Fusions-ABC

Forside > Uddannelse > Institutioner og økonomi > Fusions-ABC

Med overgangen til selveje og taxameterfinansiering er gymnasier, VUC-centre og hf-kurser underlagt de samme principper om styring og finansiering som man allerede kender fra erhvervsskolerne, de tekniske skoler og handelsskolerne hvor hhx og htx udbydes. Disse skoler har gennem den sidste årrække oplevet en fusionsbølge der primært synes drevet af økonomiske incitamenter.

Det er muligt at der på din skole vil blive drøftet eventuelle fusionsplaner. Under en sådan drøftelse vil der kunne opstå mange argumenter og myter om hvorfor skolen bør fusionere. Samtidig vil der kunne opstå konkrete juridiske og overenskomstmæssige spørgsmål til hvad en fusion betyder for skolen og den enkelte lærer. For at imødekomme eventuelle spørgsmål, der kunne opstå i forbindelse med fusionsdrøftelser, har GL i denne Fusions ABC udarbejdet svar på spørgsmål om fusion af juridisk og overenskomstmæssig karakter samt overvejelser af dilemmaer af uddannelsesmæssig og økonomisk karakter.

Vejledningen er et alfabetisk opslagsværk der helt sikkert ikke rummer svar på alle de spørgsmål I måtte have. Kommentarer og spørgsmål kan rettes til GL's sekretariat på gl@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

Administrative fællesskaber
Etablering af administrative fællesskaber kan være med til at give mindre institutioner effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Omvendt er det erfaringen fra skoleverdenen og andre sektorer at enheder kan blive for store, uvedkommende og ineffektive.

Fra og med 2008 er det besluttet at alle udbydere af ungdomsuddannelser (de almene gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC'ere) vil kunne vælge at etablere lokale administrative fællesskaber svarende til omkring 25 fællesskaber (læs mere her). De administrative fællesskaber for ungdomsuddannelserne vil kunne løse den del af de administrative opgaver der ikke er myndighedsopgaver for de enkelte skoler der udbyder ungdomsuddannelser. Det er forventningen at fællesskaberne forankres hos de større uddannelsesinstitutioner. Det er frivilligt for skolerne om de vil indgå i fællesskaberne, men den forventede, estimerede besparelse ved at indgå heri, vil under alle omstændigheder blive fratrukket de enkelte uddannelsestaxametre. Hermed skal institutionerne kunne løse de administrative opgaver lige så billigt, eller billigere end fællesskaberne, for at kunne få taxameteret til at slå til.

Allerede fra 2007 da de tidligere amtslige institutioner overgik til selveje, blev det muligt for skolerne at lave administrative fællesskaber på tværs af institutioner og skoletyper. Her kunne skolerne skabe et økonomisk råderum ved at indgå i fællesskabet hvis de administrative opgaver blev løst billigere end skolen selv var i stand til, idet skolerne ikke blev skåret i taxameteret. Fra 2008 vil det modsatte være tilfældet. Her vil skolerne mangle ressourcer hvis de ikke enten indgår i et fællesskab eller selv kan løse opgaven lige så billigt.

Se desuden stordriftsfordele og udlicitering af administrative opgaver.

Afskedigelse
Virksomhedsoverdragelsesloven beskytter medarbejderne mod afskedigelse på grund af selve fusionen, jf. § 3. Det vil sige at en afskedigelse ikke alene kan begrundes i at to skoler er fusioneret. Afskedigelser kan dog gennemføres, hvis de er begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske forhold, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. En afskedigelse i strid med virksomhedsoverdragelsesloven er usaglig og vil kunne medføre, at arbejdsgiveren tilpligtes at betale en godtgørelse til medarbejderen. Den beskyttelse virksomhedsoverdragelsesloven giver omfatter ikke afskedigelse hvor der foreligger en almindelig saglig afskedigelsesgrund såsom eksempelvis langvarig og vedvarende sygdom.

Ansættelsesbrev
Medarbejdere der overgår til ansættelse ved den fusionerede institution, har krav på et nyt ansættelsesbrev eller et supplement til det eksisterende hvori det oplyses hvem der er den nye arbejdsgiver og eventuelle øvrige ændringer i ansættelsesforholdet. Eventuelle væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet skal varsles over for medarbejderen med det pågældendes individuelle opsigelsesvarsel. Ved etablering af administrative fællesskaber skal der ikke udstedes nyt ansættelsesbevis, idet der alene er tale om løsning af administrative opgaver og ikke ændringer i medarbejderes ansættelsesvilkår.

Ansættelsesvilkår
Ved fusion overgår medarbejdere til ansættelse ved den fusionerede skole som herefter bliver den nye arbejdsgiver. Den nye arbejdsgiver indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser der bestod over for medarbejderne på overtagelsestidspunktet. Medarbejderens løn- og ansættelsesvilkår fortsætter således uændret ligesom medarbejderen bevarer den anciennitet som er optjent hos overdrageren. Dvs. fastansatte på fuld tid, deltidsansatte, eventuelle kombinationsansatte, udlånte lærere mv. bevarer deres ansættelsesstatus forudsat at ansættelserne er i overensstemmelse med lovgivningen og overenskomstbestemmelser mv. Der foreligger ikke en fratrædelsessituation ved en fusion, og der skal derfor f.eks. ikke ske afregning af ferierettigheder eller udbetales eventuel fratrædelsesgodtgørelse, ligesom merarbejdebetaling overføres til den fusionerende skole.

Arbejdssted
Udgangspunktet er at medarbejdere er ansat til at udføre arbejdet på det sted som er angivet i deres ansættelsesbrev. Hvis arbejdsstedets placering undtagelsesvist bliver ændret som følge af en fusion, vil der efter omstændighederne kunne blive tale om en væsentlig stillingsændring som skal varsles med den ansattes opsigelsesvarsel. Varslingen betyder at den ansatte kan vælge at acceptere de nye vilkår eller fratræde sin stilling. Hvorvidt der er tale om en væsentlig stillingsændring, vurderes konkret fra sag til sag.

Bestyrelsen
Undervisningsministeren beslutter efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes, herunder også hvilken lov der regulerer den fusionerede institutions bestyrelsessammensætning.

Ved fusion kan ministeren tillade at bestyrelsen i en overgangsperiode på 4-8 år kan have mere end det fastsatte antal bestyrelsesmedlemmer (for de almengymnasiale uddannelser normalt 6-10 medlemmer og 6-12 for erhvervsskolerne). For gymnasier, hf-kurser og VUC'ere skal der være medlemmer med erfaring fra erhvervsliv, grundskole og videregående uddannelser (for VUC også medlemmer med erfaring fra en erhvervsskole). Disse krav findes ikke på erhvervsskolerne og er derfor ikke garanteret hvis fusionen godkendes efter erhvervsskolernes institutionslovgivning. Ved en fusion hvor et voksenuddannelsescenter indgår, skal der ifølge institutionslovgivningen være sagkundskab vedrørende det voksenpædagogiske miljø repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution (jf. institutionslovgivningen §7).

Ved fusion mellem flere forskellige uddannelsestyper tages fokus fra den enkelte uddannelse, hvilket kan have betydning for bl.a. studiemiljøet og frafald. Derfor anbefaler GL at det sikres at den enkelte uddannelse tilgodeses i f.eks. sammensætningen af repræsentationen i bestyrelsen.

Bygninger
VUC, gymnasier og hf-kurser ejer - i modsætning til erhvervsskolerne - ikke deres bygninger, men de kan komme til det på sigt. Dette er ingen formel begrænsning for fusion.

Elevfrafald
Det diskuteres ofte om der er en sammenhæng mellem frafald og skolestørrelse. En sådan sammenhæng er ikke entydigt bevist. Der findes små skoler med et lille frafald og modsat. GL mener således ikke at elevfrafald bør være et argument for at fusionere eller undlade at gøre det.

Fagudbud

Der findes over 30 fag der kan oprettes som valghold på tværs af de gymnasiale uddannelser (jf. valgfagsbekendtgørelsen bek. nr. 802). Et argument for fusion mellem institutioner der udbyder forskellige gymnasiale uddannelser kan være begrundet i det større elevgrundlag til at oprette disse fag. Det kan betyde større faglig mangfoldighed og flere stillinger. Modsat kan det for lærere og elever/kursister komme til at betyde undervisning med forskellig geografisk placering (se "Undervisning flere steder").

Forhandlingspligt
Både den afgivende og den modtagende skole har pligt til at forhandle med medarbejdernes repræsentanter, eller, hvis sådanne ikke er valgt eller udpeget, de berørte medarbejdere om foranstaltninger der overvejes iværksat for dem, jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 6. Forhandlingerne skal ske på et så tidligt tidspunkt at eventuelle foranstaltninger kan aftales i rimelig tid inden overdragelsen. Det kan dog ikke kræves at forhandlingerne fører til en aftale. De foranstaltninger det kunne overvejes at iværksætte, kunne eksempelvis være fratrædelsesordninger, seniorordninger eller lignende. Forhandlingerne skal således i praksis ske via SU/MIO og tillidsrepræsentanten. Se statens samarbejdsregler.

Fusion

Fusion betyder at to eller flere uafhængige skoler forenes eller sammensluttes. Fusion giver større uddannelsesinstitutioner, eventuelt med uddannelsesafdelinger. En fusion kan ske ved sammenlægning jf. institutionslov for gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. § 6 og institutionslov for erhvervsrettet uddannelse § 4. Det er undervisningsministeren der efter indstilling fra de pågældende bestyrelser godkender at skolerne for stx/hf fusionerer med andre statslige selvejende skoler der udbyder stx/hf, VUC'er og erhvervsskoler. Ligeledes kan erhvervsskoler godkendes til at fusionere med andre erhvervsskoler og skoler der udbyder stx/hf samt VUC'er. Skolerne vil således sammenlægges til én samlet institution som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Den typiske fusion vil være en fusion mellem to ens skoler, eller en fusion mellem en erhvervsskole på den ene side og et VUC eller gymnasium på den anden side.

Reglerne om uddannelserne samt tilskud følger reglerne i de pågældende uddannelseslove.

Undervisningsministeren beslutter efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes, dvs. hvilken lov der regulerer institutionens styringsforhold (institutionens organisering, bestyrelsens sammensætning, opgaver og ansvar m.v.)

Sammenlægningen medfører at den/de enkelte skoler der indgår i sammenlægningen uden likvidation overdrager deres aktiver og gæld til den fortsættende skole.

Ved en fusion hvor et voksenuddannelsescenter indgår, skal der være sagkundskab vedrørende det voksenpædagogiske miljø repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.

Der vil kunne opstå mange forskellige typer fusion (se afsnit om "uddannelsescentre"). Ved fusion mellem flere forskellige uddannelsestyper tages fokus fra den enkelte uddannelse hvilket kan have betydning for bl.a. studiemiljøet og frafald. Derfor anbefaler GL at det sikres at den enkelte uddannelse tilgodeses på forskellig vis - herunder ved repræsentation i bestyrelsen.

Ved fusioner gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det centrale princip i loven er, at en erhverver umiddelbart indtræder i overdragers rettigheder og forpligtelser på overdragelsestidspunktet. Det betyder, at en erhverver indtræder i de rettigheder og forpligtelser, som følger af kollektiv overenskomst og aftale, herunder også lokale aftaler og kutymer.

Statsligt selvejende gymnasier er selvejende inden for den offentlige forvaltning hvilket betyder at de er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven. Erhvervsskoler der fusionerer med statsligt selvejende gymnasier, bliver ligeledes omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven (§4a i Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse).

Geografisk spredning af gymnasiale uddannelsestilbud

En fusion behøver ikke betyde mindre geografisk spredning. Det kommer helt an på bestyrelsens holdning mv. Hvis bestyrelsen primært lægger vægt på økonomien og sekundært uddannelsespolitik, vil afdelinger med mere eller mindre varigt underskud blive lukket på sigt. Modsat kan det være at en stor institution har økonomi til at opretholde eller udvide den geografiske spredning af uddannelserne hvis der er uddannelsespolitisk vilje til det. Dog vil lukningen også afhænge af hvordan institutionens samlede økonomi ser ud, herunder egenkapitalen (Se også "Taxameterfinansiering").

Informationspligt

Både den afgivende og den modtagende skole har pligt til i rimelig tid inden fusionen at underrette medarbejdernes repræsentanter, eller, hvis sådanne ikke er valgt eller udpeget, de berørte medarbejdere om (jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 5):

1. datoen eller den foreslåede dato for overdragelsen,

2. årsagen til overdragelsen,

3. dens juridiske følger,

4. dens økonomiske følger,

5. dens sociale følger for medarbejderne,

6. samt eventuelle ændringer for medarbejderne.

Oplysningerne skal være så udtømmende som muligt således at medarbejderne får en reel mulighed for at vurdere hvilke konsekvenser overdragelsen har for dem. Underretningen skal således i praksis ske til SU/MIO og tillidsrepræsentanten. Se samarbejdsreglerne.

Institutionslovgivning

Ved fusion bestemmer undervisningsministeren hvilken institutionslovgivning der skal være gældende for den nye institution. Da de fleste regler hænger sammen med uddannelsesudbuddet, vil den anvendte institutionslovgivning ikke have stor betydning for institutionen og den enkelte lærer. Valg af institutionslovgivning vil dog kunne påvirke bestyrelsessammensætningen. For gymnasier, hf-kurser og VUC'ere skal der være medlemmer med erfaring fra erhvervsliv, grundskole og videregående uddannelser (for VUC også medlemmer med erfaring fra en erhvervsskole). Disse krav findes ikke på erhvervsskolerne. Hvis et VUC eller gymnasium fusionerer med en erhvervsskole, vil den nye institution - uafhængig af institutionslovgivning - være en statslig selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Løn

Se ansættelsesvilkår.

Markedsføring/profilering/synliggørelse
Taxameteret giver øget konkurrence om at tiltrække eleverne da det i høj grad er den enkelte elev der giver skolen det økonomiske grundlag. Effektiv markedsføring/synliggørelse kan kræve mange ressourcer set i forhold til en skoles samlede tilskud/indtægt. En fusion kan stille skolen bedre i konkurrencen om eleverne da der kan laves en samlet markedsføring for den fusionerede institution. I stedet for fusion vil man kunne etablere et teknisk administrativt samarbejde der vil kunne give samme fordele. Der er desuden flere mindre skoler der kan tiltrække elever uden at anvende mange ressourcer: Skoler med unikke særpræg og lange traditioner for et godt studiemiljø, f.eks. et stort musik- og kulturliv, har ligeledes et betydeligt markedsføringspotentiale.

Overenskomstgrundlaget
Ved sammenlægning af en statslig, selvejende skole der udbyder stx/hf med en erhvervsskole, følger lærerne den overenskomst som de var ansat under før fusionen. Det betyder at medarbejdere på de sammenlagte institutioner ikke er dækket af samme overenskomst.

GL har fået medhold i at arbejdsgiverne er forpligtet til at følge overenskomsten for lærere ved gymnasieskoler mv. for undervisning ved den almene gymnasieuddannelse og hf efter sammenlægning af et gymnasium/hf med en erhvervsskole. GL's egen overenskomst på statens område bortfalder således ikke ved skolesammenlægning mellem et alment gymnasium og en erhvervsskole, jf. kendelse ved faglig voldgift af 9. november 2007.

Personalepolitik
Hver selvejende institution har en personalepolitik der typisk indeholder retningslinjer for hvorledes ansættelser og afskedigelser foregår, hvilken politik der gælder mht. langtidssygdom, seniorordninger, alkoholproblemer, ansatte med begrænset erhvervsevne, hvilket syn der er på kompetenceudvikling osv. Overgangen til en fusioneret institution vil betyde at dele af personalepolitikken fortsat kan variere i forhold til ansatte på de forskellige afdelinger fordi der fx er forskel på overenskomsterne og på de opgaver der udføres i den forbindelse. Men generelt må man forvente at personalepolitikken vil blive fælles og udformet inden for rammerne af den nye fusionerede institution. Det bør overvejes før selve fusionen hvordan ordninger der ikke er nedskrevet bedst bevares ved en fusion. Herunder om det er muligt at få uskrevne ordninger nedskrevet. Eksempelvis ret til fridage ved særlige lejligheder mv.

Resultat/økonomi

Indførelsen af taxametersystemet og selveje har givet skolerne større fokus på det samlede økonomiske resultat/bundlinjen. Mange skolebestyrelser vil stræbe efter at have overskud på de årlige regnskaber for at give skolen en økonomisk reserve. Bestyrelser på økonomisk trængte institutioner vil nok drøfte fusion hvor der eventuelt kan opnås økonomiske stordriftsfordele. Skolens økonomiske situation hænger i stor grad sammen med skolens egenkapital og likviditet. Det er GLs holdning at hvis der er egenkapital til at dække 1-3 års underskud, er underskuddet i sig selv ikke et argument for en fusion.

Samarbejdsudvalg
Ved fusion vil der blive oprettet et fællessamarbejdsudvalg som bygger på de enkelte afdelingers samarbejdsudvalg. Hvem skal lærerne på den enkelte afdeling samarbejde med om hverdagens problemer? Lederne på fusionerede institutioner er ofte meget langt fra undervisningen. Det er derfor vigtigt at en mere fraværende rektor erstattes af andre med ledelseskompetencer - ikke mindst pædagogisk kompetence. GL's politik er at der er permanent pædagogisk ledelseskompetence på skolen/afdelingen. Der skal i fusionerede institutioner som minimum være en studieleder på skolen med pædagogiske og uddannelsesmæssige ledelseskompetencer.

Selveje på det almengymnasiale område
De tidligere amtslige gymnasier, VUC'ere og hf-kurser blev fra den 1. januar 2007 statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Hermed blev det muligt for gymnasierne, hf-kurserne og VUC'erne at fusionere med erhvervsskoler. Ved fusion med en erhvervsskole vil hele den nye institution blive en statslig selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Spaltning/fision
Ved spaltning/fision af en institution deles institutionen så der opstår to eller flere institutioner. Dette vil kunne komme på tale, hvis man ønsker at danne gymnasiale centre, men også hvis det geografisk giver mening.

Stordriftsfordele
Mange fusioner bliver begrundet med at der kan opnås stordriftsfordele når flere lærere, flere elever, flere bygninger, administration og større indkøb hører under samme enhed. Nogle mener desuden at fusion kan give større administrativ og ledelsesmæssig professionalisme samt mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på grund af de faglige miljøer. Omvendt er det erfaringen fra skoleverdenen og andre sektorer at enheder kan blive for store, uvedkomne og ineffektive. Det kan også være muligt at opnå disse stordriftsfordele ved oprettelse af administrative fællesskaber.

Taxameterfinansiering

Den 1. januar 2008 overgik de tidligere amtslige institutioner til taxameterstyring. Taxameterstyring er en måde hvorpå staten kan styre skolernes økonomi og herigennem også give incitamenter til fusion. En stor del af ressourcerne gives pr. årselev fordelt på ressourcer til undervisning, administration og bygningsvedligeholdelse. Den resterende del af ressourcerne gives i grove træk pr. institution, eventuelt på baggrund af forskellige kriterier. Et sådant tilskud kaldes grundtilskud eller særligt tilskud. Der findes følgende tilskud på erhvervsskolerne og udbyderne af de gymnasiale uddannelser der har betydning ved fusion:

Basisgrundtilskud - gives pr. uddannelsesinstitution til erhvervsskolerne og udbyderne af de gymnasiale uddannelser.
Lokalskoletillæg - gives til erhvervsskolerne for en skole/afdeling der er beliggende i et geografisk lokalområde som ikke er samme område som hovedskolen.
Kombinationstillæg - gives ved sammenlægning af handelsskole og teknisk skole.
Uddannelsestypetilskud - gives på de almengymnasiale uddannelser for de første udbudte uddannelser.
Udkantstilskud - gives til gymnasier med under 400 stx-årselever som har over 20 km. til nærmeste gymnasium.
Arealtilskud - gives til VUC'ere beregnet ud fra deres ansvarsområde (areal).
Ø-tilskud - gives til institutioner hvor der udbydes kurser på ikke brofaste øer.
Regionalt undervisningstillæg - beregnes ud fra ansvarsområde (areal, vægtet med samlede arealer, for at tilgodese institutioner der dækker et stort tyndbefolket areal).

Ved fusion mellem en tidligere amtslig institution og en erhvervsskole fastholdes grundbasistilskuddene i en overgangsperiode på 4 år. Herefter vil basisgrundtilskuddet kun blive fastholdt for hovedskolen. Lokalskoletillæg og udkantstilskud opretholdes hvis udbudsstedet fortsætter efter fusionen. Ø-tilskud, byskole-, og kombinationstillæg opretholdes generelt. Udbetalingen af uddannelsestypetilskud afhænger af institutionens samlede udbud. Tilskuddet vil bortfalde ved fusion med en skole der har tilsvarende udbud, men fastholdes f.eks. hvis et VUC fusionerer med en erhvervsskole. Endelig opretholdes det regionale undervisningstilskud og arealtilskud i det omfang den centralt fastsatte geografiske udbudsforpligtelse fastholdes - også ved lukninger af afdelinger.

Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter bevarer ved fusion deres hidtidige retsstilling og funktion. Hvis grundlaget for lønmodtagerrepræsentationen ophører ved fusionen, bevarer tillids- og sikkerhedsrepræsentanten fortsat beskyttelsen i en periode der svarer til varslet for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 4.

Udlicitering af administrative opgaver
Skolens administrative opgaver vil kunne løses ved udlicitering/indtægts-dækket virksomhed. Udlicitering kan være et alternativ til fusion og administrative fællesskaber da udlicitering også kan give en mere effektiv løsning af de administrative opgaver. Ved udlicitering skal institutionerne overholde de almindelige udbudsregler, herunder EU- regler.

Undervisning flere steder
På skoler der efter en fusion udbyder uddannelser efter flere love, eksempelvis skoler der omfatter erhvervsskole og stx/hf, er der mulighed for at lærere underviser under to overenskomstområder. Omfanget og timeberegningen kan i givet fald opgøres som illustreret i følgende to eksempler. Eks. 1: Hvis en underviser der er ansat på et alment gymnasium (stx/hf) indvilliger i at udføre undervisning på en erhvervsskole, kan omfanget heraf aftales med den pågældende lærer og dennes tillidsrepræsentant. Aflønning vil i givet fald ske efter GL-overenskomsten mens timeberegning vil ske efter AC-overenskomsten.

Eks. 2: Hvis en underviser der er ansat på en erhvervsskole indvilliger i at udføre undervisning i gymnasieskolen (stx/hf), kan omfanget heraf aftales med den pågældende lærer og dennes tillidsrepræsentant. Aflønning vil i givet fald ske efter AC-overenskomsten mens timeberegning vil ske efter GL-overenskomsten.

Virksomhedsoverdragelsesloven
Ved fusioner gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. Virksomhedsoverdragelsesloven § 1. Det centrale princip i loven er at en erhverver umiddelbart indtræder i overdragers rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne med hensyn til løn og øvrige ansættelsesvilkår. Det vil sige kollektiv overenskomst og aftaler, herunder også lokale aftaler (eksempelvis den lokale arbejdstidsaftale) og kutymer (eksempelvis kutymer vedrørende fridage ved særlige lejligheder). Se også overenskomstgrundlaget.

Ændringer i ansættelsesforholdet
Den nye arbejdsgiver kan som udgangspunkt kun ændre ansættelsesforholdet eller opsige dette i samme omfang som den tidligere arbejdsgiver kunne. Det vil sige at væsentlige ændringer kun kan gennemføres med et varsel der svarer til medarbejderens opsigelsesvarsel.

Uddannelsescentre
Argumentet for fusion er typiske stordriftsfordele (se afsnit om stordriftsfordele) men kan også være begrundet i kvalitative argumenter som større faglige miljøer, bredere fagudbud mv. Ved fusion findes der flere forskelligt modeller, afhængigt af hvilke overvejelser bestyrelse og skole har gjort sig før fusionen:

Fusion mellem udbydere af stx, hf, hhx, htx (gymnasiale centre)
Fusion mellem udbydere af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser (ungdomsuddannelsescentre)
Fusion mellem udbydere af flere forskellige uddannelser (Uddannelsescentre)

Gymnasiale centre: Her fusioneres kun gymnasiale uddannelser. Hermed vil centrets eneste fokus være de gymnasiale uddannelser. Udover mulige stordriftsfordele vil en sådan fusion kunne give et stærkt fagligt miljø og et attraktivt udbud af fag og studieretninger, herunder de fælles valgfag der kan udbydes på tværs af de gymnasiale uddannelser (se "fagudbud"). En hindring for etablering af gymnasiale uddannelsescentre med alle de gymnasiale uddannelser er at de erhvervsgymnasiale uddannelser typisk udbydes sammen med erhvervsuddannelser, AMU mv. Derfor vil et gymnasialt uddannelsescenter/ungdomscenter typisk kræve at erhvervsskolens bestyrelse godkender en spaltning af erhvervsskolen før en fusion.

Ungdomsuddannelsescentre/Uddannelsescentre: Her fusioneres f.eks. en teknisk skole med et gymnasium. Fusionen vil ikke være meget anderledes end hvad vi i dag kender fra mange erhvervsskoler. Der vil derfor være et blandet udbud af ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, videregående uddannelser mv. Et sådant blandet udbud kan fjerne fokus fra de gymnasiale uddannelser hvilket kan have betydning for bl.a. studiemiljøet og frafald. Derfor anbefaler GL at det sikres at den enkelte uddannelse tilgodeses på forskellig vis - herunder ved repræsentation i bestyrelsen.

Fusionstype	Eksempel
Udbydere af stx, hf, hhx og htx - gymnasialt center	Der findes ikke noget eksempel på en fusion mellem skoler der kun udbyder de fire gymnasiale uddannelser
udbydere af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser - ungdomsuddannelsescenter	Som et eksempel på et ungdomsuddannelses- center kan nævnes fusionen mellem dele af Struer Handelsskole og Struer Statsgymnasium hvor erhvervsuddannelserne og hhx fra Struer Handelsskole fusionerede med Struer Statsgymnasium.
udbydere af flere forskellige uddannelser (voksen og ungdomsuddannelser mv.) - Uddannelsescenter	Et eksempel på et uddannelsescenter er fusionen mellem Ishøj Amtsgymnasium og CPH WEST hvor der nu udbydes hhx, htx, stx erhvervsuddannelser, AMU mv.

Økonomi

Institutioner og økonomi i sektoren

Finanslov