Undervisningsministeriets undersøgelse af klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser – som ministeriet har offentliggjort 10. august 2011 - konkluderer, at det har en signifikant negativ betydning for nogle elever, når man stuver mange gymnasieelever sammen i samme klasseværelse. Nemlig for de elever, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse.

Dette er skræmmende, men bekræfter dermed desværre tidligere undersøgelser, som har peget i samme retning, siger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Men derudover skal man passe på med at konkludere for meget på baggrund af undersøgelsen.

GL's tidligere undersøgelser, som baserer sig på skolernes indberetninger pr. 5. september – og dermed den første officielle opgørelsesdato for klassekvotienter i 1.g – viser generelt, at klassekvotienterne er større end de anvendte i Undervisningsministeriets undersøgelse. Dermed må man formode, at undersøgelsen er baseret på senere indberetninger og altså efter det første frafald er sket.

Når Undervisningsministeriets undersøgelse opgør sammenhæng mellem eksamensresultat og klassekvotient, har man alene set på klassekvotienten i 3.g i forhold til eksamensresultatet (jf. undersøgelsens metodeafsnit). Det betyder, at den klasse, som er begyndt med 30 elever i klassen, og som slutter med 24 elever i klassen, indgår i statistikken som en lille klasse, selv om det ikke er svært at forestille sig, at et stort frafald i en klasse over de to første år kan have haft negativ betydning for læringsudbyttet for de udholdende elever.

Undersøgelsens metode undrer, da undersøgelsens tabel 1 viser, at der i 2006/2007, var under en femtedel (19,6%) 1. g-stx-klasser, der begyndte med under 25 elever i hver, mens tabel  5, der angiver det gennemsnitlige eksamensresultat og antal klasser fordelt på klassekvotient og tid, viser, at der i 2008/2009 er 55% klasser med under 25 elever i hver. Da man må formode, at de elever, der begyndte i 1.g i 2006 skulle blive studenter i 2009, er det svært at se sammenhængen mellem resultaterne. Også fordi tabel 10 om frafaldsprocenter ikke anviser, at frafaldet skulle kunne forklare sammenhængen mellem tabel 1 og 5.

I øvrigt har man i perioden haft som indsatsområde på ungdomsuddannelserne at nedbringe frafaldet, og undersøgelsen forholder sig ikke til de kompenserende foranstaltninger, der har været iværksat, som givet har betydet, at flere elever er blevet fastholdt.

Så desværre giver undersøgelsen ingen ny information udover at bekræfte, at stigende klassestørrelser har social slagside, som også tidligere undersøgelser har indikeret, slutter Gorm Leschly.

Gymnasieskolernes Lærerforening gennemfører i september 2011 den årlige undersøgelse af klassekvotienter, når den første officielle tælledag (5. september) af elever i 1. g er passeret.

Læs også:

GL's undersøgelser om klassestørrelser