GL og AC mødtes med finansministeren og undervisningsministeren
Da GL og AC besøgte finansministeren og undervisningsministeren i september 2010 blev det aftalt at mødes igen, når overenskomstforhandlingerne var kommet i gang. Dette møde blev afholdt mandag den 10. januar 2011.
Det er helt usædvanligt, at en organisation mødes med ministrene i forbindelse med overenskomstforhandlinger, og selv om mødet foregik i en god stemning, er det ikke nødvendigvis et godt signal, men et udtryk for, at der er alvor bag deres krav, når to ministre, deres departementschefer, forhandlingschefen, uddannelseschefen etc. rydder deres kalendere for at mødes med GL og AC for at drøfte GL’s arbejdstidsaftale.
Selv om der ikke var tale om et forhandlingsmøde, blev de centrale budskaber gentaget, og parterne kvitterede for en god proces, hvor der er nedsat tekniske arbejdsgrupper, der skal komme med løsningsforslag i forhold til de krav, parterne har.
Finansministeren pointerede, at arbejdsgiverne ønsker en aftale, som er en tidssvarende ramme, som kan rumme gymnasiereformen og befordre fortsat udvikling af uddannelserne. Han fandt, at det skulle være en aftale, der giver lokalt råderum og fleksibilitet, og at det skal være en enkel aftale. Han ønskede en form for systemskifte, og han understregede, at han på GL’s som på andre områder finder, at aldersreduktion er en anakronisme.
GL’s formand, Gorm Leschly, understregede, at hvis der ikke sættes rammer for den ikke synlige arbejdstid, vil der være meget stor risiko for grænseløst arbejde og dermed en stor fare for lærernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Lærerarbejdet består af erlagt effektiv arbejdstid på skolen og en ikke synlig arbejdstid. Derfor lagde han vægt på, at de fremtidige regler for arbejdstiden er aftalebaseret, og at tiden til forberedelse bliver aftalt centralt. En central aftale skal i øvrigt give ro på skolerne og fokus til det lokale arbejde. Han sagde samtidig, at der i GL er forståelse for, at der er behov for et lokalt råderum og fleksibilitet.
Gorm Leschly udtalte efter mødet, at det er vigtigt, at der findes en god central løsning. ”Hvis vi ikke finder en løsning, så tror jeg, at vi bare flytter kampen ud til den enkelte rektor og tillidsrepræsentant. Vi må hellere stå sammen og lave en central løsning. Det vil jeg gå efter – men det skal være en aftale, medlemmerne vil kunne stemme ja til.”