Olien og gassen i Nordsøen varer ikke evigt - derfor er Danmarks eneste reelle råstof det, vi har mellem ørerne - og det udvikles i uddannelsessektoren. I uddannelsen af befolkningen ligger Danmarks bedste investeringsmulighed.

Men i disse år er tendensen mistænksomhed og monetær bundlinjetænkning: Hvordan kan vi spare på uddannelsessektoren? Hvordan kan vi skabe en uddannelsesfabrik, hvor lærerne ikke behøver tid til at forberede sig? Hvordan kan vi gøre produktionen billigere?

I foråret var jeg til en global uddannelseskonference, hvor den finske undervisningsminister sagde, at uddannelsessektoren i Finland fungerer så godt, fordi man rekrutterer de dygtigste kandidater til lærerjobbene og anerkender deres arbejde. Så kan man holde kontrol på et absolut minimum. Det burde være en vision for Danmark!

Selvfølgelig skal uddannelser være effektive, og selvfølgelig skal det ikke koste mere end højst nødvendigt at udvikle elevernes potentiale, men lyt til lærerne inden der træffes afgørende beslutninger. Og anerkend det gedigne arbejde, der udføres i sektoren.

”Vi tror. Også på lærerne” har man kunnet læse bag på busserne i København. Og på andre busser stod der ”Vi lytter. Også på økonomer.” Det er radikale budskaber. Og i den bedste af alle verdener kan budskaberne godt hænge sammen, for det er økonomisk sund fornuft at investere i dem, der skal uddanne befolkningen – lærerne…

På de Radikales hjemmeside kan man finde budskabet: ”at spare på uddannelse og forskning er både dyrt og dumt. Særligt i en krisetid. Vejen til fornyet vækst brolægges med viden (…) Det kræver investeringer – ikke besparelser.”

Det er fuldstændig rigtigt. Og i valgrusen er der ikke den store uenighed. I S/SF’s uddannelsespolitiske program for ungdomsuddannelser hedder det: ”Danmark skal leve af vores unges uddannelse. Uddannelse er en central investering i Danmarks vækst. Det er uddannelse, der tilfører os de særlige styrker, vi skal leve af i en globaliseret verden.”

Også på Venstres hjemmeside lyder det, at det er vigtigt for de unge, at de får en gymnasial uddannelse, og at det er ”afgørende, at vi får den viden og ekspertise, der kan sikre vækst og konkurrenceevne.”

De politiske intentioner fejler ikke noget op til valget, og jeg håber, at det er en reel erkendelse af, at der er behov for kvalitet i uddannelsessektoren. At det er uddannelsesniveauet, der sikrer Danmarks fremtid. Uddannelse er langtidsinvestering. Jeg ser frem til at samarbejde med den kommende undervisningsminister om fortsat høj kvalitet i de gymnasiale uddannelser!

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen,  Blad-nr.: 14/2011