye vilkår for lærerarbejdet ytrer sig ved:

 

  • Ændrede relationer mellem fagene - styrket tværfagligt samarbejde (fagsamspil i almen studieforberedelse/grundforløbet og studieretninger).
  • Ændrede relationer mellem lærerne (opbygning af lærerteam, fastlæggelse af ansvarsfordeling i teamene, samarbejde om udvikling af studieplaner mm.)
  • Ændrede arbejdsformer (virtuel undervisning, projektarbejde, temaarbejde mm.)
  • Ændrede styreformer (fastlæggelse af studieplaner med opbygning af kompetencemål for eleverne). 

Det righoldige forskningsmateriale indgår i GL’s fortsatte arbejde med at udvikle de gymnasiale uddannelser. Blandt andet er dele af materialet omsat i et efteruddannelsesprojekt for lærerne om udvikling af kurser om nye lærerroller efter reformen.

 

 

Vejledning hindrer frafald

Fra august 2010 er de gymnasiale uddannelser ikke længere forpligtede til at tilbyde eleverne vejledning, men skal i stedet arbejde for at fastholde eleverne i uddannelse. Det er konsekvensen af en ny lov om vejledning om uddannelse og erhverv, som Folketinget vedtog i juni 2010. Dermed er eleverne ikke sikret at kunne få en nærværende og kvalificeret vejledning, hvilket risikerer at føre til et øget frafald. 

GL bekæmpede - sammen med 12 organisationer på vejledningsområdet - ideerne bag lovforslaget i en kritisk henvendelse til forligspartierne og de øvrige uddannelsesordførere. GL har skrevet et skarpt høringssvar både til lovforslaget og til de senere bekendtgørelsesudkast, og GL har haft foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg for at gøre opmærksom på forslagets uheldige konsekvenser for eleverne i de gymnasiale uddannelser.

Det lykkedes heldigvis i sidste fase af det lovforberedende arbejde at sikre, at uddannelseskravet til vejledere blev opretholdt. Det betyder, at hvis skolerne vælger at tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning som del af det lovpligtige fastholdelsesarbejde, skal vejledningsopgaven udføres af uddannede vejledere. 

Skolerne kan således vælge at fortsætte med den nuværende ordning, hvor eleverne får kvalificeret vejledning. GL vil arbejde for bevarelse af kvalificeret vejledning på skolerne og tager skarpt afstand fra en centralisering eller fjernelse af elevernes vejledning.

 

Øget indsats for efter- og videreuddannelse

Gymnasielærere får ikke al den efter- og videreuddannelse, de burde – og som der faktisk er afsat midler til. GL arbejder derfor på flere måder for, at efter­uddannelsesindsatsen i sektoren øges.

GL-E

GL-E, GL’s efteruddannelse, har i det forløbne år fortsat arbejdet med at samle tilbuddet om relevant efteruddannelse til sektoren i én overskuelig ramme.

Der blev i foråret 2010 indgået en samarbejdsaftale med DPU - Århus Universitet. Desuden er aftalen med Syddansk Universitet revideret. GL-E har løbende dialog med de faglige foreninger og lederforeninger om behovet for efteruddannelseskurser, og GL-E har deltaget i møder med danske universiteter om, hvordan vi kan sikre sektoren det relevante kursustilbud. Resultatet er, at over 75% af de kurser, der tilbydes sektoren, udbydes i GL-E’s katalog.

2/3 af GL-E’s kurser er optaget i Kompetencekataloget, der er en oversigt over kurser, der får 2/3 af kursusafgiften betalt fra den pulje til kompetenceudvikling, der blev afsat ved sidste overenskomstforhandling.

Fælles pædagogikum for de gymnasiale uddannelser

Med implementeringen af det nye pædagogikum i august 2009 bar GL’s arbejde for et fælles pædagogikum og med fastansættelse for alle fire gymnasiale uddannelser frugt. I 2009 blev 556 kandidater ansat og tilmeldt det ny pædagogikum, og 468 fuldførte. En stor del af de 88, der ikke fuldførte, har fået forlænget deres pædagogikum pga. barsel. GL havde forventet et større optag og har i årets løb erfaret, at der flere steder mangler kendskab til det ny pædagogikum. Der er stadig for mange ansat i midlertidige stillinger, og en pæn del af dem burde have været fastansat og være startet i pædagogikum. Det er stadig et udbredt, men forkert synspunkt, at den ’naturlige’ vej ind i et gymnasielærerjob er et årsvikariat. Det har tilsyneladende rettet sig noget i det påbegyndte skoleår 2010/11, hvor 742 kandidater er tilmeldt pædagogikum.

 

Forhøjet vejledertillæg

GL har siden foråret 2010 ført forhandlinger med Personalestyrelsen om dels at forhøje vejledertillægget, dels at gøre tillægget ens for vejlederne ved de gymnasiale uddannelser. Aftalen mellem Finansministeriet og GL er ved redaktionens afslutning endnu ikke helt på plads, men det tegner til, at der vil kunne indgås en aftale med virkning fra 1. august 2010. Hvis aftalen bliver en realitet, som det tegner til, vil det betyde, at tillægget forhøjes, og at tillæg og timetal for vejledning bliver ens for vejlederne ved de gymnasiale uddannelser.

GL har deltaget i en følgegruppe til teoretisk pædagogikum for at øve indflydelse på, at teoretisk pædagogikum kommer til at hænge bedre sammen med den praktiske del af pædagogikum, både indholdsmæssigt og logistisk.

GL har sat to projekter i gang som har det til fælles at de - i lighed med udviklingsprojekterne (social arv i de gymnasiale uddannelser og anvendelsesorienteret undervisning på hf) fra sidste beretningsperiode - har opnået økonomisk støtte i Dialogforum (forvalter overenskomstmidler afsat til kompetenceudvikling på Undervisningsministeriets område). Der er tale om følgende projekter:

 

Nye lærerroller - kursusudvikling
Projektet indgår i GL’s arbejde for at styrke efteruddannelsen af gymnasielærere, og det følger op på forskningsprojektet ”Nye lærerroller i de gymnasiale uddannelser efter 2005-reformen”. Sammen med Syddansk Universitet har GL fået økonomisk støtte til at bruge forskningsresultaterne til at udvikle efteruddannelseskurser om nye lærerroller.
   

Pædagogisk og metodisk brug af it i undervisningen
GL følger og tager aktivt del i de løbende debatter om brug af it i den gymnasiale undervisning. Set i det lys har GL - sammen med Århus og Syddansk Universitet - opnået økonomisk støtte til at udvikle kurser, der kan inspirere til relevant brug af it i gymnasial undervisning. De enkelte kurser vil have forskelligt pædagogisk og fagdidaktisk fokus. Omdrejningspunktet er brugen af it i bl.a. forskellige læringsmiljøer og ved differentieret undervisning efter elevernes kompetencer. Projektet ser desuden på, hvordan det er muligt at udvikle og afprøve læringspotentialet i de sociale medier. 


Internationalt arbejde

EU’s og OECD’s arbejde inden for uddannelsesområdet påvirker i stigende grad medlemslandenes uddannelsespolitik. Derfor prioriterer GL både det nordiske samarbejde og følger nøje EU’s og OECD’s uddannelsespolitiske arbejde. Det sker dels gennem deltagelse i det europæiske og globale lærersamarbejde i ETUCE (European Trade Union Committee for Education) og Education International, dels ved at deltage i konferencer og seminarer, som EU og OECD arrangerer. De danske lærerorganisationer driver i fællesskab et kontor (Danske Lærerorganisationer International) i Bruxelles, der løbende orienterer organisationerne om initiativer, der er på vej.

OECD er bl.a. kendt for sine årlige, økonomiske analyser af uddannelsessystemerne i Education at a Glance og for PISA-undersøgelsen om de 15½ åriges læse-, science- og matematikkompetencer. Men OECD har flere lignede projekter på bedding for analyse af voksenkompetencer og læringsudbyttet på universiteterne. I juni 2009 offentliggjorde OECD første undersøgelse i TALIS-projektet, der er et lærersurvey, der undersøger, hvordan lærerne bedst muligt kan fremme elevernes læring. Det gælder både undervisningsformer, form og omfang af efteruddannelse og ledelsens betydning, herunder dens støtte og belønning af lærernes indsats. Næste fase i TALIS, der også vil omfatte ungdomsuddannelserne, planlægges i år og gennemføres i 2012.

Senest udkom OECD’s Education at a Glance 2010. Rapporten blev brugt af undervisningsministeren til et angreb på lærernes arbejdstid i pressen, selv om det ville være langt mere relevant at sætte fokus på, at Danmark er det land, hvor der er den største samfundsnytteværdi ved at tage en gymnasial uddannelse, samtidig med at omkostningerne til uddannelserne kun ligger ubetydeligt over OECD-gennemsnittet.

Generelt er det mest interessant at sammenligne danske resultater med de øvrige nordiske lande, og hvordan vi håndterer nye initiativer fra fx EU. Derfor deltager GL også i et nordisk lærersamarbejde i NLS, hvor lærerforeningernes formænd mødes to gange om året. Herudover mødes repræsentanter for de enkelte uddannelsestrin til sektormøder to gange om året. Møderne giver et nyttigt indblik i de enkelte landes forhold på det gymnasiale område.

Studietur til Stockholm

For at udbygge kendskabet til hvordan de svenske lærerorganisationer har tacklet aktuelle uddannelsespolitiske problemer, gennemførte GL’s uddannelsesudvalg i maj 2010 en studietur til Stockholm. Delegationen besøgte fire gymnasier, de to svenske lærerorganisationer og Skolverket i det svenske Undervisningsministerium.  

Under besøget blev der bl.a. sat fokus på arbejdet med at udvikle en ny gymnasiereform i Sverige og udvekslet erfaringer med at drive gymnasier i såvel offentligt som privat regi.

GL’s solidaritetsarbejde – Uddannelsespolitik i Sydafrika

Med støtte fra Danida på 1,1 mio. kr. har GL i 2008 og 2009 gennemført fem seminarer i Sydafrika for lærere i provinserne Kwazulu Natal og Easter Cape. Formålet har været at styrke lærerforeningen SADTU’s mulighed for at være en aktiv uddannelsespolitisk aktør til gavn for både lærernes arbejdsvilkår og for landets udvikling.

GL har fået en ny Danida-bevilling på 1,6 mio. kr. til at videreføre projektet i 2010 og 2011 i provinserne North West og Mpumalanga. Som første led i det nye projekt kom 10 sydafrikanere til Danmark i en uge i april 2010, hvor de besøgte Christianshavns Gymnasium, Ørestads Gymnasium, Roskilde Katedralskole og Vordingborg Gymnasium. I maj 2010 blev det første seminar med temaet skoledemokrati for de nye provinser gennemført i Sydafrika.

 

Lærere og elever betaler for effektiviseringer

Med gymnasiereformen blev klassedan­nelsen effektiviseret, så der er flere elever på alle hold i alle timer. Tidligere kunne en lærer have tre klasser med 28 elever i hver, men så havde man fx et lille højniveauhold med måske 7 elever og et hold med 15 elever. I dag er det ikke usædvanligt at have 7 klasser med 32 elever i hver. Det betyder, at læreren skal forholde sig til næsten 250 forskellige elever hver uge. Det giver et meget større arbejdspres for den enkelte lærer med de høje klassekvotienter, samtidig med at frekvensen er steget, så der er meget større forskel på de elever, der sidder i den enkelte klasse, end der har været nogen sinde før – en forskel læreren skal tage højde for i sin forberedelse og i sin undervisning. Der er således sket en stor effektivisering, større end den afspejles i elevprisen, der ellers de seneste 10 år er faldet med 10,7 % på stx. (Undervisningsministeriets tal)

152 mio. kr. mindre at drive gymnasiale uddannelser for

De gymnasiale uddannelser er samlet set skåret 152 mio. kr. netto i bevillingerne for 2010. Hovedparten af besparelserne er varslet i 2008 og 2009, herunder indkøbsbesparelser og besparelser som følge af muligheden for at oprette administrative fællesskaber. Som noget nyt er der indregnet et besparelsespotentiale på 30 mio. kr. som følge af øget anvendelse af it. Ressourcerne er ikke trukket ud af uddannelsestaxametrene i 2010.

I juni 2010 opdagede regeringen, at ministerierne under et havde anvendt flere midler i 2010 end budgetteret. Regeringen varslede derfor, at størstedelen af ministerierne - også Undervisningsministeriet - skal spare 1 % af bevillingen i 2010. For de gymnasiale uddannelser skyldes budgetoverskridelsen ikke, at der er anvendt flere ressourcer pr. elev, men at flere elever har søgt gymnasiet og færre, end forudsat i finansloven, er faldet fra.

GL mener, at det er et problematisk grundlag at foretage besparelser på. De gymnasiale uddannelser skal således spare over 2 % i efteråret 2010, svarende til 95 mio. kr. 

GL har kritiseret regeringens og Dansk Folkepartis plan for dansk økonomi for at være ensidig og perspektivløs, fordi den rammer samfundets svage og uddannelsessektoren urimeligt hårdt. Aftalen indebærer bl.a. højere og differentieret deltagerbetaling på hf-enkeltfag, forringede vilkår for voksen SU og en reduktion af dagpengeperioden. Herudover skal alle ministerier spare ½ % pr. år fra 2011-13. Det kan betyde, at den gymnasiale sektor skal spare omkring 50 mio. kr. om året de næste tre år ud over de øvrige besparelser.

 

Nu også udkantstilskud til erhvervsgymnasier

GL har gennem længere tid arbejdet for at få indført udkantstilskud for erhvervsgymnasierne. Med vedtagelsen af finansloven for 2010 blev første skridt taget, og de erhvervsskoler, Undervisningsministeriet har defineret som udkantsskoler, får 200.000 kr. pr. uddannelsesudbud.

 

Alt for mange elever i klasserne

De seneste års besparelseskrav - og de almengymnasiale uddannelsers overgang til statslig selveje - har været medvirkende til, at klassekvotienten er steget voldsomt. GL’s undersøgelse af klassestørrelser viser, at gennemsnittet nu er over 29 elever i klasserne og at antallet af store klasser er steget. Stigningen har været størst på hf. Her steg andelen af klasser med mere end 28 elever fra 59 til 70 %. GL arbejder for et centralt fastsat maksimalt gennemsnit for antallet af elever i de gymnasiale uddannelser. En samlet opposition har i foråret 2010 netop fremstillet et sådan forslag, dog uden at opnå flertal. GL vil fortsat følge udviklingen i klassestørrelser.

GL arbejder desuden for, at skolerne lokalt tager stilling til uddannelseskvalitet og antallet af elever i klasserne. Derfor har vi i samarbejde med elevorganisationerne udsendt en opfordring til skolebestyrelserne om at sætte klassestørrelserne til debat.

 

Almene gymnasier kan købe deres bygninger

De almene gymnasier kan fra 2010 købe deres bygninger. De enkelte institutioners købstilbud er som udgangspunkt beregnet ud fra deres betalingsevne, fraregnet eventuelt vedligeholdelsesefterslæb. 8-10 skoler mangler at få udregnet et købstilbud, og 3 skoler har foreløbig afslået at købe i år. En forudsætning for at købsprisen svarer til den enkelte skoles betalingsevne er, at skolernes nuværende kapacitet bevares, og at elever - som nu - fordeles til skoler med uudnyttet kapacitet. For at forudsætningen kan holde, og for at bevare det landsdækkende udbud af stx/hf er det vigtigt, at der fastsættes regler om kapacitet og elevfordeling. GL mener, at repræsentanter for skoler og regionen skal fastsætte kapaciteten og fordele eleverne. GL arbejder for at fastholde en central/regional regulering af kapacitet og elevfordeling i fremtiden.

 

Uacceptable store overskud for 2009

Skolernes regnskaber for 2009 viser endnu engang, at de selvejende skoler skaber overskud. Samlet set har udbyderne af gymnasiale uddannelser et overskud på knap 650 mio. kr. Det største overskud står VUC for. Her er overskuddet på knap 10 % af omsætningen, svarende til 190 mio. kr. Det giver et overskud på over 9.000 kr. pr. årskursist. Overskuddet på VUC skyldes primært stigning i antal kursister (pga. finanskrisen?), der har kunnet optages på uudnyttet kapacitet.

De store overskud, sammenholdt med at skolerne sætter flere og flere elever i klasserne, er helt uacceptable. GL finder det særdeles vigtigt, at offentlige tilskud til uddannelse anvendes til uddannelse! Derfor skal overskud bruges til at nedbringe klassekoefficienten, investeringer i undervisningsmidler inkl. it-udstyr og til generelt at forbedre lærernes løn- og arbejdsvilkår.

GL

Øget kendskab til GL giver øget tilfredshed

I foråret 2010 har GL gennemført en medlemsundersøgelse, som viser, at 56 % af medlemmerne er tilfredse eller meget tilfredse med GL. 28 % har en neutral holdning, mens 14% er utilfredse eller meget utilfredse. Tilfredsheden er mindst blandt de 40-49årige og størst blandt medlemmer, der er 60 år eller derover. Kvinderne er mere tilfredse end mændene.

Hvis respondenterne har anvendt tillidsrepræsentanten, sekretariatet, hjemmesiden e.l. inden for det seneste år, stiger den generelle tilfredshed med GL. Sagt med andre ord: Øget kendskab til GL giver øget tilfredshed.

Lærere, der forventer at være gymnasielærer resten af arbejdslivet, er langt mere tilfredse med GL end lærere, der ikke ønsker at fortsætte som gymnasielærere.

Medlemmerne prioriterer – uanset alder – et godt arbejdsmiljø på skolerne højst sammen med muligheden for at få rådgivning og støtte i sekretariatet og TR’s indsats på skolen med opbakning fra sekretariatet. Dernæst kommer (umiddelbart efter): GL’s arbejde for at fremme gymnasielærernes interesser over for Folketinget mv. og overenskomstforhandlingerne.

Der er mellem medlemmer, tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelsen bred enighed om, at kerneopgaverne skal prioriteres højt, såsom overenskomstforhandlinger, GL’s uddannelsespolitiske arbejde, tillidsrepræsentantens indsats på skolerne og arbejdet for et godt arbejdsmiljø.

 

Rådgivning og støtte til medlemmerne

Hovedbestyrelsen lægger stor vægt på, at GL’s medlemmer er sikret kompetent rådgivning og støtte i forbindelse med deres ansættelse.

I sekretariatets daglige rådgivning har medlemmerne mulighed for at få råd om eksempelvis rettighederne i forbindelse med barsel eller de praktiske forhold i forbindelse med overgang fra ansættelse til pension eller efterløn. Introduktionen af GL’s nye hjemmeside i foråret 2010 har samtidig givet det enkelte medlem en mere overskuelig adgang til regler og gode råd.

I juli 2009 trådte nye regler om kommunernes ageren i forhold til langtidssygemeldte i kraft. Reglerne betyder, at kommunens økonomi forbedres, hvis langtidssyge aktiveres eller kun er delvist sygemeldt i stedet for at være sygemeldt på fuld tid. En række medlemmer har kontaktet GL, fordi de har oplevet et urimeligt pres fra kommunen og er eventuelt blevet pålagt at deltage i meningsløs aktivering under deres sygdom, selv om de havde klare aftaler med skolen om, hvornår de ville vende tilbage. GL har i disse sager aktivt støttet medlemmerne, ligesom den socialrådgiver, som GL deler med Dansk Magisterforening, har været inddraget i en række konkrete sager.

I skoleåret er ca. 60 medlemmer blevet varslet afskediget og efterfølgende fratrådt. For flere af disse medlemmer er der i stedet for en afskedigelse aftalt fratrædelsesordninger, der giver bedre vilkår for medlemmet. Næsten halvdelen af opsigelserne skyldes langvarig sygdom, og hovedparten af de medlemmer, der kommer i denne ulykkelige situation, får efterfølgende en varig eller en midlertidig pension fra MP Pension. Der har været ca. 15 opsigelser pga. arbejdsmangel, og her er private gymnasier og erhvervsgymnasiale uddannelser overrepræsenteret. Heldigvis har de fleste hurtigt fået anden beskæftigelse inden for den gymnasiale sektor.

Ca. 20 medlemmer er opsagt pga. samarbejdsproblemer, elevklager eller lign. Blandt disse sager er der eksempler på unge lærere, der opsiges, mens de er ved at tage pædagogikum, ligesom GL relativt ofte bliver kontaktet af lærere i pædagogikum, der mangler en klar uddannelsesplan eller oplever en arbejdsbelastning, der fører til stress og sygemelding. Dette indikerer, at der på en række skoler er behov for at overveje, hvorledes man introducerer nye lærere til jobbet som gymnasielærer, og hvorledes pædagogikumforløbet tilrettelægges bedst muligt.

 

GL vinder i byretten

Generationsskiftet blandt lærerne betyder, at der i disse år ansættes mange unge lærere på skolerne. Det betyder, at mange medlemmer skal have barsels- og forældreorlov, men det betyder desværre også, at der opstår tilfælde, hvor arbejdsgiverne forskelsbehandler medlemmer på grund af barsel.

I oktober 2009 vandt GL en byretssag, der var rejst for et medlem, der i 2007 var blevet afskediget, mens hun var på forældreorlov. Afgørelsen viser, at en skole ikke bare kan afskedige en medarbejder på forældreorlov under henvisning til timemangel i vedkommendes fag, samt at der er strenge krav til arbejdsgiverens bevisbyrde. Byretten fastsatte godtgørelsen til 6 måneders løn med tillæg af procesrenter og sagsomkostninger.

GL har en aftale med Danske Underviseres Samråd (DUS), der giver GL’s medlemmer mulighed for at få rådgivning i forbindelse med psykiske arbejdsmiljøproblemer. Ordningen giver mulighed for at tale med en konsulent, som har erfaring med rådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer. Er der brug for yderligere afklaring, har rådgivningen mulighed for at tilbyde samtaler hos en psykolog. Begge dele er uden omkostning for det enkelte medlem. I 2009 var 110 medlemmer i kontakt med DUS, hvoraf de 91 efterfølgende fik psykologbistand. I 2008 var de tilsvarende tal henholdsvis 126 og 101. Ved to ud af tre henvendelser til DUS anfører medlemmerne arbejdspres som årsag til deres problemer.

 

GL’s tillidsrepræsentanter udgør GL’s nervesystem

Tillidsrepræsentanterne er GL’s repræsentanter på de enkelte skoler og er på mange måder GL’s nervesystem.

GL introducerede i 2009 en ny uddannelse for tillidsrepræsentanter og
-suppleanter. Uddannelsen strækker sig over 3 moduler af 2 til 3 dages varighed, og tilbagemeldingerne har været særdeles positive.

Det er GL’s vurdering, at suppleanter vil få en mere aktiv rolle i fremtiden, og mange steder har tillidsrepræsentant og suppleant da også valgt at deltage i TR-kurserne sammen.

Den store interesse for kurserne har vist, at generationsskiftet blandt tillidsrepræsentanter og -suppleanter er i gang, og det går fint med at skaffe nye tillidsrepræsentanter. Der er en svagt stigende tendens til, at der afholdes kampvalg, hvilket også signalerer en interesse for hvervet. Der er således kun ganske få skoler, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant.

En undersøgelse af tillidsrepræsentanternes forhold i 2009 viser da også, at 4 ud af 5 tillidsrepræsentanter er tilfredse eller meget tilfredse med hvervet som tillidsrepræsentant. 89 % af tillidsrepræsentanterne føler sig respekteret af ledelsen.

Mange tillidsrepræsentanter bruger netværksmøder og områdemøder til faglig sparring og erfaringsudveksling. I årets løb har netværkene eksempelvis haft emner som de nye sygefraværsregler, organisering og planlægning og efterlønsregler på dagsordenen. Hovedbestyrelsen vil i den forbindelse gerne opfordre alle tillidsrepræsentanter til at deltage i netværks-/områdemøderne.

Temaet for årets seminar for lokaludvalget, hvor også hovedbestyrelsen deltog, var tillidsrepræsentantarbejdet. Som opfølgning på seminaret er der udarbejdet en handlingsplan for styrkelse af tillidsrepræsentantinstitutionen. Tillidsrepræsentantens synlighed på arbejdspladsen og det gode netværk er blandt de emner, som GL fremover vil arbejde med.

Endvidere er der igen i 2009/10 afholdt kurser for tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i økonomi. Kurserne skal være med til at styrke viden om og indsigt i skolens økonomi, så tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer kan være aktive med- og modspillere.

 

GL og sikkerhedsrepræsentanterne

Årets sikkerhedsrepræsentantseminar blev afholdt i Nyborg i oktober 2009. Seminaret var velbesøgt med cirka 60 deltagere.

Emnerne for årets seminar var opfølgning på Arbejdstilsynets besøg på gymnasieskolerne samt resultaterne fra projektet ”Masseeksperiment 2009 om indeklima på danske skoler og gymnasier”.

I efteråret 2010 træder nye regler om sikkerhedsarbejdet i kraft, og hovedbestyrelsens arbejdspladsudvalg har i naturlig forlængelse heraf valgt at sætte fokus på de nye regler ved årets seminar.

Herudover vil GL’s projekt Attraktive Arbejdspladser og det psykiske arbejdsmiljø blive sat på dagsordenen.

 

Valg til hovedbestyrelsen

I efteråret 2009 var der valg til hovedbestyrelsen. Valget blev et farvel til Jens Aage Hansen, Jens Juul Larsen og Søren Hein Christiansen og et goddag til Jeppe Kragelund, Lis Vivi Fonnesbæk og Kasper Bøcher. I alt deltog 51% af medlemmerne i valget.

 

Hovedbestyrelsen besøger skoler

Hovedbestyrelsen har et stående tilbud til medlemmerne om at komme på besøg på de enkelte lærerværelser. I skoleåret 2009/10 besøgte hovedbestyrelsen Silkeborg Gymnasium, VUC Roskilde, Favrskov Gymnasium, EUC Lillebælt, Nørre G, Christianshavns Gymnasium, Gribskov Gymnasium, Munkensdam Gymnasium, Rungsted Gymnasium og Alssundgymnasiet Sønderborg.

 

Gymnasielærere er glade for at løbe

For tredje år i træk tilbød GL medlemmerne at løbe DHL-stafet. I København deltog 66 hold og heppere, så i alt 400 medlemmer deltog i den hyggelige aften. 12 hold løb i Århus, 4 i Aalborg og 13 i Odense, så i alt har 550 medlemmer løbet for GL.

 

Ny hjemmeside

28. maj 2010 lancerede GL sin nye hjemmeside. En hjemmeside, som tager ny teknologi i brug, så GL's medlemmer får bedre mulighed for videndeling, og det skulle gerne være lettere for såvel medlemmer som tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre tillidsvalgte at finde relevant information.

Alle medlemmer har mulighed for en profil på hjemmesiden, så de kan logge sig på, og alle kan debattere med hinanden. Deltagere i GL's efteruddannelseskurser, tillidsrepræsentantkurser mv. får nu stillet et forum til rådighed, hvor de kan udveksle erfaringer, få underviserens materiale, diskutere med hinanden mv.

For GL's tillidsvalgte blev den nye hjemmeside en større teknologisk ændring. GL har siden 1989 tilbudt tillidsrepræsentanter at debattere på 'boardet', som var et First Class-system, som mange oplevede som værende forældet eller meget anderledes end det, man ellers kender fra nettet i dag. GL's tillidsrepræsentanter er langt bedre til at videndele, end man ser det i andre organisationer - og med den nye hjemmeside får tillidsrepræsentanterne ud over et nyt debatforum også mulighed for at dele viden i en TR-wiki. GL vil løbende evaluere implementeringen af hjemmesiden med henblik på at sikre optimale løsninger for medlemmer og tillidsrepræsentanter.

 


GL

Hovedbestyrelsen

Formand Gorm Leschly

Annette Nordstrøm Hansen, næstformand

Søren Kogsbøll, 2. næstformand

Gerd Schmidt-Nielsen, fmd. for uddannelsesudvalget

Ronald Karlsen, fmd. for overenskomstudvalget

Burkhard Sievers, fmd. for arbejdspladsudvalget

Jeppe Kragelund

Kasper Bøcher

Lis Vivi Fonnesbæk

Lone Kalstrup

Peter Madsen

Sigrid Jørgensen

Lisbeth Vedel-Smith

Jens Juel Larsen (indtil 31. december 2009)

Jens Aage Hansen (indtil 31. december 2009)

Søren Hein Christiansen (indtil 31. december 2009)

 

Netværks- og områdeformænd

Eik Andreasen, Københavns Kommune

Mogens Jensen, Frederiksberg

Inge Galsgaard, tidl. Københavns Amt

Søren Møller, Frederiksborg

Niels Dreyer Sørensen, Roskilde

Thomas Lyngman, Vestsjælland

Ellen Sørensen, Storstrøm

Gert Flensberg, Fyn

Henrik Jessen, Sønderjylland

Jørgen Hegnsvad, Sydvestjylland

Egon Jensen, Vejle

Egon Kristensen, Ringkøbing

Kjeld Knudsen Jensen, Århus

Carl Otto Christiansen, Viborg

Jesper Nødgaard, Nordjylland

Dan Møller, VUC-området

 

Erling Iversen, Områdebestyrelsen for private gymnasier

Knud Skovgaard Larsen, Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier

 

 

 

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Årsberetning