Da GL i 2008 satte gang i projekt Attraktive Arbejdspladser, var det med et ønske om at støtte landets gymnasier i arbejdet med at skabe endnu bedre arbejdsvilkår for gymnasielærerne. 1. november 2011 var sidste chance for at ansøge, og i alt 54 gymnasier har fået tilskud til at iværksætte forskellige udviklingsprojekter. GL har nu modtaget de første projektrapporter og -evalueringer, og der er to temaer, der går igen i mange af projekterne: God modtagelse af nye lærere og Kommunikation og indflydelse.
De to temasider "Involver nye lærere" og "Kommuniker målrettet – sæt lærerne i centrum for elevernes skyld" samler gode råd og eksempler fra flere af skoleprojekterne. Siderne kan fungere som idekatalog – et sted, hvor man kan få gode ideer og lade sig inspirere af hinanden.
Kommunikationen skal tage udgangspunkt i lærerens vidensbehov
62 procent af landets gymnasielærere efterspørger bedre kommunikation på deres arbejdsplads. Det udviklingspotentiale har en stor del af GL’s støttede projekter valgt at udnytte ved at fokusere på at skabe en god kommunikationsstruktur og -kultur på deres skole. Nedenfor har vi samlet en række af de gode råd og erfaringer, der er kommet ud af projekterne.
Gode råd fra skoleprojekterne:
Se videoklip om skoleprojekterne på Gladsaxe Gymnasium og Gefion Gymnasium
Tag udgangspunkt i lærernes vidensbehov
Herlev Gymnasium og HF har arbejdet målrettet på at forbedre den interne kommunikation med et særligt fokus på at kommunikere modtagerorienteret og tage udgangspunkt i lærernes ønsker og behov. Fx har skolen omstruktureret Lectio, så strukturen er tilpasset alle de situationer, man som lærer har brug for informationer. Ved at tilrettelægge kommunikationen, så den tager udgangspunkt i lærernes behov, imødegår man den frustration, der kan opstå, når man skal lede efter relevante informationer, eller når man får irrelevante informationer.
Skab struktur i Lectio
Både Gefion Gymnasium og Herlev Gymnasium og HF har arbejdet med at omstrukturere og forenkle Lectio. På mange skoler bruges Lectio til skemaændringer, beskeder og som arkiv for en række informationer og dokumenter. Herlev Gymnasium og HF har omstruktureret mappestrukturen, så det er gennemskueligt, hvor man finder forskellige informationer. Skolen har lavet en struktur, der er tilpasset de forskellige situationer, man som lærer kan have brug for informationer. Det skaber et bedre overblik og gør informationerne mere tilgængelige.
Lav en oversigt over, hvem man spørger om forskellige områder og emner
Flere skoler har en oversigt over, hvem der har hvilke kompetencer og funktioner på skolen. På Herlev Gymnasium og HF har man vendt oversigten om, så den i stedet tager udgangspunkt i vidensbehovet: Hvem spørger jeg, hvis jeg vil vide noget om it og av? Se Herlevs oversigt her
Saml de ugentlige informationer ét sted
Beskeder kan komme mange steder - i dueslag, på opslagstavlen, i Lectio, på mail, i ugebrev osv. Det kan være forvirrende og tidskrævende at skulle holde øje med beskeder mange forskellige steder. Ved at samle informationerne et sted bliver det lettere og mindre tidskrævdende at holde sig opdateret. På Herlev Gymnasium og HF efterspurgte lærerne bedre styring af de forskellige kommunikationskanaler. Derfor besluttede skolen at gøre det elektroniske ugebrev til primær informationskilde. Fx vedhæfter skolen nu mails som bilag til ugebrevet i stedet for at sende dem ud pr. mail.
Vær specielt opmærksom på nye lærere
Som nyansat får man mange informationer på en gang. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, at nyansatte får den viden og hjælp, de har brug for. Nakskov Gymnasium har lavet en personalepolitik med særligt fokus på den gode modtagelse af nye lærere. Skolen har bl.a. etableret en mentorordning for nyansatte, der ikke er i pædagogikum, og fastlagt retningslinjer for introforløb. Også Gefion Gymnasium har et særskilt afsnit i skolens personalepolitik om den gode modtagelse af nye lærere. Se uddraget fra personalepolitikken her
Gør det gennemskueligt, hvem der har hvilke beslutningskompetencer
Et af de tilbagevendende temaer i mange af projekterne er medindflydelse. Hvordan sikres lærerne medindflydelse? Herlufsholm har arbejdet med at kortlægge og skabe forståelse for, hvem der har hvilke beslutningskompetencer, og på hvilke områder medarbejderne har indflydelse og medbestemmelse. Også Gefion Gymnasium har fokus på et få afklaret rollefordeling og funktioner på skolen. En klar rollefordeling og et overblik over skolens beslutningskompetencer giver alle mulighed for at få medindflydelse på relevante områder.
Lav et årshjul
Et årshjul er en oversigt over skoleårets fastlagte aktiviteter. Det kan være et godt redskab til at få overblik over, hvornår man skal begynde at forberede fx terminsprøver eller studieturen. Gladsaxe Gymnasium bruger årshjulet til at skabe overblik og som redskab til tidsstyring ved større begivenheder og arrangementer. Det er samtidig en måde at skabe medindflydelse på. Med årshjulet kan lærere se, hvornår de har mulighed for at få indflydelse, fordi det bliver synligt, hvornår og hvor forskellige beslutninger tages.
Afhold idécafe
Gladsaxe Gymnasium har udviklet en idécafe, hvor hver cafe har et nyt tema, der diskuteres. Hvis man som lærer har nogle gode ideer til, hvordan tingene kan blive bedre end sidste år, kan man komme til idécafe og brainstorme og udvikle på, hvordan de kunne gøres anderledes. På den måde får alle lærere mulighed for medindflydelse og for at påvirke fx skolens arrangementer.