Tidsregistrering

Ved gymnasieskoler mv. etableres et system til løbende registrering af arbejdstiden.

På skoler, hvor der ikke er indgået en aftale eller er en fælles forståelse mellem ledelse og tillidsrepræsentant om fastlæggelse og beregning af arbejdstiden (oftest i form af akkordaftaler), skal lærernes arbejdstid løbende opgøres ved tidsregistrering.

Konkret skal der ske en opgørelse af den faktisk forbrugte arbejdstid, principielt dag for dag. Det er altså et simpelt 'komme-gå-tidsregistreringssystem' der skal etableres, da arbejdstiden på skolen er sammenhængende. Desuden skal tidsregistreringssystemet i praksis også kunne håndtere/indregne arbejdstid brugt i hjemmet, da det mange steder stadig vil være sådan, at en betragtelig del af arbejdet, efter aftale med ledelsen, vil foregå i hjemmet. På samme måde skal også arbejdstid på eksempelvis studierejser, på efteruddannelseskurser, ved mundtlig censur osv. indgå i tidsregistreringen.

Når året er gået, finder man ved simpel sammentælling dag for dag årets samlede arbejdstid. Det er vigtigt, at det kun er den samlede arbejdstid, der skal registreres. Det er således ikke tidsforbruget til en række forskellige opgaver, som skal opgøres hver for sig og derefter lægges sammen. 

En ledelsesmæssig vurdering af den nødvendige/tilstrækkelige tid til at udføre en opgaveportefølje (eller for den sags skyld en enkeltopgave) kan ikke gøre det ud for en tidsregistrering. Hvis ledelsen således melder et forventet tidsforbrug ud, skal læreren registrere arbejdstiden løbende. Hvis den løbende registrering af arbejdstiden viser, at det forventede tidsforbrug ikke er tilstrækkeligt, må man gøre ledelsen opmærksom på, at man ikke kan løse opgaven inden for deres udmelding af forventet tidsforbrug. Det er vigtigt, at du aktivt søger dialogen med ledelsen om din tidsregistrering. Hvis tingene går i hårdknude, er det en god idé, at du kan dokumentere, at du har gjort ledelsen opmærksom på problemerne, fx ved en mailkorrespondance. Det er således ledelsens opgave at tage stilling til, om der evt. skal flere lærere på opgaven, om opgaven skal løses i mindre omfang etc. Det er ledelsens ansvar løbende at følge med i den enkelte lærers tidsregistrering.

Der bør ligeledes på skolen etableres et system, der løbende kan registrere arbejdstiden i forhold til den løbende norm. F.eks. er en månedsnorm omkring 160 timer. Det er timer der skal udfyldes med arbejde, ferie, særlige feriedage, andre fridage og andet fravær med løn.

Det er i sidste ende ledelsen, som bestemmer, hvilket tidsregistreringssystem de ansatte skal anvende. Men GL finder det naturligt, at lærerne får indflydelse på valg af system, fx gennem en drøftelse i samarbejdsudvalget, i dialoggruppe eller gennem drøftelser mellem ledelse og TR.

GL anbefaler ligeledes, at man etablerer en procedure, hvor ledelsen jævnligt, fx månedligt, godkender den enkelte lærers tidsregistrering. Det kan også anbefales, at TR på forhånd drøfter med ledelsen, hvordan situationer med tidsregistreringer, som afviger væsentligt fra det forventede, håndteres. Det kan fx være accept af merarbejde, reduktion i opgavemængden, konkret hjælp samt præcisering af forventninger til måden arbejdet udføres på.

Læs også:

Styr på tiden 

Styr på aftalerne

Moderniseringsstyrelsens brev af 16. april 2013 om etablering af tidsregistrering

Fælles brev fra Moderniseringsstyrelsen, Undervisningsministeriet og GL "Tid til dialog"

Ofte stillede spørgsmål om tidsregistrering

Spørgsmål/svar om tidsregistrering

Indførelsen af tidsregistrering på de gymnasiale uddannelser giver anledning til en række spørgsmål. Nedenfor kan du finde svar på nogle af dem. Du kan finde en mere systematisk gennemgang af reglerne i OK13 andre steder i OK13-håndbogen.

På min skole er der ikke indgået nogen lokal arbejdstidsaftale, og ledelsen siger, at vi ikke behøver at registrere den tid, vi bruger på arbejdet. De har i hvert fald ikke tænkt sig at forholde sig til en evt. tidsregistrering. Er det i orden?

Nej, det er ikke i orden. Det er i forbindelse med OK13 aftalt, at skolerne skal etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden. Der er enighed mellem Moderniseringsstyrelsen og GL om, at en løbende tidsregistrering er en nødvendig forudsætning i det nye system, samt at ledelsen løbende skal godkende tidsregistreringen, fx en gang om måneden.

Jeg synes, tidsregistrering er noget pjat, der ikke passer til den måde, jeg arbejder på - kan jeg ikke blot lade være med at registrere min arbejdstid?

I den gamle overenskomst var store dele af arbejdet udmålt i akkorder. Du fik en bestemt mængde tid til at løse en opgave (fx at forberede en lektion), og det var så op til dig selv at få tiden til at passe. Nogle steder er der indgået nye arbejdstidsaftaler mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten, og her er det stadig sådan. Men hvis der ikke er indgået en aftale, er tidsregistrering dit eneste værn imod, at du kommer til at arbejde alt, alt for meget med risiko for at blive udbrændt eller stresset. Derfor skal du registrere din arbejdstid. Og så er tidsregistreringen for øvrigt aftalt mellem overenskomstens parter.

Jeg er fysiklærer på et alment gymnasium. Min rektor siger, at den tid der bruges på apparatopstilling og samlingspasning ikke skal registreres som arbejdstid, fordi jeg jo får tillæg for samlingspasning og desuden fagtillæg. Er det rigtigt?

Nej, det er forkert. De centralt aftalte funktionstillæg træder ikke i stedet for den tid, der bruges på fx samlingspasning – så du skal registrere den tid, du bruger på opgaven. Hvis rektor insisterer, kan du eller din tillidsrepræsentant evt. bede ham om at undersøge sagen nærmere – og hvis det ikke hjælper, skal I kontakte GL.

Må min ledelse bestemme, at vi ikke må arbejde og registrere arbejdstid efter kl. 22?

Ja, det må ledelsen godt. GL anbefaler, at den slags regler drøftes i samarbejdsudvalget, og at medarbejdersiden foreslår, at der udarbejdes retningslinjer, som både de ansatte og ledelsen står bag. På den måde kan argumenterne for reglerne blive drøftet, inden de meldes ud.

Må man lave skolearbejde i sommerferien?

Man må ikke arbejde på de dage, der er ferie i ferielovens forstand.  På mange skoler holdes ferielovens 5 ferieuger samlet i sommerferien med 4 uger i juli og 1 uge i august. På andre skoler holdes der 3 ugers ferie i elevernes sommerferie, mens de to sidste uger er placeret på andre tidspunkter. Hvis skolen er lukket i flere uger end de uger, hvor lærerne har ferie, skal du undersøge skolens lokale regler, hvis du vil arbejde hjemme i disse uger.

Jeg er i pædagogikum – hvordan registrerer jeg så min arbejdstid?

Pædagogikumkandidater registrerer deres samlede arbejdstid på samme måde som skolens andre lærere. Pædagogikumbekendtgørelsen fastsætter den overordnede fordeling af timetallet i pædagogikum (ekskl. ferie- og helligdage):

Teoretisk pædagogikum: 485 timer
Prøven i teoretisk pædagogikum: 37 timer
Praktisk pædagogikum: ca. 485 timer
Egenundervisning inkl. timer til evaluering og eksamen: ca. 565 timer
Generelle pædagogiske opgaver: ca. 100 timer

Det betyder, at skolen skal budgettere med, at du bruger ca. 1/3 af arbejdstiden på teoretisk pædagogikum, 1/3 på egenundervisning og 1/3 på undervisning og observation i vejleders klasser (praktisk pædagogikum). Hvis det viser sig, at denne fordeling ikke holder, skal du kontakte din ledelse, så det kan blive rettet til.

Hvad sker der, hvis min timeregistrering viser, at jeg arbejder mere end 37 timer om ugen?

Du er ansat til at have en gennemsnitlig uge på 37 timer. Dvs. at arbejdsbelastningen kan svinge fra den ene uge til den anden, og at der er perioder, der er mere travle end andre – ligesom der også har været i tidligere år. Ledelsen skal godkende din løbende tidsregistrering. En opmærksom ledelse vil gå i dialog med dig, hvis det ser ud til, at du systematisk arbejder mere end forventet i planlægningen.  Hvis det ikke sker, bør du selv kontakte ledelsen for at drøfte, hvad der nu skal ske.

Kan ledelsen pålægge mig ubegrænset meget arbejde?

Det er tidsregistreringen, der viser, om du er pålagt for meget arbejde. Når du kan konstatere, at tidsregistreringen går i plus, så kontakt din ledelse for at få at vide, hvad der nu skal ske. Det er vigtigt, at du aktivt søger dialogen med ledelsen om din tidsregistrering. Hvis tingene går i hårdknude, er det en god idé, at du kan dokumentere, at du har gjort ledelsen opmærksom på problemerne, fx ved en mailkorrespondance.

Når jeg har barn sygt, siger rektor, at jeg kun skal registrere 7,4 time, og ikke den tid jeg bruger til at forberede mig om aftenen. Kan det passe?

Jeg kan forstå, at du er på en skole, hvor der ikke på forhånd er planlagt en fast arbejdstid for den enkelte arbejdsdag. Både ved egen sygdom og barns sygdom skal der derfor registreres 7,4 time. Fuld løn under sygdom eller barns sygdom er betinget af, at man også er uarbejdsdygtig, så i det omfang man under sygdommen (fx mens barnet sover) er i stand til at arbejde, skal man gøre det.  Du skal derfor ikke have ekstra timer, selvom du arbejder nogle timer på en sygedag.

Jeg kan ikke registrere min ferie. Skal jeg ikke kunne det?

Din ferie skal registreres, men skolen kan vælge, at administrationen registrerer lovligt fravær, eksempelvis ferie, særlige feriedage, omsorgsdage og sygdom. Du bør dog følge med i, at det rent faktisk også indregnes i timeopgørelsen. Ellers kan du ikke tjekke, om du i gennemsnit arbejder 37 timer om ugen.  

Emner: Arbejdstid
Interessent:  
Artikeltype: