MUS i gymnasiet – hvordan får vi det til at give mening?
Temadag for pædagogiske ledere, inspektorer og vicerektorer
mandag den 31. oktober i Vejle kl. 10.15 – 16.00 på
Hotel Scandic Jacob Gade
Flegborg 8-10
7100 Vejle
Også i år holder GL en temadag, hvor der om formiddagen er mulighed for at blive klogere på spørgsmål om overenskomst og lønforhandlinger for pædagogiske ledere og inspektorer, mens eftermiddagen fokuserer på et ledelsesfagligt spørgsmål.
Temaet i år er medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i gymnasiet. Oplægsholderne har både en stor generel viden om emnet og samtidig konkret kendskab til gymnasiesektoren.
Eva Maria Mogensen er uddannet cand. scient. pol, har ca. 10 års ledelseserfaring og har i den sammenhæng holdt mere end 200 MUS. Siden 2008 har hun arbejdet i Statens Center for Kompetenceudvikling med udviklingen af nye MUS-koncepter. I den sammenhæng har hun rådgivet en række gymnasier om MUS.
Sigrid Egeskov Andersen er lektor på Gammel Hellerup Gymnasium og Master i gymnasieledelse.
Jonas Lindelof er pædagogisk leder på Rysensteen Gymnasium og Master i gymnasieledelse De har sammen skrevet speciale om gymnasiernes MUS som ledelsesværktøj og har i den forbindelse afholdt fokusgruppeinterviews med gymnasieledere og lærere på flere gymnasier.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist er 4. oktober 2011. Temadagen er gratis for medlemmer af GL.
Tilmeld dig her.
Program
10.00 Mulighed for kaffe og morgenbrød
10.15 Velkomst og dagens program
10.20 – 11.00 OK11 og lederne i gymnasiet
• Ændringer i protokollatet vedr. pædagogiske ledere
• Nye planlægningsbestemmelser giver nye lederopgaver
11.00 – 12.10 ”At forhandle egne vilkår” – tips og tricks fra GL’s sekretariat og drøftelse i grupper
12.10 – 13.10 Frokost
13.10 – 15.45 MUS i gymnasiet – hvordan får vi det til at give mening?
Oplæg og debat med Eva Maria Mogensen fra SCK samt Jonas Lindelof (Rysensteen) og Sigrid Andersen (Gl. Hellerup) om emner som:
- MUS og skolens organisationsstruktur
- MUS og kompetenceudvikling
- MUS og time/fagfordelingen
- Hvad skal MUS give lærere? – og lederen?
15.45 – 16.00 Afslutning og tak for i dag