Kursussite 

Moduler på valg til overbygningskurset

Da kurset blev udbudt, kunne der vælges mellem nedenstående 24 moduler. Ud fra valgene hos de tilmeldte deltagere medio januar 2012 er der sammensat et program, så flest mulige af deltagernes ønsker opfyldes med det udarbejdede program. I programmet er der nummereringer, som henviser til nedenstående modulbeskrivelser.
De moduler, der bliver afholdt på kurset, er fremhævet.

1. Attraktiv arbejdsplads – hvad er det på vores skole?
Hvad gør jeg, hvis min arbejdsplads skal være mere attraktiv? Hvordan sætter man et godt udviklingsprojekt i gang? Hvad skal man være opmærksom på, for at tingene skal lykkes?  Workshoppen kaster lys over det arbejde, der er udviklet i GL’s projekt ”Attraktive Arbejdspladser”. Desuden fortæller repræsentanter for skoler, der har løbet udviklingsprojekter i gang, om deres erfaringer og resultater.

2. Bestyrelsesarbejde
Hvem bør vælges til bestyrelsen?  Hvad besluttes i bestyrelsen, og hvordan skabes et informationsforum mellem bestyrelsesrepræsentanter og TR? Hvordan får man indflydelse som TR og/eller som bestyrelsesmedlem? Bestyrelsesarbejdet, økonomi og lokal løn/lokale forhandlinger.

3. Skoleøkonomi
Sammenhæng mellem økonomi og dit arbejde som TR (herunder lokalforhandlingerne);
Hvordan ser jeres indtægter ud for i år og hvorfor? (finansloven 2012)
Hvordan læser du skolens budget og regnskab - hurtigt og enkelt? og hvilke fokuspunkter bør du som TR have?
Skal en skole have overskud og i givet fald hvor store? I drøftelsen vil indgå begreber som egenkapital, likviditet, samt skolernes seneste regnskab (samtidig vil du kunne byde ind med emner af interesse, som vi bør drøfte)
Er der noget nyt på økonomifronten? Herunder ressourceregnskab, taxametersystemet og resultatløn

4. Skolesamarbejde / fusion
Hvad ønsker politikerne? Forskellige former for samarbejde/fusioner. Fordele/ulemper ved samarbejde/fusioner. Hvordan er det gået med de fusioner, vi har set?  GL’s generelle erfaringer samt erfaringer fra TR fra en konkret fusion. Herefter diskussion

5. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
Er efteruddannelse den enkelte lærers anliggende eller skolens anliggende? Hvilken rolle har TR og lærere, når principperne for kompetenceudvikling på skolen skal aftales? Hvordan kan man i planlægningen af arbejdstiden sikre tid til efteruddannelse? På workshoppen drøfter vi med udgangspunkt i deltagernes erfaringer, hvordan man lokalt kan arbejde med kompetenceudvikling. Repræsentanter for skoler, hvor ledelse og lærere har samarbejdet om kompetenceudvikling, fortæller om, hvilke erfaringer og resultater de har.

6. Pædagogikumkandidater på skolen – ansættelse, arbejdstid og planlægning
Hvad skal man huske når pædagogikumkandidaternes timetal udregnes? Hvad gør man, hvis skolen ikke har kapacitet til at give alle nyansatte pædagogikum det første år af ansættelsen? Og hvad med kandidater på deltid, barsel, sygemelding mm.? I workshoppen drøftes det også på baggrund af GL´s undersøgelse af kandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen, hvilke udfordringer pædagogikumkandidater har i den del af pædagogikum, der foregår på skolerne, og hvad skolen kan gøre for at støtte kandidaterne bedst muligt.

7. Organizer
I en række fagforeninger har man de sidste par år tænkt nyt, når det gælder om at skabe rammer for medlemmernes aktivitet og selvorganisering og dermed en slagkraftig faglig organisation.
Det handler om at skabe sammenhold blandt kollegerne, få nye medlemmer til at engagere sig og give rum for ideer og aktivitet.
Hvad kan vi lære af de andre?

8. Barselsreglerne
Hvilke regler gælder i forbindelse med barsel? Hvordan er retten til fravær før og efter fødsel, og hvilke perioder er med løn eller dagpenge? Hvordan kan orlov placeres, og hvornår taler man om udskudt orlov? Kan orlov holdes på deltid? Hvordan håndteres barsel og ferie? Hvilke varslingsregler gælder der? Disse og andre barselsspørgsmål bliver gennemgået på kurset.

9. Personsager
Hvilke regler gælder ved påtaler, advarsler og afskedigelser? Hvilken betydning har forvaltningsloven og offentlighedsloven i en personalesag? Kan ledelsen bruge en advarsel, der er 10 år gammel? Hvornår er det en god idé at bruge fratrædelsesaftaler, og hvad er indholdet? Disse og andre personalejuridiske spørgsmål bliver gennemgået med inddragelse af cases, som løses i grupper.

10. Workshop om sygefravær, fleksjob m.v. Socialt kapitel
Det er en god idé, at du som tillidsrepræsentant involveres, hvis en kollega bliver sygemeldt i en længere periode. Hvilke rettigheder og pligter gælder der ved længerevarende sygefravær, og hvordan hjælpes kollegaen bedst muligt tilbage til arbejdet eventuelt over i et fleksjob, hvis sygdommen har medført en nedsættelse af arbejdsevnen?

11. Konflikthåndtering
Konflikter optræder ofte på skolen, og konflikterne har mange dimensioner. Der kan være mange konflikter i arbejdet som tillidsrepræsentant. Konfliktarbejde er ikke at rette ind og være nem at have med at gøre. Konfliktarbejde er at bevare kontakten og kommunikationen med modparten. Med andre ord – lær at takle en vanskelig ledelse. Det er forudsætningerne for dette, kurset drejer sig om.

12. Udviklingen af GL’s hjemmeside og kommunikation - hvor skal vi hen og hvordan kommer vi derhen?
På modulet ser vi på GL’s digitale kommunikation, TR’s rolle og medlemmerne. Hvor er vi i dag og hvor skal vi hen. Hvilke funktioner skal vi udvikle og hvilken teknologi skal vi bruge. Vær med til at definere fremtiden for organisationens digitale platform www.gl.org.
                            
13. Få mere ud af GL’s hjemmeside
Vi kigger på www.gl.org og gennemgår hvordan du bedst udnytter hjemmesidens funktioner.
Hvordan kan du bruge hjemmesiden som TR? Hvor ligger skoleudsendelserne og TR nyhederne? Hvordan finder du de relevante aftaler? Kan du bruge din browser bedre?
 
14. Ledighed og dagpengeydelser
Modulet skal gøre TR opmærksom på, hvilke muligheder der er for hjælp til fyringstruede og ledige medlemmer. Magistrenes A-kasse gennemgår blandt andet dagpengereglerne og reglerne om aktivering.
 
15. Efterløn og pension
Mange tillidsrepræsentanter har en række ældre kollegaer, som inden for en kortere årrække når efterløns-/pensionsalderen. Her får du en gennemgang af reglerne om efterløn og pension, herunder betingelserne for at få efterløn, samspillet mellem efterlønnen og pensionen, m.v. Pensionskassen og A-kassen står for gennemgangen.

16. Trivselsmålinger – skaber de trivsel eller frustration?
Er kortlægningen dækkende?
Benchmark – hvad skal man vælge?
Korrelationer – er en statistisk sammenhæng det samme som en årsagssammenhæng?
Skalaer og dimensioner – betyder det noget?
Formidling til brugerne – forstår de noget af det hele?
Forskningsforankring?
De tre generationer inden for trivselsmåling

17. SU - Hvordan udnyttes mulighedernes i samarbejdsudvalget bedst
Erfaringsudveksling om, hvordan du som tillidsrepræsentant optimerer mulighederne for indflydelse i samarbejdssystemet.

18. Forhandlingsteknik for kvinder
Er du bevidst om dine styrker og udfordringer som kvinde i forhandlingssituationer? Modulets mål er at skærpe kvinders opmærksomhed på egne forhandlingsevner og giver gode råd til, hvordan du kan blive endnu dygtigere. Modulet tager udgangspunkt i ny viden om køn og forhandling, konkrete værktøjer og øvelser. 

19. Hands on introduktion til GL’s lønstatistik
Er du ikke kommet i gang med lønstatistikken? Eller er det bare lang tid siden, den sidst blev opdateret?
Modulet henvender sig primært til tillidsrepræsentanter, der ikke har forhåndskendskab til Excel og derfor ikke anvender GL’s lønstatistik som et redskab i de lokale forhandlinger.
Lønstatistikken er et vigtigt redskab til udarbejdelse af GL’s oversigter over lærernes løn opdelt på centrale og lokale tillæg og giver et sammenligningsgrundlag såvel lokalt og som på landsplan. 
Modulet forudsætter, at man medbringer oplysninger om løn for de enkelte lærere (kan være lønsedler).

20. Få styr på lønteknikken
Hvad ligger der i forskellige lønbegreber?  - Nettoløn, bruttoløn, Fast løn, samlet løn, samlet løn uden gene osv.
Hvad er ’reguleringsordningen’? – hvorfor er den nogle gange negativ og andre gange positiv?
Hvad er ’økonomisk råderum’ og ’tilbageløbsmidler’ og sammenhængen imellem dem?
Hvad er ’reststigning’? Hvad er lokal løndannelse, og hvordan kan man måle den? Hvor meget kan man ’forvente’ at få ved de lokale lønforhandlinger.
Et modul hvor der fokuseres på afklaring af en række begreber, som ofte forekommer i diskussioner om løn, lønudvikling og lønstatistik.

21. Løndannelse – hvad er det?
Centralt aftalte løndele og deres udvikling
Lokalt aftalte løndele. Hvor stor en del af den samlede løn udgør de lokalt aftalte løndele?
Hvilken lønudvikling kan man forvente som akademisk uddannet offentligt ansat?
Hvor hurtigt skal lønnen udvikle sig?
Hvor meget skal kvalifikationer belønnes? (Og hvad er kvalifikationer egentlig i lærergerningen)
Sætter vi løndannelsen ind i en sammenhæng på skolen?
Hvad mener ledelsen om en lønpolitik på skolen? Hvordan udvikles en skolelønpolitik? Hvor meget automatik skal der være i lønudviklingen? Hvor ønskeligt er det at kvalificere sig til tillæg?
Et modul, der med udgangspunkt i en beskrivelse af den nuværende situation, også lægger op til en mere politisk drøftelse af, hvordan tillidsrepræsentanterne ønsker løndannelsen og lønrelationer fremover skal udvikle sig.

22. Lønstatistik
Churchill udtalte på et tidspunkt ”at han ikke stolede på en statistik, som han ikke selv havde forfalsket”
Få et brush-up på de lønstatistiske værktøjer, du som GL-TR har mulighed for at benytte, evt. med hjælp fra sekretariatet – herunder også styrker, svagheder og faldgruber ved de forskellige statistikker.
Gennemgang af muligheder og faldgruber i GL's lønstatistikregneark, GLs lønstatistik, ’Tjek din løn’, www.loenoverblik.dk, Statens forhandlingsdatabase
Et modul, der gør dig sikrere i brug, diskussion (og misbrug?) af forskellige lønstatistikker

23. Lokale lønforhandlinger – hvad virker?
Hvad gør man når man står over for en besværlig leder?
Hvad virker – og hvad virker ikke? – og hvorfor?
Hvad er det forhandlingsmæssige trick (hvis det findes), der sikrer at man også over for en besværlig leder opnår et tilfredsstillende forhandlingsresultat?
Oplæg fra sekretariatet og erfaringsudveksling på det helt lav-praktiske plan.

24. Når medlemskommunikation er svær
Et mandat fra medlemmerne skaber en stærk TR samtidig med at medlemmerne har brug for en god kommunikation med TR – men hvordan skabes det gode kommunikationsmiljø i en travl hverdag? Hvad forventer de nye lærere? Hvad kan en GL-klub; og hvordan styrkes den? Hvordan skabes en god medlemspleje så enkelt som muligt?