Når jeg i de senere uger har mødt ledere, spørger de med et skævt smil, om GL kan stå for presset – for nu kommer Rigsrevisionen efter os. Bl.a. var Rektorforeningens formand hurtigt ude med riven i JP, hvor han igen forsøgte at mytologisere GL’s overenskomst som en tælleoverenskomst. Til det må jeg melde hus forbi. GL anbefaler helhedsaftaler, og det er der da også rigtig mange skoler, der vælger. Se i øvrigt min ’GL mener’ i sidste nummer om ledelse i mørke.

Imidlertid er det Rigsrevisionen kommer efter – hvis den vælger at undersøge den gymnasiale sektor –  ikke GL, men skolerne. Rigsrevisionen undersøger bl.a., om statens midler bliver anvendt, som Folketinget har besluttet det. Det er skolernes ansvar.

Rigsrevisionen kan bl.a. foretage internationalt funderede undersøgelser. Præcis det byder GL velkommen. Det er blevet et politisk mantra for regeringen at postulere, at danske gymnasielærere laver mindre end lærere i andre lande. Derfor er det mit håb, at Rigsrevisionen, der er og skal være uvildig, vil gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af, hvad det er, man sammenligner. Danske gymnasieuddannelser koster kun marginalt mere end OECD-gennemsnittet. Lande som Norge og Sverige, som vi normalt sammenligner os med, bruger flere penge på gymnasiale uddannelser. Prisen på en tysk og hollandsk student er på niveau med prisen på en dansk student. Hvordan hænger det sammen med påstanden om, at danske læreres produktivitet skulle være lavere end i andre lande?

Hvis Rigsrevisionen kigger nærmere på området, håber jeg, at de vil sætte et historisk perspektiv på. Antallet af elever pr. lærer er steget 20% siden 2003, samtidig med at elevforudsætningerne er blevet mere og mere forskellige, så den reelle effektivisering er endnu større. I samme periode er finansieringen af forskellige elevaktiviteter omlagt, hvilket i gennemsnit har givet eleverne 15% mere undervisning – uden det har givet en krone mere til lærerne – og det vel at mærke samtidig med at lærerne har gennemført det, der er kaldt århundredets gymnasiereform.

Jeg tror desværre, at Rigsrevisionen vil glæde sig over, at lærere kun aflønnes for effektiv arbejdstid: Der er ingen betalte frokostpauser, mellemtimer eller ventetid før møder - heller ikke selv om arbejdspladsen ikke stiller en egnet arbejdsplads til rådighed for læreren, så læreren kunne udnytte tiden til at arbejde.

Modsat vil jeg håbe, at Rigsrevisionen også ser på, at gymnasieloven siger, at eleverne skal ”udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale”. Målet nås. Men er regeringens fokus på produktivitet et opgør med dansk uddannelsestradition? Hvilken gymnasieskole ønsker regeringen?

Gorm Leschly, GL’s formand
Gymnasieskolen,  Blad-nr.: 09/2011

Læs mere:
Danske gymnasielæreres arbejdstid