Overenskomst

​​​​​​​GL arbejder kontinuerligt med medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. I beretningsåret har der især været fokus på forberedelserne af OK18, bl.a. med drøftelser på en række medlemsmøder. I foråret 2017 vedtog ​repræsentantskabet GL’s krav til overenskomstforhandlingerne i 2018. GL's fokus ved OK18 er at få løst tre væsentlige udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet:

  1. Åbenhed og indflydelse i planlægningen
  2. Jævn arbejdsbelastning
  3. Præcisering af bestemmelserne om merarbejde

Udfordringer med tidsregistrering

I sommeren 2016 gennemførte GL en medlemsundersøgelse. Den viser, at der fortsat er store udfordringer med at få tidsregistreringen til at fungere på de gymnasier, der ikke har indgået aftaler/forståelser. På mange gymnasier er det ledelsens planlægningstal, en form for ledelsesudmeldte akkorder, og ikke tidsregistreringen, der ligger til grund for opgørelsens af lærernes arbejdstid. Derfor vil GL ved OK18 arbejde for, at tidsregistreringen kommer til at virke som det tiltænkte værn mod for stor arbejdsbelastning.

Vanskeligt at få anerkendt merarbejde

Mange GL-medlemmer oplever, at det er vanskeligt at få ledelserne til at anerkende præsteret merarbejde.

Samtidig er mange medlemmer utrygge ved at rejse en merarbejdssag af frygt for repressalier fra skolens ledelse. Denne udfordring er hovedbestyrelsen meget opmærksom på. For at få kortlagt problemets omfang bliver der i efteråret 2017 gennemført en undersøgelse af merarbejdsproblematikken blandt et udsnit af GL’s medlemmer. Resultatet af undersøgelsen vil blandt andet blive anvendt ved OK18-forhandlingerne.

GL anlægger tre voldgiftssager

I det forløbne år er der faldet afgørelser i tre voldgiftssager rejst af GL. Desværre har GL ikke fået medhold i sagerne.

 

I Risskov-sagen havde GL anlagt en faglig voldgift mod Moderniseringsstyrelsen. GL fandt, at ledelsen på Risskov Gymnasium alene havde anvendt planlægningstal som udgangspunkt for lærernes årsopgørelser.

Sagen blev behandlet den 8. november 2016, og i sin kendelse fandt opmanden, at GL ikke konkret havde bevist, at Risskov Gymnasium ensidigt har fastlagt akkorder og brugt planlægningstal som udgangspunkt for

årsopgørelsen, men i kendelsen anerkender opmanden til GL’s tilfredshed, at ledelsen ikke ensidigt kan fastlægge akkorder.

 

I TH. Langssagen blev TH. Langs HF og VUC frifundet for ”usaglige” afskedigelser. GL’s påstand var, at afskedigelsen af 6 lærere var usaglig, da skolen samtidig budgetterede med et overskud. Kendelsen slog dog fast, at ”Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et tilstræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalanceret måde”.

GL havde desuden anlagt en voldgiftssag mod Moderniseringsstyrelsen om tolkningen af § 16, stk. 1 i GLoverenskomsten.

 

Uenigheden handlede om, hvorvidt den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer udgør 1924 timer om året (GL’s synspunkt), eller om arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer svarende til 7,4 timer dagligt i en 5 dages uge (Moderniseringsstyrelsens synspunkt).


Sagen blev behandlet den 12. december 2016. I sin kendelse fandt opmanden, at GL’s synspunkt indebærer, at den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer er mindre end gennemsnitligt 37 timer ugentligt, og hvis opmanden fulgte GL, ville det betyde, at en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer skulle have en lavere arbejdstid end personer, der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten. Opmanden gav derfor Moderniseringsstyrelsen medhold.

Statsansatte afbryder samarbejdet med ministeren for offentlig innovation

I december 2016 afbrød de statsansatte samarbejdet med ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde.

 

Baggrunden for bruddet var, at organisationerne bliver mødt med en uacceptabel arbejdsgiveradfærd fra en række styrelser og ministerier.

 

For CFU var det udslagsgivende, at ministeren efter et krisemøde med CFU i en pressemeddelelse skrev, at ”som minister for offentlig innovation bakker jeg naturligvis op, når de lokale arbejdsgivere tager ansvaret

på sig og træffer nogle vanskelige beslutninger om, hvordan der skal prioriteres i deres organisationer.”


Ministerens melding blev af CFU opfattet som en accept af fri jagt på de statsansatte og et brud på den tradition, der følger af den danske model, hvor store forandringer er genstand for forhandling mellem de centrale parter.

 

CFU begrunder bl.a. bruddet med, at "Hvis nogen har taget ansvar, så er det CFU og vores medlemsorganisationer. Det har vi helt konkret bevist ved OK11, OK13 og senest ved OK15. Uagtet, at vi ved OK13 blev udsat for et frontalangreb på underviserområdet, og at vi ved OK15 blev udsat for et bagholdsangreb på reguleringsordningen, har vi i respekt for samfundsøkonomien og landets situation, hver gang accepteret overenskomster med endog meget begrænsende lønstigninger. Vi tager ansvar hver evig eneste dag! Lokalt og centralt."

 

Samarbejdet er på nuværende tidspunkt ikke blevet normaliseret, og en stor udfordring i forhold til de kommende OK18 forhandlinger er, at Innovationsministeren ved flere lejligheder har bekendtgjort, at underviserarbejdstid ikke vil blive et tema ved OK18.

Forberedelse af OK18

De mange møder med medlemmerne om OK18 og den store medlemsundersøgelse var vigtige elementer i forberedelsen af GL's overenskomstkrav, som blev godkendt af repræsentantskabet i foråret.

I medlemsundersøgelsen blev medlemmerne bl.a. spurgt om, hvad der er vigtigst for GL at prioritere i fremtiden.

 

De fleste svarer, at GL skal prioritere løn og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø samt det stigende arbejdspres.


Desuden peger en del på udfordringer med aftaleret, tidsregistrering og honorering af merarbejde og understreger også, at solidaritet, uddannelsespolitik, skolernes økonomiske forhold og bekæmpelsen af

new public management er vigtige indsatsområder.

Medlemsmøder

I foråret 2017 afviklede GL 27 velbesøgte medlemsmøder. Mange medlemmer fandt især to problemstillinger væsentlige at få løst: Skævbelastningen, især i forhold til reformimplementeringen, og arbejdsplanlægningen, der skal gøres mere gennemskuelig. Desuden blev udfordringer med tidsregistrering, merarbejde og lønudvikling drøftet og udpeget som vigtige fokusområder for GL.

Vedtagelse af GL’s OK18-krav

GL’s OK18 krav tager udgangspunkt i de problemer, som GL-undersøgelser og dialog med medlemmer og tillidsrepræsentanter dokumenterer på mange skoler. Et centralt krav er at sikre lærerne indflydelse på skolens planlægning af lærerarbejdet og at skabe åbenhed om planlægningen på den enkelte skole. GL stiller bl.a. krav om, at ledelsens planlægningstal skal være tilgængelige for lærerne.


Mange lærere er belastet af, at arbejdstiden bliver fordelt meget skævt hen over året. Der er intet i bekendtgørelserne, der tilsiger, at det skal være sådan. Derfor ønsker GL, at gymnasielæreres arbejdstidsregler tilpasses arbejdstidsreglerne for andre akademikere i staten, så gymnasielærere kan sikres en mere jævn arbejdsfordeling.

 

Som følge af de økonomiske nedskæringer i sektoren er der allerede over 1.000 færre lærere. Derfor stiller GL krav om bedre forhold for de lærere, der bliver afskediget, fx ved at kræve, at opsigelsen tilbagekaldes,

hvis vilkårene for afskedigelsen ændrer sig.

 

Desuden stiller GL krav om lønstigninger og forhøjelse af pensionsprocenten. GL finder det vigtigt at videreføre reguleringsordningen, som den så ud før OK15, så statsansattes løn stiger i samme takt som privatansattes, og GL stiller også krav om at få det lokale lønsystem til at fungere. Reglerne om samarbejdssystemet skal forbedres, og tillidsrepræsentanterne skal have bedre rammer for at varetage medlemmernes interesser, både arbejdsforhold og i forhold til at arbejdsgiver bl.a. forpligtes til at give TR relevante informationer i funktionen som TR.

 

Konkret vedtog GL's repræsentantskab den 26. april 2017 enstemmigt GL's OK18-krav:

  • Åbenhed i og indflydelse på planlægningen
  • Præcisering af bestemmelserne om merarbejde
  • Jævn arbejdsbelastning
  • Mindre rådighed for deltidsansatte
  • Mere tryghed i ansættelsesforholdet
  • Bedre TR-regler
  • Bedre rammer for SU-samarbejdet
  • Procentuelle lønforbedringer
  • Forhøjelse af pensionsprocenten
  • Reguleringsordningen videreføres
  • Forbedring af den lokale løndannelse
  • Seniordage
  • Lønforbedringer på sluttrin
  • Forhøjelse af adjunkt-/lektortillægget
  • Fagtillæg på erhvervsgymnasier
  • Forskudt tidstillæg på VUC
  • Tillæg for arbejde på flere geografiske arbejdssteder
  • Forbeholdskrav (tager højde for, at modparten kan fremsætte krav, som kan medføre behov for modkrav). 

Sag om ytringsfrihed

I foråret 2016 blev et GL-medlem, ansat på Campus Bornholm, afskediget. Ledelsen fandt, at medlemmet havde optrådt illoyalt ved at sende en mail til Folketingets finansudvalg, dagen før udvalget skulle behandle

en ekstrabevilling til skolen. Medlemmet henvendte sig til ombudsmanden, som i september 2016 klart tilkendegav, at der ikke var grundlag for at afskedige medlemmet.

 

Ombudsmanden skrev bl.a.:

”Det er min opfattelse, at Campus Bornholm ikke havde grundlag for at afskedige (GL's medlem, red.) fra hans stilling som gymnasielærer med henvisning til den e-mail om ledelsens økonomiske dispositioner, som

han sendte til medlemmer af Folketingets Finansudvalg den 16. december 2015. Campus Bornholm har med afskedigelsen tilsidesat de regler og principper, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det

mener jeg er særdeles kritisabelt. Jeg henstiller på den baggrund, at Campus Bornholm genoptager afskedigelsessagen og i den forbindelse tager højde for mine bemærkninger, herunder særligt om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed”.


Ombudsmanden kritiserede desuden skolens interne regler med forsøg fra ledelsen på at begrænse de ansattes ytringsfrihed, og han anser det "…for en skærpende omstændighed, at skolens næstformand efterfølgende i en udtalelse til pressen anførte, at det var vigtigt, at kritik af ledelsen i første omgang blev rettet internt."

 

For GL er det en vigtig afgørelse med en sejr for både medlemmet og ytringsfriheden. Ombudsmandens udtalelse førte til, at medlemmet efter en forhandling mellem Campus Bornholm og GL blev genansat.

GL lægger vægt på, at medlemmerne tør anvende deres ytringsfrihed og kan være med til at bryde den tavshedskultur, der er ved at udvikle sig på mange skoler. Derfor er ombudsmandens afgørelse vigtig. Den flytter retspraksis for, hvordan offentligt ansatte kan ytre sig. Med afgørelsen har ombudsmanden slået fast, at man som offentligt ansat kan ytre sig ganske skarpt.​

Arrangement for pædagogiske ledere

I det forløbne år er der blevet afholdt to arrangementer for de pædagogiske ledere. I oktober blev der afholdt et endagsseminar i Odense med fokus på de udfordringer, pædagogiske ledere møder i deres hverdag.

 

Og i forbindelse med Gymnasieledernes årsmøde blev der afviklet et medlemsmøde.


Det er fortsat vigtigt for GL at organisere ledere som medlemmer. For at få et større overblik over de forventninger, lederne har til GL, bliver der i efteråret 2017 gennemført en medlemsundersøgelse blandt lederne.

Lokalløn – fokus på erhvervsgymnasieprojektet

Efter en del udskydelser blev partsprojektet om den lokale løn og anerkendelse af den gode undervisning endelig afholdt i efteråret 2016. Partprojektet, som var aftalt ved OK15 mellem Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne, bestod af tre workshopdage forskellige steder i landet. Parterne havde bedt samarbejdssekretariatet om at facilitere dagen. Erhvervsgymnasiernes ledelser og tillidsrepræsentanter blev inviteret, og fremmødet var tilfredsstillende, om end ikke alle valgte at deltage. Der var et fælles oplæg af forskere fra KORA om, hvad der motiverer offentligt ansatte. Tina Feldt Jessing (Moderniseringsstyrelsen) og Sofie Nilsson (Akademikerne) gennemgik formålet med og reglerne for de lokale lønforhandlinger. Desuden præsenterede en erhvervsgymnasial leder og tillidsrepræsentant deres erfaringer med lokale lønforhandlinger og anerkendelse af den gode undervisning.

 

GL’s indtryk er, at afviklingen af workshops har været med til at sætte den manglende udmøntning af lokalløn på dagordenen ude på erhvervsgymnasierne, men det er også indtrykket, at det endelige resultat af projektet først vil kunne ses i årene fremover. Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier vil følge den lokale lønudvikling tæt og igangsætte nye initiativer, og bestyrelsen tilbyder medlemmerne skolebesøg om lokalløn. Hovedbestyrelsen har desuden afholdt en række medlemsmøder med emnet løn og pension.​

Inspirationskatalog til kriterier for tildeling af ny løn

Som opfølgning på partsprojektet har GL udarbejdet et katalog med ideer og beskrivelser til inspiration for, hvordan man kan tildele lokale tillæg til lærerne. Inspirationskataloget sammenfatter de beskrivelser i lønpolitikker, der allerede er lavet på mange af landets gymnasier.

Grønland

I 2016 underviste en konsulent fra GL og en konsulent fra DJØF på TR-kurset, som Akademikernes sammenslutning i Grønland (ASG) arrangerede for de nye akademiske tillidsrepræsentanter. I forbindelse med opholdet blev der afholdt et GL-møde på GUX i Nuuk.

 

Under opholdet blev det tydeligt, at der blandt medlemmerne var behov for at høre mere om den nye pensionsreform i Grønland. Derfor blev der i samarbejde med MP pension og DM arrangeret og afviklet en række medlemsmøder i de fire gymnasiale byer i foråret 2017.

 

GL er desuden i gang med at planlægge et besøg på alle gymnasierne i Grønland til foråret 2018 med GL’s formand og en repræsentant for MP pension.​

Forholdene i Sydslesvig

GL's formand har i det forgangne år besøgt både Duborg Skolen i Flensborg og AP Møller Skolen i Slesvig og holdt møde med lærerne og ledelserne på skolerne. I skrivende stund er der indledt forhandlinger om en ny overenskomst for GL’s medlemmer med Skoleforeningen, som er arbejdsgiver for blandt andre de danske ​skoler syd for grænsen.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: