Formandens beretning 2012: Gymnasieuddannelser er en succes!

V. Gorm Leschly, til GL's repræsentantskabsmøde d. 26. november 2012.

Gymnasiet er en succes. En kæmpe succes. Så stor en succes at 4 ud af 5 unge tilvælger en gymnasieuddannelse. Det er gymnasielærerne og lederne på den enkelte skole, der har opbygget et fantastisk brand. De har opbygget en uddannelse, som de unge mennesker og deres forældre ved, giver dem muligheder i livet. Giver dem adgang til en videregående uddannelse. Giver dem kvalifikationer, så de kan klare sig i et globaliseret samfund.

Professor i Singapore: "Tag hjem, hr. statsminister. I gør det allerede aldeles godt."

Gymnasieuddannelserne har et fagligt og socialt ungdomsmiljø, som de unge kan fungere og udvikle sig i. Det er prestigefyldt at tage en gymnasial uddannelse. Uanset om huen er rød eller blå, så er en gymnasieuddannelse attraktiv for de unge, og den er vigtig for samfundet. De, der er gymnasieegnede – uanset kulturel eller social baggrund - skal gøres så dygtige som overhovedet muligt. Og vi ved fra flere undersøgelser, at gymnasielærerne er den helt centrale forudsætning for, at de unge bliver dygtigere, så de kan generere fremtidens vækst og innovation.

Det betyder ikke, at vi ikke har nogle uddannelsespolitiske udfordringer, vi skal løse. Men vi skal glæde os over, at vi har 13.000 gymnasielærere, som er fulde af engagement, passion, virkelyst, visioner, potentiale og entusiasme. Gymnasielærere, der er engageret i at udvikle de gymnasiale uddannelser og i at gøre eleverne endnu dygtigere.

Indholdfortegnelse:

GL samarbejder med Rektorforeningen
Det er også derfor, at vi her i efteråret i samarbejde med Rektorforeningen har udarbejdet et oplæg om at gøre uddannelserne endnu bedre. Rektorerne og lærerne er enige om, at når undervisningsbegrebet er under stadig forandring, skal vi kunne tilrettelægge smidigt. Vi skal se undervisningen, kvaliteten og hvordan vi udnytter ressourcerne i sammenhæng.

Når Emil kommer i gymnasiet, skal han møde en anvendelsesorienteret og virkelighedsnær undervisning. En undervisning, der tager udgangspunkt i Emils og hans kammeraters behov og forudsætninger – og med et højt fagligt niveau. Det forudsætter, at gymnasielærernes kompetencer bruges rigtigt.

GL tilbyder regeringen en kontrakt
GL og gymnasielærerne anerkender, at regeringen har en række uddannelsespolitiske udfordringer, der skal løses. Men de kan kun løses, hvis det fortsat er attraktivt at være gymnasielærer. Vi påtager os gerne ansvaret for kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Sammen med lederne indgår vi gerne en kontrakt med børne- og undervisningsministeren og finansministeren. En kontrakt om udvikling af gymnasiesektoren. Det skal være en kontrakt, der anerkender, at gymnasielærere og -ledere vil det bedste for sektoren. At vi alle har den samme målsætning, nemlig at skabe de dygtigst mulige studenter og hf’ere. På vores side af bordet anerkender vi, at finanskrisen kradser. Vi har ingen urimelige krav. Til gengæld forventer vi også at blive mødt med en ligeværdig dialog og et anerkendende samarbejde, hvor aftaleretten ikke er til diskussion. I stedet for at mytologisere lærernes arbejdstid, må vi afklare, hvad der reelt skiller os ad og sammen finde gode og brugbare løsninger. Hvis vi ser på hele gymnasiesektoren, kan der godt tænkes nyt. Vi skal konstant finde smartere og dermed mere effektive måder at gøre tingene på. Hvis der skal spares, må det ske med intelligente effektiviseringer.

Dette kan jeg sige med fasthed i stemmen. For her i efteråret har hovedbestyrelsen været rundt på mere end 50 skoler for at diskutere med lærerne, om vi kan gøre det endnu bedre. Og det kan vi. Jeg vil gerne takke alle jer lærere, der satte et par timer af til at diskutere med os. I hovedbestyrelsen er vi meget glade for den gode dialog, vi har haft med jer, medlemmer. Der har været bred forståelse for den linje, vi i hovedbestyrelsen har lagt. Der har også været store bekymringer. For lærerne ved, hvor vigtigt det er, at Danmark har gode gymnasiale uddannelser. Ved, hvor vigtigt det er for eleverne. Men der har været en klar forståelse af, at krisen kradser. Alligevel har man vilje til fortsat at skabe gode uddannelser.

Lærerne er klar. Det er bare afgørende at vise gymnasielærere tillid og anerkende deres viden og erfaringer. Lærerne skal bruges som professionel sparringspart.

Gymnasielærere danner Danmark
Samfundet har ikke råd til andet. For hvad er det, der har dannet dig? Og danner fremtiden?

Læreren, der engagerede dig. Læreren, der fik vakt din interesse for et bestemt fag. Læreren, der åbnede verden for dig. Læreren, der ville dig og din udvikling. Og sådan vil det også være i fremtiden for de kommende elever.

For mig at se er der ingen tvivl om, at lærerne vil gøre eleverne fagligt dygtige. Lærerne vil simpelthen eleverne det bedst mulige, og man vil løse den væsentlige samfundsopgave det er at danne Danmark.
Faktisk er det slående, så meget eleverne fylder i lærernes bevidsthed hele tiden. Det helt centrale ved lærergerningen er lærer/elev-forholdet. Læreren påtager sig ansvaret for den enkelte elevs udvikling. Læreren vil sine elever.

Nogle vil sige, at undervisning er ganske simpel: Jeg ved noget, som jeg formidler videre til eleverne, som går til eksamen og viser, at de har forstået undervisningen. Det er bare ikke denne forsimplede undervisning, der udøves i dag. Én lærer, én klasse, tavle og kridt med reproduktion af lærerens viden. Det fylder efterhånden meget lidt. Eleverne skal dannes og uddannes meget bredere.

International anerkendelse
I Danmark lærer vi eleverne at tænke. Vi tror på, at det enkelte menneske kan gøre en forskel. Vores værdier og kultur er redskaber for Danmarks evne til at klare sig i det globaliserede samfund.

Da den tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, for et par år siden tog til Singapore for at lære om uddannelse, mødte han professor Neo Boon Siong, som er ekspert i, hvad velfungerende skolesystemer betyder for et konkurrencedygtigt samfund. Ham vil jeg gerne lige citere.

Professoren sagde:

Jeg sagde jo lidt drillende til statsministeren, at han skulle skynde sig hjem, for han havde allerede i dag skoler, som skaber unge, som er i stand til at tænke selv, og elever som ved, hvordan de finder frem til de oplysninger og den viden, som de måske ikke har taget med fra skoletiden.

Professor Katrin Hjort har konstateret, at internationale forskere generelt er begejstrede for de nordiske skoler, fordi eleverne uddannes til at deltage aktivt i et demokrati med individuel frihed og socialt sammenhold. At vi satser på, at alle skal lære at tage kritisk stilling til, hvad der giver sig ud for viden og sandhed. Det er mere relevant end nogen sinde i en foranderlig verden. At vi tror på, at elevernes viden og erfaringer er vigtige at bruge i undervisningen. At vi lader eleverne selv arbejde med tingene – støttet og udfordret af lærerne.

Mit budskab er ikke, at vi så bare skal hvile på laurbærrene. Tværtimod. Udfordringen er fornyelsens kunst, hvor vi bygger videre på det, vi er gode til. Det handler om innovation. Og om at gøre et godt produkt endnu bedre.
Dermed må vi også erkende, at det er hyper-komplekst at undervise – faktisk er det som at løse cirklens kvadratur at skulle ramme hver eneste elev. Læreren vil altid føle, at hun kan gøre det bedre. På godt og ondt er læreren sin egen værste arbejdsgiver i kampen om at gøre det så godt som muligt for eleverne. Hun har sin faglige sti i hovedet, men bliver hele tiden forstyrret af virkeligheden, som også er elever, der ikke har læst lektier, ikke er mødt oplagte og til tiden, og som går på samme hold som elever, der higer efter at lære mest muligt og er dybt motiverede og yderst dygtige. Uanset elevernes udgangspunkt og indsats er det fortsat lærerens ansvar at få eleverne i mål. Til eksamen. Videre ud i livet og i uddannelsessystemet. Og det ansvar påtager læreren sig gerne.

Læreren står direkte til ansvar
Hvad er det særlige ved at være lærer? Det er, at man er på. Man står direkte til ansvar for det, man gør. Og når man står direkte til ansvar, er man også nødt til at være den, der bestemmer, hvad der sker. Den ledelsesfunktion kan ikke delegeres. Heller ikke opad. GL's og Rektorforeningens forståelse af ledelsesrum på skolerne fremgår ret tydeligt af vores oplæg. Her lægger vi op til, at der skal skabes et klarere ledelsesrum på gymnasierne. Ledelsen skal sætte mål og rammer, mens læreren i den daglige undervisning skal lede eleverne for at opnå det optimale resultat inden for rammerne.

Sammen ønsker vi at forlade den timetællerkultur, Bertel Haarder i sin tid lagde ned over sektoren.

Vi skal have tillid til lærerne, tillid til ledelserne. Vi skal have tillid til, at skolerne selv kan udvikle sig i forhold til de elever, de har. Det er en betydelig styrke for det danske samfund, at vi i reglen er ret gode til at snakke os til rette om tingene. Tillid er en af Danmarks styrker.

Vi ønsker at overgå til en tillidskultur. Det higer vi alle efter, men det bliver også en rigtig svær øvelse. For skoleledelsen er det en udfordring at skulle lede gymnasielærere, som - hånden på hjertet - ikke altid er lige lette at lede. Der er en tradition for manglende autoritetstro, der er en trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, der er en tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat – men det er også den, der har skabt kvaliteten i vores uddannelsessystem. Vi skal samtidig huske, at gymnasielærerne efterlyser pædagogisk ledelse. Flere end halvdelen af lærerne er ansat siden reformen, og de har store forventninger og krav til ledelsen. Derfor er det afgørende, at vi fortsætter den gode dialog mellem lederforeningerne og GL, så vi sammen får sat tillid, kvalitet og pædagogisk ledelse på dagsordenen.
Jeg vil gerne kvittere over for Rektorforeningen, men også over for lederforeningerne for erhvervsskolerne og VUC for samarbejdet om at udvikle gymnasieuddannelserne. Det fælles debatoplæg med Rektorforeningen har givet god genklang på en lang række skoler. Og sammen med erhvervsskolelederne og VUC-lederforeningen er vi i gang med at udarbejde tilsvarende oplæg.

Udvikling skal være skolebaseret
På sin vis er det fælles oplæg en naturlig følge af retorikken i regeringsgrundlaget. Her står der, at lærerne har ansvaret for undervisningen, og ministerens flagskib - Ny nordisk Skole - viser også med al tydelighed, at dansk og nordisk uddannelsestradition er noget særligt. Der er respekt om, at vi danner Danmark. Jeg ser også, at Rektorforeningens og GL’s oplæg ligger i klar forlængelse af – eller man kunne måske kalde det en udmøntning af – Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsprogram fase 2. Programmet, som skulle komme ud på skolerne efter nytår, lægger op til skolebaseret udvikling. Det er helt i tråd med de ideer, vi har om, at løsningerne skal findes på de enkelte skoler. Løsningerne er ikke de samme i Virum og Viborg eller i Nyborg og Næstved. Værktøjskassen er måske ens, men brugen af værktøj skal tilpasses lokalt på den enkelte skole, så eleverne kommer i centrum ud fra deres egne forudsætninger. One size doesn't fit all. Jeg er rigtig glad for, at ministeren også ser sådan på det.
Derfor er det så afgørende, at der bliver plads til – og også tid til – at skolerne kan udvikle sig. Centralt kan der sættes pejlemærker. Mange skoler er godt i gang med fx at sætte flydende grænser mellem uddannelsestid og elevtid og udvikle studieretningsgymnasiet. Det skal have lov til at udfolde sig.

Eleverne er i lærernes bevidsthed hele tiden
Det er blevet et mantra, at lærerne skal være mere sammen med eleverne. Men er det eleverne, der skal have mere undervisning, eller lærerne der skal have mere undervisning? Udsagnet fremsættes oftest, så man kunne få indtryk af, at det er eleverne, der skal have mere undervisning, men det handler vist i højere grad om, at det er den enkelte lærer, der skal undervise mere og have flere elever.

En forældet og absurd opgørelse af lærerarbejdstiden kan få det til at se ud som om at lærere ikke leverer den samme indsats som andre akademikere på det danske arbejdsmarked. Jeg hørte fornyelig, at man i en styrelse (som ellers ikke har noget med os at gøre) beregner et akademisk årsværk til at være 180 timer mindre end et gymnasielærerårsværk – det er alligevel en del. Det er mere end en måneds arbejde mindre end gymnasielæreren skal arbejde. De 115 timers betalt frokostpause, andre akademikere får, er medvirkende til, at gymnasielærere faktisk ligger temmelig højt i leverede arbejdstimer i forhold til andre akademikergrupper i staten. Hvis det ikke var fordi krisen kradser, burde vi stille krav om betalt frokostpause til OK13…
Problemet med debatten om gymnasielærerarbejdstid er, at arbejdsgiverne gør undervisningstid op som man gjorde dengang, der var 'én lærer, én klasse, ét ugeskema og én tavle'. Det var før SRP, AT, AP, NV, DIO, SO og naturvidenskabelig faggruppe, samfundsfaglig faggruppe og hvad der ellers er af spændende flerfaglige aktiviteter. Altså fra før eleverne begyndte at få individuel vejledning og sammenhængsforståelse, som arbejdsgiverne vil have mere og mere af. Det tæller man bare ikke med.

Eleverne er faktisk i lærernes bevidsthed hele tiden. Der er småmøder og elevkonsultationer på gangen i løbet af dagen. Og deres e-mails besvares om aftenen og i weekenden.

Det er ikke usædvanligt at møde en lærer, der ikke har haft en pause fra kl. halv otte til kl. femten på skolen. Selv om vi andre ville registrere en sådan arbejdsdag som 7,5 time, bliver læreren kun godskrevet 3-4 timers undervisning. Resten er også arbejdstid – det bliver i den gældende terminologi bare ikke promoveret som sådan af arbejdsgiverne. Læreren er typisk på fra hun går ind ad skoleporten til hun går ud igen.
Man har meget lidt respekt for det at være 'på'. Os, der plejer at sidde på de forreste rækker her i salen ved ellers godt, når vi selv har været 'på', så kan vi godt mærke forskel om aftenen i forhold til de dage, hvor vi sad bag skærmen eller bare var til møder.

Gymnasieuddannelser løser uddannelsespolitiske udfordringer
Jeg begyndte med at sige, at vi nu har næsten 4 ud af 5 unge, der søger en gymnasieuddannelse. Der er ikke bare kommet flere elever. Vi har flere og flere elever, som er fremmede over for uddannelsessystemet og det, de bliver præsenteret for. Blandt andet derfor bliver der tænkt i nye undervisningsformer, de vejledes individuelt om deres progression, og de hjælpes gennem systemet med nye læringsmetoder. Det er tidskrævende, men heldigvis lykkes det rigtig ofte. Det bliver til små solstrålehistorier, som lærerne fryder sig over. På denne måde er gymnasieuddannelserne med til at løse en af regeringens største uddannelsespolitiske udfordringer; nemlig at få flest mulige unge gennem en ungdomsuddannelse.

Gymnasieuddannelserne skal ikke uddanne alle unge. Derfor håber jeg virkelig, at regeringens nye praktikpladscentre for de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, kommer til at fungere. Der skal være et reelt alternativ til de succesfulde gymnasieuddannelser.

GL opfordrer til forsøg
Men det betyder ikke, at vi ikke fortsat skal udvikle gymnasieuddannelserne. For det skal vi. Forsøg og udvikling skal skabe et endnu bedre produkt. I GL mener vi det så meget, at vi foreløbig har afsat 6 mio. kr. Midler, som skolerne kan søge, hvis lærere og ledelse er enige om at finde nye veje. Første ansøgningsfrist er på lørdag. Selv om skolerne har haft kort tid til at komme i gang, fornemmer jeg, at vi vil få flere ganske spændende ansøgninger. Især styrkelse af studieretningsgymnasiet står højt på mange skolers ønskeliste.

Vores intention er, at skolerne med forsøg og nytænkning kan udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen. Hvordan man bedst organiserer arbejdet, er en naturlig del af forsøgene for at skabe bedre og mere sammenhægende undervisning for eleverne, og for at lærerne kan opleve et mere attraktivt arbejdsmiljø.

Målet er på en gang at skabe et så godt produkt som muligt samtidig med at de ressourcer der er i sektoren bruges effektivt. Den umiddelbare respons, jeg har oplevet på de mange møder med medlemmerne, viser, at det ikke kun er mig, der synes, at det er en spændende og krævende proces, ledere, lærere og tillidsrepræsentanter går i møde på den enkelte skole. Hvis processen skal lykkes, er det altafgørende, at vi samarbejder på alle mulige måder. Centralt i GL er vi parate til at bakke op og lade ideerne gro. Kan vi udover økonomisk støtte medvirke til at gøde processen, gør vi det gerne.

GL og gymnasielærere tager ansvar for sektoren
Det er den engagerede lærer, den velforberedte lærer, den nærværende lærer, der leverer den bedste undervisning. Den uforglemmelige undervisning, hvor eleverne rykker sig. Det viser de store elevtrivselsundersøgelser også. Når jeg i dag kan opfordre til udvikling. Til forsøg. Til innovation. Til samarbejde. Er det fordi vi vil gymnasiesektoren. Fordi vi vil skabe kvalitet. Det er et klart signal om, at gymnasielærere er parate og villige til at tage ansvar for sektoren!

Tak
Til sidst vil jeg gerne takke jer alle for et godt samarbejde:
Tillidsrepræsentanter. Hovedbestyrelse. Vores venner i AC og AC-organisationerne. Politiske ordførere. Ministeren. Embedsværket. Lederforeningerne. Lærerorganisationerne. Faglige foreninger. Og ikke mindst eleverne.

Jeg ønsker hermed alle et godt og konstruktivt repræsentantskabsmøde.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Pressemeddelelse; Formandens beretning
FOKUSOMRÅDER

 

 

Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at udvikle skoler, der skaber resultater
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspxNy gymnasielærerInformation for dig som er ny gymnasielærer
Gymnasieskolenhttp://gymnasieskolen.dk/, http://gymnasieskolen.dk/GymnasieskolenBesøg gymnasieskolen.dk - nyheder og debat om de gymnasiale uddannelser
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
GL's debatindlæghttp://sp2013.gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspx, http://gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspxGL's debatindlægGL's politik og holdninger
GL-E kurserhttp://sp2013.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspxGL-E kurserKurser for gymnasielærere
Overenskomst 2015http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspx, http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspxOverenskomst 2015Få en oversigt over OK15 her