Den offentlige sektor skal moderniseres, står der i regeringens 2020-plan og i kommissoriet til trepartsforhandlingerne. Gerne, siger vi i GL. Der har været mange negative effekter af New Public Management, især med mistillid til lærerne, et overdrevet tælleri fordi arbejdsgiverne ikke har troet at lærerne knokler, nyløn som ikke fungerer og mange nye krav som følge af gymnasie- og selvejereformen.

Som jeg bliver citeret for andetsteds i bladet, vil de besparelser - som 2020-planen og trepartsforhandlingerne jo er et udtryk for - også ramme gymnasierne og dermed i høj grad gymnasielærerne. Det undgår vi desværre nok ikke at bidrage til. Selv om uddannelse er det væsentligste indsatsområde for Danmarks fremtid, lægger regeringen op til besparelser på uddannelsen.

Men hvordan skal der spares? Intelligent med bedst mulig sikring af uddannelsernes kvalitet eller med mistillid til lærerne med dårligere uddannelser til følge?

Den engagerede og velforberedte gymnasielærer giver god undervisning!
Lærerens engagement og forberedelse er altafgørende for den undervisning, eleverne modtager. Det viser bl.a. elevtilfredshedsundersøgelserne. Det er blevet et mantra, at alle problemer i gymnasiesektoren løses ved, at lærerne skal forberede sig mindre. Det er en myte! Logisk nok giver den velforberedte lærer den gode undervisning.

Velforberedte lærere er altafgørende for elevernes læring

Gymnasielærere påtager sig gerne ansvaret for kvaliteten i gymnasieuddannelserne!
Hvis det er nødvendigt at finde besparelser i gymnasieuddannelserne, vil lærerne være de bedste til at vurdere, hvad der vil gøre størst og mindst skade. En salami på lærernes forberedelse vil skade mest. Men hvis vi ser på hele gymnasieuddannelsen, kan der så tænkes nyt, ses på organisationen, overarbejde, eksamen, deklaration på studieretninger med minimering af dobbeltuddannelse etc. etc. Kan vi finde smartere og dermed mere effektive måder at gøre tingene på?

Tillid til gymnasielærerne!
Den største hæmsko for udvikling på gymnasierne er mistillid til lærerne. Når gymnasielærere udsættes for dårlig ledelse og mistillid fra politikerne frustrationsregredierer de til lønmodtagere frem for at agere som de dygtige fagprofessionelle de er.

Ved at vise gymnasielærere tillid og anerkende deres erfaringer og bruge dem som professionel sparringspart, påtager de sig gerne sammen med skoleledelserne ansvaret for gymnasieuddannelserne. Hvis der skal spares, må det ske med intelligente effektiviseringer.

GL og gymnasielærerne indgår gerne en kontrakt med finansministeren og børne- og undervisningsministeren om udviklingen og effektiviseringer i gymnasiesektoren. Men lad være med igen at komme som en tyv om natten med mistillid til lærerne.

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen,  Blad-nr.: 09/2012