Om overenskomsten og de lokale aftaler
Siden 2000 hvor overenskomstbestemmelserne om gymnasielærernes arbejdstid blev forandret markant, har den enkelte skoles tillidsrepræsentant haft en nøglerolle, når det gælder aftaleforholdene vedr. lærernes arbejdstidsforhold.
Det er vigtigt at skelne mellem de situationer, hvor:
-
overenskomsten fastsætter arbejdsopgavernes indregning i arbejdstiden
-
der skal indgås en aftale mellem ledelse og tillidsrepræsentanten
-
det er muligt for tillidsrepræsentant og ledelse at indgå en aftale
-
tillidsrepræsentanten skal inddrages i drøftelser eller dialog.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 er der ikke sket ændringer, når det gælder reglerne om, hvorledes tiden til undervisning, forberedelse, pauser og øvrige opgaver defineres og opgøres. Overenskomstens formuleringer stammer fra omlægningen af lærernes arbejdstid ved overenskomstforhandlingerne i 1999. De nuværende formuleringer er fra 2005, hvor bestemmelserne blev tilrettet i forhold til gymnasiereformen.
Nogle forhold er fastlagt i selve overenskomsten. Det gælder, hvorledes undervisningstiden indregnes i arbejdstiden, det gælder forberedelsesfaktoren for 70 % af undervisningen, der er fastlagt til en faktor på 1,33, og det gælder pauserne, der er fastlagt til en faktor på 0,22 af undervisningstiden.
Når det gælder forberedelsestiden til de resterende 30 % af undervisningen, skal den aftales lokalt. Det er tillidsrepræsentanten, der har aftaleretten på lærernes og GL’s vegne. Der betyder, at rektor/forstander ikke blot på egen hånd kan bestemme forberedelsestiden. Der skal forhandles og findes en enighed med den lokale tillidsrepræsentant.
Når det gælder øvrige opgaver, er der principielt to muligheder: Enten kan rektor/forstander vælge at udmelde en timeramme for den enkelte lærer, eller der kan indgås en akkordaftale mellem lederen og tillidsrepræsentanten. Når det gælder pædagogisk-administrative opgaver som fx karaktergivning, forsømmelsesregistrering o.a., har der på mange skoler været tradition for at indgå en aftale mellem rektor/forstander og tillidsrepræsentanten, ligesom der ofte også er aftalt et katalog af akkorder for forskellige opgaver, der varetages af grupper af lærere.
Lærernes arbejdstid er sammensat af mange forskellige typer opgaver, som fremgår af listen nedenfor. Først beskrives, hvordan omfanget af opgaven bestemmes, og dernæst hvordan der fastlægges tidsforbrug til opgaven.
Rektor bestemmer inden for bekendtgørelsens rammer, hvor mange undervisningstimer den enkelte lærer planlægges med (OK08 § 20 stk. 2 frem til 31. juli 2012; derefter OK11 § 18).
De planlagte undervisningstimer medregnes i lærerens arbejdstid.
Overenskomsten fastlægger, at forberedelsesfaktoren for 70 % af undervisningstimetallet er 1,33. Forberedelsen til de 30 % af undervisningen aftales lokalt. (OK08 § 20 stk. 3; OK11 § 18 stk. 3)
Rektor/forstander og tillidsrepræsentanten skal for den enkelte lærer aftale forberedelsestid til de 30 % af undervisningen. Parterne kan aftale at forhøje procenten på 30 % til fx 100 %. Med en forberedelsesfaktor på 1,33 for alle undervisningstimer udløser 45 minutters undervisning 60 minutters forberedelse.
Overenskomsten fastlægger, at ”der ikke sker ændring i pausernes omfang” i forhold til situationen før 1999. (OK08, bemærkning til § 20 stk. 5; OK11, bemærkning til § 18 stk. 4)
Pausen er en teknisk beregningsfaktor på 10 minutter pr. 45 minutters undervisning.
For opgaver som eksamen, opgaveevaluering, vejledning af pædagogikumkandidater og tutorer (hf) er der i overenskomsten fastlagt normeringsbestemmelser. Ledelsen beslutter inden for bekendtgørelsens rammer den enkelte lærers opgaver.
Overenskomstens normering følges, med mindre der i overenskomsten er adgang til at fravige normeringen ved lokal aftale.
Rektor/forstander bestemmer, hvilke opgaver lærerne skal udføre.
Der er to måder at tildele tid:
a) Medgået tid. Rektor/forstander fastlægger en tidsramme for opgaveløsningen. Hvis læreren skønner, at opgaven ikke kan løses inden for den afsatte tid, skal ledelsen gøres opmærksom herpå og tage stilling til, hvilke konsekvenser det har for opgaveløsningen. (OK08 § 20, stk. 5 -6; OK11 § 18, stk. 4-5)
b) Akkord.Tillidsrepræsentanten og rektor/forstander aftaler et bestemt antal timer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet, og lærerne er forpligtet til at løse opgaven inden for den givne ramme. Når det gælder opgaver som karaktergivning, koordinering af elevernes skriftlige arbejde, samarbejde i faggrupper mv., er der på mange skoler tradition for, at der aftales en akkord svarende til 5 minutter pr. 45 minutters undervisning (ca. 40 timer pr. lærer).
Rektor bestemmer, hvilke opgaver lærerne skal udføre.
Tidstildelingen kan foregå efter princippet om medgået tid eller som en akkord. Se ovenfor.
Timetælleri?
Arbejdsgiverne – Undervisnings- og Finansministeriet og rektorer – fremfører ofte, at GL’s arbejdstidssystem lægger op til timetælleri. Men i virkelighedens verden er der meget stor forskel på, hvor meget der tælles timer.
På nogle skoler er der ved skoleårets begyndelse indgået en aftale, der dækker de fleste af disse arbejdsopgaver. Det betyder, at der i løbet af året kun i meget begrænset omfang skal tælles timer. På andre skoler er der alene indgået aftaler om forberedelsestiden, og der skal derfor ske registrering af langt flere timer.
GL anbefaler, at der indgås arbejdstidsaftaler, der begrænser timetælleriet – men det kræver naturligvis, at aftalen opfylder overenskomstens princip om, at der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde.
Der er eksempler på rektorer, der stiller krav om, at der skæres i forberedelsestiden for, at der til gengæld etableres en rektorstyret timepulje, der kan tildeles lærere som eksempelvis varetager udviklingsopgaver eller fremstiller undervisningsmateriale, der skal bruges af flere lærere. GL finder ikke denne type puljer hensigtsmæssige, bl.a. fordi en sådan puljetænkning netop understøtter timetælleriet og undergraver lærernes lyst til i fællesskab at udvikle undervisningen.
I modsætning til aftaler, der fører til unødigt timetælleri, anbefaler GL, at rektor/forstander og tillidsrepræsentant indgår aftaler, der ikke blot forholder sig til timetal, men også inddrager kvalitative mål. Hvilke indsatsområder synes lærerne skal præge det kommende års arbejde, og hvilke visioner har ledelsen? På den måde kan arbejdstidsaftalen blive et element i en løbende dialog om undervisningens og skolens udviklingsretning.
(Henvisninger til OK11 er tilføjet 23. februar 2012)