Eleverne er meget tilfredse med deres gymnasiale uddannelse og mener, at lærerne og skolerne lever op til deres forventninger. Eleverne vil anbefale uddannelserne til andre, viser svarene fra over 100.000 i elevtrivselsundersøgelserne. Det er formentlig den bedste evaluering, man kan få.

Og ikke uventet er det gymnasielæreren, der har størst betydning for elevernes oplevelse af skolen og for deres udbytte. Derfor er det altafgørende, at de gymnasiale uddannelser kan rekruttere og fastholde de dygtigste lærere og sikre, at lærerne hele tiden videreudvikler deres kompetencer. Lærerne skal have mulighed for videndeling og efteruddannelse. Det skal være attraktivt at være gymnasielærer. Det giver de dygtigste studenter!

Det næstvigtigste for elevernes oplevelse er, at der er sammenhæng i undervisningen. GL har anbefalet de tidligere undervisningsministre, at der iværksættes et skolebaseret udviklingsprogram, som skal være med til at styrke undervisningen og fagligheden. Før valget sagde ministeren ja, og jeg er overbevist om, at den nye undervisningsminister også vil støtte et skolebaseret udviklingsprogram, så vi kan få øget kvaliteten og fagligheden yderligere. Det vil skabe den sammenhæng, som er så afgørende for elevernes udbytte.

Elevtrivselsundersøgelsen viser også, at lidt over halvdelen af eleverne finder, at der er for megen støj, og 40 pct. mener ikke, at der er arbejdsro i undervisningen. Flere elever giver også udtryk for, at lærerne kunne give bedre tilbagemeldinger. Det bekræfter desværre, at GL har ret i, at det er et stort og stigende problem med de høje klassekvotienter. Det er derfor yderst vigtigt, at den nye regering hurtigt sætter en grænse. Så kære regering: skynd jer at få jeres forslag om et loft over klasse-/holdstørrelsen gennemført.

Et interessant resultat af elevtrivselsundersøgelsen er, at store flotte byggerier ikke har betydning for, hvor godt eleverne klarer sig. Så når mange skoleledelser i disse år puger penge sammen til flotte byggerier, er det altså ikke for at skabe dygtigere studenter. Det giver således ikke mening, at der rundt om på landets gymnasiale uddannelser spares mere og mere på uddannelseskernen, mens der akkumuleres overskud, som mange skoleledelser begrunder med, at de sparer sammen til bygningerne. Pengene skal tilbage til kernen: De skal bruges på at gøre lærerne endnu dygtigere. Til at skabe sammenhæng i undervisningen. Og til at sætte klassekvotienten ned. Så vil fremtidens elevtrivselsundersøgelser blive endnu flottere. Men endnu vigtigere: Danmark vil få endnu dygtigere studenter, som vil få bedre mulighed for at klare sig i den globale konkurrence!

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen,  Blad-nr.: 16/2011

Læs mere:
På GL's hjemmeside: Lærerne betyder mest for elevernes karakterer (elevundersøgelserne 2010)

Artikel i Gymnasieskolen:  Lærerne betyder mest for elevernes karakterer (elevundersøgelse 2010)