Uddannelse

​​Gymnasiereformen

Ny bekendtgørelse og læreplaner

Efter at forligspartierne indgik aftale om en ny gymnasiereform i juni 2016, gik arbejdet i gang med at udarbejde loven og bekendtgørelser om de gymnasiale uddannelser. Parallelt indledtes arbejdet med de nye læreplaner. Undervisningsministeriet nedsatte mindre arbejdsgrupper omkring fagkonsulenten i hvert fag . GL havde ønsket, at de faglige foreninger fik mulighed for at udpege en repræsentant til disse arbejdsgrupper, men i stedet blev det aftalt, at der skulle afholdes åbne dialogmøder, hvor fagkonsulenten præsenterede det foreløbige læreplansudkast og drøftede det med lærerne, der på den måde fik mulighed for at præge reformarbejdet. Disse dialogmøder (FIP) blev en succes med deltagelse af ca. 5200 lærere på 120 møder rundt om i landet. Det var derfor overraskende, at undervisningsministeren efterfølgende valgte personligt at udpege en lille gruppe lærere, der skulle gennemgå de endelige udkast til nye læreplaner for at sikre den rette balance mellem klassisk faglig dannelse og reformens ønske om at modernisere dannelsesbegrebet med inddragelse af elevernes innovative-, digitale-, globale- og karrierekompetencer.

Den nye gymnasielov blev vedtaget i december 2016, og GL havde i løbet af efteråret aktivt søgt at påvirke processen, dels med høringssvar og dels med møder med undervisningsministeren og forligspartierne. GL påpegede her især det problematiske i, at reformen skulle gennemføres med en utilstrækkelig økonomi, hvor skolerne blev udsat for fortsatte nedskæringer. Herudover fremhævede GL problemer i lovudkastet om lærerkompetencekravet og forslag om årskarakter på hf; i begge tilfælde lyttede forligspartierne til GL's og en række andre parters bekymring.

Den nye gymnasiale bekendtgørelse blev udsendt i maj 2017, og også her havde GL aktivt søgt at påvirke processen. I høringssvaret fremhævede GL sin kritik af udkastets foreslåede begrænsning i antallet af 24 timers prøver, som lå langt fra det antal, læreplansgrupperne havde foreslået. Også her lyttede politikerne og fordoblede antallet af 24 timers prøver i forhold til udkastet. Herudover havde GL i sine kommentarer til bekendtgørelsesudkastet udtrykt bekymring for, at der ville ske en reduktion i elevernes skriftlige kompetencer med de uklare bestemmelser om, hvordan skolerne skulle anvende den nye timepulje til faglige aktiviteter. Timepuljen  var finansieret ved en reduktion af den tidligere elevtimepulje, der blev brugt til at arbejde med den skriftlige kompetence. I den vejledning om undervisningstid mv., som ministeriet har udsendt i sommeren 2017, er det imidlertid understreget, at den individuelle timepulje først og fremmest skal anvendes til skriftlig træning af eleverne, herunder skriftlig træning i de enkelte fag.

Uddannelseskonferencen 2017

Årets GL-uddannelseskonference blev afholdt 8. marts i sammenhæng med årets TR-seminar i Kolding. Mere end 400 tillidsmænd og menige medlemmer deltog i konferencen, der i sit indhold fokuserede på den nye gymnasiereform. Konferencen blev indledt af Justine Grønbæk Pors, der talte om reformer og styringsparadigmer i den offentlige sektor. Steen Beck talte om erfaringerne fra 2005-reformen og gav gode råd til implementeringen af den forestående reform. Se uddrag af foredraget her.
Sidste del af konferencen blev afviklet som en række workshops, der koncentrerede blikket på arbejdslivet i forandring (v. Susanne Ekman), nye læreplaner (v. Benedicte Kieler), digitalisering (v. Jan Damsgaard), dannelse (v. Steen Beck, Michael Paulsen og Anders Schulz) og præstationskultur (v. Rane Willerslev).

Medlemsmøder om reformen
GL holdt to medlemsmøder om gymnasiereformen, i Vejle 15. september og i København 20. september. På møderne drøftede deltagerne udfordringer og muligheder i de nye tiltag i reformen, bl.a. nye optagelseskrav, kortere grundforløb og afskaffelsen af AT. Desuden var der fokus på de økonomiske nedskæringer som ramme for implementeringen af reformen.

Medlemsmøde om reformen på HF
I maj afviklede GL et eftermiddagsseminar for medlemmerne om det nye hf efter reformen. Her blev lærere og TR klædt på til den nye struktur, det nye projekt- og praktikforløb og den professionsrettede faglighed på hf. Oplæggene kom fra både skoleledelse, Undervisningsministeriet, læreplansgrupper og lærere med praksiseksempler, og der blev drøftet både muligheder og problemer for det kommende arbejde med hf.

Regeringens udspil til en Forberedende Grunduddannelse​

Regeringen præsenterede i maj 2017 sit udspil til en ny Forberedende Grunduddannelse. Målgruppen er unge under 25 år, som ikke er i gang med en uddannelse eller er i job. Uddannelsen samler i udspillet alle hidtidige forberedende tilbud inklusive AVU, og ansvaret for indsatsen placeres entydigt i kommunerne. Med udspillet opgiver regerin gen målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse. I stedet lyder målsætningen nu, at i 2030 skal 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. Desuden lægger regeringen op til, at de unge skal have større frihed til at vælge et ufaglært job efter folkeskolen.

GL frygter, at lokale VUC-tilbud risikerer at lukke, hvis store dele af AVU-aktiviteten flyttes til kommunalt regi. Det vil få den konsekvens, at flere unge – og i øvrigt også voksne – opgiver uddannelse på VUC, fordi transportafstanden bliver for stor. GL har derfor arbejdet for de lokale VUC-afdelingers fortsatte overlevelse, bl.a. gennem dialog med politikere, samarbejde med VUC-lederforeningen og debatindlæg i lokale og landsdækkende medier. GL har derudover foreslået, at der indføres en uddannelsesparathedsvurdering for voksne, som kan modvirke, at man fx maser 18 - 25-årige kursister ind i et ungdomsmiljø, hvis det viser sig, at de får langt større udbytte af at befinde sig i VUC's voksenpædagogiske miljø. Læs mere her.

Udfordringer i eux-uddannelsen

Som led i erhvervsuddannelsesreformen offentliggjorde Undervisningsministeriet i marts 2017 en evaluering af eux, som primært fokuserede på tekniske eux-forløb. Evalueringen viste blandt andet, at det er svært at nå de faglige mål i gymnasiale fag, hvilket GL har påpeget ved adskillige lejligheder. GL sad med i den undervisningsministerielle baggrundsgruppe til evalueringen og fik således indflydelse på undersøgelsens design.

Sammen med IDA sendte GL et brev til undervisningsministeren samt partiernes eux-ordførere med forslag til ændringer af eux på baggrund af evalueringen. Brevet har dannet baggrund for møder med Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Marlene Harpsøe (DF), Mathias Tesfaye (S) og Jakob Mark (SF). GL fokuserer på løsninger, der kan sikre det faglige niveau på eux, mindske afkortning af timer i fagene, sikre bedre organisering af uddannelsen (herunder samarbejde mellem lærere på eud og gymnasialt niveau i eux). Desuden lægger GL vægt på at problematisere, at mange lærere, der underviser i gymnasiale fag på eux, ikke har gymnasialt pædagogikum, sådan som loven foreskriver.

Aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen har besluttet at foretage en række ændringer af eux. På kort sigt planlægges en række mindre strukturelle ændringer af eux, som forventes at indgå i et lovforslag i efteråret 2017. På lidt længere sigt har aftalekredsen besluttet, at Undervisningsministeriet skal fortsætte dialogen i 2. halvår 2017 med interessenter på eux-området om eventuel ændring i eux-modeller, afkortning i uddannelsestid samt krav om bestemte fag som faglig forudsætning for andre fag. Resultatet af denne dialog forventes at blive forelagt aftalekredsen ultimo 2017. GL vil i processen arbejde for både at sikre en høj kvalitet i uddannelsen og sikre, at de faglige mål kan nås, så eux fremstår som en attraktiv uddannelse for eleverne.

Anbefalinger fra GL's tænketank om Sprog

I oktober 2016 offentliggjorde GL's tænketank om sprog ti anbefalinger til en styrkelse af sprog i gymnasieuddannelserne. Forud for offentliggørelsen havde tænketanken med GL's formand i spidsen afholdt en række møder, hvor forskellige aspekter af sprogfagenes udfordringer blev drøftet. Anbefalingerne blev offentliggjort i Landstingssalen på Christiansborg og overrakt til undervisningsministeren under overværelse af et blandet publikum af gymnasielærere, folketingspolitikere og andre interessenter.
Hanne Leth Andersen (rektor, RUC), der deltog i Tænketanken om Sprog, blev efterfølgende i slutningen af året udnævnt til formand for den ministerielt nedsatte gruppe, der skulle formulere anbefalinger til en national sprogstrategi. Strategien forventes offentliggjort i efteråret 2018.

GL-prisen 2016 til de faglige foreninger

På repræsentantskabsmødet i november blev GL-prisen 2016 uddelt til de faglige foreninger. De faglige foreninger fik prisen for at yde et stort og vigtigt arbejde for at sikre kvalitet i gymnasieuddannelserne. GL's formand bemærkede i sin tale til prismodtagerne, at foreningernes arbejde er frivilligt og ulønnet og drives af en utrolig entusiasme for fag, pædagogik og didaktik. De faglige foreninger fik også ros for deres store arbejde i forbindelse med udformningen af gymnasiereformens nye læreplaner.
Jørgen Lassen (formand for FALS) og Christine Léturgie (formand for Fransklærerforeningen) modtog prisen på vegne af alle de faglige foreninger.

Pejlemærker for god undervisning

Hvad skal der til for at levere god undervisning, og hvordan styrker vi lærernes engagement og professionelle ansvar? De spørgsmål har Undervisningsministeriet og Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS, i fælles skab formuleret 12 pejlemærker for. Pejlemærkerne blev offentliggjort på en velbesøgt konference på Nationalmuseet i februar 2017. 

Pejlemærkerne kan bruges til, at lærere og ledere drøfter, hvad god undervisning er, og hvad der skal til for at skabe og udvikle god undervisning. I den drøftelse indgår fx spørgsmål om, hvilke rammer lærere og ledelser opfatter som gode og fremmende for undervisningen, og om rammerne er til stede på skolerne i dag. Det er vigtige spørgsmål at tage fat på, ikke mindst i en tid, hvor en ny gymnasiereform skal implementeres under vanskelige vilkår med nedskæringer og afskedigelser på skolerne. Læs mere her.

Anbefalinger til god praksis omkring eksamen og censur

GL offentliggjorde op til sommereksamen 2017 en række anbefalinger til god praksis omkring eksamen og censur. Målet er en god eksamenssituation for eleverne, et ordentligt arbejdsmiljø for lærerne samt at anvende resurserne klogt. Lærere og ledelse har en fælles interesse i en god eksamenstilrettelæggelse. I mange tilfælde kan uhensigtsmæssig praksis ændres, hvis eksamensplanlæggere, censorer og andre involverede på skolerne har fokus på, hvad de kan gøre for at sikre en god praksis.

Arbejdet for god praksis ved eksamen og censur fortsættes med en medlemsundersøgelse. Konklusionerne fra undersøgelsen vil danne udgangspunkt for den videre indsats. Læs mere her​.

Fordeling af elever og søgetal

I 2017 søgte ca. 2.000 færre elever gymnasiet direkte fra folkeskolen. Det svarer til et fald på 4 pct. Faldet dækker primært over, at færre elever gik ud af 9. og 10. klasse end året før. Der er stor forskel på søgningen til den enkelte skole. Nogle skoler oplever et markant fald i søgningen, mens andre skoler har elevtilgang. Faldet i elevsøgningen rammer primært udkantsområderne, mens tilgangen ofte ses i de større byer og på skoler, der har større søgning end kapacitet. Læs mere om søgetal  her.

Med faldet i elevsøgningen til gymnasierne skærpes skolernes kamp om eleverne. Det kan betyde, at prioriterede uddannelsespolitiske mål i større omfang end tidligere risikerer at blive tilsidesat. Der er derfor behov for at styrke og udbygge koordineringen af udbud, kapacitet og elevfordeling i alle de gymnasiale uddannelser. I dag indgår de erhvervsgymnasiale uddannelser ikke i det regionale samarbejde om kapacitetskoordinering og elevfordeling.

GL har i beretningsperioden udarbejdet en politik, der skal bidrage til at sikre gymnasialt udbud i hele landet. Udgangspunktet er, at en uafhængig politisk instans skal stå for kapacitetsgodkendelse og fordelingen af elever. Målet er at sikre, at meget søgte skoler ikke udvander grundlaget for at drive skole i de mindre byer og udkantsområder. Samtidig spildes ressourcerne ikke på markedsføring, og elevfordelingen kan medvirke til, at skolerne kan fylde klasserne ordentligt op. Se hele GL's politik her.

GL's internationale arbejde

Der er to aspekter i GL's internationale arbejde. Det ene er et solidaritetshensyn, hvor GL kan være med til at hjælpe andre lærerorganisationer. Det andet er en deltagelse, der hænger snævert sammen med GL's egen medlemsinteressevaretagelse. Her følger GL det uddannelsespolitiske arbejde i Norden, i EU og i OECD og samarbejder med lærerorganisationer i andre lande. Dels for at få kendskab til forholdene i andre lande, dels for at samarbejde om et kvalificeret med- og modspil til de uddannelsespolitiske initiativer, der udspringer af regeringernes øgede samarbejde.

Som led i dette arbejde deltager GL's formand i de årlige ISTP-møder, International Summit for the Teaching Profession, der er organiseret af den globale lærerorganisation Education International i samarbejde med OECD, og hvor landene alene kan deltage forudsat, at undervisningsministeren møder op sammen med formændene for de to største lærerorganisationer. I år fandt mødet sted i Edinburgh og temaet var 'Empowering and Enabling Teachers to Deliver Greater Equity and Improved Outcome for All'.
Læse mere om GL's internationale arbejde og se de seneste internationale nyheder her.

GL's solidaritetsprojekter

GL's solidaritetsprojekter har til formål at fremme skoleudvikling og styrke lærerforeningernes arbejde og kapacitet som aktive med- og modspillere i uddannelsespolitisk sammenhæng. Projekterne gennemføres med medvirken af erfarne danske lærere, hvor GL's rolle er at være projektansøger og koordinator.

Nyt GL-projekt i Georgien

GL fik i foråret en bevilling på ca. ½ mio. kr. fra Udenrigsministeriets Naboskabspulje via CISU (Civilsamfund i Udvikling) til et samarbejde med den georgiske gymnasielærerorganisation ESFTUG. Projektets formål er at fremme demokratisk skoleudvikling og bidrage til at opbygge uddannelsespolitisk kapacitet i Georgien. 
Læs mere om projektet på siden her

GL-projekt i Tunesien 2016-17

GL har for en bevilling på ca. 1 mio. kr. fra DEMENA puljen, Det Arabiske Initiativ, gennemført et samarbejde med den tunesiske gymnasielærerorganisation SGES om at fremme en demokratisk skoleudvikling. Det arabiske initiativ er nu omlagt og afløst at et nyt DAPP program. Projektet er derfor foreløbig afsluttet samtidig med, at parterne sonderer mulighederne for fortsatte aktiviteter under DAPP-projektet. Læs mere her: Foreløbig afslutning af Tunesien projektet

Læs mere om GL's nuværende og tidligere solidaritetsprojekter her.

Institutioner​

Nedskæringer

Finansloven og konsekvenser for gymnasiesektoren
Med finansloven for 2017 fortsatte omprioriteringsbidraget med nedskæringer på 2 procent i gymnasiesektoren. Regeringen bebudede samtidig, at nedskæringerne er planlagt til også at omfatte årene 2018, 2019 og 2020. Så markante nedskæringer kan ikke undgå at forringe gymnasieuddannelsernes kvalitet. GL arbejder derfor målrettet på at få fjernet omprioriteringsbidraget i gymnasiesektoren.

EUD-forliget

Med EUD-budgetforliget ramte endnu en nedskæring de gymnasiale uddannelser. For at finansiere reformen af erhvervsuddannelserne blev stx skåret med 3,4 pct. på undervisningstaxameteret. Det svarer til 2.000 kr. færre ressourcer til undervisningen pr. årselev. Også VUC blev hårdt ramt. Undervisningstaksten for fjernundervisning blev skåret med 20 pct.

På hhx blev undervisningstaxameteret endelig hævet efter flere års kamp for at regulere et efterslæb. Samtlige bygningstaxametre blev imidlertid samtidig reguleret ned med størst negativ effekt for stx og det 2-årige hf med 8,4 pct.

Disse nedskæringer har sammen med omprioriteringsbidraget i 2016 og 2017 foreløbig ført til 1.000 færre lærere i gymnasiesektoren.  Situationen påvirker både arbejdsmiljøet på skolerne og kvaliteten i undervisningen. GL sætter fokus på nedskæringernes konsekvenser i kampagnen "Besparelser slukker drømme", der lanceres 5. september og følger op på allerede gennemførte og bebudede nedskæringer i regeringens finanslovsforslag for 2018.
Læs mere om konsekvenser af de seneste finanslove og EUD-forliget her.

GL's kamp mod nedskæringer

Lobbyarbejde over for politikere og opinionsdannere

I det forgangne skoleår har GL vandret gangene tynde på Christiansborg og mødtes med undervisningsministeren og de uddannelsespolitiske ordførere for alle partier. Drøftelserne på møderne har især koncentreret sig om implementeringen af den nye gymnasiereform, og GL har konkret belyst konsekvenser af nedskæringerne i sektoren og understreget, at det er umuligt at implementere en gymnasiereform med en målsætning om at styrke det faglige niveau samtidig med, at gymnasieuddannelserne udsættes for massive nedskæringer og afskedigelser af lærere. Derudover har møderne bl.a. omhandlet udfordringer for sprogfagene, elevernes trivsel i forbindelse med de få studieretninger og grundforløbet samt den skæve arbejdsbelastning.

Ud over møderne på Christiansborg har GL under reformforhandlingerne og i udmøntningsfasen af forliget i love og bekendtgørelser stort set været i daglig kontakt med Undervisningsministeriet og de politiske ordførere. Foruden de nævnte emner på møderne har der været tæt dialog om bl.a. optagelseskrav, elevfordeling, bevillingssystemet, EUX og karakterskalaen.

Ved siden af kontakterne til Christiansborg, undervisningsministeren og ministeriet skaber og vedligeholder GL løbende politiske alliancer til andre uddannelsesaktører, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, foreninger og forsknings- og udviklingsmiljøer. Samarbejdet antager forskellige former og udmønter sig bl.a. i konkrete projekter, fx i anbefalingerne fra Sprogtænketanken og film fra Danske Underviserorganisationers Samråd mod nedskæringer i uddannelsessektoren.

Lokale møder og aktiviteter om nedskæringer

For at klæde TR og medlemmerne på til debat om nedskæringer på skolen og i lokalsamfundet opfordrede GL til et fælles skolemøde den 28. september. Som forberedelse til dagen fik TR materiale om konsekvenserne af nedskæringerne på landsplan samt tal for egen skole. GL opfordrede til, at lærerne gik sammen med ledelsen, eleverne og bestyrelse for at få en fælles forståelse af konsekvenserne og for i fællesskab at henvende sig til lokale politikere, medier og lignende. De enkelte skolers opråb kan ses her. Tilbagemeldingerne har været positive. TR har bl.a. anvendt mødematerialet til at skabe en dialog med ledelsen. GL opfordrer igen i 2017 skolerne til at afholde tilsvarende møder.  

Ud over det fælles møde afholder GL kurser i skoleøkonomi for TR, medlemmer af SU og bestyrelsesmedlemmer. Kurserne kan også fås målrettet til det enkelte netværk, hvor der er mulighed for at komme helt ned i økonomien på egen skole og sammenligne med nedværkets øvrige skoler. Netværkskurserne afholdes typisk i forbindelse med regnskabsaflæggelse eller budgetlæggelsen for at få den største effekt. Dette arbejde fortsætter det kommende år.

Kampagnen "Stol på uddannelse"

GL lancerede kampagnen StolPåUddannelse.dk i MetroXpress torsdag den 27. april med et annonceomslag på for- og bagside, der indeholdt en række humoristiske og uskyldige løgne. Annoncen var startskuddet til en kampagne om, at man ikke altid skal stole på, hvad der står i avisen eller på nettet. Målet var at bekæmpe falske nyheder og sætte fokus på, at over halvdelen af danskerne er bekymrede for fake news.
Samme dag offentliggjorde GL's formand og professor Vincent Hendricks en fælles kronik i Politiken om udbredelsen af fake news på internettet og de sociale medier. Kronikørerne fastslog, at det bedste våben i kampen mod falske nyheder er at opruste på uddannelsesområdet.

Kampagnen fik således sendt et tosidet budskab om dels at gå kritisk til det daglige bombardement af nyheder og informationer på især nettet, dels at understrege uddannelses afgørende betydning i kampen mod de falske nyheder. Det sidste blev et direkte opråb mod de effektuerede og bebudede nedskæringer i uddannelsessektoren. Kampagnen argumenterede for, at elever og studerende i uddannelserne bliver skarpe og lærer at spotte, forstå og forholde sig kritisk til nyhedsstrømmen på de digitale platforme og i de traditionelle trykte og æterbårne medier. Derfor er der behov for, at der fra politisk hold oprustes på uddannelsesfronten og ikke skæres ned. Uddannelse er en investering, og det er nødvendigt, at skolerne har de fornødne ressourcer til at indfri de uddannelsespolitiske mål om at udvikle og uddanne dygtige, kritiske og selvstændige demokratiske borgere.

Foruden mediedækningen i MetroXpress og Politiken skrev Information en kritisk leder om, at kampagnen havde misbrugt MetroXpress som troværdigt medie. GL's formand fik efterfølgende spalteplads til at svare på lederen i Information. Læs svaret her 

Kampagnen fik stor mediebevågenhed. En lang række printmedier omtalte den, og på lanceringsdagen bragte TV2News et direkte interview med formanden fra Nørreport station. I løbet af dagen blev interviewet fulgt op af flere radiointerviews med GL's formand.

Uddannelsesalliancen i aktion mod nedskæringer

Torsdag den 13. oktober 2016 demonstrerede 43.000 elever, studerende og undervisere mod de massive nedskæringer på uddannelse i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Demonstrationerne var arrangeret af Uddannelsesalliancen, som GL er en aktiv del af.

På Christiansborg Slotsplads holdt GL's formand tale for de 30.000 fremmødte. Hun sagde bl.a., at ..."nedskæringer på uddannelse er en rigtig dårlig ide. Vi skal investere i at kvalitetssikre og udvikle vores uddannelser. Og vi skal sørge for, at dygtige unge bringer samfundet videre. Erhvervslivet har brug for knivskarpe og livsduelige unge". GL-formanden sluttede sin tale med en opfordring til politikerne om at forlade vildsporet med kortsigtede økonomiske besparelser på uddannelser. "De langsigtede konsekvenser er uoverstigelige og ødelæggende. Det er det, vi sammen viser politikerne med vores modstand i dag", understregede Annette Nordstrøm Hansen.

I Aarhus var 8.000 samlet til demonstration mod nedskæringerne. I Odense deltog 3.500 og i Aalborg deltog 1.500.

Ud over den fælles demonstrationsdag afviklede Uddannelsesalliancen årskonference den 23. maj i Fællessalen på Christiansborg. Den eksterne del af konferencen var åben for alle og satte fokus på kvalitet i uddannelse. Den bestod af oplæg fra forskere og tidligere undervisningsminister Christine Antorini.​

Bestyrelseskonference

Hvert år tilbyder GL medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelsen at deltage i den årlige bestyrelseskonference. I 2017 var konferencen for første gang arrangeret i samarbejde med Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Det betød, at alle bestyrelsesmedlemmer var velkomne. Det benyttede omkring 70 medarbejderrepræsentanter, bestyrelsesformænd og andre sig af. Temaet for konferencen var det gode bestyrelsessamarbejde, hvor blandt andre Stine Bosse gav bud på, hvordan en bestyrelse kan samarbejde for at få mest muligt ud af bestyrelsens samlede kompetencer.

Fremover afholdes bestyrelsesseminaret hvert andet år i samarbejde med leder- og bestyrelsesforeninger, mens det hvert andet år udelukkende er arrangeret for GL-medarbejderrepræsentanterne i bestyrelserne. Tilbud til medarbejderrepræsentanter fremgår løbende her.   

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: