Spring over navigationshyperlinks
Løn og ansættelse
Uddannelse
Hvad gør jeg?
Arrangementer
Medlem
Om GL
GL-E kurser
Spring over navigationshyperlinks
Fravær, løn og dagpenge
Job og barsel
Varsel
Ferie og barsel
Pension og anciennitet
Adoption og registreret partnerskab
Ret til fravær med dagpenge/løn 
 

Som gymnasial lærer er du omfattet af den statslige barselsaftale. Den gælder for alle lærere ved statslige, statslige selvejende og private gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser, VUC samt erhvervsgymnasier og -akademier.

Hvis du er ansat ved Sankt Annæ Gymnasium, er du omfattet af KTO-aftalen om fravær af familiemæssige årsager (KTO-aftale).

Herudover er ansattes rettigheder og pligter reguleret i barselsloven og i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

Udbetaling af barseldagpenge overgår til Udbetaling Danmark 1. december 2012.
Den 1. december 2012 overgår myndighedsansvaret for barseldagpenge fra landets kommuner til den nye, offentlige myndighed Udbetaling Danmark. Hvis du har spørgsmål om udbetaling af barselsdagpenge, skal du således fra den 1. december kontakte Udbetaling Danmark. På borger.dk kan du finde Udbetaling Danmarks kontaktoplysninger.

Indhold på siden: 

Ret til fravær og dagpenge

Ret til løn

Ret til fravær, løn og dagpenge (tabel)

Varsel til arbejdsgiveren

Sygdom under graviditet

Graviditetsorlov

Faderens orlov

Barsels- og forældreorlov

Udskydelse

Delvis genoptagelse af arbejdet

Forlængelse

 

Ret til fravær og dagpenge

Efter barselsloven er der en fraværs- og dagpengeret på 52 uger fordelt på 4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov til moderen, 2 ugers fædreorlov til faderen samt 32 ugers forældreorlov til deling mellem forældrene.

Både faderen og moderen har dog ret til 32 ugers forældreorlov hver, men der er kun dagpenge  i 32 uger til sammen.

Ret til løn

Statens barselsaftale giver den statsansatte far eller mor ret til løn under dele af barslen. Efter barselsaftalen er der løn til (se skemaet nedenfor):

6 ugers graviditetsorlov til moderen

14 ugers barselsorlov til moderen

2 ugers fædreorlov

Efter barnets 14. uge, er der 18 lønnede orlovsuger (6+6+6 modellen) som fordeles således:

6 uger til moderen

6 uger til faderen

6 uger til deling

Denne model indebærer, at moderen og faderen hver kan holde 6 ugers forældreorlov med løn, samt at der er 6 uger, som kan deles mellem forældrene eller udelukkende afholdes af den ene part. Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, kan der således udbetales løn i 6­+6+6 uger til forældrene tilsammen. De reserverede uger til moderen og faderen falder bort, hvis de ikke afholdes eller udskydes.

Hvis kun den ene af forældrene er ansat under statens barselsaftale, kan vedkommende kun holde 6+6 ugers forældreorlov med løn, og de resterende 6 uger med løn falder bort.

Hvis forældrene er omfattet af forskellige barselsaftaler, har de hver især rettigheder efter den respektive aftale. Eksempelvis hvis den ene er ansat i staten og den anden i en kommune, har de hver ret til 6+6 ugers orlov med løn.

Retten til løn under orlov er betinget af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion efter barselsloven, hvor der er ret til dagpenge i 32 uger. Dvs. hvis moderen og faderen begge er ansatte under den statslige aftale, og moderen holder 12 ugers forældreorlov med løn og faderen 6 uger, er der 14 ugers forældreorlov på dagpenge tilbage.

Ret til fravær, løn og dagpenge

 

 Graviditetsorlov

Barselsorlov/fædreorlov

Forældreorlov

Forældreorlov

 

 Før fødslen

Barnets uge 1-14 (14 uger)

Barnets uge 15-32 (18 uger)

Barnets uge 33-46 (14 uger)

Moderen

6 uger med løn

14 uger med løn

 

 

Moderen/faderen 

 

 

18 uger med løn*: 6 uger til moderen, 6 uger til faderen og 6 uger til deling

14 uger med dagpenge til deling med mor og far på dagpenge

Faderen 

 

2 uger med løn (fædreorlov)

 

 

* Forudsat begge forældre er omfattet af statens aftale.

Ovenstående skema er blot til inspiration, med andre ord kan forældrene forholdsvist frit sammensætte orloven. Forældrene kan holde orlov samtidig, på skift eller i forlængelse af hinanden. Begge forældre skal dog hver især holde deres lønnede orlov, før de kan holde den dagpengeberettigede orlov. Eksempelvis kan moderen holde 12 ugers forældreorlov med løn, herefter 12 uger med dagpenge hvorefter faderen holder 6 uger med løn og 2 uger med dagpenge, i alt 32 uger. Desuden kan dele af orloven udskydes til senere afholdelse, jf. afsnit om udskydelse. 

Varsel til arbejdsgiveren 

 Hvem?

Meddelelse om 

Hvornår?

 Kvinden/moderen

At hun er gravid, og hvornår hun regner med at begynde barselsorlov

3 måneder før forventet fødsel

 Manden/faderen

Hvornår han regner med at begynde indtil 2 ugers fædreorlov inden for de første 14 uger efter barnets fødsel

4 uger før han forventer at begynde fædreorlov

 Begge

Hvilket tidsrum der ønskes afholdt orlov, og hvornår arbejdsgiveren kan forvente den ansatte tilbage på arbejde. Om orlov udskydes til senere afholdelse

Senest 8 uger efter fødslen. Det er til enhver tid muligt at fortryde det afgivne varsel, blot der afgives et nyt varsel inden udløbet af 8-ugers fristem

Moderen eller faderen

Ønske om at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven

Senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen

Moderen eller faderen

Tidspunkt for samt længden af retsmæssigt udskudt orlov (8-13 uger) 

Mindst 16 uger før orloven påbegyndes

Moderen eller faderen

Tidspunkt for anvendelse af orlov udskudt efter aftale (op til 32 uger) 

Varsel afhængigt af hvad der er aftalt


Sygdom under graviditet

Før graviditetsorloven har en ansat ret til fravær med løn på grund af graviditet, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb der ved fortsat beskæftigelse vil medføre en risiko for kvindens eller barnets helbred. Sygdom under graviditeten, som ikke skyldes sygeligt forløbende graviditet, skal betragtes som almindeligt sygefravær.

Graviditetsorlov

På statens område har moderen ret til 6 ugers graviditetsorlov med sædvanlig løn. Lægen skønner og fastsætter fødselstidspunktet (fødselsterminen). Datoen fremgår af "vandrejournalen" og er afgørende for, hvornår graviditetsorloven kan begynde.

Hvis fødslen finder sted før det forventede tidspunkt, bliver graviditetsorloven kortere end de 6 uger. Sker fødslen senere, bliver graviditetsorloven længere. Ingen af delene får betydning for længden af orloven efter fødslen.

Faderens orlov

Faderen har ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn umiddelbart efter fødslen. Disse 2 uger skal holdes sammenhængende. De 2 uger kan efter aftale med arbejdsgiveren placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger. Faderen skal inden 4 uger før orlovens forventede start varsle dette over for arbejdsgiveren. Faderen har ret til at fremrykke sin forældreorlov eller dele heraf, således at den holdes samtidigt med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov.

Barsels- og forældreorlov

Efter fødslen har moderen ret til 14 uger barselsorlov med fuld løn. Orloven begynder dagen efter fødslen. Efter de 14 ugers barselsorlov har forældrene ret til forældreorlov i 32 uger.

Udskydelse

Der er mulighed for at udskyde forældreorlov til senere afvikling dog inden barnet fylder 9 år. Det kan ske enten som aftalebaseret eller retsbaseret udskydelse. Hvis forældrene samlet holder orlov uden "brud", skal man ikke benytte reglerne om udskydelse af orlov. Skifter man arbejde, bevarer man ikke lønretten.

Retsbaseret udskydelse

Den ene af forældrene har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 ugers forældreorlov. Ved afholdelse af den udskudte orlov skal denne varsles 16 uger før afholdelse. Skifter man arbejde, inden de udskudte uger af forældreorloven er afholdt, beholder man retten til at afholde de udskudte uger i et nyt ansættelsesforhold.

Aftalebaseret udskydelse

Begge forældre kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 ugers forældreorlov. Den udskudte orlov behøves ikke at afholdes samlet. Der er heller ikke et minimums- og maksimumskrav til, hvor meget af orloven der udskydes. Eventuel løn og/eller dagpengeret udskydes tilsvarende. Ved en aftalebaseret udskydelse anbefales det, at der aftales et varsel for afholdelse af den udskudte orlov, medmindre det aftales konkret, på hvilket tidspunkt orloven afholdes.

Delvis genoptagelse af arbejdet

Man kan vælge at bruge noget af sin forældreorlov på ”deltid”, så man f.eks. får dobbelt så lang periode med halv arbejdstid og halvtidsorlov. Dette forudsætter en aftale med arbejdsgiveren herom.

Delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af orloven kan ikke kombineres med forlængelse af forældreorloven med 8 eller 14 uger.

Forlængelse

Forældrene kan vælge at udstrække dagpengeretten med 8 eller 14 uger, men summen af dagpenge er den samme, så forlængelsen betyder, at man kan vælge at få pengene udbetalt med et mindre beløb pr. uge eller at afholde den forlængede orlov uden dagpenge.

Ønsker man at udstrække dagpengeretten, skal dette først meddeles Udbetaling Danmark, når man ikke længere får fuld løn, idet arbejdsgivers udbetaling af løn sker under forudsætning af, at arbejdsgiver modtager fuld dagpengerefusion. 

(Opdateret 30. november 2012)