Pas på kvaliteten i de gymnasiale uddannelser

Gymnasie- og hf-lærere får for lidt efteruddannelse, samtidig med at almene gymnasier bruger meget få ressourcer på udviklingsarbejde.

Det viser nye rapporter, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet af Pluss Leadership for at kortlægge arbejdstiden for lærere på forskellige uddannelsesområder, herunder for lærerne på de gymnasiale uddannelser.

Rapporterne giver et billede af, hvordan lærernes arbejdstid er sammensat i forhold til undervisning og forberedelse, logistiktid i forbindelse med undervisningen, tilbagemeldinger til eleverne på deres skriftlige opgaver, eksamen, øvrig tid og seniorordning mv. Formålet med undersøgelsen har angiveligt været at skabe et datagrundlag i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger.

Rapporterne viser, at lærerne anvender ¾ af deres tid på direkte elevrelaterede opgaver, og resten går til rammesætning af undervisningen. Rapporterne synliggør samtidig, at der er stor forskel på, hvordan man administrerer på de enkelte skoler, og dermed peger rapporten på, at der er et stort ledelsesrum på den enkelte skole.

En leder citeres i den kvalitative del af rapporten for at sige, at der ingen tvivl er om, at underviserne arbejder for pengene, mens lærerne citeres for, at de arbejder mere end hvad de får penge for. (Analyse af øvrig tid, s. 78)

Uanset om det er lærernes eller lederens sprogbrug, dækker det over, at den nok største effektivisering på det offentlige arbejdsmarked er sket i gymnasiet: Elevprisen er siden 2001 faldet med 10,7%, men den reelle effektivisering er langt større end den afspejles i elevprisen pga. elevsammensætningen er mere differentieret end tidligere. Samtidig er finansieringen af forskellige elevaktiviteter omlagt, hvilket i gennemsnit har givet eleverne 15% mere undervisning – uden det har givet en krone mere til lærerne – og det vel at mærke samtidig med at lærerne har gennemført det, der er blevet kaldt århundredets gymnasiereform.

I de kommende overenskomstforhandlinger er det GL's udgangspunkt, at kvaliteten i uddannelserne skal sikres, og at det skal være attraktivt at være og blive gymnasielærer. GL har bl.a. stillet krav om, at lærerne skal sikres mere efteruddannelse, og det har Undervisningsministeriet nu dokumenteret behovet for, udtaler formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.

Emner: Efteruddannelse; Udvikling
Interessent:  
Artikeltype: