Pensionsmuligheder

Dine økonomiske muligheder efter arbejdslivet.

Efterløn

Alderspension

Folkepension

Læg budget for livet efter arbejdsmarkedet

 

Det forventes, at et større antal gymnasielærere også i de kommende år vil gå på pension på grund af alder.

Nedenfor er derfor en kort gennemgang af dine økonomiske muligheder efter arbejdslivet.

Du er altid velkommen til at kontakte GL's sekretariat eller MP Pension om dine muligheder.

Efterløn

Hvornår man kan gå på efterløn afhænger af, hvornår man er født.

 

 FødtEfterløns-
alder
Max antal år
på efterløn
 Antal år med indbetalt efterløns-bidrag
 Født før 31.  dec. 1953  605 
 1. jan. – 30. juni 1954  60½ 5Fra 1. april 1999
 1. juli – 31. dec. 1954  61 5 12½ - 22½ år
 1. jan. – 30. juni 1955  61½ 5 Afhængig af fødselsdag
 1. juli – 31. dec. 1955         
625 
 1. jan. – 30. juni 1956        62½ 
 
 4½  
 1. juli – 31. dec. 1958 
 63 4 
 1. jan. – 30. juni 1959         63½  3½ 
 Fra juli 1999
 1. juli 1959 – 30. juni 1964  64 3 23 – 29½ år
 1. juli 1964 -   64330 år

 

Efterlønnen ophører, når man når folkepensionsalderen, der ligeledes er afhængig af fødselstidspunktet.

Efterløn for lærere ved de gymnasiale uddannelser administreres af Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA).

For at kunne få efterløn skal en række betingelser være opfyldt, heriblandt skal man være dagpengeberettiget og have betalt efterlønsbidrag. Man skal endvidere have et efterlønsbevis, der rekvireres i MA, der sender dig et ansøgningsskema kort før du når efterlønsalderen.

Søg straks om efterlønsbeviset – uanset om du ønsker at gå på efterløn eller ej, når du får brevet. Efterlønsbeviset er nemlig forudsætningen for, at du får adgang til de særligt gunstige rettigheder, der ligger i efterlønsordningen.

Desuden skal du ikke længere betale efterlønsbidrag mere, når MA har udstedt dit efterlønsbevis.

For at kunne gå på fuld efterløn skal man inden for de sidste 3 år inden overgang til efterløn have haft 1924 timers arbejde (fuldtidsforsikret). Det er vigtigt at have i baghovedet fra 3 år før efterlønsalderen, hvis man vil ned i tid, gå på orlov el. lign. Såfremt man ønsker at gå på nedsat tid, vil det være hensigtsmæssigt at kontakte MA for at sikre, at nedgangen i arbejdstid ikke hindrer efterløn på et senere tidspunkt.

Efterlønnen har forskellig størrelse, alt efter om man vil gå på efterløn ved første lejlighed eller efter 2 år.

Hvis man venter 2 år med at gå på efterløn, er satserne højere. De højere satser og lempeligere modregningsregler i efterlønnen forudsætter, at man har haft arbejde 3.120 timer efter efterlønsbevisets modtagelse (den såkaldte 2-årsregel) og inden overgangen til efterlønnen tidligst 2 år senere. De gunstigere regler, hvis man går på efterløn, efter 2 år eller flere år forudsætter, at man har søgt om og fået udstedt efterlønsbevis, og har haft beviset i mindst 2 år.

Hvis man trækker sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet eller udlader efterløn, har man ret til en skattefri præmie, forudsat at man opfylder den såkaldte 1-årsregel. Hver gang man herefter har arbejdet 481 timer (svarer til et kvartals arbejde på fuld tid), har man optjent 12.496 kr. (2013-tal gældende for en fuldtidsforsikret). Der kan højst optjenes 12 kvartaler. Altså i alt 149.952 kr. Den skattefri præmie udbetales i forbindelse med overgang til folkepension. Husk at gemme lønsedler til dokumentation for, at du opfylder arbejdskriteriet.

Henvend dig i Magistrenes Arbejdsløshedskasse for at afklare dine forhold inden overgang til efterløn.
   

Alderspension

Lærerne ved de gymnasiale uddannelser har deres pension i MP Pension, hvor du kan få flere informationer om din pensionsopsparing.

Det er muligt at få løbende udbetaling af alderspension fra det fyldt 60 år, (hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007).
Ligeledes er det muligt at få udbetalt alderssum (tidligere benævnt engangsydelse) fra det fyldte 60 år. Alderssummen er også mulig at få udbetalt, selv om man ikke går på pension, eller uden at man iværksætter løbende udbetaling af alderspension. På MP's hjemmeside www.mppension.dk kan du se størrelsen på din pension under forskellige forudsætninger.  

Folkepension

I årene fra 2019 og til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år.

Personer, der ved udgangen af 2012 var fyldt 59 år (født 31. december 1953 eller tidligere) når folkepensionsalderen som 65-årige.

For andre forhøjes folkepensionsalderen:
 

 Født  Folkepensionsalder
 Født før 1. januar 1954 65
 1. januar – 30. juni 1954  65½
 1. juli – 31. dec. 1954  66
 1. januar – 30. juni 1955 66½
 1. juli 1955 og senere 67


Folkepensionen består af et grundbeløb og et tillæg.

Grundbeløbet er på 69.648 kr. om året (2013) og er ens for enlige og for gifte.

Hertil kommer et pensionstillæg på op til 72.336 kr./år for enlige/reelt enlige og 34.968 kr./år for gifte/samlevende (begge 2013).

Pensionstillægget reduceres, eller bortfalder helt, hvis folkepensionisten har indtægt, f.eks. fra pensionskasse eller ATP. Det vil for en pensioneret gymnasielærer sige, at der foretages fradrag i pensionisttillægget subsidiært det bortfalder helt.
Grundbeløbet reduceres kun ved arbejdsindtægt på over 295.900 kr., idet grundbeløbet helt bortfalder ved en arbejdsindtægt på 522.200 kr. eller derover.

Du kan orientere dig nærmere om folkepension på borger.dk. 

Læg budget for livet efter arbejdsmarkedet

Du har mulighed for at få et samlet overblik over din økonomi efter at du har forladt arbejdsmarkedet ved at gå ind på www.pensionsinfo.dk, hvor de forskellige ydelser fra det offentlige kan samarbejdes med dine private pensionsordninger, idet egne pensionsordningers eventuelle indvirken på størrelsen af det offentliges ydelser beregnes automatisk. Du kan selv indtaste oplysningerne fra den pensionsoversigt, du har fået tilsendt fra MP. Anvendelse af pensionsinfo er gratis, men kræver Nem-ID.

 

Emner:  
Interessent: Pensionist
Artikeltype:  
FOKUSOMRÅDER

 

 

Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at udvikle skoler, der skaber resultater
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspxNy gymnasielærerInformation for dig som er ny gymnasielærer
Gymnasieskolenhttp://gymnasieskolen.dk/, http://gymnasieskolen.dk/GymnasieskolenBesøg gymnasieskolen.dk - nyheder og debat om de gymnasiale uddannelser
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
GL's debatindlæghttp://sp2013.gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspx, http://gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspxGL's debatindlægGL's politik og holdninger
GL-E kurserhttp://sp2013.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspxGL-E kurserKurser for gymnasielærere
Overenskomst 2015http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspx, http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspxOverenskomst 2015Få en oversigt over OK15 her