Arbejdstid - ABC

Afspadsering - afvikling af merarbejdstimer

Merarbejde skal så vidt muligt honoreres i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 %. Afspadseringen skal normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort. 

De optjente merarbejdstimer er en optjent ret til frihed med løn (dvs. ret til fravær med løn på linje med en feriedag o.l.). Arbejdstiden skal ikke forlods reduceres, men der skal være plads i opgaveporteføljen, så det reelt er muligt at holde det antal fridage i årets løb, som det optjente merarbejde giver ret til. Der skal derfor holdes regnskab med timerne. Det skal skolen gøre, men den enkelte lærer bør også selv holder styr på timerne. Formelt set er det skolens ledelse, som med et passende varsel (normalt ikke mindre end 14 dage) kan fastlægge tidspunktet for afspadseringen. Men læreren har også mulighed for selv at afgive ønske til tidspunktet for afspadseringen og drøfte dette med ledelsen.

"Det er op til ledelsen, om der skal laves en plan for afvikling af afspadsering, eller om den enkelte lærer selv kan disponere over timerne indenfor nogle af ledelsen angivne rammer. Såfremt ledelsen vælger den sidste løsning bør det modsvares af et krav om, at læreren skal informere ledelsen, hvis der opstår hindringer for afvikling. 

Uanset hvordan man vælger at håndtere afviklingen af afspadseringen, skal timerne kunne identificeres." Se Moderniseringsstyrelsens vejledning om merarbejde, side 5.   

Det er muligt at afvikle optjente merarbejdstimer som afspadsering i form af hele uger (37 timer), enkelte dage (7,4 timer), halve dage, eller/og endog som enkeltstående timer. Afspadseringssaldoen bliver tilsvarende nedskrevet svarende til 7,4 timer pr.dag. En afspadseringsdag vil normalt blive beregnet som 7,4 timer (den gennemsnitlige dagsnorm). Afvigelser herfra kan bl.a. forekomme på skoler, hvor der er indgået arbejdstidsaftaler, eller hvor al arbejdstid er tidsmæssigt fastlagt af skolen.   

Afspadseringstimer

Timer, der ikke er afviklet inden for et år efter optjening, skal udbetales eller veksles til opsparingsdage. For lærere, der er omfattet af den "særlige regel for lærere, der er fyldt 60 år enest den 31. juli 2015", gælder, at der kun kan finde eventuel udbetaling sted i forbindelse med stillingsophør, hvis det ikke har været muligt at afspadsere timerne.  

Arbejdsmiljø og professionel kapital

Arbejdsmiljø er et emne, der omfatter mange forskellige aspekter af lærerarbejdet. Det vedrører arbejdstid og professionel kapital. Det dækker desuden såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø, den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, den lovpligtige APV og arbejdsmiljøorganisationen. Lærerarbejdspladser, attraktive arbejdspladser, god ledelse, forandringsprocesser og stress er andre emner, der indgår under arbejdsmiljøoverskriften. Det er bl.a. vigtigt at modvirke stress. Attraktive arbejdspladser handler også om at understøtte forandringsprocesser. Der sker hele tiden forandringer. Det kan være nye kolleger eller nedskæringer og afskedigelser. For at forandringen kan blive vellykket, kræver den en god kommunikation og involvering af medarbejderne. Arbejdsmiljørådet har udarbejdet en pjece med anbefalinger om den gode forandringsproces. Se også  Skab gode forandringer.

En række undersøgelser viser, at hvis en arbejdsplads har en høj professionel kapital, vil der typisk være en høj kvalitet i undervisningen, større tilfredshed for brugere og medarbejdere. Høj professionel kapital forbedrer arbejdsmiljøet og øger produktiviteten. GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital.

Arbejdstid

Gymnasielæreres arbejdstid er ved fuldtidsbeskæftigelse i gennemsnit 37 timer pr. uge. Arbejdstiden beregnes for en (norm)periode på et år, svarende til 1924 timer. Den enkelte lærer skal, inklusiv ferier, fridage og andre fraværsdage med løn registrere arbejdstid svarende til 1.924 timer pr. år.

Gymnasielærere har som udgangspunkt pligt til at udføre arbejdet på arbejdspladsen eller på andre af ledelse anviste arbejdssteder, f.eks. som led i censorater, studierejser, ekskursioner mv. Arbejdet skal i videst muligt omfang tilrettelægges i sammenhæng og arbejdstiden registreres som den tid, man er til stede på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanten eller den enkelte lærer og skolens ledelse kan imidlertid aftale, at der kan arbejdes hjemme. For de fleste gymnasielærere vil arbejdsdagen således være opdelt i møde- og arbejdstid, dvs. tilstedeværelse på skolen og hjemmearbejdstid.

Arbejdstid i forbindelse med eksamen

Alt eksamensarbejde ved mundtlig eksamen skal tidsregistreres som alt andet arbejde i løbet af skoleåret, med mindre der på skolen er indgået en aftale/forståelse om arbejdstiden, der også dækker eksamen. Der eksisterer ikke centralt fastsatte akkorder for eksamen.

Se også Arbejdstid i forbindelse med eksamen. 

Arbejdstidsudjævning

Lærerarbejde tilrettelæges som regel over et helt år, og der vil typisk være større eller mindre udsving i arbejdsbelastningen. Der vil være planlagte perioder, f.eks. efterårsferie, vinterferie o.l., hvor elever og kursister ikke har undervisning eller anden aktivitet. Det betyder også, at lærerne her har mulighed for, efter perioder med stor arbejdsbelastning, at nedbringe den samlede arbejdstid ved at arbejde mindre, eller at holde helt fri. Det samme kan for nogle lærere gøre sig gældende i eksamensperioden.  

Flextimer

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden er fleksibel, og 'fleks' er et udtryk for den arbejdstidsudjævning, der kan ske inden for en normperiode ved, at læreren nogle uger arbejder mindre end 37 timer som følge af, at der i andre uger arbejdes mere end 37 timer. 

Sædvanligvis vil det være læreren selv, som ud fra en selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og under respekt for lokalt fastsatte regler, bestemmer hvilke dage/uger man arbejder mere eller mindre end 37 timer. Men formelt kan arbejdsgiveren fastlægge en daglig eller ugentlig arbejdstid, som afviger fra gennemsnittet, og bestemme, at der fx i en uge slet ikke skal arbejdes. 

Holder læreren fri ved at "flexe", skal der den pågældende dag registreres 0 timers arbejde.  

Forståelser

Begrebet "forståelse" er ikke et entydigt. Ofte vil det dække over, at der på skolen er indgået en lokal arbejdstidsaftale som de lokale parter er enige om. Aftalen er blot ikke underskrevet af parterne. I nogle tilfælde eksisterer aftalen heller ikke nedfældet.

Se også Aftaler og forståelser 

Fravær med løn

Ferie og særlige feriedage

En afholdt feriedag/- uge eller særlig feriedag skal indregnes og registreres som arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time pr. dag for fuldtidsansatte og forholdsmæssigt for deltidsansatte. 

For de nærmere betingelser for afholdelse af ferie og særlige feriedage, samt beregningen heraf henvises til ferievejledningen.

Sygdom mv.

Den arbejdstid, der skulle have været i sygdomsperioden, medregnes i registreringen af arbejdstiden.

Hvis der på skolen er udarbejdet en mødeplan, der konkret angiver, hvorledes årsnormens samtlige 1924 timer er fordelt på de enkelte dage, medregnes det planlagte timetal for fraværsdage pga. sygdom mv. 

Hvis der ikke er fastlagt en fuldstændig mødeplan, medregnes 7,4 time pr. dag for dage, hvor læreren har meldt sig syg, er på barsel, har barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage mv. Det er ikke afgørende, om læreren den pågældende dag skulle møde på skolen, skulle arbejdet andetsteds (fx ved censur) eller arbejde hjemme. Opgaver, der er flyttet pga. sygdom mv., skal tillige indgå i tidsregistreringen på det tidspunkt, hvor opgaverne rent faktisk udføres. 

For deltidsansatte medregnes sygdomsperioden forholdsmæssigt. For en lærer, der er ansat i en halvtidsstilling, medregnes således 3,7 timer pr. dag. 

Andet fravær med løn

Foruden frihed med løn på feriedage, særlige feriedage og løn under sygdom mv. kan der være andre dage, hvor der er ret til frihed med løn. Det drejer sig om de såkaldte søgnehelligdage, dvs. helligdage der falder på en hverdag og dermed på en ellers normal arbejdsdag. Disse dage kan være 1. januar, samt 1. og 2. juledag og er altid Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag. Dagene skal indgå i tidsregistreringen med 7,4 time pr. dag. For deltidsansatte indregnes forholdsmæssigt efter beskæftigelsesgraden.  

Endelig kan der være dage, hvor der lokalt er praksis for frihed med løn. Det kan fx være frihed 1. maj (som hel eller halv fridag), Grundlovsdag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Men også andre dage kan lokalt være aftalte fridage, fx en flyttefridag og fridage i forbindelse med familiemæssige begivenheder.  

Disse såkaldte kutymemæssigt betalte fridage er et lokalt anliggende og indgår som et led i den lokale personalepolitik. GL anbefaler derfor, at tillidsrepræsentanten tager initiativ til at få afklaret, eventuelt i SU-regi, hvilken status de pågældende dage har. Det vil typisk være dage, hvor skolen holder lukket. 

Særlige fraværsdage begrundet med sygdom, sygdomsbehandling o.l.

Fravær i forbindelse med undersøgelser og behandlinger hos fx praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, tandlæge eller ambulant hospitalsbehandling, der er led i et længerevarende og tidkrævende behandlings- eller genoptræningsforløb mv., som er nødvendigt for, at den ansatte kan bevare/genvinde sit helbred, og som kun kan gennemføres helt eller delvis inden for arbejdstiden, betragtes som sygefravær og skal tidsregistreres på samme måde. 

Der er ikke herudover aftalt eller fastsat specifikke regler om ansattes adgang til fravær i forbindelse med lægebesøg mv. Det bør derfor med skolens ledelse aftales og afklares, hvordan der skal tidsregistreres ved fravær i forbindelse med andre lægebesøg mv., fx rutinemæssig kontrol hos tandlægen eller andre konsultationer, hvor det ikke er muligt at placere disse uden for den planlagte arbejdstid. 

Se også afsnittet om fravær med løn i Moderniseringsstyrelsens vejledning om nye regler for gymnasielærere, side 13-14 og Tidsregistrering.

Lokale arbejdstidsaftaler og delaftaler

I både stx overenskomsten og den akademiske fællesoverenskomst er der hjemmel til, at der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler. Det kan være aftaler, der supplerer de centralt aftalte bestemmelser. Eller det kan være aftaler, der helt eller delvist fraviger overenskomstens bestemmelser om opgørelse af arbejdstiden. Det er således muligt fortsat at indgå lokale arbejdstidsaftaler i form af akkordaftaler.  

Eksempler på lokale aftaler kan være:

  • aftaler om forberedelsestid
  • aftaler om tid til varetagelse af konkrete opgaver aftaler om tid til deltagelse i møder
  • aftaler om tid til ekstraopgaver og merarbejde
  • aftaler om tid i forbindelse med studierejser
  • aftaler om tid til eksamensarbejde
  • aftaler om særlige vilkår for lærere i pædagogikum, nye lærere,
  • mentorer, 'minipædagogikum' mv.

Se også

Styr på aftaler og forståelser

Lokale drøftelser og samarbejdsudvalg

Selv om ledelsen på mange skoler ikke vil indgå akkordaftaler, kan det være en god ide at forsøge at anvende rammeaftalen om lokale aftaler eller i Samarbejdsudvalget (SU-systemet). Samarbejdsudvalget (SU) kan bruges til at indgå aftaler, der fastlægger, hvorledes planlægning og arbejdstilrettelæggelse skal foregå på den enkelte skole. Arbejds- og personaleforhold, som hører under ledelsesretten, skal drøftes i samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget kan fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold, fx om følgende forhold:   

Principper for opgavefordeling, herunder om planlægning af årets opgaver (f.eks. årshjul), time-/fagfordeling, fordeling af team- og udvalgsopgaver mv., samt procedurer i forbindelse med tildeling af pludselig opståede ekstraopgaver (vikariater, nye opgaver mv.)

Retningslinjer for daglig arbejdstid, mødetid, registrering af arbejdstid

Placering af ferie, faste afspadseringsperioder, undervisningsfrie perioder og mulighed for "fleks"

Retningslinjer for merarbejde

Retningslinjer for registrering af fravær med løn

Frister for ansøgning om orlov, nedsat tid mv.

Principper om tilstedeværelse

Praktiske forhold om tidsregistrering

Varsler ved omlægning af arbejdstid/opgaver

Der skal indledes drøftelser i samarbejdsudvalget om aftaler, retningslinjer eller principper, hvis en af parterne ønsker det. Hvis der ikke i samarbejdsudvalget kan opnås enighed om fastlæggelse af retningslinjer for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold, er det ledelsens udmeldinger, der er gældende.

Lærerarbejdsplads

Arbejdspladsen på skolen skal indrettes, så den opfylder betingelserne i arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets vejledninger.

GL har sammen med et arkitektfirma og de øvrige lærerorganisationer udarbejdet en vejledning om indretning af fysiske arbejdspladser på skolerne.

GL anbefaler, at tillidsrepræsentanterne tager initiativ til drøftelse med lærere og ledelse om, hvordan arbejdspladser tænkes indrettet og om hvilke forventninger og krav, der er til lærernes fysiske tilstedeværelse.

Læreren har ret til at udføre alt sit arbejde på arbejdspladsen. Der kan dog ikke stilles krav om eget kontor. Ledelsen kan ikke kræve, at der stilles en arbejdsplads til rådighed i lærerens hjem. 

Merarbejde

Gymnasielærere er ikke ansat uden højeste arbejdstid. Derfor skal lærere ikke arbejde mere end 1924 timer (brutto, dvs. inkl. ferie, feriedage og andet fravær med ret til løn pr. år). Det svarer til i gennemsnit 37 timer pr. uge.

Hvis der i gennemsnit arbejdes mere end 37 timer pr. uge er der tale om merarbejde. Gymnasielærere kan ikke afvise at påtage sig merarbejde. Den løbende tidsregistrering og dialogen mellem lærer og leder skal medvirke til at holde styr på tiden. Arbejdstiden og opgaverne skal løbende tilpasses, så merarbejde så vidt mulig kan undgås. 

Der er knyttet en række betingelser og formkrav til honoreringen for ydet merarbejde, ligesom ledelsen har mulighed for at skønne merarbejdets omfang. Ledelsen skal kunne redegøre for, efter hvilke kriterier og retningslinjer merarbejde bliver håndteret på skolen. 

Se også: 

Merarbejde

Tidsregistrering

Opgavefordeling

Det er i planlægningsfasen, at skoleåret skal forberedes og hvor det skal sikres at alle får de arbejdsopgaver, der passer til den enkelte. Omfanget af arbejdsopgaverne, sammenhængen mellem dem og fordelingen af opgaverne hen over året er af betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Der bør være en god dialog med ledelsen, når arbejdsopgaverne skal fordeles. Det kan være vanskeligt, på forhånd, præcist at vide, hvor mange opgaver den enkelte lærer kan påtage sig i løbet af et skoleår. Tidsregistreringen skal derfor vise, hvordan opgavetildelingen reelt passer ift. tidsforbrug og arbejdstidsnorm (1924 timer pr. år).

Det er nødvendigt i fællesskab at prioritere opgaverne på skolen, så den enkelte lærer ikke står med et eneansvar. For de fleste lærere vil det være helt nyt at skulle i dialog med ledelsen om, hvordan de arbejder. Hovedformålet med dialogen mellem ledelse og lærer bør være at drøfte, hvorvidt de arbejdsopgaver den enkelte lærer har fået tildelt – svarer til den kapacitet den enkelte lærer har. På den enkelte skole bør man derfor finde gode rammer for samtalens form og indhold.

Det skal være gennemskueligt, hvordan ledelsen prioriterer ressourcerne til undervisning og andre aktiviteter, og hvordan disse aktiviteter fordeles til lærerne. Der skal være klarhed over årets gang, således at både nye og erfarne lærere kan overskue, hvorledes arbejdsbyrden tilrettelægges og kan fordeles jævnt over året.

Tillidsrepræsentanten har en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det kan være en god ide, at tillidsrepræsentanten, f.eks. i Samarbejdsudvalget, får aftalt retningslinjer og principper, der sikrer, hvordan der kan ske medinddragelse af lærerne i forhold til planlægning, opgavefordeling samt rammer for tidsregistrering og merarbejde. Det bør sikres at arbejdsplaner bliver drøftet med læreren, således at der kan ske en forventningsafstemning. Hvis der ligger tal bag ved ledelsens planlægning, bør åbenhed om disse tal være en del af forventningsafstemningen.

Se også   

arbejdsmiljø

Professionel kapital

Opgørelse af arbejdstid

Opgørelsen af arbejdstiden kan principielt håndteres på to måder. Den tid den enkelte lærer har anvendt på at løse de tildelte arbejdsopgaver kan opgøres på baggrund af løbende tidsregistrering af den faktiske arbejdstid, herunder medregnet fravær med ret til løn. Alternativt kan arbejdstiden, der skal anvendes på opgaveløsningen, forlods være aftalt lokalt mellem tillidsrepræsentant og ledelsen. Der vil her typisk være tale om akkorder.

Pædagogikum [L 12]

Pædagogikumkandidaters opgavefordeling skal planlægges som hidtil. Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen), fastsætter den overordnede fordeling af timetallet i pædagogikum:

Teoretisk pædagogikum: 20 ECTS-point svarende til ca. 1/3 af et års arbejdstid, herunder prøven i teoretisk pædagogikum, som kandidaten har en uges arbejdstid til at besvare,  
Praktisk pædagogikum med vejledning: ca. 1/3 af et års arbejdstid og
egenundervisning inkl. timer til evaluering og eksamen: ca. 1/3 af et års arbejdstid.

Pædagogikumkandidater skal registrere deres arbejdstid på samme måde som skolens andre lærere. Dvs. det er den samlede arbejdstid, der tidsregistreres. Kandidaterne kan som hovedregel ikke planlægges med arbejde ud over 1924 timer (inkl. ferie og fridage). Der vil givet være tilfælde, hvor der er behov for løbende at justere arbejdet og opgavemængden, så kandidaten ikke kommer over de 1924 timer. Justeringen i arbejde og opgavemængde vil primært ligge i egenundervisningen og evt. praktisk pædagogikum.

Se også Ny gymnasielærer

Pædagogikum

Registrering af arbejdstid

Hvis der ikke er indgået en lokal akkordaftale om forhåndsregistrering af arbejdstiden, skal den planlagte mødetid registreres som arbejdstid. Arbejdstiden skal registreres som den tid læreren er til stede på arbejdspladsen.

Arbejdsdagen og -tiden kan være opdelt. Det er den f.eks. ofte, hvis der er indgået aftale om at læreren kan arbejde hjemme eller ved udførelse af arbejdet andre steder uden for skolen. Denne arbejdstid skal også registreres.

Arbejdstiden kan også være delt i forbindelse med aftenarrangementer, kulturelle arrangementer, orienteringsmøder, forældremøder og andre aktiviteter på skolen. Disse aktiviteter tidsregistreres tilsvarende.

Se også:

Tidsregistrering   

Styr på tiden

Tid til dialog   

Moderniseringsstyrelsens vejledning om tidsregistrering

Samarbejdsudvalg

Et velfungerende og løsningsorienteret samarbejde på den enkelte skole er afgørende for at skabe en god arbejdsplads med fokus på kerneopgaven.

Med de nye arbejdstidsregler er der på mange skoler sket en forskydning, hvor akkordaftaler fylder mindre. Derfor vil der være større fokus på samarbejde og dialog. I den relation får samarbejdsudvalget en mere central rolle….

Se også: Samarbejdsudvalg

Seniorordninger for lærere, der er fyldt 60 år

For lærere, der er fyldt 60 år gælder to forskellige ordninger om mulighed for nedsættelse af arbejdstiden. Se Seniorordninger for lærere, der er fyldt 60 år.

Studierejser

Hvis der ikke lokalt er aftalt en akkord mellem tillidsrepræsentanten og skolens ledelse om studieture, skal arbejdstiden registreres på selve rejsen og under opholdet på rejsemålet.

Der skelnes i overenskomsten mellem rejsetiden og den øvrige tid, der anvendes.

Rejsetiden kan højst medregnes med 13 timer pr. rejsedøgn.

Desuden medregnes tid til faglige aktiviteter samt anden tid, hvor en eller flere af lærerne skal være sammen med eleverne eller skal stå til rådighed for eleverne på rejsemålet (typisk aften/nat).

Det er ledelsen, der bestemmer i hvor høj grad lærerne står til rådighed udenfor det fastlagte program. GL anbefaler, at dette afklares inden studieturen påbegyndes samt at elever og forældre på forhånd orienteres

Tidsregistrering

Arbejdstidssystemet for lærere på gymnasieområdet, stx, hhx, htx og hf er nu svarende til det, der gælder for akademiske medarbejdere i øvrigt på de statslige arbejdspladser. 

De gymnasiale arbejdspladser adskiller sig dog fra "almindelige" akademiske arbejdspladser, ved bl.a. at:

  • Undervisningstilrettelæggelsen og planlægningshorisonten på gymnasierne typisk er et år, svarende til 1924 timer
  • der er højere grad af koordinering (logistik) end på "almindelige" arbejdspladser,
  • lærernes arbejdstid skal opgøres mindst en gang om året (årsnorm) 
  • det er aftalt, at der skal foretages løbende tidsregistrering af lærernes arbejdstid,
  • der bliver (almindeligvis) ikke planlagt med fuld tilstedeværelse for lærerne.

Gymnasielærere er ansat med en højeste arbejdstid. Det fremgår også af Moderniseringsstyrelsens vejledning om merarbejde, side 1, at "Når gymnasielærernes arbejdstid skal gøres op ved normperiodens afslutning, vil overskydende timer være timer udover årsnormen."

Det er i overenskomsten fastsat, at arbejdstiden gennemsnitligt er 37 timer om ugen. Det betyder, at arbejdstiden i den enkelte uge ikke behøver at være 37 timer, men kan variere fra uge til uge. Skævbelastning med mere arbejde i nogle uger kan udlignes med mindre arbejde i andre uger uden, at der dermed er tale om merarbejde.  

Hvis der ikke på skolen er indgået lokale aftaler mellem tillidsrepræsentant og ledelse om andet, skal tidsregistreringssystemet fungere for alle lærere. Såvel lærere som ledelse er forpligtet til at anvende og forholde sig til lærerens løbende tidsregistrering. "Styr på tiden" henvender sig til lærerne på de skoler, der har valgt tidsregistreringsmodellen. 

Læreren skal registrere den daglige anvendte arbejdstid, og læreren skal kunne følge sin registrerede arbejdstid i forhold til en løbende månedsnorm. Ledelsen skal løbende, fx én gang om måneden, tage stilling til lærerens tidsregistrering. Ved årsopgørelsen skal ledelsens skøn om merarbejde tage udgangspunkt i lærerens tidsregistrering.

Se også

Tidsregistrering   

Styr på tiden

Tid til dialog   

Moderniseringsstyrelsens vejledning om tidsregistrering

Tillidsrepræsentant – en central rolle

Tillidsrepræsentanten har en central rolle på skolen, når der skal drøftes arbejdstid. Hvad enten det drejer sig om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler    eller om drøftelserne i samarbejdsudvalget om retningslinjer og principper for lærernes arbejde på skolen. Tillidsrepræsentanten skal desuden være klar til at varetage hvert enkelt medlems interesse. Fx i forbindelse med opgavefordeling, planlægning af skoleåret og sikring af en passende arbejdsbelastning.

Tjenesterejser

Censor- og tjenesterejser

Årsopgørelse

På mange skoler afsluttes normperioden i foråret eller ved overgangen til det nye skoleår 1. august. Ved den årlige opgørelse af arbejdstiden skal den enkelte lærer, inkl. ferie, fridage samt andet fravær med løn have registreret 1.924 timer.

skoler med arbejdstidsaftaler, vil det normalt fremgå af aftalen, hvorledes eventuelt merarbejdet skal håndteres. Tillidsrepræsentanten vil kunne vejlede om den lokale aftales indhold.

skoler med tidsregistrering, er det tidsregistreringen, der viser, om der er merarbejde.

Det er en god ide, at holde styr på arbejdstiden og særligt op til skoleårets afslutning at følge med i, hvordan arbejdstiden vil være frem mod årsopgørelsen. I gennemsnit er bruttoarbejdstiden omkring 160 timer om måneden, dvs. den gennemsnitlige beregnede arbejdstid, inklusiv ferie, særlige feriedage og søgnehelligdage. Den registrerede arbejdstid skal løbende holdes op imod dette. F.eks. er der med udgangen af februar (ved skoleårsstart 1. august) forløbet ca. 2/3 af skoleåret og arbejdsforpligtigelsen inklusiv ferie og søgnehelligdage svarer derfor til ca. 1120 timer. Der er altså omkring 800 timer tilbage af skoleåret. Ved en sædvanlig ferieplanlægning med 4 ugers ferie i juli anvendes ca. 190 timer til ferie og helligdage i resten af skoleåret. Der er så godt 600 arbejdstimer tilbage. Hvis der er registreret flere end 1120 timer, så er der færre arbejdstimer til rådighed i resten af skoleåret. De 5 særlige feriefridage (37 timer) skal også huskes og medregnes, når de afholdes.

Hvis normperioden slutter 1. august, og man i god tid forud herfor kan se, at der ved normperiodens afslutning vil være merarbejde, er det en god idé at kontakte ledelsen straks. Ledelsen har pligt til at tage stilling til, hvad der skal ske med de timer, der er arbejdet ud over den løbende norm. Måske kan der skabes mulighed for i eksamensperioden at afvikle timer ved at "flekse" og på den måde komme ned på årsnormen på 1.924 timer. Alternativt kan merarbejdet afspadseres i det kommende skoleår, hvor der således skal gøres plads til afspadseringen i opgavetildelingen.

Se også

Arbejdstid i forbindelse med eksamen

Årsafslutning

Emner: Arbejdstid
Interessent:  
Artikeltype: