OK13 træder i kraft 1. august 2013

I dag – torsdag den 1. august 2013 – træder den nye OK13 i kraft for alle gymnasie- og hf-lærere. Det nye arbejdstidssystem er på ingen måde GL's opfindelse, men er en følge af en klar arbejdsgiverdagsorden. I GL's hovedbestyrelse er der enighed om, at det vigtigste nu er at få den nye overenskomst til at fungere bedst muligt til lærernes og elevernes bedste.

 

 
Hidtil har en lærers årsopgørelse bestået af en sammentælling af aftalte akkorder. I fremtiden vil årsopgørelsen være en opgørelse af den faktisk brugte arbejdstid.
 
For at den enkelte lærers arbejdsbelastning ikke bliver for stor, er det nødvendigt, at lærerne registrerer den daglige arbejdstid. Hvis der ikke på skolen er indgået en klar aftale om akkorder, er der ikke mulighed for at opgøre, hvornår læreren i løbet af et år har arbejdet 1924 timer inkl. afvikling af ferie mv., hvis ikke den daglige arbejdstid registreres.

 

Registrering af arbejdstid er noget helt nyt på GL's område, og derfor er der nedenfor opridset, hvordan arbejdstid skal registreres.
 
Som en del af OK13-resultatet blev der aftalt nye kvalifikationstillæg. Disse skal fremgå af den lønseddel, der kommer i slutningen af august måned.
 
GL har udarbejdet en håndbog om de nye regler i OK13, som kan give svar på en lang række spørgsmål. Håndbogen udvides løbende, ligesom GL's sekretariat kontinuerligt er i kontakt med tillidsrepræsentanterne med henblik på at få den nye overenskomst til at fungere bedst muligt.

Tidsregistrering

Alle gymnasier og hf-kurser skal etablere et system, hvori der kan ske en løbende registrering af lærernes arbejdstid. I praksis skal den enkelte lærer dagligt registrere sin arbejdstid.
 
Arbejdstiden skal registreres som den tid, læreren er til stede på arbejdspladsen. Hvis der er indgået aftale om hjemmearbejde (forberedelse, opgaveretning eller lignende), eller arbejdet udføres andre steder end på skolen (fx studierejser, efteruddannelse og mundtlig censur), skal denne arbejdstid også registreres. Tiden registreres fra mødetidspunkt til arbejdets ophør, jf. dog særlige regler ved tjenesterejser. Ved arbejdet på skolen betyder det, at mellemtimer, elevernes pauser, spisepause og andre af ledelsen indlagte afbrydelser skal indgå i den arbejdstid, den enkelte lærer skal registrere.
 
Lovligt fravær som fx ferie, særlige feriedage, sygdom, omsorgsdage, søgnehelligdage skal også registreres.  Lovligt fravær kan skolen vælge selv at ville registrere. Den enkelte lærer bør dog følge med i, at det også rent faktisk indregnes i timeopgørelsen. Kontrollér, når du får din månedsopgørelse, at fx ferie og sygdom er registreret.
 
For de fleste er 1. august og de kommende dage feriedage. En feriedag registreres som 7,4 time. Er man syg, på barsel eller har andet lovligt forfald, skal der i stedet registreres tid herfor.
 
Det er altid den faktiske arbejdstid, der skal registreres. Anderledes forholder det sig med registrering af lovligt forfald. Afvikling af ferie og søgnehelligdage regnes altid med 7,4 time (gange beskæftigelsesgrad (fx halvtid svarer til 3,7 time)) pr. dag.
 
Ved andet lovligt forfald, dvs. særlige feriedage, sygdom, barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage, barsel mv., afhænger det af, om læreren har en fast mødeplan:
 
1. Hvis der på skolen er udarbejdet en på forhånd fastlagt mødeplan, der konkret angiver, hvorledes årsnormens 1924 timer er fordelt på skoleårets enkelte dage, indgår det planlagte timetal på de nævnte fraværsdage i lærerens tidsregistrering.
 
Et eksempel kan være en skole, hvor lærerne ifølge mødeplanen skal være til stede 8 timer pr. dag i 42 uger, mens der ikke registreres arbejdstid i uge 42, uge 7, dagene mellem jul og nytår samt de 3 dage i påskeugen. I dette tilfælde medregnes sygdom i hele uge 41 med 40 timer, mens der ved sygdom i uge 42 ikke medregnes timer.
 
2. Hvis der ikke er fastlagt en fuldstændig mødeplan, medregnes 7,4 time (gange beskæftigelsesgrad) pr. dag for dage, hvor læreren har en særlig feriedag, er sygemeldt, på barsel, har barn s 1. og 2. sygedag, omsorgsdage mv. Det er ikke afgørende, om læreren den pågældende dag skulle møde på skolen, skulle arbejde andetsteds (fx ved censur) eller arbejde hjemme.
Opgaver, der er flyttet på grund af lovligt forfald, indgår i tidsregistreringen på det tidspunkt, hvor de (efterfølgende) rent faktisk løses.

Andre forhold vedrørende tidsregistrering 

Tidsregistreringen kan bruges af den enkelte lærer til løbende at holde styr på arbejdstiden inklusiv diverse fraværssituationer. Men tidsregistrering er også en nødvendig forudsætning for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og for derved at danne grundlag for opgørelse af merarbejde.
 
GL forudsætter, at ledelsen løbende godkender lærernes tidsregistrering, fx én gang månedligt, så ledelsen har indsigt i medarbejdernes tidsanvendelse. I forbindelse med den løbende godkendelse anerkender ledelsen det registrerede tidsforbrug. Når året er gået, finder man ved simpel sammentælling dag for dag årets samlede arbejdstid inklusiv registreret lovligt forfald.
 
GL forudsætter også, at TR på forhånd drøfter med ledelsen, hvordan situationer med tidsregistreringer, som afviger væsentligt fra det forventede, håndteres. Det kan fx være accept af merarbejde, reduktion i opgavemængden, konkret hjælp samt præcisering af forventninger til måden arbejdet udføres på.

Emner: OK13; OK13-forhandlingerne
Interessent:  
Artikeltype: