|
Links til bogmærker i teksten:
Multimedieskat
Befordringsfradrag
Kursusudgifter
Selvangivelse generelt
Selvangivelsen på papir er afskaffet. Det betyder, at man skal ind via TAST-SELV på Skats hjemmeside for at selvangive sine indtægter og fradrag.
Årsopgørelsen for 2010 kan ses i den personlige skattemappe på Skats hjemmeside fra 7. marts 2011. Såfremt man har ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen, skal ændringer meddeles til skattemyndighederne senest den 1. maj 2011.
Har man selvstændig virksomhed, skal man udfylde en udvidet selvangivelse. Det kan også gøres elektronisk via TAST-SELV på SKATs hjemmeside. Fristen for indberetning af den udvidede selvangivelse er den 3. juli 2011. Dette gælder også, hvis man deltager i anpartsprojekter.
Ejendomsværdiskat
Der blev i 2003 vedtaget en lov om skatteloft på ejendomsværdiskatten. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten kan ikke overstige det mindste beløb af
ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5%
ejendomsværdien pr. 1. januar 2002
og det aktuelle års ejendomsværdi pr. 1. oktober
Ejendomsværdiskatten udgør 10 promille af grundlaget op til kr. 3.040.000 og 30 promille derover. For ejendomme anskaffet før 1. juli 1998 udgør ejendomsværdiskatten 8 promille af grundlaget op til kr. 3.040.000 og 28 promille derover. For disse ejendomme er der endvidere et fradrag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af grundlaget, dog max. kr. 1.200.
Der er særregler for ejendomme, der har været under ombygning og nyopførte ejendomme. Det kan endvidere oplyses, at der ikke længere skal betales ejendomsværdiskat af to boliger ved flytning. Der skal heller ikke betales ejendomsværdiskat af ubeboelige ejendomme, ligesom der ikke skal betales ejendomsværdiskat på ubebyggede grunde.
Restskat og overskydende skat
Bestemmelserne om restskat og overskydende skat er følgende:
Når du får din årsopgørelse, vil du få at vide, om du har en restskat og hvor meget. Det kan betale sig at betale restskatten frivilligt inden 1. juli, fordi den rente, du da skal betale, altid vil være et mindre beløb end det procenttillæg, der kommer på efter 1. juli.
Restskat til og med 18.300 kr. (for indkomståret 2010) bliver automatisk indregnet i din næste forskudsopgørelse. Restskat over 18.300 kr. opkræves i september, oktober og november måned. I begge tilfælde lægges der procenttillæg oveni beløbet.
Betaler du inden 1. juli 2011 udgør procenttillægget for 2010 4,2 procent, mens tillægget udgør 6,2 procent, hvis du venter med at betale til efter 1. juli 2011. Bemærk, at du efter de nye regler betaler procenttillæg allerede fra 1. januar 2011.
Har du betalt for meget skat i 2011, udbetales beløbet med en procentgodtgørelse på 0,6 procent via din NemKonto. Procentgodtgørelsen er ikke skattepligtig. Overskydende skat under 100 kroner overføres automatisk til efterfølgende indkomstår.
Arbejdsmarkedsbidrag
Alle lønmodtagere skal betale AM-bidrag. AM-bidraget beregnes som 8 %.
Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.
Gratialer, godtgørelser og gaver fra arbejdsgiveren ved jubilæer, fratrædelse mv. er personlig indkomst, men beskattes på en særlig lempelig måde, idet der er et årligt skattefrit bundfradrag på kr. 8.000. Dette betyder, at disse medregnes til den personlige indkomst med hele beløbet, der efter fradrag af AM-bidrag overstiger et skattefrit bundfradrag på kr. 8.000. Der skal betales AM-bidrag af hele beløbet. Såfremt gratialer eller godtgørelser udbetales som tingsgaver, f.eks. som et ur, skal der ikke betales AM-bidrag heraf.
Gratialer mv. beskattes kun lempeligere, hvis udbetalingen er sket, fordi virksomheden, hvor man er ansat, har haft 25 års jubilæum, eller et antal år, der er deleligt med 25. Den lempelige beskatning gælder også for gratialer mv., hvor man selv har jubilæum, og ansættelsen har varet i 25 år, 35 år eller et større antal år deleligt med 5. Godtgørelse i anledning af fratrædelse af stilling er omfattet af denne beskatningsform, men kun i det omfang godtgørelsen er større end den normale løn i opsigelsesperioden.
Multimediebeskatning (multimedieskat)
Pr. 1. januar 2010 beskattes multimedier (fri telefon, pc og internetforbindelse), der står til rådighed for privat brug. Man bliver beskattet samlet af fri telefon, pc og internetforbindelse af 3.000 kr. (svarende til ca. 1.700 kr. efter skat) pr. år, hvis man får stillet én, to eller alle tre goder til rådighed for privat brug.
Med finanslovsaftalen 2011 (s. 7) reduceres det skattepligtige multimediebeløb med 25 pct. for ægtepar, hvor begge betaler multimedieskat.
En attraktiv personalegodeordning for multimedier skal altså være mere end 1.700 kr. værd for medarbejderen privat.
Den attraktive multimedie-ordning for medarbejderen kræver at:
Privat værdi af multimedier minus 1.700 kr. skal være større end 0 kr.
Eks. 1: Medarbejderne får internetforbindelse betalt på (op til) 200 kr. om måneden: 2.400 kr. - 1.700 kr. = 700 kr. at spare ift. selv at betale for opkoblingen. Får medarbejderne også stillet en pc til rådighed, vil ordningen have højere værdi for den samme pris, nemlig ca. 1.700 kr.
Eks. 2: Medarbejderne får fri telefon betalt på (op til) 200 kr. om måneden: 2.400 kr. - 1.700 kr. = 700 kr. at spare ift. selv at betale for telefon.
Men problemet med ovenstående er, at de 2.400 kr. ikke nødvendigvis afspejler værdien af fri telefon for medarbejderen privat. Hvis halvdelen af de 200 kr. går til arbejdsmæssige opkald, dvs. 1.200 kr. om året, så koster ordningen faktisk medarbejderen ca. 500 kr. om året (1.200 - 1.700).
Skattefri personalegoder
Personalegoder, der har en direkte sammenhæng med den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis det samlede årlige beløb overstiger kr. 5.500 i 2010. Det gælder f.eks.
- Fortæring ved overarbejde.
- Avis.
- Almindelig beklædning med logo.
- Forlængelse af forretningsrejser.
- Vaccination.
Privattegnede pensioner
Bidrag og præmier til pensionsordninger kan trækkes fra i den personlige indkomst.
Der skelnes mellem:
Privattegnet
pensionsordning, hvor du selv foretager indbetalinger. Her kan du trække beløbet fra i din personlige indkomst.
Arbejdsgiveradministreret
pensionsordning, hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingerne som led i ansættelsesforholdet.
Når din arbejdsgiver indbetaler, medregnes den samlede indbetaling af dine egne bidrag og arbejdsgiverens bidrag ikke i din personlige indkomst. Du skal derfor ikke selv trække indbetalingerne fra på forskudsopgørelsen, da de altså allerede er trukket fra.
Hvis du selv ændrer beløbet for indkomst på forskudsopgørelsen, skal du altså huske, at beløbet for indkomst også her skal være efter den samlede indbetaling til pensionsopsparing er trukket fra.
Der skelnes desuden mellem:
1) Ratepensionsordninger og ophørende alderspensioner
Bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger kan som hovedregel trækkes fra - men som noget nyt er der et loft på 100.000 kr. Dette loft omfatter alle disse pensionsordninger, altså både for privattegnede ordninger og for ordninger oprettet efter aftale med din arbejdsgiver. Livsvarige livrenter er derimod ikke omfattet af loftet på 100.000 kr.
De tidligere gældende regler om fordeling af fradrag, hvis du har valgt at foretage årlige indbetalinger i mindre end ti år, er ophævet med virkning for indkomståret 2010.
2) Kapitalpension/-forsikring og supplerende éngangsydelser fra pensionskasser
Dette er ordninger, hvor hele pensionen udbetales på én gang. Her kan bidrag og præmier kun trækkes fra med indtil 46.000 kr. Denne grænse omfatter alle din kapitalpensioner - også ordninger oprettet efter aftale med arbejdsgiveren. Hvis du fx har en pensionskasseordning, hvor en del af pensionen udbetales som en supplerende éngangsydelse, skal dit bidrag til denne del af pensionskasseordningen regnes med under grænsen på 46.000 kr.
Ligningsmæssige fradrag
Nedenfor behandles en række fradrag, som kan foretages af alle lønmodtagere. Disse udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes, hvis udgifterne overstiger et bundfradrag på kr. 5.500 i 2010. Denne bundgrænse gælder dog ikke lønmodtageres befordringsfradrag, kontingenter til fagforening og a-kasse samt gave til foreninger mv.
Befordringsfradrag
Fradrag mellem sædvanligt hjem og arbejde beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter Skatterådets satser. Der er ikke fradrag for de første 24 km pr. dag. Fradraget udgør for 2010 kr. 1,90 pr. kilometer for 25 - 100 km pr. dag og kr. 0,95 pr. kilometer af resten. Fra 1. januar 2004 kan personer, bosiddende i en række særligt bestemte udkantskommuner, og med daglig kørsel over 100 km foretage fradrag med samme sats for kørsel over 100 km, som den der gælder for kørsel mellem 24 - 100 km dagligt.
Der kan desuden fratrækkes befordringsfradrag efter ovennævnte regler ved transport til uddannelsessteder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet. Dette forudsætter, at lønmodtageren ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse af arbejdsgiveren. Hvis dette er tilfældet, vil der ikke være fradrag efter ovennævnte regler. En gymnasielærer ansås for berettiget til fradrag for kørsel til et gymnasium, hvor den pågældende modtog pædagogikumuddannelse, da han ved kurset rent faktisk deltog i og efterhånden forestod undervisningen på det gymnasium, hvor pædagogikum fandt sted.
Ud over det almindelige befordringsfradrag kan dokumenterede udgifter, afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen, fradrages med kr. 90 pr. passage ved anvendelse af bilbroen og med kr. 15 pr. passage ved anvendelse af kollektive transportmidler.
Fradrag ved anvendelse af Øresundsforbindelsen udgør kr. 50 pr. passage og ved anvendelse af kollektive transportmidler kr. 8 pr. passage.
Der opnås fradrag uden hensyn til, hvilket transportmiddel der anvendes. Hvis f.eks. tre naboer kører sammen fra bopælen til deres respektive arbejdspladser i den enes bil, påvirkes fradraget ikke. Fradraget opgøres, som om hver enkelt havde befordret sig alene mellem hjem og arbejdsplads. Ved samkørsel over Storebæltsbroen eller Øresundsbroen kan fradrag alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til broen.
Faglitteratur
Anskaffelse af faglitteratur anses i almindelighed at påhvile arbejdsgiveren som en naturlig forpligtelse. For at en ansat lønmodtager kan få fradrag for egne anskaffelser, er det derfor en betingelse, dels at der er tale om relevant faglitteratur, dels normalt tillige at denne ikke er tilgængelig på arbejdsstedet. Følgende faglitteratur er ikke fradragsberettiget:
- populærvidenskabelige værker,
- faglitteratur til videreuddannelse,
- større samlet anskaffelse af faglitteratur, således at det får karakter af anlæg af bibliotek.
Kursusudgifter
Der kan som udgangspunkt ikke tages fradrag for udgifter til uddannelse, herunder udgifter til studierejser og kurser, som afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse. Det skyldes, at udgifter til uddannelse anses for en etableringsudgift. Udgiften afholdes til etableringen af et indkomstgrundlag og ikke til erhvervelse af indkomsten. Hvis der derimod er tale om udgifter, afholdt som led i en efteruddannelse, vil udgiften være fradragsberettiget. Det er en betingelse, at kurset mv. har den fornødne forbindelse til den løngivende stilling.
Der er fradrag for udgifter til studierejser og kongresser, hvis rejsen har den fornødne tilknytning til den løngivende stilling. Det er ikke nok, at rejsen har været af faglig relevans. Den skal også have en tilknytning til ens stilling. Udgifter til rejser af mere generel og bredt orienterende art vil ikke være fradragsberettigede. Ved vurdering af om rejsen har den fornødne tilknytning til den løngivende stilling, er der i praksis lagt vægt på, om arbejdsgiveren f.eks. har anbefalet eller godkendt kurset/rejsen, om der er givet tilskud, samt om der er bevilget tjenestefrihed med løn.
En gymnasielærer med fransk og spansk fik fradrag for udgifterne til kursus- og rejseforløb for deltagelse i et tværfagligt kursus med efterfølgende studierejse til Senegal med henblik på erhvervelse af indsigt i den senegalesiske identitet.
Baggrunden for godkendelse af fradraget var, at efteruddannelsen var godkendt og understøttet af det offentlige, at den daværende amtskommune havde bevilget tjenestefrihed med løn og fri vikar, og at deltagelsen ikke havde turistmæssige islæt, fordi gymnasielæreren skulle undervise i landets kultur i bred betydning. Fradraget var således begrundet i, at der var en særlig direkte og umiddelbar forbindelse med indtægtserhvervelsen. Afgørelsen er konkret, og det kan bestemt ikke udledes, at der i alle situationer er fradrag.
I en anden sag fik en adjunkt, der underviste i geografi i gymnasiet, og som deltog i en rejse til Færøerne arrangeret af Geografiforbundet, ikke fradrag for udgifterne hertil, fordi rejsen ikke havde været godkendt eller understøttet af det offentlige, ligesom en anden gymnasielærer heller ikke opnåede fradrag for udgifter til to rejser, han havde foretaget som forberedelse til ekskursioner med eleverne.
Musikinstrumenter
Der kan ikke siges noget generelt om fradragsmulighederne for anskaffelse af musikinstrumenter, men det kan oplyses, at en musiklærer i en kendelse fra 1992 har fået fradrag for udgifter til anskaffelse af et keyboard, som var nødvendigt til øvelse og forberedelse. Landsskatteretten fandt, at anskaffelsen havde umiddelbar forbindelse med hans erhverv, og han fik fradrag for 50 % af anskaffelsesudgiften.
Gaver til velgørenhed
Gaver til godkendte velgørenhedsformål kan maksimalt fradrages med kr. 14.500 i 2010 med et ikke-fradragsberettiget bundbeløb på kr. 500. Hver enkelt bidragsmodtager skal minimum have modtaget kr. 500 for at indgå i ovennævnte maksimum.
(Opdateret 8. februar 2011) |