Lige så sikkert som studenterhuerne præger gadebilledet i juni, er klassekvotienter på dagsordenen efter sommerferien. I år forsøgte Undervisningsministeriet at være på forkant med en klassekvotientundersøgelse. Formålet var øjensynligt at tilbagevise, at antallet af elever i en klasse har betydning for elevernes læring og frafald. Taktisk fornuftigt når man bare vil spare penge, men mindre troværdigt, når undersøgelsen fx sammenstiller klassekvotienter i 3. g med læringsudbytte frem for at se på, hvor mange elever der begyndte i klassen. Keyboardakrobatik, som en statistiker rammende kalder det.
Lærer-/elevrationen steg 20% fra 2003 til 2010. Sammenholdt med at 89% af lærerne, jf. Cowi-undersøgelsen, påpeger, at det har negative konsekvenser for elevkontakten, er det dybt problematisk, at skolerne ikke i større omfang kompenserer for de store klasser med undervisning for mindre hold – ikke mindst set i lyset af at rigtig mange skoler skaber store årlige overskud via taxameterkroner, som er afsat til uddannelse.
Uddannelse er ikke at ligne med fabriksproduktion. Uddannelsesinvesteringer er langsigtede investeringer. Det er svært på kort sigt at måle konsekvenserne, ud over at der sidder flere elever klemt sammen, lærerne bliver mere stressede og at et godt indeklima er en by i Rusland. Men betydningen for elevernes læring mærker samfundet først over en årrække. Og så er det for sent!
Derfor er det foruroligende, når UVM-undersøgelsen kan konkludere, at det har en signifikant negativ betydning for nogle elever, når man stuver mange gymnasieelever sammen i samme klasseværelse. Nemlig for de elever, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse. Nok er det gammel viden. Men dybt bekymrende, at ministeren frem for at anerkende problemet, melder ud, at den såkaldte undersøgelse "afliver en sejlivet myte om store klassekvotienters betydning for frafald og eksamenskarakterer ".
I stedet er det vigtigt at lytte til forskerne og lærerne, når de siger, at elevernes indlæring, koncentrationsevne, udbytte og deltagelse i undervisningssituationen mv. bliver bedre ved en nedsat klassekvotient.
Mens deadline på Gymnasieskolen nærmer sig, spekulerer alle i valgtemaer. Økonomi, ja. Men hvad er økonomisk mest ansvarligt? Et zambiansk ordsprog lyder: Tænker du et år frem, sår du et frø. Tænker du 10 år frem, planter du et træ, men tænker du 100 år frem, sørger du for uddannelse.
Fornuftig, langsigtet dansk politik er at sikre, at vi uddanner de dygtigste studenter. Et godt valgtema vil derfor være, hvordan vi sikrer Danmark i er globalt samfund. Det gør vi ikke ved at stuve eleverne sammen, men bl.a. ved at give eleverne mulighed for en god kontakt med lærerne.
GL anbefaler en gennemsnitlig klassestørrelse på max. 26 ved uddannelsesstart. Det vil sikre en fleksibel klassedannelse, når eleverne vælger studieretning og en mulighed for at gennemføre dele af undervisningen på mindre hold, med tolærerordning etc.
Derfor vil jeg godt opfordre jer på lærerværelserne til at presse på for, at studieretningsklasserne ikke bliver så store!
Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen, 
Blad-nr.: 13/2011