Merarbejde

Gymnasielærere er ikke ansat uden højeste arbejdstid. Derfor skal lærere ikke arbejde mere end end 37 timer pr. uge i gennemsnit.

Hvis der i gennemsnit arbejdes mere end 37 timer pr. uge, er der tale om merarbejde. Gymnasielærere kan ikke afvise at påtage sig merarbejde. Den løbende tidsregistrering og dialogen mellem lærer og leder skal medvirke til at holde styr på tiden. Arbejdstiden og opgaverne skal løbende tilpasses, så merarbejde så vidt mulig kan undgås. 

 

Merarbejde - betingelser og formkrav

Overenskomsterne indeholder bestemmelser om betingelser og formkrav for merarbejdets opgørelse og honorering:  

Skolens ledelse skal på baggrund af lærerens indberetning (eventuelt ved en nærmere skriftlig redegørelse, hvis skolens ledelse ønsker det) og samtale med læreren tage stilling til, om de kvalitative og kvantitative betingelser for at yde godtgørelse for merarbejde er til stede. Det er på den baggrund ledelsen, der fastsætter merarbejdets omfang.  

Den kvalitative vurdering af arbejdets udførelse baseres først og fremmest på baggrund af de tildelte opgaver (opgaveportefølje og løbende tildelte opgaver). Foruden de planlagte, og af ledelsen i øvrigt pålagte opgaver, kan det være opgaver, der har været nødvendige at udføre af læreren for en forsvarlig varetagelse af undervisningen mv. For det udførte, men ikke på forhånd planlagte, arbejde bør læreren straks efter udførelsen orientere sin ledelse om opgaven og det nødvendige tidsforbrug hertil. 

Den kvantitative vurdering knytter sig til det anvendte tidsforbrug for opgavernes løsning i forhold til det forventede. Det er ledelsens ansvar, at der på forhånd bliver givet anvisninger, og at der sker en afstemning af forventninger til, hvilke opgaver der skal løses og til tidsforbruget til løsning af opgaverne. Hvis ledelsen ikke har givet anvisninger eller drøftet forventninger til opgaveløsning og tidsforbrug, er det den registrerede tid, der danner grundlag for arbejdstidsopgørelsen, og det eventuelle merarbejde.

En ledelsesmæssig vurdering af den nødvendige/tilstrækkelige tid til at udføre en opgaveportefølje (eller for den sags skyld en enkeltopgave) kan ikke gøre det ud for en tidsregistrering. Hvis ledelsen således melder et forventet tidsforbrug ud, skal læreren registrere arbejdstiden løbende. Hvis den løbende registrering af arbejdstiden viser, at det forventede tidsforbrug ikke er tilstrækkeligt, må man gøre ledelsen opmærksom på, at man ikke kan løse opgaven inden for deres udmelding af forventet tidsforbrug. Det er vigtigt, at du aktivt søger dialogen med ledelsen om din tidsregistrering. Hvis tingene går i hårdknude, er det en god idé, at du kan dokumentere, at du har gjort ledelsen opmærksom på problemerne, fx ved en mailkorrespondance. Det er således ledelsens opgave at tage stilling til, om der evt. skal flere lærere på opgaven, om opgaven skal løses i mindre omfang etc. Det er ledelsens ansvar løbende at følge med i den enkelte lærers tidsregistrering.

Merarbejdet skal tidsmæssigt have strakt sig over en periode på normalt ikke mindre end 4 uger. Arbejde ud over 37 timer pr. uge over en længere periode, skal således indberettes som merarbejde, hvis det samlet vurderes, at det vil komme til at ligge ud over årsnormen.  

Fastsættelse af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter modtagelsen af den indberetning, læreren afgiver. Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst én gang årligt. Indberetning og beslutning om merarbejde kan således også foretages i løbet af normperioden.  

Der kan være situationer, hvor læreren skønner, at en særlig opgave ikke kan udføres inden for det af ledelsen forventede tidsforbrug. Det kan derfor være nødvendigt at skulle redegøre detaljeret herfor med henblik på at kunne dokumentere det anvendte tidsforbrug.  

Overenskomsterne giver også mulighed for, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, at indgå aftale (mellem ledelse og tillidsrepræsentant) om konvertering af merarbejde til et fast tillæg. 

Endelig er der mulighed for, hvis ledelsen og den ansatte er enige, at fastsætte en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt, der ligger uden for de normale lærerarbejdsopgaver. GL anbefaler, at tillidsrepræsentanten inddrages i forbindelse med fastsættelse af et fast merarbejdsvederlag.  

Merarbejdet skal så vidt muligt afvikles som afspadsering/erstatningsfrihed af samme varighed som det fastsatte antal merarbejdstimer med et tillæg af 50 %. Afspadseringen skal normalt være tildelt inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort.

Hvis der ikke er mulighed for at afspadsere, skal det godkendte merarbejde udbetales med et beløb, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af årsbruttolønnen med tillæg af 50 %.

Merarbejde og skøn

Ved ledelsens udøvelse af skønnet i forbindelse med eventuel honorering af merarbejde, vil det indgå i vurderingen om arbejdstiden er anvendt efter ledelsens anvisninger.

Hvis ledelsens skøn skal give mening, skal lærerne være bekendt med ledelsens anvisninger og forventninger til arbejdets udførelse. Det er ledelsens pligt at give tydelige og gennemsigtige udmeldinger i forbindelse med skolens planlægning og fordeling af opgaver. Ledelsen skal også løbende være i dialog med lærerne om opgaver og tidsforbrug. 

Ledelsens skøn skal baseres på en konkret og individuel afvejning af, om de kvantitative og kvalitative betingelser er opfyldt. Ledelsens afgørelse skal konkret begrundes over for den enkelte lærer, med henvisning til de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønnet.

Ledelsens skøn må ikke erstattes af interne regler, der betyder, at skønsafvejningen helt bortfalder eller, at der opstilles minimumsbetingelser forud for skønnet. Fx kan ledelsen ikke på forhånd fastsætte en bagatelgrænse for honorering af merarbejde.

Kontakt tillidsrepræsentanten eller GL's sekretariat, hvis ledelsen ikke vil honorere dit merarbejde. 

Emner: Arbejdstid
Interessent:  
Artikeltype: