Tag med GL til Folkemødet på Bornholm

GL inviterer 50 medlemmer til Folkemødet i Allinge fredag den 16. juni 2017.

Folkemødet byder på et hav af forskellige arrangementer, hvor du kan møde magthavere og meningsdannere fra hele det politiske spektrum. Du vil modtage et inspirationskatalog med relevante uddannelsespolitiske arrangementer, der foregår i løbet af dagen.

Det altoverskyggende budskab fra GL i 2017 er, at kvalitet i gymnasieuddannelserne er uforeneligt med fortsatte nedskæringer på skolerne. Vi kan ikke levere kvalitet med høj faglighed og stærk almendannelse på skrabede uddannelsesbudgetter. Nedskæringerne går ud over de unge, og de svækker gymnasieuddannelsernes muligheder for både at styrke demokratiet og bidrage til at sikre økonomisk fremgang i samfundet.    

Det budskab kan du være med til at slå fast, hvis du er en af de 50 medlemmer, som kommer med GL til Folkemødet i Allinge fredag den 16. juni 2017.

Du får mulighed for at deltage i GL´s debatarrangement om eftermiddagen kl. 15-16, der sætter fokus på kvalitet i gymnasierne. Vi inviterer centrale politikere og debattører fra Christiansborg, universiteter og arbejdsgivere til at deltage i både en personlig fortælling om deres gymnasietid og en debat om, hvad unge skal kunne i dag, og om hvad nedskæringer betyder for kvaliteten i fremtidens gymnasieuddannelser.
Debat fra Folkemødet 2016.jpg

Debat fra Folkemødet 2016

Praktiske informationer:
Afgang med bus fra Københavns Hovedbanegård kl. 6.30 (ankomst Rønne 10.30), derefter med bus til Allinge. Afgang fra Allinge kl. 17.15 og ankomst til Københavns Hovedbanegård ca. kl. 21.30. Deltagelse koster 250 kr., og man betaler selv for transport til og fra Københavns Hovedbanegård. De 50 deltagere udvælges blandt aktive GL-medlemmer efter 'først-til-mølle-princippet'.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 29. maj kl. 12.00.

Tilmeld dig her
(Det kræver, at du logger ind)

Emner: Folkemødet
Interessent:  
Artikeltype: Arrangement