Frit valg

Kan jeg vælge frit?

Hvorfor vælge GL?

Hvis jeg ønsker at skifte fagforening?

Hvad betyder frit valg for mine løn- og ansættelsesvilkår?

Hvad med A-kassen?

Hvad med pensionskassen?

Hvad siger arbejdsgiverne?

Hvornår kan jeg få hjælp i GL?

Kan man være medlem af flere organisationer?

Hvis du er ansat eller ansættes på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx og/eller akademiuddannelserne eller de almengymnasiale uddannelser, og hvis du har en akademisk kandidat- eller bachelorgrad, kan du blive medlem af GL.

GL er fagforening for lærere ved de gymnasiale uddannelser. GL arbejder for at sikre lærere gode løn- og ansættelsesvilkår og for at påvirke udviklingen af de gymnasiale uddannelser.

Kan jeg vælge frit?

DJØF, DADL (læger), CØ (civiløkonomer), IDA (ingeniører), DM (magistre), Kommunikation & Sprog og GL er faglige AC-organisationer, der har aftalt, at alle medlemmer - kandidater som bachelorer - frit kan vælge hvilken organisation, de ønsker at være medlem af. Hvis du ønsker at være medlem af GL, kan vi varetage dine løn- og ansættelsesmæssige interesser fuldt ud.

Hvis du er medlem af en anden AC-organisation end de nævnte, bør du kontakte sekretariatet for yderligere oplysninger. Akademikere, der i dag ikke er medlem af en faglig organisation, har også mulighed for frit at vælge.

Finansministeriet har indgået et protokollat med de pågældende organisationer om vilkårene. Læs mere i:

Cirkulære om Frit organisationsvalg på AC-området

Hvorfor vælge GL?

Alle GL's medlemmer er ansat ved de gymnasiale uddannelser eller akademiuddannelserne (KVU). Det betyder, at GL er specialist i læreres arbejdsvilkår, og at GL fx har arbejdet intensivt for at påvirke reformen af de gymnasiale uddannelser og fortsat arbejder for, at reformen udmøntes bedst muligt.

Ved overenskomstforhandlingerne varetager GL udelukkende løn- og ansættelsesvilkår for medlemmer, der er ansat inden for undervisningssektoren.

GL har et omfattende net af velkvalificerede og veluddannede tillidsrepræsentanter, som kan hente støtte i GL's sekretariat, og som et antal gange om året deltager i møder med andre tillidsrepræsentanter, som varetager lærer-interesser.

GL's medlemmer er sikret stor indflydelse på GL's arbejde og politik.

Hvis jeg ønsker at skifte fagforening?

Med frit valg overdrager de deltagende AC-organisationer interessevaretagelsen for dig til den AC-organisation, du måtte ønske at være medlem af. Det betyder, at GL kan varetage alle dine interesser ift. arbejdsgiveren fx i forbindelse med tvister, disciplinære foranstaltninger, opsigelse og fyringsrunder.

Hvad betyder frit valg for mine løn- og ansættelsesvilkår?

Den enkelte lærer er fortsat omfattet af de centrale overenskomster og aftaler, som er indgået for akademikere i staten. Løn, tillæg og arbejdstidsregler er derfor de samme.

Hvad med A-kassen?

Det frie valg gælder alene for medlemskab af AC-organisationerne. Hvis du ønsker at skifte A-kasse, skal du henvende dig til A-kassen og dér få præcis information om vilkår og muligheder.

Hvad med pensionskassen?

Det frie valg gælder foreløbig ikke for valg af pensionskasse. Det betyder, at du ved skift af AC-organisation fortsat skal indbetale pensionsbidrag til den pensionskasse, du hidtil har været medlem af.

Hvad siger arbejdsgiverne?

Der er indgået en aftale med arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked i form af et protokollat, der bekræfter, at akademikere ansat i kommuner, amter, staten og HS frit kan vælge, hvilken AC-organisation der skal varetage de individuelle interesser og de lokale kollektive interesser på arbejdspladserne.

Hvornår kan jeg få hjælp i GL?

Hvis du melder dig ind i GL, kan du få bistand fra første dag. Der er altså ingen karenstid.

Kan man være medlem af flere organisationer?

GL arbejder for, at man kan få ydelser i flere organisationer, da de andre organisationer, som er med i frit valgs-ordningen ikke ønsker dobbeltmedlemskab. Kontakt GL's sekretariat for at høre nærmere.


Du kan melde dig ind her

Se GL's medlemstilbud

 

 

 

 

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype:  
FOKUSOMRÅDER