Konflikt ABC 2013

Regler før, under og efter en konflikt

FORORD
GL’s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Op-nås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er konflikt en mulighed. Konflikt kan iværksættes af arbejdsgiver eller af lønmodtagerparten. Iværksættes konflikten af arbejdsgiver, er der tale om en lockout, dvs. medarbejderne bliver sendt hjem. Iværksættes konflikten af medarbejderne, er der tale om en strejke. Dvs. medarbejderne udfører ikke deres arbejde.

I konflikt-ABC’en har GL udarbejdet svar på en række af de pro-blemer, der kan give anledning til spørgsmål. Har du et spørgs-mål, som ikke besvares i konflikt-ABC’en, kan du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller GL. GL vil løbende opdatere konflikt-ABC’en på gl.org.

Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet i princippet er suspenderet, mens konflikten løber. Hermed suspenderes alle de rettigheder (og pligter), der følger af overenskomsten og ansættelsesforholdet, på samme måde som hvis ansættelsesforholdet var opsagt af anden grund. Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, herunder løn under sygdom og barsel, sygedagpenge, pension, ATP mv. ophører, når konflikten iværksættes. De ansatte, som er omfattet af konflikten, er heller ikke ledige, hvorfor der ikke er ret til godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag eller (supplerende) dagpenge fra en a-kasse. Ansættelsesforholdet ”genopstår” først efter konfliktens ophør som følge af en såkaldt ”fortrædigelsesklausul” i AC-hovedaftalen, som er grundlaget for fortsat ansættelse efter en arbejdsstandsning, så der fx ikke skal udstedes nyt ansættelses-brev.

Efter Hovedaftalen er der både pligt og ret til uden unødigt ophold at genindtræde i stillingen efter konflikten.

Det er de overenskomstansatte medlemmer af GL, som er beskæftiget ved, eller som under konflikten tiltræder beskæftigelse på et konfliktramt område, der er omfattet af konflikten. Ledere i lønramme 36 og højere, ledende inspektorer/vicerektorer, pædagogiske ledere, der er ansat som vicerektorer, samt tjenestemænd er ikke omfattet af konflikten.

Da ansættelsesforholdet er suspenderet, har den ansatte ikke ret til at opholde sig på arbejdspladsen, eller benytte dennes faciliteter mens konflikten løber, og arbejdsgiveren kan kræve, at nøgler, computere, mobiltelefoner samt andet udstyr mv., som tilhører arbejdsgiveren, afleveres.
 
A

Afspadsering
Der kan ikke afspadseres, når der er konflikt.

Hvis afspadsering er begyndt inden konfliktens iværksættelse, må afspadseringen afbrydes.

Afspadsering, som er aftalt, men ikke begyndt, kan ikke begyndes, mens konflikten løber.

Der optjenes ikke overtimer til evt. senere afspadsering under en konflikt.


Anciennitet
Ansættelsesforholdet ophører i princippet endeligt ved konfliktens begyndelse. Der optjenes derfor heller ikke anciennitet under konflikten. Fortrædigelsesklausulen medfører dog, at de rettigheder og forpligtelser, de ansatte havde optjent på tidspunktet for konfliktens start, genopstår efter konflikten, således at fx opsigelsesvarsler, ret til fratrædelsesgodtgørelse samt løn- og jubilæumsanciennitet er den samme som ved konfliktens start. Den videre optjening fortsætter efter konflikten. Reelt forskydes ancienniteten altså med antallet af dage, man har været i konflikt.
Se: Fortrædigelsesklausuler


Andet arbejde
Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt.

Medlemmer må heller ikke påtage sig konfliktramt arbejde, der af arbejdsgiveren søges overflyttet fra et arbejdsområde til et andet ved omstrukturering, personalerokering eller lignende.

Medlemmer med bibeskæftigelse, vil fortsat kunne varetage denne beskæftigelse, medmindre bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område.

Hvis et medlem påtager sig konfliktramt arbejde, vil det alminde-ligvis blive opfattet som et brud på solidariteten (strejkebryder). Det er i den arbejdsretlige praksis antaget, at en overenskomstansat, som ikke er omfattet af en iværksat konflikt, lovligt kan nægte at påtage sig konfliktramt arbejde, som en lovligt strejkende kollega skulle have udført. En sådan arbejdsvægring kan ske uden varsel.

For tjenestemænd er udgangspunktet, at de kun er forpligtet til at udføre det arbejde, der ligger inden for deres normale arbejdsområde, og at de ikke er forpligtet til at udføre konfliktramt arbejde.

I det omfang afgrænsningen af, hvad der i en konkret situation er konfliktramt arbejde, giver anledning til tvivl, bør medlemmer, der pålægges arbejde, som menes at være konfliktramt, rette henvendelse til GL.

En forventelig konsekvens af, at et medlem påtager sig konflikt-ramt arbejde, vil være eksklusion af GL.


Ansættelse
Medlemmer med flere ansættelsesforhold skal betragte hvert en-kelt ansættelsesforhold isoleret, således at man kun er omfattet af konflikten i de ansættelsesforhold, hvor der er etableret konflikt.

Se: Bibeskæftigelse og kombinationsbeskæftigelse


Ansættelsestidspunkt
Se: Ledige stillinger, besættelse af


Arbejdsmarkedsbidrag og ATP
Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag (pt. 8 %) af konfliktunderstøttelse, jf. bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag, og heller ikke af dagpengeydelser efter sygedagpengeloven og barselsloven, der modtages under en arbejdskonflikt, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Der skal heller ikke indbetales ATP af konfliktunderstøttelsen.
Derimod betales der ATP af dagpenge, der modtages i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel under en konflikt, jf. ATP-loven.
Se: Sygdom


B

Barns sygdom
Der er ikke ret til frihed i forbindelse med barns sygdom under konflikten.

Barselsorlov, herunder graviditetsorlov, fædreorlov og for-ældreorlov
Medarbejdere, som har ret til løn under barsel, og som er begyndt eller begynder en barselsorlov, forældreorlov mv. under konflikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren.

Medarbejdere, som er begyndt på barselsorlov, forældreorlov mv. eller som begynder efter konfliktens iværksættelse, vil derimod kunne få udbetalt dagpenge efter barselsloven. Henvendelse sker til Udbetaling Danmark.

GL yder konfliktunderstøttelse i form af opfyldning fra dagpenge til det beløb, som ydes i konfliktstøtte. Størrelsen af konfliktstøtten fastsættes af AC eller GL’s hovedbestyrelse.

Se: Konfliktstøtte

Som gravid har man efter overenskomsten krav på løn fra 6 uger (for ansatte ved Skt. Annæ Gymnasium 8 uger) før forventet fød-sel. Herudover er der i forældreorlovsperioden ret til 6 uger med fuld løn for moderen, 6 uger for faderen samt 6 uger til deling (hvis de er omfattet af samme aftale).

Hvis man er påbegyndt barselsorlov ved konfliktens start, og der er mere end 4 uger til forventet fødsel, får den ansatte konfliktunderstøttelse af GL. I denne periode er man ikke berettiget til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.
Fra 4 uger før fødslen og resten af barselsorloven vil der kunne udbetales dagpenge fra Udbetaling Danmark. Dagpenge fra Udbetaling Danmark vil blive suppleret op med konfliktunderstøttelse fra GL. Den ansatte skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, når der er 4 uger til forventet fødsel.

Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medarbejderen fortsat er på barselsorlov med løn.

Det er også en forudsætning, at medlemmet omgående efter konfliktens ophør meddeler arbejdsgiveren, at man er begyndt på barselsorlov. GL anbefaler, at medlemmerne under konflikten overholder de gældende frister for varsling af barselsorlov over for arbejdsgiveren.

Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn un-der barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet. Ligeledes forlænges en eventuel dagpengeret fra Udbetaling Danmark ikke.

Bibeskæftigelse
Bibeskæftigelse vil fortsat kunne varetages under konflikten, med mindre bibeskæftigelsen udføres som led i hovedbeskæftigelsen eller ligger inden for det konfliktramte område, fx på et konfliktramt tjenestested.
Er man kombinationsbeskæftiget, er hovedbeskæftigelsens stilling i konflikten afgørende for, hvorvidt man er omfattet af konflikten.

Se: Konfliktramt arbejde, kombinationsbeskæftigelse


Blokade
Arbejdstagerne søger ikke, eller lader sig ikke ansætte i, de ledige stillinger, der er varslet blokade for. Blokade varsles ligesom strej-ke af arbejdstagernes organisationer over for én eller flere arbejdsgivere. Ingen medlemmer af AC-organisationerne må tiltræde stillinger, der hører under overenskomsternes område på de konfliktramte arbejdspladser. Efter konfliktens iværksættelse kan medlemmer søge ledige stillinger, der henhører under overenskomsternes område på de konfliktramte arbejdspladser, deltage i ansættelsessamtaler samt give tilsagn om at tiltræde, når konflikten er slut. Tiltrædelse kan først ske, når konflikten er slut.


Boykot
Varsles ligesom lockout af arbejdsgivere over for én eller flere ar-bejdstagerorganisationer. Ved boykot afviser arbejdsgiverne at ansætte individuelle arbejdstagere.

 

D

Dagpenge
Se: Ledige medlemmer

 

E

Efterindtægt efter funktionærlovens § 8
Efterladte til et medlem, der dør under en konflikt, er ikke beretti-get til efterløn i henhold til funktionærloven fra arbejdsgiveren. I stedet må udgifterne til efterløn udredes af konfliktfonden.

Efterløn/delefterløn
Der kan udstedes efterlønsbevis under konflikt.

For yderligere vejledning bør arbejdsløshedskassen kontaktes.


Efteruddannelse
Se: Kurser


Eksamen og prøver
For terminsprøver gælder, at de opgaver, der skulle have være rettet af overenskomstansatte lærere, først kan rettes, når konflikten er ophørt. Skolen må derfor opbevare prøverne under konflikten, således at de kan rettes på det senere tidspunkt.
Mundtlig eksamen/årsprøver, som skulle have været afviklet af overenskomstansatte medlemmer (eksaminator og censor), må på tilsvarende vis udskydes til afholdelse efter konfliktens ophør.

Skriftlig censur må betragtes som bibeskæftigelse.

Se: Bibeskæftigelse


Eksklusion
I GL’s love er der hjemmel til, at hovedbestyrelsen kan ekskludere et medlem, der har overtrådt lovene eller de kollegiale vedtægter. Af de kollegiale vedtægter fremgår, at ”I en konfliktsituation må intet medlem offentligt modarbejde den vedtagne politik, ligesom givne direktiver om konfliktens førelse nøje skal følges af medlemmerne”.

Ekskluderede medlemmer modtager ikke konfliktstøtte.

 

F

Ferie
Det er aftalt i GL’s overenskomst på det almengymnasiale område, at medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, "... anses 5 ugers ferie for afholdt i sammenhæng i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket med 20 dage forud for den 1. august og 5 dage efter den 31. juli ...".
Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

Hvis ferien er begyndt inden konflikten, afvikles den som aftalt. Der udbetales sædvanlig løn under ferien (såfremt der er i øvrigt er optjent ferie med løn). Det vil sige, at ferien afvikles, som om der ikke er konflikt. Hvis ferien slutter under konflikten, indtræder man herefter i konflikten.

Hvis en medarbejder bliver syg under sin ferie (som er begyndt inden konfliktens iværksættelse, jf. ovenfor) og ønsker at få erstatningsferie iht. ferielovens regler herom, skal medlemmet indhente lægelig dokumentation for sygdommens eksistens og varighed og så hurtigt som muligt, uansat at der er iværksat en konflikt, fremsende dokumentation til arbejdsgiveren samt give arbejdsgiver besked, når man er blevet rask.

Medarbejdere, der er omfattet af konflikten, kan ikke gå på ferie, når konflikten er iværksat. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten. Ferien udskydes med ret til erstatningsferie.

Derfor kan medlemmer, som skal holde ferie med feriedagpenge fra en a-kasse, kun få udbetalt feriedagpengene, hvis ferien be-gynder inden konfliktens start.

Hvis der er planlagt afspadsering umiddelbart før planlagt ferie, og selve ferien begynder efter konfliktens start, kan den ikke afvikles. Det betyder samtidig, at ferien suspenderes, da ferien i modsat fald ville begyndes under konflikten.

Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse udbetales ikke under en konflikt. Hvis der før konfliktens begyndelse er blevet udbetalt feriegodtgørelse, er det medlemmets ansvar, at feriegodtgørelsen ikke anvendes, før ferien kan afholdes.

Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse under en konflikt. Der optjenes derimod ret til ferie uden løn, og GL udbetaler feriegodtgørelse (12 ½ pct. efter reglerne om feriegodtgørelse ved fratræden) af konfliktunderstøttelsen. I den forbindelse understreges, at et medlem altid har ret til at holde 5 ugers ferie pr.
ferieår – uanset at der ikke nødvendigvis er optjent ret til fulde 5 ugers betalt ferie.

Når konflikten er ophørt, fastsætter arbejdsgiveren et nyt tidspunkt for, hvornår ferien skal holdes. Når et medlem ikke har kunnet holde ferie på grund af en konflikt, fastsætter arbejdsgiveren – med mindre andet aftales mellem medlemmet og arbejdsgiveren – ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Der er ikke noget til hinder for, at medlemmet indgår en aftale med arbejdsgiveren om, at ferie, der er planlagt inden konfliktens iværksættelse, og som falder efter konfliktperiodens ophør, kan afvikles som planlagt og i umiddelbar tilknytning til konfliktens ophør.

En sådan aftale er ensbetydende med, at medlemmet umiddelbart efter konfliktens ophør kan afholde ferie, uden at den pågældende derved ulovligt udebliver fra tjenesten. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale med arbejdsgiveren, skal medlemmet genoptage arbejdet uden ugrundet ophold efter konfliktens ophør, hvorefter en placering af den resterende ferie kan aftales med arbejdsgiveren, eller fastsættes af denne.

Hvis forligsmanden udsætter konflikten, kan der afholdes ferie i den periode, hvor konflikten er udsat.

Hvis det umiddelbart op til ferieårets udløb den 30. april viser sig, at det som følge af konflikten ikke har været muligt at afholde
restferie, kan løn/feriegodtgørelse udbetales senest ved ferieårets afslutning for den ikke afholdte ferie.

Se: Kurser, orlov, afspadsering


Feriedage, særlige/den 6. ferieuge
Afvikling af den 6. ferieuge følger de samme principper som afvikling af øvrig ferie, se ovenfor.

Særlige feriedage kan anvendes på et senere tidspunkt med de almindelige frister herfor.

Da ansættelsesforholdet principielt er ophørt under konflikten, optjenes der ikke særlige feriedage i den periode, konflikten varer. GL godtgør mistede særlige feriedage i forhold til konfliktperiodens varighed som konfliktunderstøttelse, beregnet efter reglerne om udbetaling ved fratræden i ferieaftalen.

Der er ikke noget til hinder for, at medlemmet - inden konfliktens iværksættelse - aftaler med arbejdsgiveren, at der skal afvikles særlige feriedage umiddelbart efter konfliktens ophør. Aftalen er ensbetydende med, at medlemmet umiddelbart efter konfliktens ophør kan afholde særlige feriedage uden, at den pågældende derved ulovligt udebliver fra tjenesten. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale med arbejdsgiveren, skal medlemmet genoptage arbejdet uden ugrundet ophold efter konfliktens ophør. Medlemmets varsling af og placering af særlige feriedage skal herefter ske efter de almindelige regler herom.

Særlige feriedage, der ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant medmindre læreren og ledelsen har indgået en aftale om at overføre dagene til et senere ferieår.


Flexjob/Skånejob/job med løntilskud
Ansatte i flex- eller skånejob eller job med løntilskud deltager i konflikten på lige fod med øvrige ansatte efter samme overens-komst.


Fortrædigelsesklausuler
En såkaldt fortrædigelsesklausul er en aftale mellem konfliktens parter om, at ansættelsesforholdet kun er suspenderet i konfliktperioden.
I henhold til AC’s hovedaftale er der aftalt en sådan fortrædelig-hedsklausul. Den indebærer, at medarbejderne efter konfliktens ophør uden unødigt ophold skal genoptage arbejdet på de tjenestesteder, hvor de var ansat, og at de konfliktberørte medarbejdere efter konfliktens ophør har krav på at indtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten. Fortrædelighedsklausulen er ensbetydende med, at ansættelsesforholdet i praksis suspenderes i konfliktperioden med den følge, at der eksempelvis ikke skal udstedes et nyt ansættelsesbevis til den enkelte medarbejder, når arbejdet genoptages efter konfliktens ophør.

Se: Konfliktens ophør


Forpligtelser under konflikten
Medlemmerne skal forlade arbejdspladsen ved konfliktens ikraft-træden og må ikke befinde sig på denne, så længe konflikten va-rer.

Det forventes, at de konfliktende medlemmer til gengæld for konfliktunderstøttelsen deltager i de aktiviteter og arbejdsopgaver, som GL iværksætter i konfliktperioden, og at ikke-konfliktramte medlemmer bakker op ved også at deltage i aktiviteterne i videst muligt omfang. Dette – sammenholdt med den ansattes pligt til at genindtræde umiddelbart efter konfliktens ophør - betyder fx, at der ikke kan afvikles rejser i konfliktperioden.

Medlemmer, der ikke respekterer arbejdsstandsningen eller undlader at følge pålæg fra organisationerne under konflikten, kan forvente at blive sanktioneret, herunder eventuelt ekskluderet, i henhold til GL’s love og kollegiale vedtægter.


Fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen
Se: Tjenesterejse, konfliktens ophør og forpligtelser under konflikten


Første, anden og tredje ledighedsdag
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse ved 1., 2. og 3. ledighedsdag bortfalder, når arbejdsophøret – di-rekte eller indirekte – skyldes strejke eller lockout på arbejdsplad-sen.

Hvis medarbejderne genansættes, når konflikten ophører, har ar-bejdsgiveren pligt til på ny at udbetale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Se: Fortrædigelsesklausuler, konfliktens ophør


G

Genoptagelse af arbejdet
Arbejdet udføres efter den plan (fx skema og eksamensplan), der er gældende på tidspunktet for arbejdets genoptagelse.

Arbejde udover det planlagte vederlægges særskilt.

Se: Konfliktens ophør


K

Konfliktens ophør
Ifølge hovedaftalens fortrædigelsesklausul er ansættelsesforholdet kun suspenderet i konfliktperioden. Ved konfliktens ophør skal der således ikke udstedes et nyt ansættelsesbrev til den enkelte medarbejder, når arbejdet genoptages efter konflikten.

Ansættelsesforholdet påvirkes dog af, at dette har været afbrudt i den periode, konflikten har varet, bl.a. ved at anciennitetsbestemte rettigheder forskydes med antallet af dage, man har været i konflikt.

De konfliktberørte medarbejdere har pligt til, når konflikten ophø-rer, uden unødigt ophold at genoptage arbejdet på de tjenestesteder, hvor de var ansat, og de har krav på at genindtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten.

Uanset om en ansat har været bortrejst under konflikten som følge af ferie, der er påbegyndt før konflikten, er det den ansattes pligt at genindtræde umiddelbart efter konfliktens ophør. Manglende genindtrædelse er misligholdelse af mødepligten, og kan føre til bortvisning.

Ansatte, som ikke kan genoptage arbejdet pga. sygdom eller lig-nende, skal omgående meddele arbejdsgiveren dette efter de regler for sygemelding mv., som gælder på arbejdspladsen for at blive betragtet som genindtrådt med den virkning, at løn eller andre ydelser betales af arbejdsgiveren fra dette tidspunkt.

På samme måde har arbejdsgiveren ikke pligt til at udbetale dag-pengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag, hvis der er medarbejdere, der ikke genansættes af driftsmæssige årsager.

Se: Fortrædelighedsklausuler


Konfliktkontingent
For at dække en del af de omkostninger en konflikt medfører – fx udbetaling af konfliktunderstøttelse – har GL mulighed for fra en konflikts start at opkræve et særligt konfliktkontingent.

Medlemmerne vil modtage nærmere information om en eventuel beslutning om og størrelsen af konfliktkontingentet fra GL.


Konfliktunderstøttelse
Da medlemmer i konflikt er afskåret fra såvel løn mv. samt dag-penge, yder GL konfliktunderstøttelse til medlemmer i konflikt.

For deltidsansatte, som normalt modtager supplerende dagpenge, træder konfliktstøtten i stedet for både løn og dagpenge.

Størrelsen af konfliktstøtten fastsættes af AC eller GL’s hovedbe-styrelse afhængig af, om konflikten er en ”samlet AC-konflikt” eller en ”GL-konflikt”.

Konfliktunderstøttelsen udbetales efter fradrag af skat af GL og så vidt muligt efter de normale udbetalingsterminer. Eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag indbetales af GL til pensionskassen, på baggrund af det beløb, som udbetales i konfliktunderstøttelse

Medlemmer, som er omfattet af den varslede konflikt, får tilsendt en vejledning om beregning og procedure for konfliktunderstøttelse samt evt. krav til dokumentation.

Medlemmer, der modtager konfliktunderstøttelse, er forpligtet til at modtage et af GL anvist arbejde under konflikten. Se ”Forpligtelser under konflikten”

Det er et krav, at de konfliktende medlemmer til gengæld for konfliktunderstøttelsen deltager i de planlagte aktiviteter og arbejdsopgaver, der afvikles i konfliktperioden, og at ikke-konfliktramte medlemmer bakker op ved også at deltage i aktiviteterne i videst muligt omfang.


Konfliktramt arbejde
Medarbejdere, der er undtaget fra konflikt, må ikke udføre arbej-de, der er omfattet af konflikten (konfliktramt arbejde) og kan altså nægte at påtage sig konfliktramt arbejde, som en konfliktramt kollega skulle have udført. En sådan arbejdsvægring kan ske uden varsel.

Medlemmerne må heller ikke påtage sig konfliktramt arbejde, der af arbejdsgiveren søges overflyttet fra et andet arbejdsområde ved omstrukturering, personalerokeringer eller lignende.

Hvis en medarbejder, der er omfattet af konflikten, som led i an-sættelsesforholdet skal udføre opgaver på andre skoler, er dette arbejde også omfattet af konflikten, selv om de pågældende skoler ikke er omfattet af konflikten.

TR’erne skal henstille til uorganiserede ikke at udføre konfliktramt arbejde.

Afgrænsningen af, hvad der i den konkrete situation er konfliktramt arbejde, kan give anledning til tvivl. Medlemmer, der pålægges arbejde, som de mener, er konfliktramt arbejde, bør henvende sig til GL.

Se: Andet arbejde, bibeskæftigelse, tjenestemænd, uorganiserede, eksklusion


Kombinationsbeskæftigelse
Er man kombinationsbeskæftiget, beror det på en konkret vurde-ring i hvilket omfang, man er omfattet af konflikten. Det vil afhænge af, hvordan konflikten iværksættes. Kontakt TR eller GL i tvivlstilfælde.


Kurser
Er en medarbejder begyndt på et kursus (hvortil der ydes tjenestefrihed med hel eller delvis løn fra arbejdsgiveren) forud for en konflikts iværksættelse, har vedkommende principielt pligt til at afbryde kurset.

Det kan dog lokalt aftales med TR og arbejdsgiveren, at medarbejderen kan fortsætte kurset og først deltager i konflikten, når kurset er afsluttet.

Når arbejdsstandsningen er iværksat, udbetales der ikke løn under kurset.

Medarbejdere kan ikke begynde på et kursus under konflikten.
GL kan i forbindelse med udbetaling af konfliktunderstøttelse råde over medarbejdernes arbejdskraft og give tilladelse til fx at følge uddannelsesaktiviteter.. Kontakt GL hvis du skal deltage i undervisning og eksamen.

Se: Pædagogikumkandidater


L

Ledende medarbejdere, bortset fra tjenestemænd
Medlemmer af GL, der er ansat som ledende medarbejdere, vil for nogens vedkommende være omfattet af en konflikt, mens andre ikke vil være en del af en konflikt. Lønniveauet er afgørende for, om man som leder er omfattet.  

Ledere som holdes udenfor en konflikt:
• Rektorer
• Vicerektorer/ledende inspektorer
• Pædagogiske ledere i gruppe 1

Ledere som omfattes af en konflikt:
• Pædagogiske ledere i gruppe 2 og inspektorer

Under en lovlig konflikt har ledende medarbejdere, som holdes uden for en konflikt, pligt til at udføre såvel deres ”normale” arbejde som arbejde, der ligger uden for det område, som de i øvrigt arbejder med.

Ledende medarbejdere antages at have en videregående pligt end andre medarbejdere til i konfliktsituationer at medvirke til at ”redde værdier”.

Modtager en ledende medarbejder en tjenstlig ordre, hvis indhold synes at svække virkningen af den lovlige konflikt, anbefales det – af hensyn til de fremtidige samarbejdsrelationer på skolen – at man anmoder om at få ordren skriftligt, og at man kontakter GL for at blive rådgivet om, hvordan man skal forholde sig.

Se: Tjenestemænd, uorganiserede, konfliktramt arbejde


Ledige medlemmer
Medlemmer, som er ledige ved konfliktens ikrafttræden, dvs. hvis ledighed ikke skyldes konflikten, står uden for konflikten og kan som hovedregel derfor fortsat modtage dagpenge fra en a-kasse. Disse ledige medlemmer må ikke overtage konfliktramt arbejde.

Et medlem, der er ansat i en tidsbegrænset stilling, der ophører under konflikten, vil kunne få arbejdsløshedsdagpenge, eftersom ledigheden ikke er forårsaget af konflikten.

Deltagere i en konflikt kan ikke tillige oppebære arbejdsløsheds-dagpenge, selv om deres ansættelsesforhold i princippet er ophørt, fordi ledigheden er forårsaget af strejke eller lockout.

Med samme begrundelse bortfalder arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpengegodtgørelse for 1.,2. og 3. ledighedsdag.

Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i en a-kasse, men som bliver konfliktramt, kan ikke få dagpenge fra a-kassen, så længe konflikten løber. Det skyldes, at der i arbejdsløshedsforsikringsloven ikke skelnes mellem, om dagpengene ydes fuldt eller delvist. De pågældende medlemmer skal derfor have konfliktunderstøttelse som alle andre konfliktramte medlemmer.


Ledige stillinger, besættelse af
Der skelnes mellem, om stillingen er blevet besat før konflikten med henblik på tiltræden efter dens start, eller om stillingen søges besat under konflikten.

Hvis arbejdsgiveren før konflikten har indgået aftale med en lærer om, at vedkommende skal tiltræde en stilling under en konflikt, tiltræder den nyansatte stillingen, men bliver straks omfattet af konflikten, såfremt vedkommende er medlem af GL, og får ret til konfliktunderstøttelse.

Stillinger, som ønskes besat under konflikten, vil normalt være blokaderamte – og dermed omfattet af konflikten - og kan ikke besættes.

Se: Blokade


Lockout
Ved lockout udelukker arbejdsgivere arbejdstagerne ved at afvise at lade arbejdstagerne på nærmere angivne tjenestesteder udføre deres arbejde eller ved at opsige disse, uden at nægtelsen eller afskedigelserne skyldes driftsmæssige hensyn.


Løn
Udbetaling af løn, der er optjent før konflikten, sker på den normale lønningsdag, også selv om den falder i konfliktperioden. Arbejdsgiveren kan fradrage løn for de dage, der ligger efter det varslede tidspunkt for konfliktstart, i den lønudbetaling, der følger før konfliktstart.

Hvis arbejdsgiveren på begæring fra andre myndigheder tilbage-holder løn for skatterestancer, underholdsbidrag mv., stilles dette i bero, indtil der igen udbetales løn.


Lønanciennitet
Se: Anciennitet


M

Medlemmer af andre organisationer
Se: Konfliktramt arbejde


Midlertidigt, tidsbegrænset og opgavebegrænset arbejde
Ansatte, som er ansat til at varetage midlertidigt, tidsbegrænset eller opgavebegrænset arbejde, er omfattet af konflikten.

Hvis en tidsbegrænset ansættelse efter planen skal ophøre under konflikten, slutter ansættelsesforholdet som aftalt. Da ansættelsen med udløbet er endeligt ophørt, kan medlemmet få arbejdsløshedsdagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Arbejdsgiveren kan ikke opsige et midlertidigt/tidsbegrænset ansat medlem med konflikten som begrundelse.

Se: Vikarer, opsigelse fra arbejdsgiverens side


O

Omsorgsdage
Omsorgsdage, som er aftalt, men ikke begyndt, kan ikke begyn-des, mens konflikten løber.

Omsorgsdage, der ikke er anvendt, kan anvendes på et senere tidspunkt.


Opsigelse fra arbejdsgiverens side
En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden.

Også under en konflikt kan en arbejdsgiver opsige medarbejdere. Det skal ligeledes ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår.

Det er dog ikke lovligt under en overenskomstmæssig konflikt, at opsige medarbejdere med den begrundelse, at der er konflikt. Det gælder, selv om medarbejderne er ansat tids- eller opgavebegrænset.


Opsigelse fra medarbejderens side
Hvis en medarbejder har sagt sin stilling op, før konflikten begyn-der, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medarbejderen, hvis vedkommende er medlem af GL, omfattet af konflikten på samme måde som andre medarbejdere, og får konfliktunderstøttelse.

Hvis en medarbejder siger sin stilling op under en konflikt, skal det ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Hvis fratrædelsestidspunktet ligger efter konfliktens slutning, er medlemmet – uanset opsigelse er afgivet – forpligtet til at genoptage arbejdet fra konfliktens slutning og frem til udløbet af medlemmets opsigelsesvarsel.

Hvis flere medarbejdere på samme tid opsiger deres stilling med det formål at presse arbejdsgiveren, er der tale om en kollektiv opsigelse og et ulovligt kampskridt. Der foreligger ikke kollektiv opsigelse som ulovligt kampskridt, hvis enkelte opsigelser er begrundet i nyt job, flytning eller anden konkret omstændighed, og således at det tidsmæssige sammenfald er en tilfældighed.


Orlov, bortset fra barselsorlov mv.
Der skelnes mellem orlov, som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes begyndt under konflikten. Endvidere skelnes der mellem orlov med og uden løn.

Orlov kan ikke bevilges eller begyndes under konflikt.

Medlemmer, som på tidspunktet, hvor konflikten starter, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Disse fortsætter derfor orloven uanset konflikten.

Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre, dvs., der oppebæres konfliktunderstøt-telse fra det tidspunkt, man indtræder i konflikten.

Medlemmer, der har orlov med løn, er omfattet af konflikten. En orlovsperiode med løn kan ikke begyndes under konflikten, selv om aftalen om orlov er indgået og accepteret, før konflikten træder i kraft.

Såfremt orlovsperioden ophører under konflikten, har medarbejderen pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen og bliver hermed omfattet af konflikten (og adgangen til at modtage konfliktstøtte).

Ved tilbagevenden fra orlov omfattes man altså af konflikten, uanset om medarbejderen havde orlov med eller uden løn.


Overarbejde/Merarbejde
Overarbejde/merarbejde forud for konfliktens start må accepteres, hvis det kræves i sædvanligt og rimeligt omfang. På GL’s område betyder det, at overarbejde/merarbejde, som er planlagt forud for konfliktens start, kan afvikles i det planlagte omfang.

Under konflikten må det for medlemmer, der ikke er omfattet af konflikten, konkret vurderes, om udførelse af over/merarbejde vil være ensbetydende med udførelse af konfliktramt arbejde.

Se: Konfliktramt arbejde, tjenestemænd


P

Pension
GL indbetaler pensionsbidrag af konfliktunderstøttelsen.


Pædagogikumkandidater
Pædagogikumkandidater er omfattet af konflikten.

Man kan derfor som udgangspunkt ikke deltage i undervisning og eksamen, der foregår under konflikten. Da GL i forbindelse med udbetaling af konfliktunderstøttelse kan råde over medarbejdernes arbejdskraft, kan GL give tilladelse til at følge for eksempel uddannelsesaktiviteter.


S

Skat
Der skal betales skat (Ekskl. ATP og Arbejdsmarkedsbidrag) af konfliktunderstøttelsen.


Skånejob, ansatte i
Se: Flexjob


Stillingsopslag
Se: Ledige stillinger


Strejke
Strejkens formål er at få indgået en overenskomst. Strejke varsles ligesom blokade af arbejdstagernes organisationer med overenskomstmæssigt varsel over for én eller flere arbejdsgivere. Arbejdsnedlæggelser på områder, der ikke er varslet af organisationerne, er brud på hovedaftalen og kan medføre bod.


Studerende
Se: Vikarer og pædagogikumkandidater

Studerende, der er ansat i henhold til GL's overenskomst, og som er omfattet af konflikten og er medlemmer af GL, modtager kon-fliktunderstøttelse.


Studieture
Se: tjenesterejser og tjenestemænd

Der bør ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte lærere pålægges at deltage på studieture og lignende, hvor det oprindeligt var planlagt, at over-enskomstansatte lærere skulle deltage.


Sygdom
Der skelnes mellem sygdom, som opstår før konflikten, sygdom, som indtræffer under en igangværende konflikt, og (fortsat) syg-dom efter konfliktens ophør.

Medarbejdere, som er sygemeldt inden en lovlig konflikt bryder ud, og som er berettiget til løn under sygdom eller sygedagpenge, er ikke længere berettiget til løn/sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor konflikten bryder ud. Dagpengeforpligtelsen overgår fra dette tidspunkt til den ansattes bopælskommune. GL udbetaler konfliktunderstøttelse i form af opfyldning fra dagpenge til konfliktunder-støttelsesniveauet som for konfliktramte kolleger.

Medarbejdere, der bliver sygemeldt efter konfliktens begyndelse, har hverken ret til løn under sygdom eller dagpengeret i forhold til arbejdsgiveren eller bopælskommunen. Der vil i stedet blive udbetalt normal konfliktunderstøttelse.

Når den ansatte bliver rask, skal såvel arbejdsgiver som TR orien-teres herom. Herefter omfattes den ansatte af konflikten og er berettiget til konfliktunderstøttelse.

Sygdom, som indtræder under konflikten, skal ikke meddeles til arbejdsgiver.

Efter konfliktens ophør genopstår arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med sygdom. Det forudsætter dog, at ansættelsesfor-holdet genoptages, og at den ansatte fortsat er sygemeldt.

Ansatte, som ikke kan genoptage arbejdet pga. sygdom eller lig-nende, skal – som ved ”almindelig” sygemelding - omgående meddele arbejdsgiveren dette efter de regler for sygemelding mv., som gælder på arbejdspladsen, for at blive betragtet som genindtrådt med den virkning, at løn eller andre ydelser betales af arbejdsgiveren fra dette tidspunkt.

Sygefravær, mens konflikten løber, medregnes ikke i opgørelsen over sygedage.


T


Tjenestemænd
Tjenestemænd kan ikke inddrages i en konflikt

Under konflikten kan arbejdsgiveren disponere over tjeneste-mandsansat personale. Tjenestemænd er forpligtet til at fortsætte deres normale arbejde. En eventuel arbejdsvægring i strid med tjenestepligten er en tjenesteforseelse, som kan medføre discipli-nære sanktioner efter de tjenestemandsretlige regler.

Udgangspunktet er, at tjenestemændene skal holde sig neutrale og med andre ord ikke påtage sig andet og mere arbejde, end hvad de sædvanligt har beskæftiget sig med, ligesom sædvanligt arbejdstempo skal opretholdes.

Grænsen mellem ”normalt” arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække, men hovedreglen er, at det arbejde, som skulle have været udført af de (overenskomstansatte) lærere, som er i strejke, ikke må udføres. Nedenfor er anført eksempler til illustration af, hvad der kan være strejkeramt arbejde:

Arbejdsgiveren kan – som hovedregel – ikke ændre den eksiste-rende arbejdsfordeling mv., således at tjenestemandsansatte lærere overtager klasser, fag og øvrige opgaver fra de lærere, som er i strejke.

Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbej-dets udførelse (mødeplaner, arbejdstidsplaner, tjenesteplaner mv.) med henblik på varetagelse af tilsyn med elever, hvis undervisning er ramt af strejke. På samme måde bør det heller ikke pålægges tjenestemandsansatte lærere at føre tilsyn med flere klasser i større omfang, end der før konfliktens start var almindeligt på arbejdspladsen.

For så vidt angår studieture mv., bør der ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte lærere pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage.

De strejkende medlemmer må ikke lægge hindringer i vejen for, at de tjenestemandsansatte lærere kan udføre deres arbejde.
Se: Ledere og friholdt personale, værdier og vigtige opgaver, medlemmer af andre organisationer, uorganiserede


Tjenesterejser
Der skelnes mellem tjenesterejser, som er begyndt, men ikke fuldført, ved konfliktens start, og tjenesterejser, som er planlagt, men ikke begyndt før konflikten.

Medarbejdere, som er omfattet af konflikten, og som er på tjene-sterejse, mens den verserer, har pligt til at afbryde rejsen og ven-de tilbage med første mulige trafikforbindelse. Der benyttes samme transportmiddel som på udrejsen.

Det kan dog aftales lokalt mellem skolen og GL, at en begyndt tjenesterejse ikke skal afbrydes under en verserende lovlig konflikt.

Planlagte tjenesterejser kan ikke begyndes efter konfliktens start.


U

Udmeldelse
Efter GL’s love kan udmeldelse af GL ske med 3 måneders varsel. Under en løbende konflikt, hvor foreningen er inddraget, kan ud-meldelse kun ske med hovedbestyrelsens samtykke, og et medlem kan ikke ved udmeldelse af foreningen unddrage sig de forpligtelser, der påhviler ham på grund af forhold, der er opstået inden hans udtræden. Udmeldelse kan dog altid ske i forbindelse med stillingsophør.


Udlandsrejser
Se: Ferie og konfliktens ophør, tjenesterejser, ekskursioner


Uorganiserede
Uorganiserede nyder ikke de organiseredes rettigheder under en konflikt.

TR’erne skal henstille til uorganiserede ikke at udføre konfliktramt arbejde.

Se: Konfliktramt arbejde


V

Værdier og vigtige opgaver
Bevarelse af værdier, pasning af levende dyr og andre helt livsvigtige opgaver må som udgangspunkt varetages af tjenestemænd eller det ledende personale, der ikke er omfattet af konflikten. Kontakt TR eller GL i tvivlstilfælde.

Se: Tjenestemænd, ledende medarbejdere


Vikarer – tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser
Vikarer er under en konflikt omfattet af de samme regler som fastansatte.

I de tilfælde, hvor en vikar ved konfliktens start er beskæftiget ved en konfliktramt institution, vil der blive udbetalt konfliktunderstøttelse.

Fra det tidspunkt, hvor vikariatet efter aftalen ophører, skal vikaren tilmelde sig det lokale jobcenter, og vil – såfremt de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt – modtage dagpenge fra a-kassen.

Vikarens ansættelsesforhold slutter som aftalt. Da ansættelsen med udløbet er endeligt ophørt, kan medlemmet få arbejdsløs-hedsdagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.


 

Emner: OK13; OK13-forhandlingerne
Interessent:  
Artikeltype: