Skoleøkonomi

 

Forhistorie

Skolernes økonomi

Antal pensioneringer/antal elever

Bekendtgørelsesændringer

Den nye overenskomst

Konklusion

Konkret viden om din skole

 

Se også GL's regnskabsanalyse af skoleregnskaberne 2012 

 

Forhistorie

Endnu før blækket var tørt efter AC havde underskrevet en ny overenskomst med forslag til en akademikermodel på det gymnasiale område, var der historier i pressen. Historier der gik på at aftalen ville betyde massefyringer for gymnasielærerne fordi der ikke er råd til den aftalte lønstigning, og fordi aftalen vil få den enkelte lærer til at løbe hurtigere.

For at kunne vurdere historiernes troværdighed er det væsentligt at se på de væsentligste elementer der påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft på gymnasierne:

·         Skolernes økonomi

·         Antal pensioneringer/antal elever

·         Bekendtgørelsesændringer 

Skolernes økonomi

Institutionerne med gymnasialt udbud har samlet set haft overskud de seneste 5 år. I det seneste offentliggjorte regnskab, som er for 2011, havde institutionerne samlet et overskud på over ½ mia. kr., svarende til 2,7 pct. af omsætningen. Overskuddet på de almene gymnasier var på 4 pct. af omsætningen og for VUC knap 6 pct. Det betyder at der er uudnyttede ressourcer i gymnasiesektoren med det nuværende taxameter og den nuværende udgiftsstruktur.

Samtidig viser opgørelser at en stor del af de gymnasiale udbydere ikke anvender det fulde undervisningstaxameter til de gymnasiale uddannelser til selve undervisningen. I 2011 havde alle udbydere af gymnasial ungdomsuddannelse et overskud på undervisningstaxameteret på omkring 4 pct.

Hvordan ser økonomien for skolerne så ud når man ser på fremtiden via finansloven for 2013? I år blev der tilført ressourcer til de fleste af undervisningstaxametrene på grund af '28- loftet'. Samlet set er undervisningstaxame­trene inklusiv pris- og lønfremskrivning steget med mellem 1 og 2,7 pct. fra 2012 til 2013.

De efterfølgende tre år er der varslet en såkaldt omstillingsreserve for hele uddannelsesområdet; akkumuleret svarende til 2 pct. i 2014, 4 pct. i 2015 og 6 pct. i 2016. Besparelser der, hvis de bliver gennemført, skal hentes i sektoren med eller uden den nye overenskomst og som kommer til at indskrænke skolernes råderum. Besparelserne er dog varslet tilbageført til sektoren, men på hvilket fordelingsgrundlag er endnu uvist.

Den samlede udvikling i undervisningstaxameteret/færdiggørelsestaxameteret de seneste år ses af figur 1. Hvis man også medtager udgifterne til administration – de såkaldte fællesudgifter – ville stigningen være mindre idet skolerne de seneste år har skullet finde besparelser på administrationen (jf. figur 2). Enkeltfag på VUC er ikke medtaget på grund af problemstillinger omkring deltagerbetaling mv.   

Figur 1. Udvikling i taksterne for undervisning og færdiggørelse

Kilde: Finansministeriet – Finanslov 2009-2013
Færdiggørelsestaksten indgår med 30 pct. på de treårige uddannelser og 45 pct. på hf

Figur 2. Udviklingen i taksterne for undervisning, fællesudgifter,
færdiggørelse

Kilde: Finansministeriet – Finanslov 2009-2013
Færdiggørelsestaksten indgår med 30 pct. på de treårige uddannelser og 45 pct. på hf

 

Antal pensioneringer/antal elever

Ser man på udgiftssiden, har der de seneste år været en stor udskiftning blandt de gymnasiale lærere på grund af to omstændigheder: For det første har aldersprofilen givet et stort antal pensioneringer, og for det andet har der de seneste 10 år været en stigning i antallet af elever. Samlet set har det resulteret i at gennemsnitslønnen, og dermed skolernes gennemsnitsudgifter til undervisning på de almene gymnasier og hf-kurser, er faldet de seneste år.

Sammenholder man den gennemsnitlige lønudgift for de almene gymnasier og hf-kurser med antallet af elever, har denne udgift ligeledes være faldende jf. figur 3. GL har ikke valide tal for udviklingen i lønudgifterne for de erhvervsgymnasiale lærere samt for kursist tallene for VUC. Det er vurderingen at billedet er tilsvarende, dog med en mindre stejl kurve på grund af alderssammensætningen og tillægsstrukturen.

Figur 3. udviklingen i den gennemsnitlige lønudgift pr. elev

Kilde: Finansministeriet og Uni-C, Med i lønudgifterne er samtlige akademikere ansat på det almene gymnasium og hf-kurser. I fremskrivningen af lønnen til 2013 indgår en gennemsnitlig stigning på 4,7 pct. Den tilsvarende fremskrivning for hhx/htx og VUC vil være lavere.

Ser man på forholdet mellem elevtal og pensioneringer i fremtiden, vil efterspørgsel efter gymnasielærere alt andet lige fortsætte. Finansministeriets frem­skrivninger af elevtallet for de gymnasiale uddannelser viser et svagt fald fra 2012 til 2016 med knap 700 elever, svarende til 25 klasser. Samtidig er det forventningen at mellem 350 og 400 gymnasielærere vil gå på pension hvert år i samme periode.  

Bekendtgørelsesændringer

Ændringer i bekendtgørelsen kan give ændringer i lærernes arbejdstid og dermed også i efterspørgslen efter arbejdskraft. Dette er senest sket ved omlægningen af eksamen til skriftlige opgaver. Da ændringen var ressourceneutral, har det dog ingen effekt haft på beskæftigelsen, men der har blot været tale om en omlægning af opgaver. Fremadrettet vil ændringer i bekendtgørelsen fortsat kunne give en effekt på beskæftigelsen. Det skal samtidig understreges at der ikke er sket indholdsmæssige ændringer af bekendtgørelsen ift. elevtid, uddannelsestid mv. i forbindelse med den nye overenskomstsituation. 

Den nye overenskomst

Den nye overenskomstsituation vil betyde at der er skoler der skal investere i etablering af lærerarbejdspladser for at skabe et ordentligt arbejdsmiljø for tilstedeværelse. Ressourcer til lærerarbejdspladser er ikke indregnet i det nuværende taxameter.

Overenskomsten giver desuden personlige lønløft på op til 6-7 pct. af den nuværende løn. Ser man på den gennemsnitlige løn pr. elev, er stigningen estimeret til 4,7 pct. fra 2012 til 2013 for de almene gymnasier og hf-kurser, mens den gennemsnitlige stigning vil være mindre for de erhvervsgymnasiale lærere og de gymnasiale lærere på VUC. Ser man på udviklingen i lønudgifterne pr. elev fra 2009 til 2013, er der som sagt sket et fald (jf. figur 3).

Lønstigninger bliver normalt ikke indregnet direkte i taxameteret, men der sker en årlig pris- og lønfremskrivning på alle statens områder, hvor der blandt andet tages udgangspunkt i den faktiske og estimerede gennemsnitlige lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked. 

Konklusion

Kombinerer man lønudviklingen på de almene gymnasier og hf-kurser pr. elev/kursist med udviklingen af taxameteret (jf. figur 4), kan det konkluderes at mens lønudgifterne pr. elev er mindre i 2013 end 2009, er indtægterne pr. elev i samme periode steget. Det samme vurderes at være tilfældet for de øvrige gymnasiale lærere. Alligevel kan der være skoler der har behov for fremadrettet at prioritere økonomien og finde besparelser, men gennemsnitligt er der ressourcer i sektoren.

Ser vi lidt længere fremad, vil det økonomiske råderum gennemsnitlig blive mindre de næste 2-3 år på grund af den varslede besparelse i form af en omstillingsreserve der tages fra taxametrene i perioden 2014-2016.

Figur 4. Udviklingen i de samlede lønudgifter til akademikere pr. elev/kursist og i taxameteret vægtet for stx/hf

Taxameteret indeholder et vægtet gennemsnit for hf og stx fra figur 2 (færdiggørelsestaxameter, undervisningstaxameter og færdiggørelsestaxameter) Med i lønudgifterne er samtlige akademikere ansat på det almene gymnasium og hf-kurser. I fremskrivningen af lønnen til 2013 indgår en gennemsnitlig stigning på 4,7 pct. Den tilsvarende fremskrivning for hhx/htx og VUC vil være lavere.

Den overordnede konklusion er at der gennemsnitligt ikke er økonomiske, elevmæssige eller lignende argumenter for fyringer i sektoren på baggrund af de centralt aftalte tillæg i OK13, men at skolernes råderum mindskes hvis den varslede besparelse gennemføres.  

Konkret viden om din skole

Dette notat handler om gennemsnitsbetragtninger for alle skoler. Har du som TR et behov for at få en vurdering af økonomien på din skole, er du velkommen til at kontakte Anette Rachlitz i GL's sekretariat.

 

 

 

 

Emner: Overenskomst; OK13; OK13-håndbog
Interessent:  
Artikeltype: