GL/DE debatoplæg om bedre undervisning og arbejdstilrettelæggelse

Debatoplæg fra Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Erhvervsskoler om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Formålet er at starte en debat på skolerne om i fællesskab at udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen.

Læs debatoplægget: Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse

Ansøgningsskema til GL's skoleforsøgspulje

 

 

Rammer for skoleforsøg
Danske Erhvervsskoler (DE) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har sammen skrevet dette debatoplæg. Formålet med oplægget er at sætte gang i en debat på skolerne om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen i de gymnasiale uddannelser.

Med oplægget inviterer foreningerne ledelser og lærere på skolerne til at gå i gang med at søsætte en række konkrete skoleforsøg, der afprøver nye måder at tilrettelægge undervisningen på.

Forsøgene skal udtænkes, udfoldes og planlægges på grundlag af drøftelser mellem ledere og lærere på de enkelte skoler. De konkrete forsøg skal aftales lokalt gennem dialog mellem lærere og ledelse.

GL og Danske Erhvervsskoler er enige om, at forsøgene ikke skal være en
spareøvelse, men at det handler om at sætte fokus på kvalitet og en effektiv og målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til formål og opgaver.

Vi håber, at skolerne vil tage positivt imod oplægget og lade sig inspirere til at gå i gang med en række lokale forsøg.

For at understøtte skolernes overvejelser, har de to foreninger planlagt to møder:

24. januar kl. 15-17 i København (Handelsskolen København Nord, Lundtoftevej 93, 2800 Kgs. Lyngby)
Tilmelding her.

28. januar kl. 15-17 i Vejle (Syddansk Erhvervsskole, Strandgade 3, 7100 Vejle)
Tilmelding her

Formålet med møderne er at drøfte oplægget og overvejelser om forsøg. Skolerne kan tilmelde lærerne/lederne til møderne her, og det anbefales, at interesserede skoler deltager med minimum to lærere og to ledere.

Foreningerne anbefaler:

  1. At forsøgene som minimum omfatter 1-2 studieretninger. Herved sikres, at forsøgene kan afspejle den kompleksitet, der er i tilrettelæggelsen af undervisningen.
  2. At det aftales, hvordan der udformes en udgiftsneutral ramme for forsøgene.
  3. At der kan nedsættes en følgegruppe med deltagere fra DE og GL.
  4. At beskrivelsen af de lokale forsøg bl.a. rummer: Formål, grad af uddelegering, tidsmæssig udstrækning og beskrivelse af, hvordan forsøget evalueres.

GL’s hovedbestyrelse har besluttet at ville støtte eventuelle forsøg økonomisk med op til 350.000 kr. pr. skole over to år. Midlerne kan bruges til proceshjælp, afklaring og kompetenceudvikling.  Forsøgsstøtten vil dog maksimalt være en fordobling af hvad skolen, og eventuelt ministeriet, giver i forsøgsstøtte ud over løn til lærerne/lederne.

Herudover vil GL yde støtte til tværgående opsamling af skoleforsøgene. Den maksimale ramme er på op til 150.000 kr. pr. deltagende skole.

 

I forlængelse af de lokale forsøg og udvikling af samarbejds- og organiseringsformer kan der vise sig behov for udvikling af nye rammer for lærernes arbejdstid eller ønsker om ændringer i love og bekendtgørelser, der kan styrke elevernes læring.

Debatoplægget er en redigeret udgave af et tilsvarende oplæg, som GL og Gymnasieskolernes Rektorforening har udarbejdet.  Redigeringerne er begrundet i de særlige forhold, der findes på erhvervsskolerne, og som har betydning for undervisningen på hhx og htx.
Oplægget er drøftet med DJØF og IDA, der tilslutter sig intentionerne bag det og opfordringerne til at gå i gang med skoleforsøg.

Formand for Gymnasieudvalget under Danske Erhvervsskoler
René von Laer

Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Annette Nordstrøm Hansen
Næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening

 Læs debatoplægget: Oplæg til debat om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik; Udvikling; Udviklingsprogram
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; Pressemeddelelse
FOKUSOMRÅDER

 

 

Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?
Finanslov 2014http://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/finanslov/Sider/Hjem.aspx, http://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/finanslov/Sider/Hjem.aspxFinanslov 2014Hvad kommer finansloven til at betyde for gymnasierne?
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspxNy gymnasielærerInformation for dig som er ny gymnasielærer
Gymnasieskolenhttp://gymnasieskolen.dk/, http://gymnasieskolen.dk/GymnasieskolenBesøg gymnasieskolen.dk - nyheder og debat om de gymnasiale uddannelser
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
GL's debatindlæghttp://sp2013.gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspx, http://gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspxGL's debatindlægGL's politik og holdninger
GL-E kurserhttp://sp2013.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspxGL-E kurserKurser for gymnasielærere
Overenskomst 2015http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspx, http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspxOverenskomst 2015Få en oversigt over OK15 her