Spring over navigationshyperlinks
Løn og ansættelse
Uddannelse
Hvad gør jeg?
Arrangementer
Medlem
Om GL
GL-E kurser
Spring over navigationshyperlinks
Arbejdsmiljø
Arbejdstid
Attraktive arbejdspladser
Børn og barsel
Ferie
Ledere
Lokal løndannelse
Lønforhandlinger for pædagogiske ledere – vejledning
Lønstatistik
Ansættelse af pædagogiske ledere - Huskeliste
Overgang til pædagogiske ledere
Arbejdsforhold
Oplæg af interesse for ledere
Overenskomstresultatet for pædagogiske ledere og inspektorer
Løn
Ny gymnasielærer
Opsigelse
Overenskomst
Senior
Sygdom
Tillidsrepræsentanter
Overgang til pædagogiske ledere 
Forside > Løn og ansættelse > Ledere > Overgang til pædagogiske ledere
 

Ved overenskomstfornyelsen 2008 blev der aftalt nye bestemmelser om pædagogisk ledelse i GL's overenskomst. De gamle bestemmelser om inspektorer er fortsat gældende, men skolen kan vælge at overgå til de nye bestemmelser. Hvis skolen vælger at overgå til den ny ledelsesstruktur, kan det have nogle økonomiske konsekvenser og personalemæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at overvejelser om en ændret ledelsesstruktur foregår åbent og gennemskueligt og at der lægges en plan for overgangen samt at de formelle procedurer følges.

Skematisk oversigt over den nye ordning sammenlignet med den nugældende kan downloades tilhøjre på denne side. Følgende skal bemærkes i forhold til sammenligningen:

Det er vanskeligt specifikt og præcist at pege på fordele og ulemper ved de to ordninger (henholdsvis den gamle inspektorordning og den ny vedrørende pædagogiske ledere), men der kan peges på nogle problemstillinger og tendenser, der kan danne grundlag for nogle af de overvejelser, der skal gøres på skolerne, før der træffes beslutning om overgang til den nye ordning vedrørende pædagogiske ledere. 

Stillingsoprettelse

Med den nye ordning vil skolen frit kunne oprette et antal stillinger, dvs. få eller mange og der er ikke, som efter den gamle inspektorordning, normeringspligt (minimumsnormering).

Efter den nye ordning kan der oprettes stillinger på to niveauer, men i princippet kan alle stillinger lønmæssigt oprettes på samme niveau, idet lønnen dog skal afspejle ledelsesindhold og kompetence. Efter den gamle ordning er der lønmæssige forskelle. 

Opgavefordelingen

Med den nye ordning vil der givetvis være en tendens til et færre antal (mellem)lederstillinger, men med et større ledelsestimetal pr. leder. Stillingsindholdet skal overvejende omfatte pædagogiske ledelsesmæssige funktioner

Andre ledelsesfunktioner vil kunne blive udlagt til andre som stabsfunktioner og lærere vil bl.a. kunne varetage ledelsesopgaver og ledelsesfunktioner (uden ledelsesansvar). Der vil med den nye ordning sandsynligvis blive et klarere snit mellem ledelse og ikke ledelse, hvilket nok kan vurderes til at være en fordel. Med den gamle inspektorordning har billedet været mere komplekst, hvor også opgaver uden ledelsesansvar er blevet tillagt inspektorer. 

Stillingsbesættelsen

Med den nye ordning bliver der tale om faste stillinger uden automatiske tilbagegangsstillinger (med mindre andet aftales ved ansættelsen). Omvendt kan man sige, at der med den nye ordning er større sikkerhed i ansættelsen, idet der er tale om en tidsubegrænset stilling, der kun sagligt kan ske opsigelse fra. 

Lønforhold

Med den nye ordning er basislønniveauet på niveau med lønningerne i inspektorordningen. Der skal aftales kvalifikations- og funktionstillæg, samt eventuelle engangstillæg. Forhandlings- og aftaleadgangen er for de pædagogiske ledere flyttet fra tillidsrepræsentant/GL til den enkelte pædagogiske leder med efterfølgende godkendelse af aftaleresultatet af GL. 

Arbejdstid

For de pædagogiske ledere er der ingen bindinger for så vidt angår arbejdstid og stillingsindhold. Det må aftales mellem rektor og den pædagogiske leder. 

Personalemæssige konsekvenser

Overgang til den nye ordning vil kunne få nogle personalemæssige konsekvenser, idet hvervene som øvrig inspektor nedlægges. De pågældende øvrige inspektorer skal derfor fuldt ud varetage undervisning eller eventuelt varetage særlige funktioner på skolen. Det er derfor vigtigt, at en eventuel overgang til den nye ordning gives den fornødne tid og at alle parter inddrages i processen.


Aftalen om pædagogiske ledere

Med den nye aftale kan der etableres en ledelsesstruktur, der omfatter 2 stillingsgrupper. Skolen kan frit oprette og besætte stillinger i de 2 stillingsgrupper efter stillingsindhold og placering i organisationen. Stillingerne oprettes som tidsubegrænsede stillinger ("faste stillinger") og stillingerne besættes efter offentligt opslag med en ansøgere, der har eller kan få undervisnings-kompetence.

Lønnen aftales med udgangspunkt i to basislønniveauer. Ved overgangen til den nye ordning skal ledende inspektor indplaceres i stillingsgruppe 1 med bevarelse af hidtidig løn. Medmindre andet aftales.

Lønsystemet består ud over basislønningerne af lokalt aftalte kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag.

For de pædagogiske ledere forhandles tillæg til basislønningerne mellem ledelsen og den enkelte pædagogiske leder. Den pædagogiske leder kan anmode GL om at bistå i forhandlingerne. GL kan alternativt, hvis det ønskes, føre forhandlinger direkte med skolens ledelse.

GL skal godkende resultatet af tillægsforhandlingerne for de pædagogiske ledere. 

Aftalen

Overgang til ny ledelsesstruktur

I forbindelse med overgang til den nye ordning er der aftalt lønmæssig indplacering af ledende inspektor og der er aftalt opsigelsesvarsel for øvrige inspektorer, hvis skolen ikke følger det opsigelsesvarsel, der er angivet i overenskomsten.

Der er ikke fastlagt en bestemt procedure eller andet, som skolen skal følge ved overgang til en ny ledelsesstruktur. Men GL opfordrer til åbenhed i processen, inddragelse af personalet og til hensyntagen til allerede ansatte inspektorer ved beslutning om overgang til ordningen med pædagogiske ledere.

Ved overgang til ny ledelsesstruktur må det som minimum forventes, at rektor orienterer bestyrelsen om sine overvejelser herom. Bestyrelsen kan også inddrages ved at skulle træffe en principbeslutning om overgang til en ny ledelsesstruktur. Nogle bestyrelser vil måske blive inddraget i den konkrete udformning af den nye ledelsesstruktur. Bestyrelsens inddragelse vil afhænge af, hvordan arbejdsdelingen mellem den daglige ledelse og bestyrelsesarbejdet lokalt er defineret.

Tillidsrepræsentanten bør orienteres så tidligt som muligt om skolens over-vejelser om indførelse af en ny ledelsesstruktur og sagen skal behandles grundigt i samarbejdssystemet.

Med henblik på at skabe så stor gennemskuelighed som muligt bør også samarbejdsudvalget have en indledende generel drøftelse om den nye ledelsesstruktur, herunder en foreløbig vurdering af de budgetmæssige og personalemæssige konsekvenser. Samarbejdsudvalget kan herudover inddrages løbende.

Samarbejdsudvalget bør inddrages i forbindelse med udformning af stillingsopslag, drøftelse af job- og ansøgerprofiler for de nye pædagogiske lederstillinger og bør indgå i ansættelsesudvalg osv. 

Individuelle aftaler om særlige forhold

Den nye aftale om pædagogiske ledere indeholder ingen bestemmelser om arbejdstid, stillingsindhold mv., men forudsætter primært at have et ledelsesmæssigt indhold. Det kan derfor være nødvendigt, at den enkelte pædagogiske leder får afklaret de konkrete arbejdsvilkår med skolens rektor, bl.a. stillingsindhold, opgaver mv. Særligt bør undervisningsforpligtigelsen, forberedelse mv. og omfanget heraf afklares og aftales med den enkelte pædagogiske leder.

Andre forhold bør tillige drøftes og aftaler bør være skriftlige. Det kan være forhold vedrørende ferie, feriens placering, placering af og omfang af arbejdstid, mødetid osv.