Svært at se forhandlingsrummet

Mandag den 21. januar mødtes Moderniseringsstyrelsens og GL's forhandlere for anden gang for at forhandle GL-overenskomsten for det almengymnasiale område.

Retorikken fra arbejdsgiverside har blandt andet været, at arbejdstidsaftaler er at sammenligne med klenodier, der er parate til at komme på museum. Derfor bad GL på dagens møde Moderniseringsstyrelsen om at uddybe og konkretisere deres arbejdstidskrav. Det var vigtigt for GL's forhandlere at få arbejdsgiverne til reelt og konkret at forklare, hvorfor de ønsker en ny aftale, og hvad der er målet med den. Hvis gymnasielærerne skal se meningen med at ændre arbejdstidsvilkårene, er det nødvendigt at forstå, hvilke problemer en ny model skal løse, og hvilke mål man vil opnå.

For arbejdsgiverne er målet et kvalitetsløft, hvor den effektivisering den enkelte medarbejder kan opnå med erfaringen, skal komme skolen og eleverne til gode. Arbejdsgiverne anser ikke undervisningsområdet for et særligt område, og derfor er der ikke behov for særlige regler for lærernes arbejdstid.

Endvidere ville GL's forhandlere have afklaret spørgsmålet om Moderniseringsstyrelsens forventninger til tilstedeværelse. I forbindelse med OK11-forhandlingerne blev det aftalt, at skolens ledelse kan kræve tilstedeværelse i såvel forberedelses- som opgaveevalueringstiden, hvis det er meningsfuldt og der er arbejdspladser til lærerne. Derfor var spørgsmålet nu, om arbejdsgiverne som udgangspunkt forventer, at der skal være fuld tilstedeværelse, for i givet fald er det GL's krav, at der som i den nuværende aftale er arbejdspladser, som arbejdstilsynet kan godkende.

Det var ligeledes vigtigt for GL's forhandlere at spørge ind til arbejdsgivernes forventninger til lærernes forberedelse af undervisningen, idet det er afgørende, at forberedelse ikke bliver en budgetresidual. Der er en naturlig sammenhæng mellem forberedelsen, ansvaret for undervisningen og ansvaret for eksamen. Som det er i dag står læreren med ansvaret for resultater og for manglende resultater. Læreren står til ansvar i hver eneste time over for eleverne.

For arbejdsgiverne skal forberedelsestid ikke være en ret for den enkelte lærer, men tildeles af ledelsen ud fra en pædagogisk vurdering og ikke efter retningslinjer. Denne pædagogiske vurdering må set i forhold til den enkelte lærer bl.a. indeholde faktorer som fag, niveau, lærerens kompetencer og erfaring, elevsammensætning og undervisningsform.

GL's indvendinger om at dette vil give en voldsom kompleksitetsforøgelse forholder man sig ikke til, da det på andre områder er en ledelsesvurdering at fordele arbejdsopgaver.

GL's formand, Gorm Leschly, udtalte efter dagens forhandlingsmøde, at det er svært at se forhandlingsrummet. Hvis arbejdsgiverne ikke kan indse behovet for at finde en afbalanceret løsning, som kan finde støtte både hos arbejdsgiverne og hos gymnasielærerne, så bliver det svært at nå til enighed. GL vil dog fortsat arbejde intensivt for, at der findes en løsning, men anser det også for sin pligt at gøre arbejdsgiverne opmærksomme på risikoen for, at det kan gå ud over kvaliteten i undervisningen, hvis der bare skal udvikles større og større regneark hos ledelsen. Det er den stik modsatte vej af det udviklingsarbejde, GL sammen med Rektorforeningen og Børne- og Undervisningsministeriet har lagt op til. Gorm Leschly har svært at se, hvordan man vil undgå negative konsekvenser for kvaliteten, og hvordan man vil sikre den nødvendige energi i forhold til at sikre skoleudvikling.

Drøft på skolen

GL opfordrer medlemmerne til at drøfte med ledelsen, hvordan man på den enkelte skole ville løse opgaven, hvis arbejdsgivernes scenarie for arbejdstid blev til virkelighed.

Konfliktvejledning

GL arbejder fortsat på at forhandle en acceptabel løsning, men der er altid en risiko for, at overenskomstforhandlinger kan ende i en konflikt. Derfor er der udarbejdet vejledning for medlemmerne i, hvordan forholdene er under en evt. konflikt.

Se vejledning

Emner: OK13; OK13-forhandlingerne
Interessent:  
Artikeltype: