Hvordan passer jeg på mig selv for ikke at blive stresset?

​Stress er et kollektivt problem, og der skal derfor kigges på arbejdspladsen, hvis den præges af stress.

Man passer bedst på sig selv ved at huske at have en fornuftig balande mellem arbejde og hvile. Mange har en tendens til at arbejde endnu mere, holde færre pauser og udelukke andre aktivititeter for at holde næsen i sporet, men det er en forkert vej at gå.​

Pas på dig selv ved bl.a.:

  1. Hold pauser i arbejdet
    Sin hjerne har brug for et break. Giv den en chance.
  2. Lyt til din krop og respekter signalerne
    Din krop er god til at signalere, hvornår du har for travlt. Kontakt din læge, hvis dine symptomer er vedvarende.
    1. Fysiske symptomer: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, muskelsmerter, appetitløshed, nedsat immunforsvar etc.
    2. Psykiske symptomer: Anspændt, træt, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, utålmodig, rastløs, angst og deprimeret etc.
    3. Adfærdsmæssige symptomer: Kritisk og irritabel, ubeslutsom, mister overblikket, taler hurtigt, afbryder andre, mangler engagement, øget brug af stimulanser, klat-fravær etc.
  3. Pas din søvn
    Forskningen viser, at gode søvnvaner er afgørende. Sørg for at få min. 7 timers nattesøvn. Læs mere her​.
  4. Beslut, hvornår du holder fri
    Gymnasielærerjobbet bliver hurtigt grænseløst. Derfor er det vigtigt at beslutte, hvornår du arbejder, og hvornår du holder fri - og husk, fritiden er vigtig for at restituere og være klar til næste dags arbejde.
  5. Sørg for at være offline
    Du skal som gymnasielærer ikke være til rådighed 24:7. Fortæl dine elever, hvornår de kan forvente svar fra dig. Tjek skolens regler for svarfrister.
  6. Vær realistisk med din tid
    Sæt et realistisk forventningsniveau til dig selv. Sæt tid af til uplanlagte opgaver, så de ikke stresser.
  7. Tid til kollegialt samvær
    Arbejd sammen med kollegerne og hjælp hinanden. Snak sammen om skolen og eleverne. I har brug for hinanden i faggruppen og på lærerværelset.
  8. Få rørt dig
    God fysisk form er stressforebyggende.
  9. Sig pyt
    Dine forventninger til dig er måske højere end andres forventninger til dig. Set overlæggeren realistisk. Påtag dig ikke alt - alt er ikke din skyld. Lær dig selv om kollegerne at sige 'pyt'.
  10. Gå ikke alene med din oplevelse af stress
    Tal med ledelsen, TR, arbejdsmiljørepræsentanten og kollegerne. Du er sikkert ikke den eneste, der oplever stress i hverdagen. Læs også pjecen "PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER"

FTF og LO har udarbejdet en stresstest, som måske kan give et fingerpeg om dit stressniveau​​

Emner: Arbejdsmiljø
Interessent: Arbejdsmiljørepræsentant
Artikeltype: