Print

GLs uddannelsespris

GL uddeler årligt en uddannelsespris

Prisen gives til institutioner/myndigheder eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for de gymnasiale uddannelser, herunder specielt en indsats der har forhøjet kvaliteten eller forbedret vilkårene for de gymnasiale uddannelser.



Oversigt over tidligere prismodtagere

2008

Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard,modtog GL's uddannelsespris på GLs ordinære repræsentantskabsmøde mandag den 24. november med følgende begrundelse:

"Det går den gale vej med at sikre uddannelse til alle unge. Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 procent i 2000 til 80 procent i 2006. Dermed er vi på direkte kollisionskurs med regeringens erklærede mål om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse senest i 2015.

På vores eget område ser vi samtidig, at klassekvotienterne for de nye 1.g- og hf-klasser er steget. Det giver lærerne mindre tid til den enkelte elev, og det går desværre ofte ud over de elever, som har mest brug for lærernes opmærksomhed og støtte. Det er de elever, der falder hurtigst fra - men samtidig de elever, der er vigtige at fastholde i systemet, hvis regeringens ambitiøse mål skal nås.

Og vi ved, at der er brug for at sætte ind over for en relativ stor gruppe elever i de gymnasiale uddannelser. Det dokumenterer forskerne: Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard, der i år modtager GL's uddannelsespris. Prisen gives for deres store forskningsindsats i Projektet "Den sociale arv i de gymnasiale uddannelser". Men også for den brede og kvalificerede formidling af forskningsresultaterne, som bl.a. er kommet til udtryk på en lang række skoler på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser og over for nationale og nordiske samarbejdspartnere.

Selve forskningsprojektet "Social arv i de gymnasiale uddannelser" blev til på initiativ af GL og Center for Ungdomsforskning (CeFU). Økonomisk er det støttet af Undervisningsministeriet, KTO-midler, LB Fonden, Momsfondet, GL og CeFU.

I tre år (2005 - 2008) har de tre prismodtagere beskæftiget sig med forskningsprojektet, der kulminerede med en afsluttende rapport i maj 2008. Rapporten udkommer som bog i januar/februar 2009.

Forskningsprojektet belyser, hvorfor elever fra gymnasiefremmede miljøer har svært ved at forstå, deltage og følge med i undervisningen. Det viser sig bl.a. ved, at eleverne vanskeligt forstår det akademiske sprog i selve undervisningen og i de opgaver, eleverne skal arbejde med. Samme mønster med at forstå det akademiske sprog går igen, når eleverne skal tilegne sig de tilbagemeldinger, de får for deres skriftlige opgaver.

Det kan fx være den faglige brug af begreber som "at analysere og perspektivere" og "at skrive i en mere varieret og flydende form med større grammatisk sikkerhed". Sådanne abstrakte sproglige begreber kan virke naturlige for lærerne, men opleves af de gymnasiefremmede elever som en barriere for deres faglige læring. Afstanden mellem det sprog de møder i gymnasiet, og det de er vant til i deres dagligdag og fra folkeskolen er for stor.

Det fremmede sprog vanskeliggør elevernes faglige deltagelse i undervisningen, fordi de ikke forstår lærerens forklaringer og ikke selv kan bidrage til undervisningen i samme sprogkode. Problemet forstærkes af at den sproglige formulering er et bedømmelseskriterium i sig selv i såvel det mundtlige som det skriftlige arbejde, og ved såvel eksamen som ved standpunktskaraktererne.

Forskningsrapporten peger desuden på en række andre faktorer, som vanskeliggør de gymnasiefremmedes læring og muligheder for at blive integreret i gymnasiet.

I et forsøg på at anvise områder, der kan sættes ind over for, leverer forskningsrapporten i sin afsluttende del eksempler på forhold, man kan arbejde videre med på skolerne.

Anvisningerne er ikke alene særdeles velegnede, de udgør også et rigtig godt afsæt for at arbejde videre med den svære opgave det er at nedbryde den negative sociale arv i de gymnasiale uddannelser.

Et så godt og målrettet arbejde belønner GL med årets uddannelsespris. Og vi tager tråden op og forsøger nu at stille os på skuldrene af forskningsresultaterne og klatre videre i samme spor.

GL er derfor gået i gang med at skaffe eksterne økonomiske midler til et anvendelsesorienteret pædagogisk udviklings- og forskningsprojekt, der tager afsæt i forskningsresultaterne om social arv i de gymnasiale uddannelser. Projektets formål er at forsøge at folde anbefalingerne i forskningsprojektet ud i konkrete udviklingsaktiviteter på en række udvalgte skoler, som repræsentativt skal dække alle gymnasiale uddannelser.

Udviklings- og forskningsprojektet skal være landsdækkende og har til formål at generere velafprøvede forslag til - og eksempler på - aktiviteter og ændringer af praksis, der kan være med til at fremme gymnasiefremmede elevers læring i de gymnasiale uddannelser.

Dette videre skridt har vi kun kunnet tage i kraft af, at de tre forskere har leveret forskningsresultaterne i rapporten. Og ikke nok med det, de har også gjort sig store anstrengelser for at formidle dem i en enkel og letforståelig form. Både i et indstik i Gymnasieskolen og ved en lang række optrædender på alle gymnasiale uddannelser."

2007
Else Trier fra VUC-Vestegnen og Elsebeth Sanden fra Gentofte Hf-kursus modtog prisen på vegne af deres kolleger og som repræsentanter for alle hf-lærere, idet årets pris er gået til Hf-lærerne. Hf-lærerne fik prisen for at have fastholdt og udviklet hf som en selvfølgelig gymnasial uddannelse. På VUC-Vestegnen har man udviklet særlige hold for ordblinde. På Gentofte HF-kursus har man tænkt introduktionsforløbet, studieværkstedet og tutorfunktionen sammen. Begge kurser har været med til at gøre hf-uddannelsen til en realistisk mulighed for kursister, der måske ellers ikke ville få en gymnasial uddannelse.

2006
Alle GLs medlemmer - nemlig lærerne ved de gymnasiale uddannelser, som har gjort en ekstraordinær indsats for at implementere gymnasiereformen. Prisen blev udmøntet til den nye tænketank SOPHIA.

2005
Elever og lærere på Christianshavns Gymnasium som et eksempel på en skole, der har gjort en særlig stor indsats for det internationale arbejde og solidaritet. Blandt andet via et stort arbejde med og engagement i Operation dagsværk.

2004
Lisbeth Pedersen, lektor ved International Business College, Kolding og pædagogisk konsulent ved Amtscentret for undervisning i Vejle Amt, For hendes arbejde med at konkretisere og omsætte pædagogiske teorier om arbejdet i lærerteam og hendes indsats med at formidle viden om arbejdet i lærerteam.

2003
Lektor doktor phil. Harry Haue, lektor Birgitte Gottlieb og lektor Steen Beck, For deres velunderbyggede forskning med afsæt i gymnasiets egen verden, for deres omfattende debat- og kursusvirksomhed, og deres arbejde med nøglebegreberne almen dannelse og studieforberedelse i reformprocessen.

2002
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) samt Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK). For deres store engagement i at sikre og udvikle kvaliteten i de gymnasiale uddannelser.

2001
Inger Frimodt-Møller som den praktiske pædagogiks "grand old woman" der igennem sit mangeårige arbejde på Herlev Gymnasium har haft arbejdet med eleven som centrum.

2000
Flemming Steen Christensen, formand for Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere for at samordne vejledningen mellem de forskellige skolesystemer og for at fremhæve nødvendigheden af den skolebaserede vejledning.

1999
Lærerkollegiet ved Dronninglund Gymnasium for at have gennemført et udviklingsarbejde om elevernes kompetencer, nye undervisningsformer og ændret planlægning.

1998
Carole Hahn, Emory University fik årets pris for forskning om Civic Education med sammenlignende studier. Carole Hahn har forsket i elevernes tilegnelse af personlige kompetencer.

1997
Erling Peterson, lektor ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (nu rektor på Esbjerg Gymnasium og HF), for sin indsats og engagement i udviklingen af den nye lærerrolle.

1996
Mogens Jensen, konsulent i LOs arbejdsmarkedsafdeling, for sit engagement og sin forståelse for, at uddannelse er vigtig, og at der på arbejdsmarkedet arbejdes for en generel opkvalificering. Prisen blev videregivet til LAK til fordel for en høring om den 2-årige hf-uddannelse.

1995
RAMPA-projektet - Danmarks Lærerforenings projekt med Rådgivning af medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer.

1994
Karin Beyer, Roskilde Universitets Center for pædagogisk forskning. Dan Christensen, VUC Viborg, Knud Holck Andersen, Thisted Gymnasium og Erik Prinds, Viborg Amtsgymnasium for det fremadrettede udviklingsarbejde i Litauen.

1993
Anne Holmen for fokusering på undervisning af to-sprogede elever.

1992
Kalundborg Gymnasium og HF-afdelingen på VUC Thy-Mors for udvikling af rekvireret undervisning.

1991
Journalisterne Lisbeth Wissing fra Information og Elisabeth Lumby fra Berlingske Tidende for behandlingen af det uddannelsespolitiske stof.

1990
Jørgen Sørensen, Århus Statsgymnasium og HF for pædagogisk udviklingsarbejde specielt med henblik på kvalitet i de gymnasiale uddannelser samt Operation Dagsværk.