Spring over navigationshyperlinks
Løn og ansættelse
Uddannelse
Hvad gør jeg?
Arrangementer
Medlem
Om GL
GL-E kurser
Spring over navigationshyperlinks
Temaer på tværs
Kommuniker målrettet - sæt lærerne i centrum for elevernes skyld
Involver nye lærere
Anerkendelse gennem samspil og samarbejde
Anerkendelse og anerkendende kommunikation som indsatsområde
Anerkendelse og arbejdsglæde
Anerkendelse og klarhed
Attraktive lærerarbejdspladser: God planlægning – fælles og individuelt
Coaching - arbejde og fritid
Den interne kommunikation på Grenaa Gymnasium
Den supporterede organisation
Et supergymnasium bliver til: Organisationsudvikling og medarbejdertrivsel på et fusionsgymnasium (stx og hhx)
Etablering af netværksgrupper på hhx- og htx-uddannelserne på Zealand Business College
Faste arbejdspladsers betydning for forholdet mellem arbejdsliv og fritid
Forsøg med læringscirkler
Fremtidens kompetenceudviklingspolitik på Ordrup Gymnasium
Fremtidens lærer - studieretningslæreren
Gefion Gymnasium. Klar organisation og kommunikation som vej til indflydelse
Gensidig anerkendelse
Hvilken form for anerkendelse efterspørger lærerne på Vordingborg Gymnasium & HF
Identificere, understøtte og udvikle ledertalenter i lærerkollegiet
Inddragelse, ejerskab og medvirken
Intern kommunikation - kortlægning og strategidannelse
Klar kommunikation og ejerskab til beslutningerne
Kommunikation og indflydelse
Kompetenceudvikling og vidensdeling i organisationen
Kompetenceudviklingsplan og videndeling
Kompetenceudviklingsstrategi for Brøndby Gymnasium
Lad lærerene få ro og rum til deres arbejde
Ny struktur og større arbejdsglæde, fokus på at gøre en ny struktur på arbejdspladsen bedst mulig for medarbejderne (søjlestruktur)
Personalepolitik
Planlægning af lærernes arbejde - Langkær Gymnasium og hf
Planlægning af lærernes arbejde - Maribo Gymnasium
Rammer for indflydelse
Rammer for indflydelse - den anerkendende tilgang
Respekt for alle - påvirkning af de interne og eksterne faktorer som har betydning for trygheden på arbejdspladsen
Rolle-Dialogforum
Slip anerkendelsen løs
Strategisk anliggende - et fælles anliggende - eller...?
Stresshåndtering på Mulernes Legatskole
Styrkelse af den anerkendende tilgang - fra ord til handling
Teamledelse, anerkendelse og kommunikation i organisationen
Teams på tværs - fokus på identitet og kommunikation
To skoler - en organisation
Travlhed-stress/arbejde-fritid
Trivsel på arbejdspladsen
Udvikling af ny teamstruktur
Udvikling og struktur, indhold og indflydelse i selvstændige lærerteam
Udviklingsarbejde ifm. "Attraktive Arbejdspladser" på Aarhus Katedralskole
Viden der virker
Vidensdeling og efteruddannelse
VUC Aaarhus -Arbejdslivsprojekt
Involver nye lærere 
 

Da GL i 2008 satte gang i projekt Attraktive Arbejdspladser, var det med et ønske om at støtte landets gymnasier i arbejdet med at skabe endnu bedre arbejdsvilkår for landets gymnasielærere. 1. november 2011 var sidste chance for at ansøge, og i alt 54 gymnasier har fået tilskud til at iværksætte forskellige udviklingsprojekter. GL har nu modtaget de første projektrapporter og -evalueringer, og der er to temaer, der går igen i mange af projekterne: God modtagelse af nye lærere og Kommunikation og indflydelse.

De to temasider "Involver nye lærere" og "Kommuniker målrettet – sæt lærerne i centrum for elevernes skyld" samler gode råd og eksempler fra flere af skoleprojekterne. Siderne kan fungere som idekatalog – et sted, hvor man kan få gode ideer og lade sig inspirere af hinanden.

Tag godt imod nye lærere

En god start på en ny arbejdsplads er vigtig. Flere af skoleprojekterne handler netop om, hvordan man tager godt imod nye lærere, så de hurtigt falder til på skolen. Nogle skoler har arbejdet med et særskilt afsnit om nye lærere i deres personalepolitik, mens andre har haft fokus på nye lærere som en del af et større kommunikationsprojekt. Nedenunder er der listet en række gode råd og erfaringer, der er kommet ud af projekterne. På siden Tag godt imod nye lærere findes der også gode råd til, hvordan man tager godt imod nye lærere.

Gode råd fra skoleprojekterne:

Klarlæg, hvem der har ansvar for at give nyansatte informationer
Når man er nyansat, får man mange nye informationer på en gang. Det er derfor vigtigt, at skolen har aftalt, hvem der har ansvaret for at informere den nyansatte og sørge for, at han/hun får den nødvendige hjælp. På Nakskov Gymnasium har man en klar ansvarsfordeling, så nyansatte får den nødvendige information og hjælp fra de relevante personer.

Lav en mentorordning for nyansatte, der ikke er i pædagogikum
En mentor kan være en stor hjælp, når man er nyansat. Her kan man få sparring til studieplaner, årsplaner, ved karaktergivning, undervisningsmateriale osv. Nakskov Gymnasium har lavet en mentorfunktion for nyansatte uden pædagogikum. Her har mentor ansvaret for at hjælpe den nyansatte. Det kan fx være ved løbende at holde møder, overvære undervisningen og hjælpe med årsplaner osv. Gymnasiet giver mentor et løntillæg, der lægger op til, at mentorrollen er vigtig, og at man som mentor er forpligtet til at hjælpe, støtte og vejlede den nyansatte.

Forbered og gennemfør en grundig introduktion til skolen
Det er vigtigt, at man som nyansat føler sig godt klædt på til at begå sig på skolen. Derfor kan det være en god idé, at skolen har klare retningslinjer og procedurer for introforløb. Flere skoler har arbejdet målrettet på at skabe retningslinjer for den gode modtagelse:

  • Gefion Gymnasium har lavet en særskilt politik for modtagelse af nye lærere. Politikken rummer en oversigt over, hvad der skal gøres hvornår, når der ansættes en ny lærer. Se politikken her 
  • Nakskov Gymnasium har faste rutiner og retningslinjer for modtagelse og introduktion for nyansatte.
  • Herlev Gymnasium og HF har gennemskrevet skolens intromateriale med fokus på et besvare de spørgsmål, man som nyansat typisk har. Skolen inddrog en forholdsvis ny lærer i arbejdet. Se Herlevs introduktion til nyansatte her

På siden Tag godt imod nye lærere findes der også en oversigt over, hvad det er godt at gøre inden skoleårets start og ved skoleårets start.

Giv en grundig introduktion til Lectio og skolens andre kommunikationskanaler
Når man er ny, kan det være svært at vide, hvor man skal lede efter information, hvor man får vigtig information, og hvor man skal gå hen, hvis man mangler information. En grundig introduktion til skolens kommunikationskanaler og -kultur kan være gavnlig og gøre det lettere at være nyansat.

Fokuser på at få nyansatte socialt integreret
Flere skoler har faste regler og rutiner for nyansættelser. Der er som regel et introforløb, hvor den nyansatte bliver introduceret til skolen, elever, it, bogkælderen osv. Nakskov Gymnasium har valgt at revidere skolens personalepolitik, så den også rummer retningslinjer for, hvordan skolen sikrer, at nye lærere falder til socialt. Fx har skolen fastlagt:

  • et uformelt opfølgningsmøde i oktober, hvor de nyansatte lærere kan give ledelsen feedback på den modtagelse, de har fået. Efter mødet går ledelse og lærere ud at spise
  • at nyansatte inviteres med til "firmaskovturen", som holdes sidste lørdag inden skolestart. Her kan de nye lærere møde deres nye kolleger første gang i et uformelt fora

Få feedback fra nyansatte, og bliv endnu bedre
Både Herlev Gymnasium og HF og Nakskov Gymnasium bruger feedback fra nyansatte til at udvikle og forbedre introforløb og -materiale. Ved at få feedback fra nyansatte kan man blive endnu bedre til at skabe en god og involverende modtagelse af nye lærere. På siden Tag godt imod nye lærere kan man se, hvad nye lærere har af ønsker og forventninger til et introforløb.